Prelsborg

Jeg nåede næsten ikke at slå de små grumsede op i går eftermiddags efter lidt søvn ovenpå sidste nattevagt i denne omgang, før jeg var omgivet af menneske(r), der betyder alverden for mig - og sådan er det bare fortsat weekenden igennem.

Normalt består weekenden efter nattevagtsuge af lige præcis ingenting udover mig, der ligger splat i sofaen, men denne gang er tiden blevet udnyttet til det yderste.

En tur i biografen, julefotosession med Gunnar-barnet og indkøb af julegave til knægten - og så alt det ind imellem, som vi der skal vide allerede ved i forvejen.

Det har været en fantastisk weekend, men nu er jeg godt nok brugt - godt brugt!

Prinsessekatten bliver skjult her, hvor hun for en aften og nat kan "hygge" sig med sin søsterkat og alle hendes ting bliver skjult under sengen eller bag badeforhænget!

Én gang om året skal der jo læses varme af og da der i lejekontrakten vist nok står at man ikke må holde husdyr, så er det nok ikke smart at præsentere Prinsessekatten for Tage Varmemester.

Nu har han været her, så hun kan godt komme frem fra sit skjul igen - når jeg altså lige har fået lov at sove nattevagten ud af kroppen.

Kontrakter er underskrevet og firmaer er informeret, så nu er det ganske officielt at jeg får to nye kolleger i starten af januar næste år.

Den ene af dem er en gut, som 3 af mine nuværende kolleger kan sige god for og den anden er ingen ringere end en meget kær "gammel" kollega fra mit tidligere job. Jeg har sunget for chefen om ham lige siden jeg selv blev ansat sidste år og nu er det endelig lykkedes at få ham hevet med derud vestpå.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig til januar måned, men nu gør jeg i hvert fald!

En lille frisk cykeltur ud til Morfar i den anden ende af verden har gjort mig til den lykkelige indehaver af 2 stk. biobilletter til High School Musical 3. Nu skal jeg bare overbevise knægten om at det er en film, man simpelthen ikke må gå glip af!

Det er koldt derude, men solen skinner da heldigvis, så man på udsatte steder kan få lidt varme i kinderne - på andre udsatte steder gør samme sol at man må belave sig på instinkter og andre medtrafikanters gode opførsel, for man kan simpelthen ikke se en bjælde, når solen står så lavt.

I øvrigt varmer solen ikke helt ned i tæerne, så nu vil jeg egentlig godt tage imod tilbuddet om at stå på badeværelsesgulvet med indlagt gulvvarme ;-)

For dælen da, for dælen da, for dælen da!!!!

Ikke nok med at jeg kom til før tid - jeg blev også FRIKENDT i første omgang og skal bare komme tilbage til næste kontrol om et halvt år.

Ingen forandringer hverken hist eller pist, indvendig som udvendig - ud over dem han altså selv lavede sidst.

Jeg er så lettet, at jeg føler at jeg kunne svæve.

Det kalder vist på en fejring, men først er der lige en aftenvagt der skal overståes - piece of cake - det betyder ingenting, for jeg er FRIKENDT!!!

Og så siges det jo at egenkontrol er endnu bedre, men jeg ved nu ikke rigtigt...

Jeg synes at jo mere jeg egenkontrollerer, jo flere ændringer/forandringer/ting der ikke burde være der dukker der op.

Jeg er indkaldt til kontrol på Riget i dag kl. 14.10 og lige nu kan jeg ikke blive enig med mig selv om hvorvidt tiden går for langsomt eller for hurtigt.

Alle der har været på en ferietur til f.eks. Grækenland har set de mange herreløse hunde, der hutler sig gennem tilværelsen og overlever ved at finde mad i skraldespande eller forsøger at charme sig ind på godhjertede turister for at få et kærligt klap.

Sammen med OLIVER'S Petfood har du nu muligheden for at forsøde julen (og forhåbentlig også lidt længere tid) for disse hunde, der lever et kummerligt liv i bl.a. Polen, Grækenland og Spanien.

Hvis du bestiller en gang foder hos OLIVER'S, så dobler de bestillingen op og betaler transporten af foderet til de udvalgte hundeherberg rundt omkring - læs mere her

Jeg har lige sendt mine 5 kg. (+5 kg.) afsted, for selv herreløse hunde skal vel vide at det er jul?!

Hvad med dig?


Og nej! Jeg får hverken tak eller belønning fra OLIVER'S for dette indlæg, men hvis bare en enkelt griber tastaturet og sender en pose foder afsted, så er det al tak nok!

...prøver....lidt....at glemme at han for et ganske kort øjeblik siden stod der i døren - ligeså forbistret smuk som altid - og smilede til mig med de der øjne, der brænder sig ind i mit hjerte.

Og så trækker jeg vejret dybt igen....

...og husker på at glæde mig over at det stadig kan lade sig gøre at få lov at fejre hans fødselsdag med god mad og en god Amarone. At jeg stadig kan få lov at give ham et langt knus - og så lige et til, når han - uafvendeligt - forlader mig for at tage hjem.

Jeg glæder mig over det - det gør jeg! Ignorerer de tårer der løber fra mine øjne, for de tjener alligevel intet formål.

Tillykke med fødselsdagen, du.......

at der så kunne soves igennem.

En stor beslutning - sådan ent jobmæssigt - blev taget i aftes og efter afkonferering med nattevagtskollegaen via MSN tumlede jeg (ret sent - knægten var på overnatning hos kammerat) i seng og har sovet som en sten til......næsten....nu.

Jeg har de sidste mange nætter haft utroligt svært ved at falde i søvn - ikke at jeg ikke har været træt, men så snart hovedet ramte puden begyndte tankerne at myldre rundt og søvnen ville bare ikke indfinde sig.

Nu er beslutningen taget. Jeg skal ikke være leder - jeg vil ikke engang forsøge at blive leder! Jeg bliver på min pind, der hvor jeg føler jeg har det bedst og med de kolleger jeg har lært at kende og holde af. Jeg har spekuleret og tænkt, vejet for og imod og imod-siden vandt i sidste ende - jeg er så lettet nu.

Det kan godt være at jeg er en kylling ikke at tage udfordringen op, men jeg er en godt-sovende en af slagsen!

Jeg som ellers ikke er den store telefonsnakker i min fritid har tilbragt det meste af dagen med mobilen klistret til øret.

Tidlig formiddag var det en nuværende kollega og jeg der vendte vores nuværende verdenssituation sådan set fra arbejdssiden - det satte tanker i gang - rigtigt mange tanker.

Lige derefter et overraskende opkald fra en kær gammel veninde - vi vendte lige verdenssituationen set fra privatsiden. Det bragte tårer, glæde og usigelig lettelse frem. Vi har en aftale på mandag.

Og for lidt siden det med længsel ventede opkald fra en gammel kollega - det bragte et stort smil frem på mit ansigt og en boblende jubelfornemmelse frem i mit indre.

Om en times tid vil jeg fortsætte rækken af supersamtaler - denne gang dog ansigt til ansigt. Frederikke og Gunnar-barnet har meldt deres ankomst til svin og øl. Frederikke og jeg skal fejre vores 10-årige venskab - ikke fordi vi behøver nogen anledning til at ses - men en sådan chance lader man jo ikke bare smutte ;-)