onsdag, juli 30, 2008
At råbe i skoven...
...at tale til en dør
....eller for døve øren
....at slå i en dyne
Udtrykket er vel egentlig ligegyldigt, for resultatet er det samme - INGENTING!!
Føler en frygtelig trang til at kaste omkring mig med bibelske citater omhandlende noget med en splint, en bjælke og et par øjne, men tror bare jeg rister min kasse og kryber tilbage under min sten.
Har dog lavet en aftale med ham den smukke om at vi hver især sender en SMS til hinanden 7-8 gange om dagen med ordlyden:
"Du skal lære at være ligeglad!"
Gad vide om jeg nogensinde lærer det......
....eller for døve øren
....at slå i en dyne
Udtrykket er vel egentlig ligegyldigt, for resultatet er det samme - INGENTING!!
Føler en frygtelig trang til at kaste omkring mig med bibelske citater omhandlende noget med en splint, en bjælke og et par øjne, men tror bare jeg rister min kasse og kryber tilbage under min sten.
Har dog lavet en aftale med ham den smukke om at vi hver især sender en SMS til hinanden 7-8 gange om dagen med ordlyden:
"Du skal lære at være ligeglad!"
Gad vide om jeg nogensinde lærer det......
mandag, juli 28, 2008
En weekend med manglende timer
Eller nej - det er jo ikke helt rigtigt, for den forgangne weekend har indeholdt nøjagtigt lige så mange timer som de fleste andre weekender - og nogle af dem har endda føltes uendeligt lange.
Det er de manglende mig-timer, der er tale om. Når tidsrummet mellem fyraften (for der er vel ikke noget der hedder fyrmorgen?!) og næste mødetid kun er 11½ time og der i de 11½ time også skal sniges lidt søvn ind, så er der ikke ret meget tid til overs til andet. Den ekstra nattevagt fra fredag til lørdag gjorde jo så oven i købet at de timer, jeg havde regnet med at have lørdag for- og eftermiddag også forsvandt i den blå luft, så nu føler jeg mig lettere brugt.
De lange nattevagter er dog overstået, så i dag håber jeg at kunne gøre det som de fleste andre har gjort i løbet af weekenden - nemlig snige mig til et par timer i solen.
Planen er søvndrukkent at iføre mig den bikini, der passer til de hastigt svindende striber fra Kreta, når jeg vågner første gang om en 3-4 timer og så kravle ned i gården med tæppe, vand, Ipod og bog. Ligge der til jeg ikke orker det mere og så evt. kravle op igen og tage et par timer mere under dynen.
I dag skal jeg nemlig ikke møde før 23.15 og det er fandens til forskel fra at skulle stå derude vestpå kl. 19.00.
Hellere må jeg hoppe ind og påbegynde første søvn....
Det er de manglende mig-timer, der er tale om. Når tidsrummet mellem fyraften (for der er vel ikke noget der hedder fyrmorgen?!) og næste mødetid kun er 11½ time og der i de 11½ time også skal sniges lidt søvn ind, så er der ikke ret meget tid til overs til andet. Den ekstra nattevagt fra fredag til lørdag gjorde jo så oven i købet at de timer, jeg havde regnet med at have lørdag for- og eftermiddag også forsvandt i den blå luft, så nu føler jeg mig lettere brugt.
De lange nattevagter er dog overstået, så i dag håber jeg at kunne gøre det som de fleste andre har gjort i løbet af weekenden - nemlig snige mig til et par timer i solen.
Planen er søvndrukkent at iføre mig den bikini, der passer til de hastigt svindende striber fra Kreta, når jeg vågner første gang om en 3-4 timer og så kravle ned i gården med tæppe, vand, Ipod og bog. Ligge der til jeg ikke orker det mere og så evt. kravle op igen og tage et par timer mere under dynen.
I dag skal jeg nemlig ikke møde før 23.15 og det er fandens til forskel fra at skulle stå derude vestpå kl. 19.00.
Hellere må jeg hoppe ind og påbegynde første søvn....
fredag, juli 25, 2008
Sådan skulle det så ikke være
Der var linet op til store kæresteaften og - nat. Den sidste nat vi havde mulighed for at tilbringe sammen, fordi nattevagtsperioden var skemasat til at starte i morgen.
Oksemørbraden var hevet ud af fryseren, den gode rødvin skulle trækkes op og desserten var planlagt til at bestå af champagne og jordbær - ellerhelst indtaget horisontalt.
Så kom SMS'en fra kollegaen, at han var hos øjenspecialist - derefter den om at han nu var sendt videre til Rigshospitalet....og så var der vist ikke så meget at snakke om længere.
Jeg har vundet en nattevagt på forskud!
Sådan er betingelserne jo desværre, når man arbejder som jeg gør og har rådighedsvagt fra tid til anden, men man håber jo altid at slippe. Og når det nu er lige præcis denne her kollega, så er der ingen tvivl om at han helt oprigtigt havde håbet selv at klare vagten, men med et bateriefyldt øje har han fået besked på at holde sig hjemme og slappe af.
Maden skal dog spises, så her ganske tidligt på aftenen er ovnen fyldt med kartofler, grøntsager og kød. Rødvinen og champagnen drømmer vi os til, for det er ikke særligt kompatibelt med lang ensom nattevagt.
