Prelsborg

Så lander man herhjemme efter aftenvagt - fisker mobilen op af tasken og ser at broderen har ringet ved 23-tiden.

Man har naturligvis haft lyttebøfferne i ørerne hele vejen hjem og har ikke hørt den lille røde bimle. Med tanke på tidspunktet for opkaldet kunne det jo være noget virkeligt vigtigt, så der ringes naturligvis tilbage.

Og det VAR vigtigt!! Broderen havde nemlig været så venlig at ringe op fra Metallica-koncerten, da de spillede "Nothing else matters......"

.....og så hører man ikke telefonen - ØV!

Siger jeg bare......

Jeg fik denne SMS af min fynske date, som jeg af mange årsager - husdyr, job, børn m.m. - har set mig nødsaget til at bryde i hvert fald den romantiske forbindelse med:

Jeg sidder ved bredden og græder. Du sidder ved siden af mig og trøster mig. Pludselig vender du dit ansigt mod mit og spørger: "Vil du altid være min ven?" En tåre triller ned af min kind og bliver til en dråbe i havet. Jeg peger ned mod havet og siger: " Den dag du finder den dråbe igen - den dag vil jeg holde op med at være din ven!"

Det er vel næsten unødvendigt at sige at jeg tilføjede en dråbe til det hav.......

Så sidder de bare der og spiser frokost - 3 mand høj med bare solbrune overkroppe!

Jeg har kun ét spørgsmål:

Hvor fanden er den altan, når man har brug for den?????

Advarsel: Der kan forekomme private feriebilleder i dette indlæg!!

FANTASTISK

- at blive modtaget af hele min udvidede græske familie med åbne arme og kys, kys og atter kys - og de var der ALLESAMMEN!!!




SKØNT

- at ligge på solseng med musik i ørerne og en bog i hænderne - og drengene i poolen.

- at få maden serveret på dejlige restauranter uden at skulle røre en finger selv





ANDERLEDES

-at skulle lave kartoffelmos i et 65 grader varmt køkken, fordi en eller anden dansker havde besluttet sig for at det skulle være en del af hans fødselsdagsmiddag!




DEJLIGT

- at få lov til at dele køkken med min "Papa" igen (det plejer dog at være kylling i karry, jeg kokkerer dér )




- at møde fantastiske venner igen





IRRITERENDE

- at høre på to 13-årige, der helt klart var trætte af hinanden på forhånd, fordi de lige havde tilbragt to uger sammen på ferie hos deres farmor.

- at blive belastet med fuldstændigt håbløse spørgsmål fra fødselsdagsramt dansker, der pludselige mente at jeg da måtte vide ALT om livet på øen.

- at høre på brokkehoveder i flyet på vej hjem (ja, så havde cateringfirmaet lastet morgenmad i stedet for frokost, men det ER altså ingen katastrofe!).

AFSKYELIGT

- at være vidne til turister, der synes det er sjovt at smide et tændt cigaretskod foran en flok kattekillinger og så forsøge at lokke dem til at træde på det ved hjælp af laser-pointere.

- at se "min" strand være fuldstændigt ødelagt af restauranter med borde næsten helt ud til vandkanten.

BEDST AF ALT:

Gensynet med min kære "Papa"



og at høre hans:

"Jeg elsker dig, lille blomst......."

Det var hele turen værd!

siger jeg til mig selv,mens jeg sender et håbløst blik hen på den enorme bunke tøj, der ligger på gulvet!

Burde starte vaskemaskinen op med det samme og forsøge at få bund i det, men vi er først lige landet herhjemme, så tøjvask står ikke øvers på listen over ønskebeskæftigelser.

Der skal først lige pustes ud, så jeg ville da bare lige lade jer vide at vi alle overlevede og kom helskindet hjem.

....på at klokken skal blive 03.30 og vi kan begynde at tage afsted, så slår det mig jo......

For 25 år siden, da jeg for allerførste gang drog mod Samos, pakkede jeg tøj, penge og pas - og det var sådan cirka det, der var brug for. Postkort blev sendt dernede fra, når man havde tid og ankom i øvrigt 14 dage efter man var kommet hjem og det var så hvad omverdenen i øvrigt hørte fra én, mens man var væk!

I dag pakker jeg ikke mindre end to opladere til mobiler, 1 til Ipod'en, 1 til batterierne til kameraet og glæder mig over at fætteren tilsyneladende medbringer sin PC, så jeg kan få opladet min Ipod Shuffle dernede også.

For vi kan jo ikke leve uden!

For 25 år siden kunne vi sjovt nok sagtens ;-)

Det kan man vist så ganske udmærket kalde denne her, men der er vel i realiteten bare ikke aå meget at sige i øjeblikket - eller også er der, men det egner sig måske ikke lige til at komme på sådan helt offentlig skrift ;-)

Men hvorom alting nu er så, så er kufferterne pakket og taxi'en bestilt til klokken 03.30 i nat - at være i lufthavnen 04.15 - ARGHHHH!

Reservefar HAR ringet i dag og sagt at han glæder sig til at se os i morgen, så vi er da vist velkomne dernede på Samos og jeg glæder mig.....glæder mig....glæder mig til at stige ud af flyet og føle at nu er jeg "hjemme" igen :-)

Skal vi ikke bare ses på den anden side? ;-)

Og fordi jeg ikke kunne finde en, der boede endnu længere væk tager jeg denne gang tværs over Fyn - nærmere betegnet Middelfart og omegn - det tager jo kun små 3 timer at komme derover.

Hvorfor f...... kan folk ikke bare bo i København? ;-)

Det var ellers min stålsatte mening at cykle til og fra arbejde HVER dag i denne uge - og det er da også lykkedes - lige til i dag.

Denne stillestående hede, der får mig til at tapsvede bare ved at sidde på en stol - helt stille - suger simpelthen alle kræfter ud af mine ben og turen derud føles som et marathon gennem en bageovn.

Det er vel OK at springe over - bare en lille smule.....når man nu kan give vejret skylden for manglende energi, ikk'?