fredag, august 28, 2009
Jeg gider ikke mere af denne dag!!!
Vi har travlt derude i det lille firma ude vestpå. Vi har en deadline, der SKAL nås om 2 måneder - en deadline med vældigt stor bevågenhed fra hele det samlede danske land - og vi knokler!!!
Nogle knokler så åbenbart SÅ meget at de glemmer, at vi bliver piskenødt til at være fælles om det her allesammen OG at information om ændringer i systemer eller strukturer bliver nødt til at flyde i en lind strøm til alle involverede.
Min lille afdeling er tilsyneladende blevet fuldstændigt usynlig midt i alt dette kaos - og det selvom vi i realiteten er den lim, der binder alle afdelinger sammen og burde være dem, der sidder med det forkromede overblik.
Når det så påpeges at visse ting bliver gjort ustruktureret og med fare for at nogle ting falder mellem to stole, så mødes vi (jeg, for det er mig der påpeger!) af fornærmede miner og beskyldninger om ikke at være fleksibel.
Ja, kære kollega - jeg ER klar over at vi står på tærsklen til noget helt nyt og ganske anderledes, men JEG kan ikke tillade mig ikke at passe på det gamle, så længe det endnu eksisterer - NÅ!!! Det kan godt være at DU allerede har glemt det, men det er MIN forbandede pligt at huske det - NÅ!!!
Og DU der anden kollega!! Det er fanme ikke tidspunktet at trække vandtætte skodder ned mellem afdelingerne - NÅ!! Det er vi slet, slet ikke store nok til i en tid, hvor det er allermest vigtigt at vi løfter i flok- NÅ!!
Jeg gider ikke mere af denne her dag - vil bare kravle i seng og prøve at glemme, at weekenden byder på endnu 25 timer ude på galeanstalten, men det kan jeg ikke.....
Om 2 timer er der indkaldt til krise/familieråd. Der er noget med en konfirmation til foråret, der karambolerer med en fætters konfirmation til foråret og vi må til at finde ud af hvordan vi får kringlet den uden at lave de helt store sammenstød med din og min og vores familier.......
Er der ikke lige en eller anden, der gider at slæbe mig udenfor og skyde mig??
Nogle knokler så åbenbart SÅ meget at de glemmer, at vi bliver piskenødt til at være fælles om det her allesammen OG at information om ændringer i systemer eller strukturer bliver nødt til at flyde i en lind strøm til alle involverede.
Min lille afdeling er tilsyneladende blevet fuldstændigt usynlig midt i alt dette kaos - og det selvom vi i realiteten er den lim, der binder alle afdelinger sammen og burde være dem, der sidder med det forkromede overblik.
Når det så påpeges at visse ting bliver gjort ustruktureret og med fare for at nogle ting falder mellem to stole, så mødes vi (jeg, for det er mig der påpeger!) af fornærmede miner og beskyldninger om ikke at være fleksibel.
Ja, kære kollega - jeg ER klar over at vi står på tærsklen til noget helt nyt og ganske anderledes, men JEG kan ikke tillade mig ikke at passe på det gamle, så længe det endnu eksisterer - NÅ!!! Det kan godt være at DU allerede har glemt det, men det er MIN forbandede pligt at huske det - NÅ!!!
Og DU der anden kollega!! Det er fanme ikke tidspunktet at trække vandtætte skodder ned mellem afdelingerne - NÅ!! Det er vi slet, slet ikke store nok til i en tid, hvor det er allermest vigtigt at vi løfter i flok- NÅ!!
Jeg gider ikke mere af denne her dag - vil bare kravle i seng og prøve at glemme, at weekenden byder på endnu 25 timer ude på galeanstalten, men det kan jeg ikke.....
Om 2 timer er der indkaldt til krise/familieråd. Der er noget med en konfirmation til foråret, der karambolerer med en fætters konfirmation til foråret og vi må til at finde ud af hvordan vi får kringlet den uden at lave de helt store sammenstød med din og min og vores familier.......
Er der ikke lige en eller anden, der gider at slæbe mig udenfor og skyde mig??
fredag, august 21, 2009
En dejlig eftermiddag
Efter at have pevet lidt i går om at det fantastiske vejr kaldte på en tur til stranden, men at Nishi-mangel besværliggjorde det en kende, tog en god ven mig på ordet:
"Jeg henter dig om 3 kvarter og så kører vi til stranden!!"
Lynhurtigt blev der pakket en madkurv med et par sandwiches og en flaske bobler og så drog vi afsted til den dejligste strand i Asserbo. Næsten mennesketom og med masser af varme og ugenerte gryder i klitterne.
En tur i vandet, lidt mad og et glas bobler og jeg var klar til at slå mig ned der permanent!!
