Prelsborg

Det er hvad jeg kan skrive i Nishis "kørebog" for denne uge og det er jeg sådan set ganske godt tilfreds med.

I ugen der kommer skal jeg være heldig, hvis jeg kan skrive 25 kilometer mere på, for et sammenfald af helligdage og et seminar for resten af firmaet gør at jeg kan se frem til en arbejdsuge på ikke under 80 timer fra den nattevagt jeg netop har påbegyndt til den sidste slutter næste lørdag morgen. Så mange arbejdstimer levner simpelthen ikke tid til at cykle frem og tilbage, hvis jeg også skal nå at sove bare en lille bitte smule.

Så må jeg tage revanche i ugen efter - der er jo ikke så forfærdeligt længe til jeg gerne skulle være bare lidt bikiniklar og ligge og flyde på en græsk strand uden at risikere at blive slæbt tilbage i havet igen ;-)

Den der pelikan, der kommer ræsende ind fra vest/nordvest har gjort, at jeg har besluttet mig for at dagen i dag må være halv hviledag.

Jeg tog livtag med pelikanen i går, men 25 km. i rasende modvind - det er altså ikke just noget, der fremmer arbejdsglæden, så i dag får Nishi lov til at tage toget derud og så ræser vi hjem sammen i aften engang.

Og ganske sikkert i øsende regnvejr, som vi har gjort det de sidste to dage - dælme godt jeg fik købt den rygsæk med indbygget regnslag!

L****vejr!!

Nej, det er faktisk løgn - jeg har RÅBT til mit fjernsyn her til eftermiddag.

Jeg har RÅBT

"SÅ SPIL DOG BOLD!!!"

og

"NEEEEJ!!!"

og en enkelt gang

"JAAAAAAA......"

så nu tror katten at hun hedder en af de tre ovenstående ting.

Nu har jeg danset lidt rundt og sunget

"Lå lå lå lå lå lå....."

til hendes store forvirring.

FCK sikrede sig Mesterskabet i Esbjerg og har dermed taget både Pokal og Mesterskab i år - også kaldet The Double - og så er det dælme godt at bo på Østerbro!!

I øvrigt er min yngste storebror en kylling! Ikke nok med at han ved særlige lejligheder klæder sig i gult, men han skulle så sandelig heller ikke ha' noget turpas i går på Bakken. Kylling siger jeg bare - i dag vil jeg oven i købet gå så langt som til at kalde ham en tudekylling ;-)

Og man skulle vel et eller andet sted tro, at jeg interessede mig for fodbold, ikk'?? Det gør jeg KUN når kampen står mellem FCK og Brøndby - og det er mest på grund af ovenstående tudekylling ;-)

Jeg har set et program i TV her til aften med titlen "Pigen der blev født uden ansigt" og jeg har meninger om hele processen, som jeg ikke tør skrive offentligt.

Troede virkelig ikke, jeg skulle komme dertil....

at man i løbet af 5 minutter kan smelte 12 års manglende samvær væk?

At det så nok skulle have taget 12 timer at samle det hele op igen, det må vi råde bod på en anden dag - vi fik kun godt 7 timer i dag.

Min bedsteste bedste veninde fra dengang jeg var ung og grøn og kun lige startet på mit første faste arbejde har været her i dag. Vi mødte hinanden "derinde i TDC" og det faktum at hun kan holde 25 års jubilæum næste år gør at vi samtidig kan holde holde "sølvbryllup" med hinanden.

Vi var uadskillelige dengang på trods af vores meget forskellige baggrund og væsen i øvrigt. Af en eller anden grund fandt vi hinanden øjeblikkeligt og de næste mange år hang vi sammen ved hoften. Adskillige ferierejser (og fotoalbums fyldt med tåbelige billeder, som vi har grædt af grin over i dag!) og andre oplevelser blev det til.

I dag var vi tilbage ad memory lane og prøvede samtidig at opdatere hinanden så godt som muligt om hvad der er sket siden sidst - og vi blev vist slet ikke færdige, så nyt møde er aftalt.

Og endnu engang - man kan sige mange dårlige ting om Facebook, men i dag vil jeg bare gerne takke for gensynet med Anne - og som hun sagde

"Nu hvor jeg har fundet dig igen, har jeg altså ikke tænkt mig at slippe dig foreløbig!"

I lige måde, min ven - i lige måde!

kan det lige tage at male et køkken - spørger du dig selv!

LANG TID! er svaret!!

Når ting skal flyttes ned af vægge og op på vægge igen, lamper klippes ned og nye sættes op og kat spærres inde i hhv. gang og stue, så tager det bare rigtigt lang tid.

Men nu er jeg ved at være ved vejs ende - har fået helt fantastisk hjælp herfra både med nedtagning, maling og genopsætning - og ind imellem alt det oven i købet en billet til en helt fantastisk fodboldkamp i søndags i Parken - kan slet ikke sige tak nok!!