Ummm - her dufter allerede.....
Oksemørbraden var hevet ud af fryseren, den gode rødvin skulle trækkes op og desserten var planlagt til at bestå af champagne og jordbær - ellerhelst indtaget horisontalt.
Så kom SMS'en fra kollegaen, at han var hos øjenspecialist - derefter den om at han nu var sendt videre til Rigshospitalet....og så var der vist ikke så meget at snakke om længere.
Jeg har vundet en nattevagt på forskud!
Sådan er betingelserne jo desværre, når man arbejder som jeg gør og har rådighedsvagt fra tid til anden, men man håber jo altid at slippe. Og når det nu er lige præcis denne her kollega, så er der ingen tvivl om at han helt oprigtigt havde håbet selv at klare vagten, men med et bateriefyldt øje har han fået besked på at holde sig hjemme og slappe af.
Maden skal dog spises, så her ganske tidligt på aftenen er ovnen fyldt med kartofler, grøntsager og kød. Rødvinen og champagnen drømmer vi os til, for det er ikke særligt kompatibelt med lang ensom nattevagt.
Ummm - her dufter allerede.....
tirsdag, juli 22, 2008
God loves ugly
Lytter til Jordin Sparks!
Ikke kun fordi hun har vundet American Idol, men fordi hun har en fantastisk stemme og har lavet et helt uovertruffent album!
Hun synger bl.a.
Og for fanden hvor jeg dog kender den følelse!!
Og derefter en reprimande for ikke at have været hjemme og gøre rent og lave mad og vaske tøj og jeg-skal-dælme-komme-efter-dig! Så glædesfølelsen faldt ganske betragteligt :-( (Det skal siges, at knægten ikke var født på det tidspunkt, så det var altså kun kæresten og mig, der skulle sørges for!).
Med den i baghovedet var det lidt svært at blive begejstret for et "headhunter"-tilbud fra en af leverandørerne i det store projekt, vi lige havde gennemført, men 7000,- ekstra om måneden var alligevel svært at sige nej til, så det blev naturligvis et JA!
Ikke kun fordi hun har vundet American Idol, men fordi hun har en fantastisk stemme og har lavet et helt uovertruffent album!
Hun synger bl.a.
You said that I wasn't pretty
So I just believed you
And you said that I wasn't special
So I lived that way
With critical gazes and brutal amazement
And how my reflection could be so imperfect
With all of my blemishes, how could somebody want me?
Og for fanden hvor jeg dog kender den følelse!!
I 10 år levede jeg med troen på at jeg ikke kunne noget, ikke duede til noget og i øvrigt var uintelligent, grim og fed - for det fik jeg næsten dagligt at vide derhjemme.
Da knægten kom til oplevede jeg for første gang (siden min mor) betingelsesløs kærlighed, for han var naturligvis - og er stadig - helt ligeglad med højde, vægt og farve og tror jo (stadig!) at mor er den bedste, smukkeste og klogeste (næsten!) i verden - og det samme mener hans mor jo naturligvis om ham!
Så kom chef-chefen på jobbet med et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til - for HAN troede på mig! - og pludselig var jeg flyvende!
Fik komplimenter for både min indsats, intelligens og mit udseende (a' hva'??) og viklede mig ud som aldrig før. Jeg ELSKEDE det job, som jeg aldrig har elsket et job hverken før eller siden! Det gav mig alle muligheder for at udvise ansvar, arbejdsomhed, initiativ - you name it! Og for første gang følte jeg at der blev HØRT på mig - og jeg blev oven i købet efterfølgende belønnet med en ekstra bonus.
Jeg kom hjem efter 3 måneders fuldstændigt hysterisk knoklen dag og nat og var SÅ stolt af mig selv og min bonus (5000 kr.-!!) og fik bare
"Det var da dejligt for dig!"
i den mest nedladende tone, man overhovedet kan forestille sig!
Og derefter en reprimande for ikke at have været hjemme og gøre rent og lave mad og vaske tøj og jeg-skal-dælme-komme-efter-dig! Så glædesfølelsen faldt ganske betragteligt :-( (Det skal siges, at knægten ikke var født på det tidspunkt, så det var altså kun kæresten og mig, der skulle sørges for!).
Med den i baghovedet var det lidt svært at blive begejstret for et "headhunter"-tilbud fra en af leverandørerne i det store projekt, vi lige havde gennemført, men 7000,- ekstra om måneden var alligevel svært at sige nej til, så det blev naturligvis et JA!
At det så skulle vise sig at jeg var gravid, da jeg startede på det nye job, var da helt klart en bet! Chefen var venlig nok at lade mig blive i jobbet, men jeg mødte op første dag efter barsel til en fyreseddel :-( Og derefter kom den så næsten dagligt.....
"Når nu du bliver arbejdsløs til januar....."
med undertonen
"...du kan jo ikke få noget andet - du er for dum!!"
Det gjorde så ondt, så ondt - og jeg knoklede som en sindssyg for at få et job -
og da vi nåede helt frem sidst i december det år havde jeg faktisk to ganske attraktive jobs på hånden - ét i det gamle firma og ét i et for mig nyt firma. Jeg underskrev med glæde kontrakten med det nye firma.
