fredag, januar 30, 2009
Nærmeste pårørende
Hvis jeg sådan fuldstændigt ud i det blå blev spurgt om hvem min nærmeste pårørende var, så ville jeg uden at tøve svare: min søn, min mor og mine brødre - i den rækkefølge.
Det er jo ganske naturligt at vi alle ved hvem vores nærmeste pårørende er og der er som regel ikke nogen særlige omstændigheder forbundet ved at svare på spørgsmålet, men når det gælder et skema, der skal udfyldes forud for en operation, så er der alligevel grund til at tænke lidt ekstra over det.
Den nærmeste pårørende man angiver i dette skema er nemlig den person, der - hvis uheldet er ude - modtager et opkald fra hospitalet om at noget er gået galt under operationen - f.eks. hvis man lige "glemmer" at vågne igen.
Jeg kiggede længe på spørgsmålet og tænkte længe over, hvad og hvem jeg skulle skrive på. Min søn er naturligvis fuldstændigt udelukket - han er 12 år gammel og skal ikke aldrig modtage den slags oplysninger fra fremmede mennesker. Min mor var også øjeblikkeligt ude af billedet, da jeg har valgt (igen!) ikke at informere hende om hvad der foregår - i hvert fald ikke endnu - og kommer svaret positivt (set fra min side altså) tilbage, får hun aldrig noget at vide om det. Der er ingen grund til at bekymre hende unødigt - og desuden har jeg ikke "tid" til at have hende hængende i telefonen hvert 20 minut. Af samme årsag strøg jeg også med det samme mine brødre af listen.
Men hvem så?? Sidste år var det ikke noget stort problem - der var Ham den Smukke stadig i mit liv på nært hold og han påtog sig "opgaven" uden videre, men det kunne jeg ligesom ikke forvente at han ville gøre denne gang.
Der blev tænkt - der blev vejet for og imod - der blev besluttet og der blev forespurgt, for jeg kunne jo aldrig drømme om at skrive en person på, der ikke udtrykkeligt havde givet sit samtykke og der blev nedfældet navn og telefonnummer.
Jeg er glad for at vedkommende accepterede, for jeg kan mærke på min mavefornemmelse at det er det rigtige valg - og som vedkommende selv siger:
"Det er ikke noget problem, for de ringer jo ikke!"
Og selvfølgelig gør de ikke det, for jeg bestemt ikke nogen planer om at glemme at vågne!
Det er jo ganske naturligt at vi alle ved hvem vores nærmeste pårørende er og der er som regel ikke nogen særlige omstændigheder forbundet ved at svare på spørgsmålet, men når det gælder et skema, der skal udfyldes forud for en operation, så er der alligevel grund til at tænke lidt ekstra over det.
Den nærmeste pårørende man angiver i dette skema er nemlig den person, der - hvis uheldet er ude - modtager et opkald fra hospitalet om at noget er gået galt under operationen - f.eks. hvis man lige "glemmer" at vågne igen.
Jeg kiggede længe på spørgsmålet og tænkte længe over, hvad og hvem jeg skulle skrive på. Min søn er naturligvis fuldstændigt udelukket - han er 12 år gammel og skal ikke aldrig modtage den slags oplysninger fra fremmede mennesker. Min mor var også øjeblikkeligt ude af billedet, da jeg har valgt (igen!) ikke at informere hende om hvad der foregår - i hvert fald ikke endnu - og kommer svaret positivt (set fra min side altså) tilbage, får hun aldrig noget at vide om det. Der er ingen grund til at bekymre hende unødigt - og desuden har jeg ikke "tid" til at have hende hængende i telefonen hvert 20 minut. Af samme årsag strøg jeg også med det samme mine brødre af listen.
Men hvem så?? Sidste år var det ikke noget stort problem - der var Ham den Smukke stadig i mit liv på nært hold og han påtog sig "opgaven" uden videre, men det kunne jeg ligesom ikke forvente at han ville gøre denne gang.
Der blev tænkt - der blev vejet for og imod - der blev besluttet og der blev forespurgt, for jeg kunne jo aldrig drømme om at skrive en person på, der ikke udtrykkeligt havde givet sit samtykke og der blev nedfældet navn og telefonnummer.
