Prelsborg

Når man nu ved at der på posthuset ligger en påskepakke og venter, så er det ikke helt så svært at rive sig selv ud af søvnen og komme op og ud.

Og nøj - det er jeg glad for at jeg gjorde :-)

Ikke mindre end tre fine pakker indeholdt min påskeoverraskelse



Og inden i pakkerne



3 smukke porcelænsæg (nu skal jeg altså have hængt den troldegren op!), 6 fantastisk søde (og hjemmelavede siger brevet!) æggevarmere, der snart skal komme på arbejde og 2 net med chokoladeæg - gad vide om ikke det ene kommer med på nattevagt i nat?!

Jeg er superbegejstret - 1000, 1000 tak, Stine :-)

Skærebrænderstemmen over alle skærebrænderstemmer gjalder nede fra gården:

"AAAAALLLLLLBEEEEEERTTTTT........AAAAALLLLLBBBEEERRRTTTTT......."

for det er jo immervæk nemmere at råbe fra gården op til tredje end det er at ringe på dørtelefonen - tror jeg nok!

Og når så Albert langt om længe har overgivet sig - eller er blevet tvunget af sine forældre, der heller ikke kan holde ud at høre på det mere - og har bevæget sig ned fra tredje for at udforske gårdens lyksaligheder sammen med skærebrænderstemmens indehaver, så går der ca. 15 sekunder før gården genlyder af:

"DRÆÆÆÆÆÆÆBEEEERSNEEEEEGL......DRRÆÆÆÆÆBEEEERSNEEEEEGL.......SEEEE AAAALLLBEEEERT.......EN DRÆÆÆÆÆBEEEERSNEEEEEGL!!"

og det selvom Albert rent faktisk står 20 centimeter fra ham.

Det er meget sødt det hele og selvfølgelig skal der være plads til børnene - alle børnene også ham - i gården, men for dælen hvor er det svært at lukke ørerne og forsøge at sove efter nattevagt, når al tale foregår i råb.

....og min indre svinehund byder mig gentagne gange at hænge ud af vinduet og i samme lydstyrke vræle:

"JOOOOOONAAAAAAASSSS.....JOOOONAAAASSSS.....HOLD KÆFT!!!"

....men det får hverken han eller jeg vist ret meget ud af.

I stedet vil jeg tage på arbejde, så min trætte, trætte kollega kan komme hjem og forsøge at regne ud hvad der egentlig skete med hans ure i morges. Og derude er jeg heldigvis alene og bestemmer selv lydstyrken på de elektroniske signaler, jeg måtte vælge at lade mig underholde af.

til at have vagten på sommertidsnatten.

I de efterhånden 10 år jeg har arbejdet i døgnhjul 24/7/365 er det altid lykkedes mig at løbe ind i vintertidsnatten, der jo bare bliver længere og længere, som natten skrider frem. Det er uendeligt demotiverende at kigge på klokken 02.55 og glæde sig over at der kun er 4 timer tilbage af vagten for ti minutter senere at konstatere at der nu sjovt nok igen er 5 timer tilbage.

Anderledes sjovt er det at kigge på uret på sommertidsnatten, når det springer fra 01.59 til 03.00 - det føles ligesom juleaften!

Og når dagvagtkollegaen/afløseren så oven i købet har fået lavet så meget kaos i de hjemlige ure at han møder ind allerede klokken 6, så er det jo lige før man får tårer i øjnene af bare glæde.

Hellere må jeg prøve at komme ind og sove med det samme, så jeg kan afløse ham i rigtig god tid - tror virkelig han trænger til det efter den start på dagen!

Og jeg røbe så meget at den er på vej nordpå - langt nordpå :-)

Jeg er rigtigt glad for at se at så mange har meldt sig ind i Operation Påskeglad-gruppen på Facebook og at der nu begynder at dukke billeder op af påskepakkerne. Keep 'em comin', så vi alle kan nyde de mange forskellige tiltag.

Rigtig god weekend derude :-)

Flere har sendt mails eller lagt kommentarer og spurgt om forskellige ting vedrørende årets Operation Påskeglad og jeg vil her forsøge at svare.

- der er 188 deltagere i årets operation, så vi har klart slået rekorden fra sidste år :-)

- det er helt frivilligt om man vil give sig til kende, når man sender sin påskepakke afsted. Nogen synes det er fint at modtageren ved hvem man er - andre synes det er sjovt at lade folk gætte.

- det er langt fra alle deltagere der har en blog og da jeg i øvrigt af mange udelukkende får navn og adresse, har jeg slet, slet ikke mulighed for at vide om vedkommende har en blog og hvad den evt. måtte hedde. Google er jeres ven i det tilfælde - måske er I heldige at finde noget der ;-)

- jeg kender kun en brøkdel at de mennesker, der har tilmeldt sig spøgen, så jeg har ingen jordisk chance for at vide om de har børn og i såfald hvilken alder disse børn måtte have - de eneste oplysninger jeg videregiver er altså navn og adresse.