Igen hjem med strålende øjne for at få kommentaren
"Det var da dejligt for dig!"
Måske var det dér jeg besluttede at
"Fuck dig! Jeg vil ha' lov til at glædes over mine sejre - hvor få de end måtte være!!"
Jeg var god i det nye firma - gider egentlig ikke at være beskeden her, for det var jeg altså - og jeg elskede det!!
Lige til vi blev solgt til det herlige firma TDC, hvorfra jeg jo kom fra starten af.
Derhjemme blev der jo grinet højlydt og ikke særligt medfølende, så jeg besluttede at lave en "karriere" ud af det!
Og i løbet af no-time var jeg en værdsat medarbejder i afdelingen - videreført til anden afdeling med højere løn og så gik det helt galt derhjemme.
Jeg skulle åbenbart dælme ikke tjene mere end ham, så nu skulle jeg trynes! Det blev jeg så OG
fandt mig i det i et par år, før min nyfundne selvrespekt fortalte mig at NU var det fanme NOK!! Barn eller barn ikke!
Jeg flyttede - uden barn - hen til en veninde (min ekstra-mor), der havde plads nok til både mig og knægten på deltid.
Og aldrig, aldrig, aldrig har jeg gjort noget, der var bedre for mig selv!
Hvor fantastisk var det ikke lige pludselig at møde verden med åbne - og ikke nedslagne - øjne og opdage at jeg rent faktisk KAN noget og ER noget! At folk rent faktisk synes jeg er interessant at tale med og at jeg ikke behøver at falde i ét med tapetet, når jeg er ude.
At jeg ikke altid har truffet de helt rigtige beslutninger siden da står helt for min egen regning, men i hvert fald har de været mine -helt alene. Det i sig selv er en god fornemmelse.
Jeg er ikke dum!
Jeg er ikke uintelligent!
Jeg er ikke grim!
Jeg er ikke fed!
Jeg er mig - og jeg fanme stolt af mig
.....i hvert fald det meste af tiden......
søndag, juli 20, 2008
Hvorfor skal det være så helvedes besværligt??
At formatere en sk... harddisk??
Dengang jeg var en lille sød dreng - og det er jo altså ikke ret lang tid siden, vel?! - var det nok bare at fise ud i roden og skrive: format c:
Men det var dengang var det.....før Windows var det....og da jeg ikke siden har haft brug for at formatere en harddisk, så kom det i dag i den grad bag på mig hvor omfattende det er!
Men nu er den klar, Anita, formateret og renset i alle ender og kanter! Pia og Frederikke har meldt deres ankomst i morgen for at hente den (du kan da godt huske at vi aftalte det, ikk'??), så fra i morgen er det Pia der har ansvaret for at fragte dyret over til Holstebro.
God fornøjelse med den - både til dig og knægten :-)
Dengang jeg var en lille sød dreng - og det er jo altså ikke ret lang tid siden, vel?! - var det nok bare at fise ud i roden og skrive: format c:
Men det var dengang var det.....før Windows var det....og da jeg ikke siden har haft brug for at formatere en harddisk, så kom det i dag i den grad bag på mig hvor omfattende det er!
Men nu er den klar, Anita, formateret og renset i alle ender og kanter! Pia og Frederikke har meldt deres ankomst i morgen for at hente den (du kan da godt huske at vi aftalte det, ikk'??), så fra i morgen er det Pia der har ansvaret for at fragte dyret over til Holstebro.
God fornøjelse med den - både til dig og knægten :-)
fredag, juli 18, 2008
Jamen, så tager vi da på arbejde
I mit hjertes godhed har jeg sagt ja til at tage en nattevagt for en god kollega, der i dag runder de 50.
Jeg snakkede med knægten om det i går - og udover at blive enige om at han nok kunne klare sig selv i de timer, der jo fortrinsvis ville foregå med lukkede øjne, så fik han også tilbuddet om at tage med.
Her til morgen kom han så og meddelte at valget var faldet på at ledsage mig på arbejde i nat, så vi har været i Irma og fouragere og jeg tør godt love at vi ikke kommer til at dø af sult i løbet af natten.
Om knægten så dør af kedsomhed er en helt anden historie.
Jeg snakkede med knægten om det i går - og udover at blive enige om at han nok kunne klare sig selv i de timer, der jo fortrinsvis ville foregå med lukkede øjne, så fik han også tilbuddet om at tage med.
Her til morgen kom han så og meddelte at valget var faldet på at ledsage mig på arbejde i nat, så vi har været i Irma og fouragere og jeg tør godt love at vi ikke kommer til at dø af sult i løbet af natten.
Om knægten så dør af kedsomhed er en helt anden historie.
torsdag, juli 17, 2008
"Har I småpimpet hele dagen?!"
var Frederikkes kommentar, da tonen i Ørstedsparken igen blev en kende vovet og de efterfølgende grin næsten latterkrampende.
Men sandheden er jo at kun Deborah og jeg havde sneget os til en enkelt fadøl i timerne inden Frederikke - med Gunnar-barnet i klapvognen - og lidt senere Qvinden ankom til sammenkomsten i Ørstedsparken.