Jeg er glad for at vedkommende accepterede, for jeg kan mærke på min mavefornemmelse at det er det rigtige valg - og som vedkommende selv siger:
"Det er ikke noget problem, for de ringer jo ikke!"
Og selvfølgelig gør de ikke det, for jeg bestemt ikke nogen planer om at glemme at vågne!
torsdag, januar 29, 2009
Velkommen til operationsbordet!
En ganske kort undersøgelse af en vældigt flink doktormand og en lige så vældigt flink sygeplejerske og nu er jeg så sendt videre i systemet og venter på indkaldelse til operation.
Der var ingen meldinger om hvad dælen der gemmer sig derinde, kun...
"Den må vi ha' ud, så vi kan se hvad det er......og sætter du lige en HASTER-seddel på?"
Det sidste henvendt til sygeplejersken.
Jeg er nu officielt en HASTER-sag og skulle gerne ligge og kigge op i de skarpe lamper indenfor de næste par uger.
Jeg glæder mig ikke ligefrem...
Der var ingen meldinger om hvad dælen der gemmer sig derinde, kun...
"Den må vi ha' ud, så vi kan se hvad det er......og sætter du lige en HASTER-seddel på?"
Det sidste henvendt til sygeplejersken.
Jeg er nu officielt en HASTER-sag og skulle gerne ligge og kigge op i de skarpe lamper indenfor de næste par uger.
Jeg glæder mig ikke ligefrem...
Nyopstået morgenstirren
Brugte en del af nattevagten på at udfylde skema.
Ræsede hjem og kastede mig under dynen for at sove 3½ time.
Nu sidder jeg her med nyopstået morgenstirren - kaffen har endnu ikke hjulpet og heller ikke det bad, jeg lige er kravlet ud fra.
Forhåbentlig hjælper en lille gåtur ude i den friske luft, for de forventer at se mig på Riget kl. 13.00.
Og én ting ligger helt stramt! Når jeg vender hjem igen, kan I finde mig under dynen - en ny vagt truer i nat.
Ræsede hjem og kastede mig under dynen for at sove 3½ time.
Nu sidder jeg her med nyopstået morgenstirren - kaffen har endnu ikke hjulpet og heller ikke det bad, jeg lige er kravlet ud fra.
Forhåbentlig hjælper en lille gåtur ude i den friske luft, for de forventer at se mig på Riget kl. 13.00.
Og én ting ligger helt stramt! Når jeg vender hjem igen, kan I finde mig under dynen - en ny vagt truer i nat.
tirsdag, januar 27, 2009
Noget andet at tænke på
Er først lige landet herhjemme efter nattevagt - næsten en time senere end normalt.
Den ekstra time blev brugt i telefonen med en tillidsmand i den anden ende.
Det går ikke så godt i den lille afdeling efter den nye chef er kommet til roret. Den ene forkerte udmelding efter den anden, den ene kiksede beslutning efter den anden, den ene selvmodsigelse efter den anden - ja you name it og han har gjort det.
Da jeg havde sendt en yderst demotiveret kollega hjem i går aftes og lidt senere fik nys om endnu en sag, der bare var helt ude i hampen, var det meget, meget svært ikke at lukke op for godteposen, da en anden tillidsmand ringede sent i nat for at melde et arbejde afsluttet.
Jeg fulgte ham i telefonen fra Thisted til Holstebro og på den tur fik vi vendt en hel masse ting, som ikke alene ikke er særligt hensigtsmæssige - nogle af dem er i direkte modstrid med vores overenskomst.
Nu er der så forfattet mail til mine medkolleger i håb om at vi kan stå sammen som det team vi nu engang er og få ryddet op i alle de her ting og komme tilbage til den gamle teamspirit og kampgejst.
Lige nu har jeg to kolleger, der dårligt vover at åbne munden af skræk for diverse repressalier - den ene har oven i købet tillagt sig en permanent hovedpine og er begyndt at miste appetitten.
Det bryder jeg mig aldeles ikke om at være vidne til, så jeg har stukket min hånd dybt ind i hvepsereden og kastet en bunke spørgsmål op i luften, idet jeg håber at mine kolleger står klar til at gribe dem sammen med mig.
Hvor er det dog rart at tænke på noget andet end det der ellers fylder mine vågne timer i øjeblikket - også selvom dette her heller ikke er det sjoveste, jeg kunne beskæftige mig med.