Vi blev der til solen var på vej ned og varmen forsvandt fra luften, hvorefter vi modstræbende satte kursen mod byen igen.
Med mindet om de dejlige timer der i sandet, sender jeg en stille tak ud til denne ven, der ganske spontant droppede alle planer for sin eftermiddag for at give mig en vidunderlig oplevelse.
"Jeg henter dig om 3 kvarter og så kører vi til stranden!!"
Lynhurtigt blev der pakket en madkurv med et par sandwiches og en flaske bobler og så drog vi afsted til den dejligste strand i Asserbo. Næsten mennesketom og med masser af varme og ugenerte gryder i klitterne.
En tur i vandet, lidt mad og et glas bobler og jeg var klar til at slå mig ned der permanent!!
Vi blev der til solen var på vej ned og varmen forsvandt fra luften, hvorefter vi modstræbende satte kursen mod byen igen.
Med mindet om de dejlige timer der i sandet, sender jeg en stille tak ud til denne ven, der ganske spontant droppede alle planer for sin eftermiddag for at give mig en vidunderlig oplevelse.
onsdag, august 19, 2009
Og dét spurgte jeg så bare IKKE om!
Nys hjemkommet fra nattevagt gik jeg frejdigt hen til en af de håndværkere der i øjeblikket huserer i min gård og spurgte:
"Bliver der larmet mest til gården eller til gaden i dag?"
Først da jeg det lille smil lure i hans øjenkrog, gik det op for mig hvad jeg havde sagt.
"Til gården......"
svarede han med indeklemt latter i stemmen, mens han holdt sit blik stift rettet mod mine øjne!
Jeg kan stadig høre hans og kollegernes rungende latter for mine ører og jeg tilskriver mit spørgsmål lige dele nattevagtstræthed og utilgivelig mangel på tankevirksomhed.
"Bliver der larmet mest til gården eller til gaden i dag?"
Først da jeg det lille smil lure i hans øjenkrog, gik det op for mig hvad jeg havde sagt.
"Til gården......"
svarede han med indeklemt latter i stemmen, mens han holdt sit blik stift rettet mod mine øjne!
Jeg kan stadig høre hans og kollegernes rungende latter for mine ører og jeg tilskriver mit spørgsmål lige dele nattevagtstræthed og utilgivelig mangel på tankevirksomhed.
tirsdag, august 11, 2009
Og glæden blev kort....
Da jeg alligevel skulle i Irma for at fouragere lidt, kunne jeg jo lige så godt slæbe affaldsposen med ned. Og når jeg alligevel slæbte affaldsposen med ned og skulle ind i den aflåste gård, så kunne jeg jo lige så godt klappe Nishi lidt på sadlen.....
.....og det kunne jeg så IKKE!! For min elskede Nishi står ikke længere i den aflåste gård!!! Det samme gør Nishis forgænger - min kære gamle Raleigh - heller ikke!!!
Jeg måtte oven i købet ringe knægten ned i gården for at være helt, helt sikker på at jeg ikke var blevet blind - han kunne heller ikke finde nogen af dem.
De håndværkere der render rundt i gården og laver afløb (tror jeg nok) havde heller ikke hverken set eller hørt noget - og i hvert fald ikke fjernet cykler fra hverken cykelstativ eller port.
De er væk! Mine to (TO!!) cykler er væk - som i borte, fjernet, stjålet - mine TO aflåste cykler i en aflåst gård!!
Nogen må virkelig, virkelig hade mig......
...og ja, jeg føler mig en lille bitte smule paranoid nu! Og har mest lyst til at tude......
.....og det kunne jeg så IKKE!! For min elskede Nishi står ikke længere i den aflåste gård!!! Det samme gør Nishis forgænger - min kære gamle Raleigh - heller ikke!!!
Jeg måtte oven i købet ringe knægten ned i gården for at være helt, helt sikker på at jeg ikke var blevet blind - han kunne heller ikke finde nogen af dem.
De håndværkere der render rundt i gården og laver afløb (tror jeg nok) havde heller ikke hverken set eller hørt noget - og i hvert fald ikke fjernet cykler fra hverken cykelstativ eller port.
De er væk! Mine to (TO!!) cykler er væk - som i borte, fjernet, stjålet - mine TO aflåste cykler i en aflåst gård!!
Nogen må virkelig, virkelig hade mig......
...og ja, jeg føler mig en lille bitte smule paranoid nu! Og har mest lyst til at tude......