Anita behøver jo kun et skud koffein for at være i superform og Randi fik på grund af sine lykkelige omstændigheder kun lige lov til at snuse til skummet på min øl, så nej - vi kan ikke prale af at have været selskabeligt overrislede ;-)
Bortset fra at selve selskabet var berusende - den største overraskelse for mig var at se Charlotte, hvis blog jeg kun lige genfandt i går aftes - havde slet ikke nogen idé om at hun ville dukke op.
Nå ja - og så var der jo Gitte - Anitas værtinde i disse dage. Gitte har ingen blog og kan derfor ikke linkes til, men vi har gjort vores allerbedste hele dagen for at lokke hende ind i folden - eller var det mest skræmmemetoden, vi brugte??
Grinet er der i hvert fald blevet i de 4 timer, vi tilbragte sammen og Barkas lod sig tålmodigt klappe og nusse, hvorefter han satte af med først ejerinden og derefter Qvinden liggende henad græsplænen, når han fik øje på en spændende (hun)hund.
Det har været underholdende, overvældende og helt fantastisk at møde disse dejlige kvinder (og Gunnar-barnet og Barkas - naturligvis) og opdage (eller for nogles vedkommende genopdage) at de er lige så hjertevarme, underfundige og skingrende skøre, som deres blogs antyder.
Tak for nogle dejlige timer, tøser (OG Gunnar-barn OG Barkas!) - lad os gøre det igen en anden gang :-)
P.S. Og Gitte - se så at få dig den blog!!
P.P.S. Anita - hvorfor ville du ikke med ind i buskene og se mit ar?? ;-D
Men sandheden er jo at kun Deborah og jeg havde sneget os til en enkelt fadøl i timerne inden Frederikke - med Gunnar-barnet i klapvognen - og lidt senere Qvinden ankom til sammenkomsten i Ørstedsparken.
Anita behøver jo kun et skud koffein for at være i superform og Randi fik på grund af sine lykkelige omstændigheder kun lige lov til at snuse til skummet på min øl, så nej - vi kan ikke prale af at have været selskabeligt overrislede ;-)
Bortset fra at selve selskabet var berusende - den største overraskelse for mig var at se Charlotte, hvis blog jeg kun lige genfandt i går aftes - havde slet ikke nogen idé om at hun ville dukke op.
Nå ja - og så var der jo Gitte - Anitas værtinde i disse dage. Gitte har ingen blog og kan derfor ikke linkes til, men vi har gjort vores allerbedste hele dagen for at lokke hende ind i folden - eller var det mest skræmmemetoden, vi brugte??
Grinet er der i hvert fald blevet i de 4 timer, vi tilbragte sammen og Barkas lod sig tålmodigt klappe og nusse, hvorefter han satte af med først ejerinden og derefter Qvinden liggende henad græsplænen, når han fik øje på en spændende (hun)hund.
Det har været underholdende, overvældende og helt fantastisk at møde disse dejlige kvinder (og Gunnar-barnet og Barkas - naturligvis) og opdage (eller for nogles vedkommende genopdage) at de er lige så hjertevarme, underfundige og skingrende skøre, som deres blogs antyder.
Tak for nogle dejlige timer, tøser (OG Gunnar-barn OG Barkas!) - lad os gøre det igen en anden gang :-)
P.S. Og Gitte - se så at få dig den blog!!
P.P.S. Anita - hvorfor ville du ikke med ind i buskene og se mit ar?? ;-D
I går Berlin - i dag Ørstedsparken
Nå ja, så tog jeg måske ikke sådan helt afsted til Berlin i går, men jeg fik da booket togbilletter og hotel til turen senere på året, hvor ham den smukke og jeg stikker af fra barn og kat og det hele :-)
I dag tager jeg helt sikkert i Ørstedsparken, for der kommer i hvert fald et par tøser og sikkert også flere, som jeg vældigt gerne vil møde. Nogle i kærligt gensyn og andre for allerførste gang.
Jeg glæder mig - først til Østedsparken og senere til Berlin...
I dag tager jeg helt sikkert i Ørstedsparken, for der kommer i hvert fald et par tøser og sikkert også flere, som jeg vældigt gerne vil møde. Nogle i kærligt gensyn og andre for allerførste gang.
Jeg glæder mig - først til Østedsparken og senere til Berlin...
søndag, juli 13, 2008
Det ekstra barn
Nå ja, man kan vel ikke bare lade sådan en bemærkning (fra indlægget i fredags) bare hænge der og hænge ;-)
Frederikke har flere gode forslag i sin(e) kommentar(er), men nej - jeg var ikke latterligt stegt i samtlige 7 dage vi var afsted, og nej, knægten har ikke forvandlet sig til en Gremlin, men jooo - han fandt sig da en legekammerat :-)
Eller for nu at være helt ærlig, så fandt legekammeratens mor knægten! Hun havde lagt sine øjne på ham allerede ved check-in på hotellet, så dagen efter stod hun nede på stranden og kiggede langt efter ham.