Den ekstra time blev brugt i telefonen med en tillidsmand i den anden ende.
Det går ikke så godt i den lille afdeling efter den nye chef er kommet til roret. Den ene forkerte udmelding efter den anden, den ene kiksede beslutning efter den anden, den ene selvmodsigelse efter den anden - ja you name it og han har gjort det.
Da jeg havde sendt en yderst demotiveret kollega hjem i går aftes og lidt senere fik nys om endnu en sag, der bare var helt ude i hampen, var det meget, meget svært ikke at lukke op for godteposen, da en anden tillidsmand ringede sent i nat for at melde et arbejde afsluttet.
Jeg fulgte ham i telefonen fra Thisted til Holstebro og på den tur fik vi vendt en hel masse ting, som ikke alene ikke er særligt hensigtsmæssige - nogle af dem er i direkte modstrid med vores overenskomst.
Nu er der så forfattet mail til mine medkolleger i håb om at vi kan stå sammen som det team vi nu engang er og få ryddet op i alle de her ting og komme tilbage til den gamle teamspirit og kampgejst.
Lige nu har jeg to kolleger, der dårligt vover at åbne munden af skræk for diverse repressalier - den ene har oven i købet tillagt sig en permanent hovedpine og er begyndt at miste appetitten.
Det bryder jeg mig aldeles ikke om at være vidne til, så jeg har stukket min hånd dybt ind i hvepsereden og kastet en bunke spørgsmål op i luften, idet jeg håber at mine kolleger står klar til at gribe dem sammen med mig.
Hvor er det dog rart at tænke på noget andet end det der ellers fylder mine vågne timer i øjeblikket - også selvom dette her heller ikke er det sjoveste, jeg kunne beskæftige mig med.
fredag, januar 23, 2009
Nu går det stærkt!
Fik en opringning fra egen læge i formiddags, der blot lige ville berette at hun havde talt med det halve Rigshospital og at jeg kunne forvente en opringning fra dem senere.
Har nu lige lagt røret på efter samtale med plastikkirurgisk afdeling og har tid til forundersøgelse i næste uge.
Pyh - det er jo lige før det går alt for stærkt - må vist hellere komme ud på arbejdet og slappe lidt af.
Har nu lige lagt røret på efter samtale med plastikkirurgisk afdeling og har tid til forundersøgelse i næste uge.
Pyh - det er jo lige før det går alt for stærkt - må vist hellere komme ud på arbejdet og slappe lidt af.
Tak
En timelang samtale med et næsten ganske ukendt menneske, som bare er der, bryder sig om og bekymrer sig!
Det føles helt fantastisk at der sidder et menneske derude, som jeg aldrig har mødt, men alligevel gider at bruge timer af sit liv på at høre på mig, bekymre sig om mig og ikke mindst tale med mig.
Jeg kan slet ikke finde ord, der kan udtrykke min taknemmelighed....
Ej heller kan jeg på nogen måde udtrykke min taknemmelighed til alle jer, der har lagt kommentarer, som jeg ikke lige har haft overskuddet til at svare på - jeg er et bæst - jeg ved det!
Men jeg har læst hver og en - og jeg tager hver og en til mit hjerte og lader dem følge mig i den videre færd, som forhåbentlig slutter lige så snart de ferme kirurger på Riget siger, at det var ingenting - lige præcis ingenting!
Det føles helt fantastisk at der sidder et menneske derude, som jeg aldrig har mødt, men alligevel gider at bruge timer af sit liv på at høre på mig, bekymre sig om mig og ikke mindst tale med mig.
Jeg kan slet ikke finde ord, der kan udtrykke min taknemmelighed....
Ej heller kan jeg på nogen måde udtrykke min taknemmelighed til alle jer, der har lagt kommentarer, som jeg ikke lige har haft overskuddet til at svare på - jeg er et bæst - jeg ved det!
Men jeg har læst hver og en - og jeg tager hver og en til mit hjerte og lader dem følge mig i den videre færd, som forhåbentlig slutter lige så snart de ferme kirurger på Riget siger, at det var ingenting - lige præcis ingenting!
torsdag, januar 22, 2009
Jamen, jeg venter da videre
Fik endelig fat i lægen i morges efter i går hele dagen at have hørt på
"De har ringet til lægerne X's telefonsvarer - telefonen er lukket........"
selvom de i mandags påstod at der så sandelig var dagkonsultation om onsdagen nu i modsætning til normalt, hvor der er aftenåbent denne dag.