Og én ting er fuldstændigt og også helt bombesikkert!! Jeg gør det aldrig igen!! Næste gang det køkken skriger på maling, så flytter jeg - sådan er det bare!

- på Nishi på vej ud af Strandvejen med vinden i håret og musik i ørerne...

- i gården med en god bog og kølige drikkevarer indenfor rækkevidde...

- på vej rundt om søen, mens jeg igen, igen studerer herrebagdele i løbetights...

Men jeg ser også mig selv

- på vej op og ned af stole og trappestiger, mens jeg vasker køkkenvæggene ned i grundrens...

- på vej op og ned af stole og trappestiger, mens jeg bandende taper afdækningsplastic op over det hele...

- på vej op og ned af stole og trappestiger, mens jeg svinger rullen med maling....

For dér midt på gulvet står nemlig 5 liter hvid maling, der venter på at blive klasket op på væggene.

Lige nu synes jeg ellers at Strandvejen, gården og søen lyder så uendeligt meget bedre...

Et årelangt forhold er netop afsluttet - skudt ned med enkle men velmenende ord i en mail.

Jeg er blevet kasseret som bloddonor! Med et tak for de 41 gange jeg har lagt arm til deres nål, har Blodbanken i dag meddelt mig at på grund af et eller andet tåbeligt EU-regulativ er jeg ikke længere velkommen hos dem.

Det drejer sig i al sin enkelthed om operationen sidste år. På trods af at jeg lige har været til den opfølgende kontrol et år efter indgrebet og er blevet erklæret rask (og det fortsætter bare - HØRER DU!! siger jeg bestemt, mens jeg skæver sydpå), så må jeg ikke blive tappet så længe jeg stadig går til kontrol på Riget. Hvis kontrollen var blevet overført til egen læge, så var der ingen problemer?!

Nu er det bare sådan at Hr. Overlæge Ottosen på Riget siger, at det er ham og hans kolleger, der er eksperter på området og at min egen læge ikke ville kunne gøre andet et at henvise til en gynækolog, som igen skulle henvise til Riget og det er udelukkende med til at forhale sagerne, hvis der (og det gør der IKKE!!) nogensinde skulle opstå noget igen - derfor vælger han at beholde "patienter som mig" hos sig selv.

Det koster mig så min karriere som bloddonor og det er jeg godt nok ked af. For det første fordi jeg ved, hvor meget blod der mangles i Danmark og for det andet fordi jeg føler at det fastholder mig i en sygdomssituation, der er forbi og helt overstået (HØRER DU!!!!).

Men dommen faldt altså i dag. En meget fin mail, der ikke lagde skjul på at afsenderen også synes det er en kende tåbeligt at afvise raske og sunde donorer på så smalt et grundlag, når der nu netop mangler så mange donorer her i landet.

Jeg må altså ikke mere, men det skal da ikke afholde mig fra at opfordre dig til at melde dig som donor - der er mangel på dem - og nu mangler der i hvert fald én til.

Efter i fredags IKKE at have drukket øl i solen med ungdomskæreste, men i stedet studeret herrebagdele i løbetights, kom der ikke nogen forklaring på den slukkede mobiltelefon - blot et

"hmmm sorry - hvornår kan du?"

i løbet af lørdagen i inboxen på Facebook. En halv aftale blev lavet til søndag med besked om at han kunne ringe i løbet af dagen.

Og ja - du har allerede gættet det - der kom ingen opringning. Jeg rystede på hovedet og overlevede i fin stil. Ingen problemer i ikke at drikke øl i solen - og hvis jeg endelig ville det, så kunne jeg nok finde ud af det selv.

Her til morgen kommer der så en SMS fra et ukendt nummer

"Hej søde :-)"

og jeg tænker at det er da vældigt rart, at der sidder en ukendt derude og synes at jeg er sød, men det ville nu også være helt fint, hvis jeg vidste hvem. Skriver tilbage

"Øøøh jamen hej dér - du er?"

Der går et stykke tid, så kommer svaret

"XXXXX" (ungdomskæreste, red.) efterfulgt af en lille trist smiley, som om jeg da burde kende det nummer.

"Nååh, jamen hej :-) Havde ikke dit nummer indkodet."

svarer jeg retur og så går der et stykke tid endnu før næste SMS tikker ind - den indeholder slet og ret

"Nåh!"

Og så er det jeg spørger - hvad svarer man til det? Jeg valgte ingenting og siden har der været radiotavshed.

Der er simpelthen SÅ mange ting, jeg ikke forstår! Måske jeg skulle smutte en tur rundt om søen og se om jeg kan finde nogle letforståelige herrebagdele i løbetights - eller bedre endnu en tur ud ad Strandvejen på Nishi - jeg kunne måske få lov at ligge i baghjul af en gut i cykelbukser...

Knægten har sagt OK til at gå i bad!

Man skal tage hvad man kan få ;-)

En gammel kæreste - som i helt tilbage til dengang jeg dårligt nok var lovlig - sender besked på Facebook om at nu er solen fremme og nu skal vi da dælme ha' den der kolde øl, vi efterhånden er blevet enige om at drikke sammen. Ikke noget dating/kærestepotentiale dér - been there - done that - several times!