"Hvad hedder din dreng?"
var hendes første spørgsmål, mens hun spejdede efter ham der langt ude i bølgerne
"....for jeg har en dreng med på vist nok samme alder og han vil altså SÅ gerne være sammen med ham....."
Det synes jeg naturligvis var en helt fantastisk idé, for tænk om jeg kunne slippe for 8 timer i poolen + 8 timer i havet hver dag, hvis knægten nu fandt en anden at tvinge til den slags ;-)
Aftale blev lavet og knægt opstod af havet for at møde sin nye ven. Det gik fint - helt fint! De klikkede fra starten af og der var leg og latter over det hele.
Dagen efter kom den nye ven med op fra poolen i min siesta (de rigtigt meget VARME timer på dagen, hvor jeg fortrak til mit lille hjørne med strikketøj og en enkelt kølig), for at spille et slag UNO med knægten. Han - den nye kammerat - fortalte godt nok at han ikke brød sig om være der på resortet, men jeg tænkte nok bare at han skulle gøre sig lidt bemærket, bare fordi han skulle være der i 14 dage og vi andre kun en uge, men.....
Langsomt - ganske langsomt - under spillet begyndte jeg at undre mig bare en lille smule oven denne nye vens opførsel, men ikke mere end at jeg, da maven rumlede. bød ham med på frokost oppe i pool-baren.
Her viste det sig så, at ungen bare ikke kunne sidde helt almindeligt på en stol og slet, slet ikke finde ud at at bestemme sig for, hvad han skulle ha' til frokost. Hans mor kom til hjælp, da hun og veninderne satte sig ved bordet ved siden for også at indtage lidt føde.
Efter en ganske anderledes frokost hoppede ungerne i vandet igen og så gik der ikke mange sekunder før "nye kammerats" mor kom over og satte sig.
"Der er noget jeg lige må fortælle dig om "nye kammerat"....."
startede hun ud med
Og ganske rigtigt - de af mine alarmlamper, der havde lyst havde ret. Knægten har AD-HD - eller mere populært betegnet DAMP - og jo! den var god nok, han ville meget gerne hjem fra Kreta så hurtigt som overhovedet muligt!
Han trivedes bare ikke og da moderens veninde jo faktisk have en billet til vores fly og det måske var muligt at få byttet navnene på barnets og venindens billet, ville jeg så måske.....??
Og det skal da siges at allerede da "nye kammerat" første gang snakkede om at han gerne ville hjem før tid, da tilbød jeg lige med det samme at han sagtens kunne følges med os, så der var ikke noget pres fra moderens side overhovedet. Nu drejede det sig bare om at få "nye kammerat" hjem så hutigt som muligt, så han ikke skulle tilbringe endnu en uge et sted, hvor han ikke følte sig godt tilpas.
Efter 5 dage lykkedes det endelig at få bekræftet, at jeg fik lov til at tage "nye kammerat" med hjem, som om han næsten var min egen (og jeg takker alle guder for at han IKKE er det!!), med lovning om at hans far ville stå i Kastrup og tage imod ham.
Det var en fantastisk tillidserklæring fra hans mor, som jo stod i en ulykkelig situation, som jeg tog imod med oprejst pande og tænkte, at så snart vi var væk fra hans mor, så ville han falde mere til ro - og jeg blev klogere.......
"Hej bil - farvel bil.....hej bil - farvel bil....hej bil - farvel bil......."
var hvad han lagde ud med på vores 45 minutters busrejse fra resort til lufthavn. Hans navn blev sagt rigtigt mange gange, rigtigt højt fra min side og hver gang lovede han at holde mund - i hvert fald i to minutter.
Lufthavnen i sig selv var et helvede, fordi jeg var voldsomt nervøs for - på trods at alle gode løfter fra guidernes side - at alt ville være i orden med booking-numre og boardingpasses og "nye kammerat" kørte sig selv mere og mere op, fordi han naturligvis var bange for det samme
"Pernille kan ikke finde ud af at checke mig ind!"
havde han sagt til en af sine oprindelige rejsedeltagere - og jeg forstår ham godt! Ikke at jeg ikke kan finde ud af at checke ind, men for dælen altså! - når man bliver overladt til en næsten fremmed iført kuffert og ingenting, så ville jeg altså også være nervøs!
Vi blev checket ind - efter lidt besvær med bookingnumre, men alligevel - ind i afgangshallen kom vi.
Der var der en toll-free, der skulle besøges og igen blev jeg nødt til at overlade mit eget stakkels barn til sig selv og mandsopdække "nye kammerat", fordi jeg simpelthen ikke anede hvad jeg ellers skulle gøre.
Knægten tog det (igen!) med ophøjet pande - fandt sin duftevand (og fik naturligvis differencen mellem pris og kassebeholdning betalt af moderen!) og ventede pænt til "nye kammerat" var færdig med sine slikindkøb.
Ved det at vores bookinger var foretaget på så forskellige tidpunkter betød det jo så også at vores pladser i flyet var meget adskilte - vi havde 2 på række 16 og en på række 30. Knægten tilbød selv at blive sammen med "nye kammerat" på række 16, mens jeg sneg mig ned på række 30 (hvor jeg i øvrigt fik 3 sæder for mig selv!).