Satsede så i morges og prøvede at ringe mellem 8 og 9, hvor der sidder en læge ved røret (ikke et ondt ord om lægesekretærer, men der er jo grænser for hvilke beslutninger de må tage!) og kom igennem på 3 minutter.
Efter et par minutters gransken af min journal blev vi enige om at jeg ikke behøver at komme derop til yderligere undersøgelse, hvis jeg var sikker på at svaret fra klinikken ville indeholde en opfordring til henvisning til biopsi (er jeg sikker?? Ja, gu fanden er jeg da sikker - hader det jo på forhånd!!!).
Nu kan jeg så vente på en indkaldelse fra Riget - jeg kan vel lige så godt flytte derover snart...
"De har ringet til lægerne X's telefonsvarer - telefonen er lukket........"
selvom de i mandags påstod at der så sandelig var dagkonsultation om onsdagen nu i modsætning til normalt, hvor der er aftenåbent denne dag.
Satsede så i morges og prøvede at ringe mellem 8 og 9, hvor der sidder en læge ved røret (ikke et ondt ord om lægesekretærer, men der er jo grænser for hvilke beslutninger de må tage!) og kom igennem på 3 minutter.
Efter et par minutters gransken af min journal blev vi enige om at jeg ikke behøver at komme derop til yderligere undersøgelse, hvis jeg var sikker på at svaret fra klinikken ville indeholde en opfordring til henvisning til biopsi (er jeg sikker?? Ja, gu fanden er jeg da sikker - hader det jo på forhånd!!!).
Nu kan jeg så vente på en indkaldelse fra Riget - jeg kan vel lige så godt flytte derover snart...
tirsdag, januar 20, 2009
Jamen, jeg må videre
i systemet.
Det eneste, ultralydslægen kunne sige med relativ sikkerhed var at det ikke er en fedtknude - og det var jo ellers det jeg allerhelst ville ha' hørt.
Nu må turen gå videre til egen læge for at få en henvisning til et eller andet sted, hvor der kan udtages en biopsi, som derefter kan blive undersøgt.
Det var ikke just HURRA-fornemmelsen der fyldte mig, da jeg forlod klinikken, for egen læge havde jo naturligvis lukket på det tidspunkt og egentlig ville jeg jo bare allerhelst videresendes med det samme.
Nu må jeg vente til i morgen med at forsøge at få fat i egen læge - mere ventetid - mere usikkerhed - satans også!
Det eneste, ultralydslægen kunne sige med relativ sikkerhed var at det ikke er en fedtknude - og det var jo ellers det jeg allerhelst ville ha' hørt.
Nu må turen gå videre til egen læge for at få en henvisning til et eller andet sted, hvor der kan udtages en biopsi, som derefter kan blive undersøgt.
Det var ikke just HURRA-fornemmelsen der fyldte mig, da jeg forlod klinikken, for egen læge havde jo naturligvis lukket på det tidspunkt og egentlig ville jeg jo bare allerhelst videresendes med det samme.
Nu må jeg vente til i morgen med at forsøge at få fat i egen læge - mere ventetid - mere usikkerhed - satans også!
Så er det vist tid
Har sovet rigtigt, rigtigt længe i dag og derefter bare tullet rundt og kigget på klokken ca. hvert kvarter og nu kan jeg vist ikke udskyde det meget længere.
Der er en klinik, der venter på at få besøg af mig - gider I at krydse??
Der er en klinik, der venter på at få besøg af mig - gider I at krydse??
fredag, januar 16, 2009
Jeg gider bare IKKE mere!
Det er ikke fordi jeg er træt af læger sådan i al almindelighed - de er sikkert flinke mennesker alle sammen - jeg ville egentlig bare hellre møde dem i festligt lag frem for i deres konsultationer.
I dag havde jeg dog alligevel bestilt tid hos lægen, da der var et eller andet under venstre arm, der bare ikke burde være der.