Han sender sit mobilnummer med besked om at jeg bare kan sige til.......og så slukker han mobilen!

Hvad fanden går det lige ud på????

Nå, men i stedet for at drikke øl i den sol, der har det med at komme og gå, gik jeg et par ture rundt om søen og studerede herrebagdele i løbetights - dem har jeg ingen problemer i at forstå ;-)

Billetter bestilt, fætter lånt og ankomst meldt, så nu tager jeg med to 13-årige drenge til Pythagorion på Samos.

Har været der uendeligt mange gange før og har lige nu for første gang i mange år talt med min "reservefar" dernede. Det var dejligt at høre han stemme lyse op, da det gik op for ham, hvem det var der ringede.

Jeg var 17 år ung, første gang jeg satte min fod på den grønne ø, som den kaldes og siden er jeg vendt tilbage igen og igen og så lige én gang til - til tider to gange om året. Har haft - og har forhåbentlig stadig - fantastiske venner dernede, som jeg nu faktisk glæder mig rigtigt meget til at se igen.

Og her går det pludselig op for mig at det jo er et 25-års jubilæum, der skal fejres i juli måned, når jeg igen træder ud af flyet i den lille bitte lufthavn (svært at få til at hænge sammen, når jeg jo kun er "29 - altid 29!", men alligevel), så måske vi kunne finde ud af arrangere lidt ekstraordinært.

Nu glæder jeg mig - endnu mere end da jeg bookede billetterne forleden......

"Det er ikke dig - det er mig....." efterfulgt af en spand rosende ord min person - og så var det vist slut på det eventyr.

Og så har jeg også prøvet det. Ikke noget der slår mig ud - det var jo immervæk stadig så brandnyt, at det ikke havde nået at slå rod, men dog alligevel en lidt øv-agtig fornemmelse.

Men jeg blev kysset - og kysset igen - og det var godt!

..har dog stadig en snigende trang til at drikke mig en lille smule i hegnet i aften ;-)

Med knægten hældt ud af huset til en kort skoledag i morges, var der lige nøjagtigt tid til at kaste mig på Nishi og ræse ud til en, der gerne ville rive et par timer ud af sin arbejdsdag og kysse lidt på mig.

Derefter hjem igen næsten tidsnok til at møde knægten i gadedøren og slæbe ham med i Field's. Han kusine skal konfirmeres på fredag og jeg fik den noget utaknemmelig opgave at købe "pæne" bukser til ham. Det lykkedes i H&M! Derefter stillede en shawarma sulten og vi fik da også lige hældt en bog til mig og et X-box spil til ham i kurven inden vi satte kursen hjemover, raidede Netto og slæbte os op ad trappen.

Og nu sidder jeg her og føler mig egentlig godt brugt for i dag - og så er klokken ikke engang 15.00 endnu.....

Da den fortabte søn i går aftes meddelte, at han alligevel ikke ikke havde tænkt sig at komme hjem til sit mødrene ophav, handlede jeg hurtigt, impulsivt og spontant og fik stablet endnu en date på benene.

Og lad mig bare sige det sådan - det er væsentligt meget mere potentiale i den date end der var i søndagens - tror helt klart der er basis for et nyt møde!

Det der internet-dating - og det gik jo vældigt fint.

Først et lækkert stjerneskud på Klubben - snakken flød ganske frit på trods af mine sindssygt manger nerver, som han åbenbart ikke var i besiddelse af.

En tur til Skovshoved Havn og gå tur der og i øvrigt blive efterladt der i 1½ time, fordi der var noget arbejde, der skulle kigges på , men det er vel meget normalt på første date?! ;-) Nej, jeg vidste nu godt på forhånd at der ville blive et afbræk sådan midt i det hele, og så fik jeg jo også tid til at tænke lidt over tingene, mens jeg betragtede sejlsportsentusiaterne nusse om deres både.

Så Streckers i Scala, fordi de har det hele - både ryger-lounge og et toilet, som var vældigt tiltrængt på det tidspunkt.

Det gik alt i alt helt fint - han er vældigt sød og rar og en af de få tilbageværende eksemplarer af gentleman-racen, men......

Og med fare for at lyde overfladisk, bliver jeg nok nødt til at se i øjnene at han bare er for stor for mig. Meget større end jeg havde regnet med og i hvert fald større end hans profil giver indtryk af. Ved godt at det ikke burde være afgørende, men alligevel altså.

Har dog ikke lukket for muligheden for at vi skal ses igen - vi er hver især sendt hjem med noget at tænke over - og jo et lille kys eller to blev det da også til ;-)

I et anfald af "hvor er det bare forfærdeligt synd for mig at jeg er single" oprettede jeg en profil på en af de der dating-sider på nettet.

Nu har jeg en frokostdate i morgen - det er da lidt vildt - er det ikke?