De passede sig selv hele turen hjem (3 timer og et kvarter) og ifølge knægten gik det rigtigt godt, mens jeg faldt i søvn (jeg ved det - fy skamme!! men vi kom altså først aftsed kl. 01.10) dernede på række 30.
I Kastrup stod "nye kammerats" far og tog imod - og det var simpelthen mit største mareridt at han IKKE havde været der!! - og kørte os hjem som en slags tak for hjælpen med at få hans søn hjem fra Kreta i utide.
Vi var glade, da vi nåede herop på 4. sal med vores tonstunge kufferter, og knægten fik et ekstra monsterkram for at have overlevet turen hjem med "nye kammerat" og uden mor - for mor her havde så travlt med at tage sig af ekstrabarnet, at knægten næsten gik for lud og koldt vand.
Jer er glad for at jeg gjorde det - tog ansvaret for at bringe et ekstra barn med hjem, når nu han ikke var glad for at være dernede, men spørger du mig i dag om jeg ville gøre det igen velvidende at det er et barn med DAMP, jeg tager ansvaret for, så...................hmmmmmmmmm....måske ;-)
Frederikke har flere gode forslag i sin(e) kommentar(er), men nej - jeg var ikke latterligt stegt i samtlige 7 dage vi var afsted, og nej, knægten har ikke forvandlet sig til en Gremlin, men jooo - han fandt sig da en legekammerat :-)
Eller for nu at være helt ærlig, så fandt legekammeratens mor knægten! Hun havde lagt sine øjne på ham allerede ved check-in på hotellet, så dagen efter stod hun nede på stranden og kiggede langt efter ham.
"Hvad hedder din dreng?"
var hendes første spørgsmål, mens hun spejdede efter ham der langt ude i bølgerne
"....for jeg har en dreng med på vist nok samme alder og han vil altså SÅ gerne være sammen med ham....."
Det synes jeg naturligvis var en helt fantastisk idé, for tænk om jeg kunne slippe for 8 timer i poolen + 8 timer i havet hver dag, hvis knægten nu fandt en anden at tvinge til den slags ;-)
Aftale blev lavet og knægt opstod af havet for at møde sin nye ven. Det gik fint - helt fint! De klikkede fra starten af og der var leg og latter over det hele.
Dagen efter kom den nye ven med op fra poolen i min siesta (de rigtigt meget VARME timer på dagen, hvor jeg fortrak til mit lille hjørne med strikketøj og en enkelt kølig), for at spille et slag UNO med knægten. Han - den nye kammerat - fortalte godt nok at han ikke brød sig om være der på resortet, men jeg tænkte nok bare at han skulle gøre sig lidt bemærket, bare fordi han skulle være der i 14 dage og vi andre kun en uge, men.....
Langsomt - ganske langsomt - under spillet begyndte jeg at undre mig bare en lille smule oven denne nye vens opførsel, men ikke mere end at jeg, da maven rumlede. bød ham med på frokost oppe i pool-baren.
Her viste det sig så, at ungen bare ikke kunne sidde helt almindeligt på en stol og slet, slet ikke finde ud at at bestemme sig for, hvad han skulle ha' til frokost. Hans mor kom til hjælp, da hun og veninderne satte sig ved bordet ved siden for også at indtage lidt føde.
Efter en ganske anderledes frokost hoppede ungerne i vandet igen og så gik der ikke mange sekunder før "nye kammerats" mor kom over og satte sig.
"Der er noget jeg lige må fortælle dig om "nye kammerat"....."
startede hun ud med
Og ganske rigtigt - de af mine alarmlamper, der havde lyst havde ret. Knægten har AD-HD - eller mere populært betegnet DAMP - og jo! den var god nok, han ville meget gerne hjem fra Kreta så hurtigt som overhovedet muligt!
Han trivedes bare ikke og da moderens veninde jo faktisk have en billet til vores fly og det måske var muligt at få byttet navnene på barnets og venindens billet, ville jeg så måske.....??
Og det skal da siges at allerede da "nye kammerat" første gang snakkede om at han gerne ville hjem før tid, da tilbød jeg lige med det samme at han sagtens kunne følges med os, så der var ikke noget pres fra moderens side overhovedet. Nu drejede det sig bare om at få "nye kammerat" hjem så hutigt som muligt, så han ikke skulle tilbringe endnu en uge et sted, hvor han ikke følte sig godt tilpas.
Efter 5 dage lykkedes det endelig at få bekræftet, at jeg fik lov til at tage "nye kammerat" med hjem, som om han næsten var min egen (og jeg takker alle guder for at han IKKE er det!!), med lovning om at hans far ville stå i Kastrup og tage imod ham.
Det var en fantastisk tillidserklæring fra hans mor, som jo stod i en ulykkelig situation, som jeg tog imod med oprejst pande og tænkte, at så snart vi var væk fra hans mor, så ville han falde mere til ro - og jeg blev klogere.......
"Hej bil - farvel bil.....hej bil - farvel bil....hej bil - farvel bil......."
var hvad han lagde ud med på vores 45 minutters busrejse fra resort til lufthavn. Hans navn blev sagt rigtigt mange gange, rigtigt højt fra min side og hver gang lovede han at holde mund - i hvert fald i to minutter.