Så der blev følt både der under venstre arm og alle de andre steder, hvor der eventuelt kunne være et eller andet, der bare ikke burde være der og der blev sagt
"Nu skal du jo ikke male fanden på væggen....."
og
"Det er godt at du selv er opmærksom, når du nu har en historie som du har...."
Og så blev der bestilt en tid til ultralydsundersøgelse (som jeg så efterfølgende lavede om til to dage før!) - og jeg hader det bare!!!
For jeg gider ikke mere af den slags pjat - det var så rigeligt i foråret sidste år og jeg tror simpelthen ikke jeg magter at gå igennem endnu en omgang tvivl og venten og alt det, der nu måtte følge med.
Hun skulle jo ha' sagt
"Det der er bare en fedtknude, så du ringer bare til Michael-kirurgen og så klarer han lige det på 5 minutter..."
Men det gjorde hun ikke og nu føler jeg mig bare sådan basically fucked og igen sat i venteposition på noget jeg ikke rigtigt gider at høre svaret på.
Fuck da den krop, der bare gør som den har lyst til og ikke det jeg beder den om!
Nå men udover det, så kommer der gæster om 4 timer - gamle gymnasiekammerater, som jeg i et øjebliks sindssyge "kom til" at invitere hjem fordi vi ikke lige kunne finde et egnet sted at mødes. Tror jeg vil sove et par timer og så gøre klar til deres ankomst de andre to.
I dag havde jeg dog alligevel bestilt tid hos lægen, da der var et eller andet under venstre arm, der bare ikke burde være der.
Så der blev følt både der under venstre arm og alle de andre steder, hvor der eventuelt kunne være et eller andet, der bare ikke burde være der og der blev sagt
"Nu skal du jo ikke male fanden på væggen....."
og
"Det er godt at du selv er opmærksom, når du nu har en historie som du har...."
Og så blev der bestilt en tid til ultralydsundersøgelse (som jeg så efterfølgende lavede om til to dage før!) - og jeg hader det bare!!!
For jeg gider ikke mere af den slags pjat - det var så rigeligt i foråret sidste år og jeg tror simpelthen ikke jeg magter at gå igennem endnu en omgang tvivl og venten og alt det, der nu måtte følge med.
Hun skulle jo ha' sagt
"Det der er bare en fedtknude, så du ringer bare til Michael-kirurgen og så klarer han lige det på 5 minutter..."
Men det gjorde hun ikke og nu føler jeg mig bare sådan basically fucked og igen sat i venteposition på noget jeg ikke rigtigt gider at høre svaret på.
Fuck da den krop, der bare gør som den har lyst til og ikke det jeg beder den om!
Nå men udover det, så kommer der gæster om 4 timer - gamle gymnasiekammerater, som jeg i et øjebliks sindssyge "kom til" at invitere hjem fordi vi ikke lige kunne finde et egnet sted at mødes. Tror jeg vil sove et par timer og så gøre klar til deres ankomst de andre to.
torsdag, januar 15, 2009
Som om det var i går
Så er frokostgæsten taget afsted efter timer med snak og grin og ABSOLUT INGEN avocado!
Vi regnede os frem til at det nok er ca. 7½ år siden vi sidst så hinanden, men der var ingen akavethed og ikke så meget som ét eneste pinligt tavst øjeblik - når den ene var travlt optaget af at tygge, så snakkede den anden.
Der er allerede aftalt et nyt frokostmøde hos hende i min næste friperiode - jeg glæder mig allerede.
Vi regnede os frem til at det nok er ca. 7½ år siden vi sidst så hinanden, men der var ingen akavethed og ikke så meget som ét eneste pinligt tavst øjeblik - når den ene var travlt optaget af at tygge, så snakkede den anden.
Der er allerede aftalt et nyt frokostmøde hos hende i min næste friperiode - jeg glæder mig allerede.
onsdag, januar 14, 2009
Når man nu husker
at spørge morgendagens frokostgæst om der er noget, hun så absolut IKKE spiser, så er det også en vældigt, vældigt god idé at huske hvad hun svarede, når man står nede i Irma!
Og nu er jeg så den lykkelige indehaver af 4 avocadoer, som i hvert fald IKKE skal indtages til frokosten i morgen.
Nogen, der vil overtage en ganske let (læs: MEGET) brugt hukommelse?