At glædes
Jeg glæder mig over
- at da trangen til at gå til koncert og synge højt og inderligt med på kendte sange kom over mig i dag, så var det faktisk muligt at finde en koncert, der kunne opfylde det ønske
- at da jeg spurgte kollegaen om han kunne tage min nattevagt den pågældende torsdag, tilbød han med det same at tage fredagen også, så jeg ikke skulle vende mit døgn to gange på en uge
- at der på mit spisebord nu står 20 langstilkede orangerøde roser, der dufter ganske vidunderligt og som er blevet mig tildelt fra ganske uventet side (tak!)
- at knægten stadig - på trods af sin teenagealder - nusser mig lidt på skulderen, når han kommer forbi (i hvert fald hvis han vil opnå noget ;-)
- at solen skinner udenfor mine vinduer og jeg stadig i min grænseløse naivitet tror på at den altan snart kommer
- at der kun er tre dagvagter tilbage af denne arbejdsuge og at jeg har fri i weekenden
Det er dejligt at glædes og at glæde sig - jeg tror, jeg vil gøre det til en vane!
- at da trangen til at gå til koncert og synge højt og inderligt med på kendte sange kom over mig i dag, så var det faktisk muligt at finde en koncert, der kunne opfylde det ønske
- at da jeg spurgte kollegaen om han kunne tage min nattevagt den pågældende torsdag, tilbød han med det same at tage fredagen også, så jeg ikke skulle vende mit døgn to gange på en uge
- at der på mit spisebord nu står 20 langstilkede orangerøde roser, der dufter ganske vidunderligt og som er blevet mig tildelt fra ganske uventet side (tak!)
- at knægten stadig - på trods af sin teenagealder - nusser mig lidt på skulderen, når han kommer forbi (i hvert fald hvis han vil opnå noget ;-)
- at solen skinner udenfor mine vinduer og jeg stadig i min grænseløse naivitet tror på at den altan snart kommer
- at der kun er tre dagvagter tilbage af denne arbejdsuge og at jeg har fri i weekenden
Det er dejligt at glædes og at glæde sig - jeg tror, jeg vil gøre det til en vane!
mandag, august 10, 2009
En grå og regnvåd mandag morgen
er nu engang nemmere at have med at gøre, når man har en weekend med masser af solskin, kys og kærtegn at se tilbage på....
torsdag, august 06, 2009
Det værste ved nattevagter....
....er helt klart Teletubbies på TV2 om morgenen!!
Hold da kaje hvor er de 4 fede plydsdyr irriterende at høre på!!!
....og jeg synes altså stadig det lyder som om den sidste hedder" Ho" - det er så det eneste sjove ved det børneprogram!
Hold da kaje hvor er de 4 fede plydsdyr irriterende at høre på!!!
....og jeg synes altså stadig det lyder som om den sidste hedder" Ho" - det er så det eneste sjove ved det børneprogram!
mandag, august 03, 2009
Jeg VIL ikke!!!
Skrigende og sparkende slæbte jeg mig selv ind til klædeskabet, hvor jeg tvang den ene hånd til at til at fremdrage strømper og lange bukser fra skabets gemmer, mens den anden begærligt rakte ud efter sandaler og nederdel.
Min kalender fortæller mig, at vi skriver d. 3. august i dag og så er det altså sommer! Inde i mit hovede i hvert fald, for udenfor står det ned i lårtykke stråler og en lille spadseretur til stationen iført nederdel og sandaler vil nok ikke gøre det helt store for min i forvejen ikke overvældende begejstring for den kommende nattevagt.
Så kom dog tilbage med den sommer - en eller anden......
Min kalender fortæller mig, at vi skriver d. 3. august i dag og så er det altså sommer! Inde i mit hovede i hvert fald, for udenfor står det ned i lårtykke stråler og en lille spadseretur til stationen iført nederdel og sandaler vil nok ikke gøre det helt store for min i forvejen ikke overvældende begejstring for den kommende nattevagt.
Så kom dog tilbage med den sommer - en eller anden......
søndag, august 02, 2009
En næsten-togkæreste
På togturen hjem fra nattevagt i morges blev vi alle underholdt af en flok gutter i vældigt godt humør. De var ikke ubehagelige på nogen måde - bare i løftet stemning og delte glad og gerne ud af historier fra nattens oplevelser.
Da vi nåede Hovedbanen og gjorde et kort ophold der, steg togføreren af for at få sig en fortjent smøg og hun skulle så sandelig da underholdes til det sidste, mente en af de glade gutter. Da jeg samtidig sad skråt indenfor døren stod han og vinkede glad til mig med jævne mellemrum.
Høflig som jeg jo er vinkede jeg venligt tilbage og kunne ikke lade være med at smile over hans overgearede humør. Til sidst kunne jeg se at han spurgte om noget og måtte flå ørepropperne ud med et spørgende udtryk i ansigtet
"Hvor bor du?"
lød det og lettere overrumplet svarede jeg
"Østerbro...."
som jo er dér, jeg residerer og så faldt næste spørgsmål
"Hvad hedder din kæreste?"