Lufthavnen i sig selv var et helvede, fordi jeg var voldsomt nervøs for - på trods at alle gode løfter fra guidernes side - at alt ville være i orden med booking-numre og boardingpasses og "nye kammerat" kørte sig selv mere og mere op, fordi han naturligvis var bange for det samme
"Pernille kan ikke finde ud af at checke mig ind!"
havde han sagt til en af sine oprindelige rejsedeltagere - og jeg forstår ham godt! Ikke at jeg ikke kan finde ud af at checke ind, men for dælen altså! - når man bliver overladt til en næsten fremmed iført kuffert og ingenting, så ville jeg altså også være nervøs!
Vi blev checket ind - efter lidt besvær med bookingnumre, men alligevel - ind i afgangshallen kom vi.
Der var der en toll-free, der skulle besøges og igen blev jeg nødt til at overlade mit eget stakkels barn til sig selv og mandsopdække "nye kammerat", fordi jeg simpelthen ikke anede hvad jeg ellers skulle gøre.
Knægten tog det (igen!) med ophøjet pande - fandt sin duftevand (og fik naturligvis differencen mellem pris og kassebeholdning betalt af moderen!) og ventede pænt til "nye kammerat" var færdig med sine slikindkøb.
Ved det at vores bookinger var foretaget på så forskellige tidpunkter betød det jo så også at vores pladser i flyet var meget adskilte - vi havde 2 på række 16 og en på række 30. Knægten tilbød selv at blive sammen med "nye kammerat" på række 16, mens jeg sneg mig ned på række 30 (hvor jeg i øvrigt fik 3 sæder for mig selv!).
De passede sig selv hele turen hjem (3 timer og et kvarter) og ifølge knægten gik det rigtigt godt, mens jeg faldt i søvn (jeg ved det - fy skamme!! men vi kom altså først aftsed kl. 01.10) dernede på række 30.
I Kastrup stod "nye kammerats" far og tog imod - og det var simpelthen mit største mareridt at han IKKE havde været der!! - og kørte os hjem som en slags tak for hjælpen med at få hans søn hjem fra Kreta i utide.
Vi var glade, da vi nåede herop på 4. sal med vores tonstunge kufferter, og knægten fik et ekstra monsterkram for at have overlevet turen hjem med "nye kammerat" og uden mor - for mor her havde så travlt med at tage sig af ekstrabarnet, at knægten næsten gik for lud og koldt vand.
Jer er glad for at jeg gjorde det - tog ansvaret for at bringe et ekstra barn med hjem, når nu han ikke var glad for at være dernede, men spørger du mig i dag om jeg ville gøre det igen velvidende at det er et barn med DAMP, jeg tager ansvaret for, så...................hmmmmmmmmm....måske ;-)
En kærlighedsrede
Det var lige hvad ham den smukke byggede til mig i stuen i går aftes.
Komplet med knitrende pejseild (dog i DVD-udgave på fjernsynet), champagne og jordbær, stearinlys og rosenblade strøet ud på udvalgte steder og blid musik strømmende fra de til lejligheden opsatte højttalere.
Det eneste der manglede var isbjørneskindet, men det sidder nu bedst på dyret selv, så vi klarede os med madras, dyner og tæpper.
Jeg har savnet og været savnet.
Jeg elsker og bliver elsket.
Det kan jeg vist ikke få for meget af.
Komplet med knitrende pejseild (dog i DVD-udgave på fjernsynet), champagne og jordbær, stearinlys og rosenblade strøet ud på udvalgte steder og blid musik strømmende fra de til lejligheden opsatte højttalere.
Det eneste der manglede var isbjørneskindet, men det sidder nu bedst på dyret selv, så vi klarede os med madras, dyner og tæpper.
Jeg har savnet og været savnet.
Jeg elsker og bliver elsket.
Det kan jeg vist ikke få for meget af.
fredag, juli 11, 2008
2 sider af en ferie
At tage afsted med:
- en kuffert fuld af rent, nyvasket tøj
- lækre bløde badehåndklæder
- en pung fuld af fremmed valuta
- en bleghvid dansk hud over det hele
- en 12-årig knægt, der bare ikke kan vente på at komme afsted
At komme hjem med:
- en kuffert fuld af ting, der lugter af hav
- håndklæder, der er stive af salt- og klorvand
- en pung, hvorfra der allerhøjest flyver to møl
- en dejlig solbrændt hud - de fleste steder - og kun med lettere soleksem udsatte steder, fordi man bare ikke kan styre sig
- to 12-årige knægte, der bare ikke kan vente med at komme hjem
....og den sidste lader jeg lige stå et øjeblik ;-)
- en kuffert fuld af rent, nyvasket tøj
- lækre bløde badehåndklæder
- en pung fuld af fremmed valuta
- en bleghvid dansk hud over det hele
- en 12-årig knægt, der bare ikke kan vente på at komme afsted
At komme hjem med:
- en kuffert fuld af ting, der lugter af hav
- håndklæder, der er stive af salt- og klorvand
- en pung, hvorfra der allerhøjest flyver to møl
- en dejlig solbrændt hud - de fleste steder - og kun med lettere soleksem udsatte steder, fordi man bare ikke kan styre sig
- to 12-årige knægte, der bare ikke kan vente med at komme hjem
....og den sidste lader jeg lige stå et øjeblik ;-)
mandag, juli 07, 2008
Situationsrapport
Her er varmt!