Og nu er jeg så den lykkelige indehaver af 4 avocadoer, som i hvert fald IKKE skal indtages til frokosten i morgen.
Nogen, der vil overtage en ganske let (læs: MEGET) brugt hukommelse?
søndag, januar 11, 2009
Her dufter af hvidløg
Eller rettere - her stinker af hvidløg! Hele hytten emmer simpelthen af hvidløg, for der kreeres pizza.
Jeg mener at have fået at vide at frembringelse af lige præcis denne pizza kun måtte udføres af hankøn, men når nogen nu har været så letsindige (eller måske var det med vilje?!) at efterlade opskriften her, så vil det jo uværgeligt ske at jeg forsøger mig udi pizzabagningens kunst.
Opskriften indeholder bl.a. et helt hvidløg (ca. 10 fed) og en god slat karry og paprika, så den smager af noget.
Knægten har selv bestilt den (og hjembragt den pakke gær, hans mor åbenbart ikke kunne huske at få med hjem fra Irma!), så han har bare at spise igennem.
Jeg mener at have fået at vide at frembringelse af lige præcis denne pizza kun måtte udføres af hankøn, men når nogen nu har været så letsindige (eller måske var det med vilje?!) at efterlade opskriften her, så vil det jo uværgeligt ske at jeg forsøger mig udi pizzabagningens kunst.
Opskriften indeholder bl.a. et helt hvidløg (ca. 10 fed) og en god slat karry og paprika, så den smager af noget.
Knægten har selv bestilt den (og hjembragt den pakke gær, hans mor åbenbart ikke kunne huske at få med hjem fra Irma!), så han har bare at spise igennem.
torsdag, januar 08, 2009
Verner is in da house
Vi fik kidnappet Verner og slæbt ham hjem.
Vi fik også pakket Verner ud OG samlet ham - oh yes, jeg burde være IKEA-ansat med de evner jeg har udi IKEA-møbelsamling!
Og sådan ser han ud, når BOSS'en slænger sig
At moderens arme så hænger og slæber langs gulvet på grund af den latterligt uhåndterbare papkasse, Verner absolut skulle være pakket ind i, det betyder da ingenting i forhold til at kunne sidde blødt, når der spilles CS med gutterne.
Verner blev samlet i går eftermiddags, men IKEA har tilsyneladende en eller anden mani med at suge den sidste energi ud af folk, så der var simpelthen ikke kræfter til også at skrive indlæg om den formastelige stol i går aftes, men her er det så med billeddokumentation og det hele.
Vi fik også pakket Verner ud OG samlet ham - oh yes, jeg burde være IKEA-ansat med de evner jeg har udi IKEA-møbelsamling!
Og sådan ser han ud, når BOSS'en slænger sig
At moderens arme så hænger og slæber langs gulvet på grund af den latterligt uhåndterbare papkasse, Verner absolut skulle være pakket ind i, det betyder da ingenting i forhold til at kunne sidde blødt, når der spilles CS med gutterne.
Verner blev samlet i går eftermiddags, men IKEA har tilsyneladende en eller anden mani med at suge den sidste energi ud af folk, så der var simpelthen ikke kræfter til også at skrive indlæg om den formastelige stol i går aftes, men her er det så med billeddokumentation og det hele.
onsdag, januar 07, 2009
I dag bliver det
Da knægtens skema alligevel bød på idræt i går og han dermed først blev sluppet fri kl. 14.00, blev IKEA-turen udsat til i dag, hvor han helt sikkert har fri kl. 12.00.
Om ikke så længe står han altså i døren og så sætter vi kursen mod Gentofte.
Så hvis I senere ser en ganske ung kvinde (29 - altid 29!) samt en tweenager bakse rundt med en papkasse med påskriften "Verner", så er der altså ikke tale om kidnapning af nogen som helst art - det er bare knægten og jeg der forsøger at hjembringe hans nye møbel.
Og hvis I endnu senere hører et brag og ser en papkasse med påskriften "Verner" flyve ud fra et vindue på 4. sal på Østerbro, så er der igen ikke tale om kidnapning eller bortskaffelse af bevismateriale - det er såmænd bare mig, der har fået et lettere hysterisk tilfælde i forsøget på at samle knægtens nye møbel.
Om ikke så længe står han altså i døren og så sætter vi kursen mod Gentofte.