Jeg tøvede nok lige lidt for længe, inden jeg svarede det første, det bedste, der faldt mig ind
"Fynsk fobindelse...." (ja, det sagde jeg jo naturligvis ikke, for den fynske forbindelse har naturligvis et navn og det var det jeg fik pippet, selvom det vist nok er noget af en overdrivelse at betegne os som kærester!)
Tilsyneladende var min tøven for åbenlys, for den glade gut tog endnu et trin ind i toget med et stort smil på ansiget
"Du har måske ikke nogen kæreste??"
"Jo jo, fynsk forbindelse, sagde jeg jo......"
brægede jeg lettere panisk.
Det fik ham til at stige ud af toget igen med et skuffet
"Pis osse...."
Et stort smil og endnu en vinken og han fulgte efter sine kammerater på vej ud i det Københavnske morgenliv.
Så undskyld, fynske forbindelse, det var ikke min mening på nogen som helst måde at foregribe mulige begivenheders eventuelle gang, men morgentræt og kun med øje for at få lov at komme hjem og sove, kunne jeg simpelthen ikke overskue vældigt opstemt ungersvends forsøg på at aflevere et mobilnummer, der alligevel aldrig ville blive brugt. Det skal aldrig ske igen.
Da vi nåede Hovedbanen og gjorde et kort ophold der, steg togføreren af for at få sig en fortjent smøg og hun skulle så sandelig da underholdes til det sidste, mente en af de glade gutter. Da jeg samtidig sad skråt indenfor døren stod han og vinkede glad til mig med jævne mellemrum.
Høflig som jeg jo er vinkede jeg venligt tilbage og kunne ikke lade være med at smile over hans overgearede humør. Til sidst kunne jeg se at han spurgte om noget og måtte flå ørepropperne ud med et spørgende udtryk i ansigtet
"Hvor bor du?"
lød det og lettere overrumplet svarede jeg
"Østerbro...."
som jo er dér, jeg residerer og så faldt næste spørgsmål
"Hvad hedder din kæreste?"
Jeg tøvede nok lige lidt for længe, inden jeg svarede det første, det bedste, der faldt mig ind
"Fynsk fobindelse...." (ja, det sagde jeg jo naturligvis ikke, for den fynske forbindelse har naturligvis et navn og det var det jeg fik pippet, selvom det vist nok er noget af en overdrivelse at betegne os som kærester!)
Tilsyneladende var min tøven for åbenlys, for den glade gut tog endnu et trin ind i toget med et stort smil på ansiget
"Du har måske ikke nogen kæreste??"
"Jo jo, fynsk forbindelse, sagde jeg jo......"
brægede jeg lettere panisk.
Det fik ham til at stige ud af toget igen med et skuffet
"Pis osse...."
Et stort smil og endnu en vinken og han fulgte efter sine kammerater på vej ud i det Københavnske morgenliv.
Så undskyld, fynske forbindelse, det var ikke min mening på nogen som helst måde at foregribe mulige begivenheders eventuelle gang, men morgentræt og kun med øje for at få lov at komme hjem og sove, kunne jeg simpelthen ikke overskue vældigt opstemt ungersvends forsøg på at aflevere et mobilnummer, der alligevel aldrig ville blive brugt. Det skal aldrig ske igen.
lørdag, august 01, 2009
En mand og hans legetøj
Den fynske forbindelse - som jeg ved nærmere eftertanke alligevel forsøger at få tingene til at spille med - har fået nyt legetøj som i ny mobiltelefon.
Og sådan en skal jo ikke ligge på sin lade side, når nu den er så brandny og kan så ufatteligt mange ting (lav lige en kop kaffe, nu du alligevel er i køkkenet, ikke mobil?!), så nu genlyder mit køkken konstant af "Piifft, taxi!" (den mest irriterende SMS-tone af alle ifølge min kollega!), når der skal afprøves diverse funktioner eller bare fortælles om diverse funktioner.
Der nørdes på Fyn gør der, og det kan sandelig mærkes helt herover til Østerbro.
"Piifft, taxi!"
Og sådan en skal jo ikke ligge på sin lade side, når nu den er så brandny og kan så ufatteligt mange ting (lav lige en kop kaffe, nu du alligevel er i køkkenet, ikke mobil?!), så nu genlyder mit køkken konstant af "Piifft, taxi!" (den mest irriterende SMS-tone af alle ifølge min kollega!), når der skal afprøves diverse funktioner eller bare fortælles om diverse funktioner.
Der nørdes på Fyn gør der, og det kan sandelig mærkes helt herover til Østerbro.
"Piifft, taxi!"