Håber det var svar på en del af jeres spørgsmål - fortsat god påskegavejagt :-)

"Du skal lade dit hår hænge løst...."

siger han med smil i øjnene.

Og det er de øjne altså!

Det var altid de øjne!

Og det ville være så nemt at give slip, falde og lade mig opsluge af de øjnes endeløse dyb.

Men han er kun til låns.

Han var altid kun til låns....

Når biler er blevet solgt og nye biler ikke er kommet til stede endnu, så må Nishi jo træde til.

Ikke at det er min bil, der er blevet solgt altså - har aldrig ejet sådan et dyr - men bilen der skulle ha' transporteret mig fra en station i det fynske til en bopæl samme sted, så nu tager jeg Nishi med i toget og forsøger mig som landevejsrytter på de fynske landeveje.

Mine damer og herrer - jeg præsenterer for første gang i år - Pernille i fuld spandex :-)

Lad mig starte med at sige 1000 tak for jeres hilsener i forbindelse med min nys overståede fødselsdag - det har været rigtigt dejligt at modtage jeres gode ønsker - både her og på Facebook.

Ud over den glæde det var at se jeres mange hilsener og selvfølgelig udover den fantastiske gave fra Frederikke og Ulrik har dagen sådan set været.......nåh-agtig!

At sønnen fuldstændigt glemte hvad dag det var i går skal jo ikke ligge ham til last - han er jo trods alt kun 13, men når han er den eneste, der sådan lige kunne sætte dagen i perspektiv = den eneste der sådan lige er i nærheden, gjorde at jeg følte mig sådan lettere glemt og jeg har lovet mig selv én ting:

Hvis det skulle være sådan at jeg er single også næste år, så rejser jeg simpelthen væk på dagen - eller i hvert fald lukker mig inde og trækker stikket ud!

Jeg er ikke god til at være alene - faktisk er jeg elendig til at være alene og det har jeg fået bevist langt mere end jeg havde lyst til i dag/i går.

Det at stå op til....ingenting.....og i løbet af dagen modtage.....ingenting - det er bare ikke mig.

Og jo - jeg har modtaget i stakkevis af gode ønsker for min dag og for at jeg skulle fejres og begaves - og det har været gode ønsker, men der har bare ikke været nogen her til at opfylde dem, så masser af ingen fejring har der været og en hel stak af ingen gaver.

F... hvor er jeg dog dårlig til at være single...

Noget, som jeg ikke selv har haft den mindste indflydelse på kom pr. SMS klokken meget tidligt i morges.

Der er et nyt "testamente-barn" på vej til mig :-)

Aldrig kunne jeg få større gave - jeg glæder mig simpelthen på meget til at hilse på den lille ny :-)

1000 tak Frederikke og Ulrik :-)

Så skulle alle deltagere i årets Operation Påskeglad have modtaget en mail med navn og adresse på den heldige påskeven, der skal modtage en lille overraskelse i løbet af de næste par uger.

Mailen er sendt til den adresse I har tilmeldt jer fra, så kig i indbakker, spam-filtre og hvad I nu ellers kan finde på og gå så ellers i gang med at pakke en påskehilsen til jeres udvalgte ven.

God fornøjelse :-)

Jeg indrømmer blankt og tager hele skylden på mig.

Et enkelt blik ud af vinduet afslører jo at himlen i dag er overskyet og grå og kedelig i forhold til de sidste to dage, hvor vi alle er vågnet til høj blå himmel og forårssolskin.

Og ja - det er altså min skyld. Jeg fylder 29 igen i dag, så derfor må vejret nødvendigvis være sådan her. Jeg beklager meget, men lover at det er overstået igen i morgen!

....og nu må der parres påskevenner.......

Hvis du ikke allerede har meldt dig til årets Operation Påskeglad, så har du allersidste chance i dag.

Tilmeldingsfristen udløber i aften ved midnat og i morgen går jeg i gang med at parre påskevenner, så alle inden weekenden er omme skulle ha' modtaget navn og adresse på den, de skal glæde med en påskepakke.

Som sagt - du kan lige nå det - min mailbox har åbent hele dagen ;-)

Der kan siges mange ting om Facebook og jeg har da også til tider haft et lidt ambivalent forhold til konceptet, men overordnet set har sitet nu mest bragt glæder ind i mit liv.

I dag har jeg f.eks. spist frokost med en gammel kollega og veninde, som jeg er kommet i kontakt med igen via FB. Det var ikke uvenskab, der skilte os ad for efterhånden mange år siden, men blot det at vores respektive liv blev optaget af andre ting, vi arbejdede ikke længere sammen og vores kontakt gled langsomt ud i sandet - det gør det ikke igen!