Så hvis I senere ser en ganske ung kvinde (29 - altid 29!) samt en tweenager bakse rundt med en papkasse med påskriften "Verner", så er der altså ikke tale om kidnapning af nogen som helst art - det er bare knægten og jeg der forsøger at hjembringe hans nye møbel.
Og hvis I endnu senere hører et brag og ser en papkasse med påskriften "Verner" flyve ud fra et vindue på 4. sal på Østerbro, så er der igen ikke tale om kidnapning eller bortskaffelse af bevismateriale - det er såmænd bare mig, der har fået et lettere hysterisk tilfælde i forsøget på at samle knægtens nye møbel.
tirsdag, januar 06, 2009
Gad vide om vi skal?
På trods af løfter fra knægtens side om afsendelse af SMS, når han vidste om dagens skema bød på idræt eller ej - og dermed om frihedens klokke ringer kl. 12.00 eller kl. 14.00 - har jeg naturligvis ikke hørt et pip fra ham endnu. Har en fornemmelse af at tweenageres korttidshukommelse er rigtigt, rigtigt meget kort!
Efter en god nats søvn (Åh hvor var det godt for mig!) er vi nemlig friske på en tur i IKEA for at hente den kontorstol, som knægten har skrabet julegavepenge sammen til.
Til sådan en udflugt passer tidspunktet kl. 12.00 meget bedre end kl. 14.00 blev vi enige om i går, da vi i ånden så for os en bus 150S i myldretiden iført os OG en saml-selv-kontorstol samt ca. 400 andre passagerer - nå ja og så naturligvis de der 700 andre forskellige ting, som jeg naturligvis bliver nødt til at købe, når nu vi alligevel er derude.
Gad vide om vi skal? Det finder jeg ud af om ca. 20 minutter, for enten er han her eller også er han her ikke - og den der lovede SMS tikker nok ind ca. 5 minutter i 12.
Efter en god nats søvn (Åh hvor var det godt for mig!) er vi nemlig friske på en tur i IKEA for at hente den kontorstol, som knægten har skrabet julegavepenge sammen til.
Til sådan en udflugt passer tidspunktet kl. 12.00 meget bedre end kl. 14.00 blev vi enige om i går, da vi i ånden så for os en bus 150S i myldretiden iført os OG en saml-selv-kontorstol samt ca. 400 andre passagerer - nå ja og så naturligvis de der 700 andre forskellige ting, som jeg naturligvis bliver nødt til at købe, når nu vi alligevel er derude.
Gad vide om vi skal? Det finder jeg ud af om ca. 20 minutter, for enten er han her eller også er han her ikke - og den der lovede SMS tikker nok ind ca. 5 minutter i 12.
mandag, januar 05, 2009
Det der søvn, ikk'??
Jeg kan næsten blive misundelig på dem der i dag skriver om at det har været svært at stå op til vækkeurets insiterende ringen, for det betyder nemlig at de har sovet!
Søvn er for mit vedkommende i øjeblikket en by i Rusland og har været det siden jeg vågnede klokken 4 lørdag morgen. Siden da er det blevet til to timer hist og pist med kulminationen i nat, hvor jeg ikke har lukket et øje!
Eller det er jo ike helt rigtigt, for øjnene har da været lukkede ind imellem, men søvn er det ikke blevet til. Så var jeg sulten, så skulle jeg tisse, men lige meget hvor hurtigt og grundigt jeg har forsøgt at stille disse basale behov, så var der ingen søvn at hente, når jeg lå under dynen igen.
Lige nu er jeg stadig umanerligt frisk, men jeg ved jo at det hævner sig senere og så er trangen til lige at snuppe de der to timer jo næsten ikke til at modstå, men i dag må jeg være standhaftig, for ellers går det helt sikkert galt igen i aften.
Knægten er lige blevet purret - han er heldig først at skulle møde klokken 10 her på denne første skoledag efter juleferien - og han ligner også noget der er løgn, hvilket ikke er så mærkeligt, for jeg hørte ham trippe rundt både klokken 3 og klokken 4. Hans manglende evne til at falde i søvn i går er der dog en naturlig forklaring på, for han har ligesom så mange andre unge(r) benyttet ferien til at vende fuldstændigt op og ned på døgnet.
