tirsdag, september 29, 2009

Lufttørret sengetøj 

Jeg har ikke sovet i lufttørret sengetøj jeg ved ikke hvor længe, men nu hænger første hold på tørrestativet derude på altanen (YES!!! Jeg har altan!!)

Og så må det altså godt tørre......som i NU!

mandag, september 28, 2009

Pyyyh - overstået.... 

6 dage med høj, høj feber og en enkelt dag med lav, lav feber (hedder det også feber, når temperaturen ligger under 37 grader?) tog det at komme ud på den anden side.

Svaret på den podning, jeg "tiltvang" mig i torsdags er negativt - det var ikke en inflenza A - gad vide hvad det så var??

Nå, det er heldigvis helt ligegyldig nu, for den er væk og jeg er igen en eller anden slags menneske, der oven i købet kan overveje at gå ud på den altan, der i en slags skæbnens ironi blev færdigmonteret sidste mandag og som jeg så lige siden har kunnet stå herinde - kogende af feber - og kigge ud på.

Jeg har tilstået mig selv et par dages restitution og meddelt det lille firma ude vestpå, at de ikke ser mig de førtste par dage, men onsdag tror jeg,at jeg er fuldstændigt fit for fight igen.

Jeg er jublende begejstret - ind imellem skal der så lidt til - og har lyst til at løbe ud i vejret og lade mig blæse igennem, men så husker jeg pludselige rysteturene under dynen og besinder mig.

Man kan også sagtens juble indendørs - eller måske lidt ude på altanen.......damn - jeg har altan!!! Og helbred!!!

Og knægten sagde

"Jamen mor, du var jo syg!"

Da jeg i går ved hans "afrejse" til den faderlige residens undskyldte, at jeg havde været verdens elendigste mor hele ugen.

Lige nu er livet godt!

søndag, september 20, 2009

Den der svineting dér..... 

Hvordan er det lige man ved om man har fået raget den til sig??

Kan pludseligt opstået feber, der lige nu er kravlet op på 39,4 samt smerter i stort set alle led evt. være tegn på noget grimt?

Ja, det kan det iflg. diverse Googlinger, så jeg har vist nu officielt pådraget mig en dyresygdom :-(

Jeg skal på forhånd beklage til alle, jeg måtte ha' haft berøring med de sidste par dage......

fredag, september 18, 2009

Sikke en høst! 

Knægten og jeg ræsede - eller nå ja, vi tog så med DSB, så noget ræs var der ikke just tale om! - til Ringsted i går, da han havde fri fra skole.

Udlugtsmålet var Outlet Centeret og da jeg har en dejlig veninde, der bor lige der i området OG som agerede chauffør, lå den jo lige til højrebenet.

Veninden venede på stationen og kørt os ud til Outlet Centeret, sme os af dér og kørte så selv hjem for at forberede aftensmad til os - har jeg sagt at hun er dejlig?!

Knægten gik så i gang med at høste - førstsokker og hættetrøjer fra Nike, derefter T-shirt fra Levi's (og YES!!! jeg fik en ny Levi's cowboyjakke!!). Så gik turen næste butik, hvor der faldt et par cowboybukser i rette hængerøvsudgave (suk!) og endnu en hættetrøje af, men så dankortet altså også hvidglødende!!

Ved aftalt tid holdt veninden så og ventede på P-pladsen for at fragte os hjem til hende til en omgang lækker mad og dejligt selskab af hende og familien. Efter maden gik vi en tur i haven og pludselig var alt og alle i gang med at høste igen. Æbler, pærer, brombær, tomater og peberfrugter forsvandt ned i poser med mit navn på.

Vi slæbte os en pukkel til - knægten og jeg - på vejen hjem, men man ville da være et skarn ikke at være glad for blive begavet med sommerens frugter og bær på den måde, ikk'??

Nu er spørgsmålet så bare - kan man fryse æblemos??

onsdag, september 16, 2009

Helt væk 

I lørdags, mens jeg vadede hovedstaden tynd med en dejlig gammel veninde (igen tak, Facebook!), faldt vi ind på en café og fik lidt at drikke (lidt? Hun kom tilbage med en 75 cl. øl til mig og en danskvand til sig selv - møgtøs! ;-)

Vi snakkede og snakkede, som veninder nu gør, når de har ca. 10 års historie at indhente og pludselig nævnte hun et gadenavn, som var vældigt bekendt

"Der bor ham den smukke (ja, der er jo ingen grund til at kalde ham andet, for så ved I jo ikke hvem det er!) også....."

udbrød jeg

"I hvilket nummer?"

spurgte veninden

Jeg tænkte og tænkte, men måtte til sidst indrømme at jeg ikke kunne huske det. Det er væk - simpelthen! Og det er vel et ganske udmærket tegn på at han nu er fuldstændigt ude af mit system - eller?

Vi grinede i hvertfald meget af min manglende hukommelse, men var enige om, at skulle man glemme noget, så var det her en af de gode ting at glemme.

tirsdag, september 08, 2009

At overskride alle grænser! 

At ringe til sin søns farmor - som man i øvrigt ikke har talt med de sidste 10 år, fordi hun synes man er en bitch - for at lave aftaler om sønnens fars opkommende runde fødselsdag.

DET er er fan'me at overskride alle mine grænser! Men jeg gjorde det! For sønnens skyld!

Hendes overbegejstrede stemme gjorde det ikke bedre, men måske har hun glemt......glemt at hun egentlig hader mig som pesten, på trods af at jeg aldrig har gjort hende noget ud over at forlade hendes søn, da jeg ikke kunne ta' mere.

Men min kærlighed til min søn gør at jeg, alt andet lige, gerne vil hjælpe ham med at fejre hans fars kommende runde dag - og jo - der er da også en konfirmation næste år der skal overleves, så hvorfor ikke bare møde dem igen allerede nu - alle de der eks-svigerting?!

Den eneste, jeg SÅ gerne ville møde igen er eks-svigerfar. Han var det mest imødekommende, dejlige, venlige og elskelige menneske på denne jord, men han er desværre gået bort i mellemtiden - det er jeg vældigt meget ked af.....

Og det andet overlever jeg nok.......tror jeg......måske.....

Intet nyt fra vestfronten 

Og for så vidt heller ikke fra Østerbrofronten!

Der fiser stadig mænd op og ned ude foran mit køkkenvindue - og de har stadig tøj på over det hele - lortevejr her i Danmark! ;-)

Altan bliver det nok til - på et eller andet tidspunkt - det vides bare ikke hvornår!

Men friperiode er det nu på 2. dag og da der er masser af dage at tage af, så bydes der på venindetræf, venindetræf og endnu mere venindetræf (hey, man skulle jo næsten tro at jeg havde veninder?!)!

Derudover har jeg købt (bestilt) mine første støvler med en højere hæl end ½ cm. i de sidste 10 år - bare fordi jeg tror at jeg har fundet en, jeg kan gå til kunsteriske arrangementer med som er en del højere end mig - det er stort i min verden.

Og det var så vist alt det "nye" herfra - ved det - jeg er for kedelig......

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Weblog Commenting by HaloScan.com