I går aftes havde jeg en længere mailudveksling med en gut, jeg på det nærmeste må kalde min soulmate. Vi hang sammen som ærtehalm gennem vores tre gymnasieår - faktisk så meget at min kære moder begyndte at tale om bryllupsklokker og kalde ham svigersøn på trods af at vi aldrig har været kærester. Vi var bare gode sammen - gode venner - rigtigt gode venner og vi trodsede til enhver tid de nysgerrige blikke, der blev sendt i vores retning fra resten af klassen.

Han har været ved min side igennem svære tider i min karriere som næsten-voksen uden at sætte spørgsmålstegn ved min gøren og laden, men simpelthen bare været der når min verden faldt fra hinanden og jeg havde brug for et fast holdepunkt. Han kender mig ud og ind - og vist også bedre end han selv tror - kan læse mig som en åben bog og er ikke bange for at fortælle mig det.

Vi har været on/off gentagne gange, fordi det kan være svært for en partner at acceptere at modparten har en ven af modsatte køn, der betyder så uendeligt meget. Der har været tårer og skænderier, der var et gammelt ægtepar værdigt og mange gange har der lydt:

"Du kan rende mig i røven - jeg vil aldrig se dig mere!"

Og så alligevel :-) Facebook var så stedet hvor vi "fandt hinanden" igen og det føles endnu engang som om vi aldrig har været adskilt. Tråden er taget op nøjagtigt der hvor vi efterlod den sidst og vi er lige så fortrolige som dengang - om muligt endnu mere, for nu er vi jo blevet rigtigt voksne (og følsomme - eller noget!) og har efterhånden lært at sætte ord på de ting, vi ikke kunne da vi endnu kæmpede for at finde vores egen identitet og ståsted i denne verden.

For dette nye gamle venskab elsker jeg Facebook, selvom jeg også har haft oplevelsen af herigennem at få oplysninger, som jeg havde ønsket jeg havde fået på anden vis - you win some and you lose some.

JC er initialerne, som i mit træs bark nu lyser så strålende klart. Han fik lov dengang i tidernes morgen at trænge igennem mine barrierer og snitte disse to bogstaver, som siden har været falmet og næsten forsvundet i mindernes tågehav. Nu er de blusset op igen og lyser for fuld styrke, for han er tilbage i mit liv og mit hjerte.

Velkommen tilbage, min ven - jeg har fanme savnet dig!

Var lige inde i nærheden af den gamle arbejdsplads for at hente de handsker, jeg forliste, da jeg for ca. 100 år siden var i Stillinge Strand og drikke ål.

Åletilberederen arbejder heldigvis på Frederiksberg, så der var knap så langt som til Slagelse for at hente dem og vi lavede en aftale på FataMorgana på Borups Plads.

Sjældent har jeg set ham så opløst af grin som da jeg trådte ind ad døren med tårerne sprøjtende ud af øjenene og håret i høstak efter en sej modvindstur på Nishi.

Nu ved jeg så ikke lige hvem der har inviteret den pelikan på besøg her i fredelige København, men vedkommende må meget, meget gerne tage den med hjem igen, for i morgen venter der endnu en tur til Frederiksberg til en frokostaftale med en dejlig, gammel (ja altså ikke aldersmæssigt vel - 29....altid 29!) veninde.

Og det er jo ikke fordi der er specielt langt til Frederiksberg fra Østerbro, men når al bevægelse foregår i slow motion på grund af vinden, så føles det altså 4 gange så langt.

"Der er du jo, lille Nishi.....er du mors egen dejlige lillle Nishi....ja, du er nemlig! Skal du nusses lidt, hva' mors egen lille Nishi? Ja det skal du.....lige der bag styret, ikk' oss'?? Og klappes lidt på sadlen? Ja, det skal du.....nååååhh......"

Sagt med henført "jeg taler til en hundehvalp"-stemme lige der nede i porten har nok fået en og anden nabo til at stoppe op og tænke

"Jeps - jeg VIDSTE det! Hun er bindegal!"

Det er jeg sikkert også, men ud over det har jeg købt en spritny Nishiki



Endnu engang tak, SKAT!!

Har lige måttet modtage et brush-up fra min 13-årige om hvordan man hhv. trækker fra og lægger brøker sammen, før jeg kunne hjælpe ham med lektierne.

Damn - det er vist lidt for længe siden jeg har gået i skole!

Knægten rydder op på værelset - jeg gør rent i badeværelset - derefter vanker der amerikanske pandekager med sirup.

Sådan er aftalen, så jeg må vist hellere komme i gang.

Hvis ikke jeg udmærket vidste det i forvejen, så skulle den omgang køkkenskuring da nok erindre mig om at der stadig er en enkelt sene eller muskel i min venstre arm, der stadig ikke er helt OK.