Hvor min manglende søvnevne så kommer fra - det må guderne vide?!
Søvn er for mit vedkommende i øjeblikket en by i Rusland og har været det siden jeg vågnede klokken 4 lørdag morgen. Siden da er det blevet til to timer hist og pist med kulminationen i nat, hvor jeg ikke har lukket et øje!
Eller det er jo ike helt rigtigt, for øjnene har da været lukkede ind imellem, men søvn er det ikke blevet til. Så var jeg sulten, så skulle jeg tisse, men lige meget hvor hurtigt og grundigt jeg har forsøgt at stille disse basale behov, så var der ingen søvn at hente, når jeg lå under dynen igen.
Lige nu er jeg stadig umanerligt frisk, men jeg ved jo at det hævner sig senere og så er trangen til lige at snuppe de der to timer jo næsten ikke til at modstå, men i dag må jeg være standhaftig, for ellers går det helt sikkert galt igen i aften.
Knægten er lige blevet purret - han er heldig først at skulle møde klokken 10 her på denne første skoledag efter juleferien - og han ligner også noget der er løgn, hvilket ikke er så mærkeligt, for jeg hørte ham trippe rundt både klokken 3 og klokken 4. Hans manglende evne til at falde i søvn i går er der dog en naturlig forklaring på, for han har ligesom så mange andre unge(r) benyttet ferien til at vende fuldstændigt op og ned på døgnet.
Hvor min manglende søvnevne så kommer fra - det må guderne vide?!
lørdag, januar 03, 2009
Der må laves gaver!
Henne hos Pia og hos Frederikke er der gået sport i at sende gaver ud i verden - og da jeg simpelthen MÅ eje noget af Pias hjemmegjorte "et-eller-andet", så blev jeg jo nødt til at melde mig under fanerne.
Reglerne for denne lille leg er enkle - du skal bare "skrive under" på følgende:
- Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.
- Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!
- Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.
Vil du være med?
Reglerne for denne lille leg er enkle - du skal bare "skrive under" på følgende:
- Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.
- Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!
- Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.
Vil du være med?
torsdag, januar 01, 2009
Det er jo ikke så ringe
at starte året iført nyopstået morgenstirren (ja, jeg måtte overgive mig til dynen alligevel ;-) med en mail med følgende ordlyd:
Som sædvanlig, har du gjort alt det rigtige, super godt.
Det giver et lille boost til den selvtillid, der forsvandt julenat, da jeg kvajede mig noget så eftertrykkeligt.
P.S. Det skal dog siges at afsenderen vist nok ikke kender til brøleren fra julenat, men alligevel......
Som sædvanlig, har du gjort alt det rigtige, super godt.
Det giver et lille boost til den selvtillid, der forsvandt julenat, da jeg kvajede mig noget så eftertrykkeligt.
P.S. Det skal dog siges at afsenderen vist nok ikke kender til brøleren fra julenat, men alligevel......
Sjældent har jeg set så smuk en 1. januar
...eller også er det bare fordi det er længe siden jeg har set en 1. januar i dagslys
Enten har jeg været på arbejde og er styrtet hjem for at sove - eller også har jeg været til middag/fest, der først er sluttet så sent, at åbne øjne først var noget, der kunne skimtes sent på eftermiddagen.
Denne gang har jeg også været på arbejde, men synet at skyggerne på husgavlene overfor
og den blå himmel, der anes mellem skyerne
får mig til at overveje om ikke jeg bare kan køre denne nattevagt igennem til at blive en slags dagvagt også og så gå i seng engang, når solen igen er gået ned.
Jeg tror det næsten, for denne dag er da lige en tand for smuk til at gå glip af.
Enten har jeg været på arbejde og er styrtet hjem for at sove - eller også har jeg været til middag/fest, der først er sluttet så sent, at åbne øjne først var noget, der kunne skimtes sent på eftermiddagen.
Denne gang har jeg også været på arbejde, men synet at skyggerne på husgavlene overfor
og den blå himmel, der anes mellem skyerne
får mig til at overveje om ikke jeg bare kan køre denne nattevagt igennem til at blive en slags dagvagt også og så gå i seng engang, når solen igen er gået ned.
Jeg tror det næsten, for denne dag er da lige en tand for smuk til at gå glip af.