Nu må det sgu da snart være overstået - eller?

I hvert fald hopper jeg i seng med en bog og regner med at alt er i orden igen i morgen, når badeværelset står for tur.

Ha' en god nat derude.

som en god gang Whitesnake, når køkkenet skal have en overhaling med skuresvamp og klud.

Må helt klart ha' "Good to be bad" overført til min lille Ipod Shuffle til i morgen, når det er badeværelsets tur......eller nå nej, men min sædvanlige påklædning under badeværelsesrengøring er der jo ikke noget at sætte den fast i ;-)

Jeg tror simpelthen jeg har fået bestilt den bedste fødselsdagsgave der overhovedet findes til mig selv i dag.

....og nå ja - den næstbedste er da også bestilt ;-)

Og nej - I får ikke at vide hvad det er! Ikke endnu i hvert fald!

Jeg er "kommet til" at lave en aftale søndag d. 22. marts, som jeg ikke har den fjerneste lyst til at lave om igen, så tilmeldingsfristen er hrmed rykket til fredag d. 20 marts. Du skal altså sende din tilmeldingmail senest fredag d. 20. marts inden midnat og vil så i løbet af lørdag d. 21. modtage en mail fra mig med din påskehares navn.

Og for en god ordens skyld, så er reglerne lige her

Til de hungrende familiemedlemmer, der kommer i morgen.

Jeg har derfor lavet et par tærter og et par salater og specielt den sidste salat fik mig til at mærke, at jeg rent faktisk stadig lever.

Da jeg rakte op mod allerøverste hylde for at nå balsamico-eddiken, fortalte en muskel i min venstre arm mig, at jeg stadig ikke har taget helt afsked med min sidste operation.

For s.... hvor gjorde det ondt - og jeg måtte ud i badeværelset og hente en skammel for at nå den forbandede eddike.

Nu er det meste klar til i morgen

1 Quiche Lorraine
1 tærte med forskellige små tomater og frisk basilikum
1 salat med broccoli, bacon, rødløg og rosiner (og i morgen ristede pinjekerner)
1 salat med kylling, kolde kogte kartofler og bønner med en oliedressing lavet af "hvad skabet nu indeholdt"
1 milliard million frikadeller, der stadig "stinker" over hele huset

Senere skal der lægges dej til madbrød á la Tina og boller á la Liselotte og så må det dælme også være nok for i dag - er træt af mad lige nu! Og hvis ikke de bliver mætte i morgen, så er der en pizzabiks lige ovre på den anden siden af vejen - NÅ!

Pakket den ned i en vogn med usamarbejdsvillige hjul - pakket den ud på båndet ved kassen og pakket den ned i vognen igen. "Lånt" vognen med hjem og pakket hele svineriet ud igen - besluttet om ting skulle med op eller med ned og kørt vognen retur til forretningen igen.

Sat halvdelen i køleskabet nede i fælleslokalet og slæbt halvdelen med op på fjerde og skamstuvet køleskabet heroppe.

I morgen har jeg så udsigt til en hel dag fyldt med madlavning (for jo jo - fødselsdagen skulle godt ha' været holdt i morgen, men der er den unge mand faktisk slet ikke hjemme! Fortalte han mig efter jeg havde inviteret hele den pukkelryggede - suk!), men lige nu er jeg bare træt og kunne vældigt godt bruge lidt kærlig sofanusning.

"Kat - er du klar til sofanusning?"

Jeg tror det....

Antallet af glade påskedeltagere er efterhånden oppe på det samme som sidste år, men jeg er ret sikker på at hvis jeg maser lidt kan jeg godt få plads til et par stykker mere.

Så har du ikke allerede sendt til tilmeldingsmail, så er der altså stadig mulighed for det.

Så kom dagen, hvor knægten officielt kan kalde sig teenager - 13 år står der nu på hans visitkort, hvis han altså havde nogen.

Liselottes herlige kardemommeboller er sat til hævning, så der skulle gerne være nybagte boller klar, når han ankommer lidt senere sammen med sin far.

En bemærkning i en af de mange tilmeldingsmails gav mig den idé at oprette en gruppe på Facebook tilegnet dette års deltagere i Operation Påskeglad.

Her er det så meningen at deltagerne kan uploade billeder af deres påskegaver, sende en lille hilsen til deres påskehare eller bare diskutere konceptet i al almindelighed.

Meld jer fluks ind i gruppen (hvis I altså benytter Facebook) og så glæder jeg mig til at se billeder og beskrivelser af jeres påskegaver.

I en 7 år gammel sort/hvid godt blandet tæve ved navn Sannie!

....og hvis der bliver en næste gang i Nyborg, skal jeg nok huske kameraet, så I andre også kan forelske jer lidt!