Der er hav paa den ene side og pool paa den anden side af baren - slet ikke ringe, for her er varmt!
I gaar eksploderede min lighter fuldstaendigt umotiveret, da vi laa ved poolen. Jeg skulle nok ikke ha' lagt cigaretterne i solen, for her er varmt!
Foedderne naermest svitses af, naar vi gaar i sandet eller paa fliserne - maaske fordi her er varmt!
Ellers gaar det godt - send flere penge!!!
...for der er frygteligt langt ind til pengeautomaten inde i byen.........og fik jeg naevnt at det er varmt??? ;-)
Der er hav paa den ene side og pool paa den anden side af baren - slet ikke ringe, for her er varmt!
I gaar eksploderede min lighter fuldstaendigt umotiveret, da vi laa ved poolen. Jeg skulle nok ikke ha' lagt cigaretterne i solen, for her er varmt!
Foedderne naermest svitses af, naar vi gaar i sandet eller paa fliserne - maaske fordi her er varmt!
Ellers gaar det godt - send flere penge!!!
...for der er frygteligt langt ind til pengeautomaten inde i byen.........og fik jeg naevnt at det er varmt??? ;-)
torsdag, juli 03, 2008
Jamen, så rejser vi da efter den
Den der mave, der bare på ingen måde vil arte sig, og håber på at sol og saltvand vil hjælpe på det.
Der er gjort klar til kattesitteren herhjemme, så det lille bepelsede møgkræ ikke kommer til at føle sig helt forladt, kufferterne er pakke og knægten har stukke hovedet ud fra dynen.
Om en lille halv time sætter vi kursen mod lufthavnen og så er det "Bye bye - Danmark" for 8 dages tid.
Mave eller ikke mave - det skal nok blive godt :-)
Der er gjort klar til kattesitteren herhjemme, så det lille bepelsede møgkræ ikke kommer til at føle sig helt forladt, kufferterne er pakke og knægten har stukke hovedet ud fra dynen.
Om en lille halv time sætter vi kursen mod lufthavnen og så er det "Bye bye - Danmark" for 8 dages tid.
Mave eller ikke mave - det skal nok blive godt :-)
tirsdag, juli 01, 2008
Min mave er rejst i forvejen...
Som en anden lille hundehvalp , som ved synet af hundesnoren kaster sig rundt og vrikker med hele kroppen af bare begejstring, er min mave taget til Kreta på forskud.
"Sagde du Kreta?? Det er Grækenland, ikk'?? Det er der hvor jeg ikke kan tåle vandhanevand og hvor der er mad jeg ikke er vant til og den der vin med harpiks, ikk??"
"Årrrhh altså kan ikke vente - KAN bare ikke vente......må tage afsted lige med det samme og indhalere alle de der ting, jeg bare VED jeg ikke kan tåle......."
Og det gjorde den så!! Toilettet er min allerbedste ven - knægten min næstbedste - han har lige været nede (helt uden opfordring!) og hente saltlakridser til mig.
Jeg håber på bedring meget hurtigt, for det er bare ikke fedt at sidde i et fly med "fasten seatbelts" tændt og bare have allermest lyst til at slæbe det bælte med ud på det minimale toilet, der nu er i sådan nogle flyvende cigarer, og så ellers bare blive siddende indtil der er fast grund under landingshjulene igen.
Det er noget hejs! Jeg har ikke tid til det her nu!!
"Sagde du Kreta?? Det er Grækenland, ikk'?? Det er der hvor jeg ikke kan tåle vandhanevand og hvor der er mad jeg ikke er vant til og den der vin med harpiks, ikk??"
"Årrrhh altså kan ikke vente - KAN bare ikke vente......må tage afsted lige med det samme og indhalere alle de der ting, jeg bare VED jeg ikke kan tåle......."
Og det gjorde den så!! Toilettet er min allerbedste ven - knægten min næstbedste - han har lige været nede (helt uden opfordring!) og hente saltlakridser til mig.
Jeg håber på bedring meget hurtigt, for det er bare ikke fedt at sidde i et fly med "fasten seatbelts" tændt og bare have allermest lyst til at slæbe det bælte med ud på det minimale toilet, der nu er i sådan nogle flyvende cigarer, og så ellers bare blive siddende indtil der er fast grund under landingshjulene igen.
Det er noget hejs! Jeg har ikke tid til det her nu!!
Så gør vi sådan når vi vasker vort tøj....
....og vasket bliver der, for nu er det jo lige om lidt at det er NU!
NU vi skal ligge på hver vores solseng og bare nyde, nyde, nyde solen, varmen og duften af bl.a. vildtvoksende oregano, mens vi hiver musik fra hver sin Ipod ind gennem ørerne og ord i meget forskellige niveauer ind gennem øjnene.
Kreta venter lige der rundt om hjørnet, så vaske, tørre og pakke er hvad der står menuen herhjemme lige nu.
Og nå ja - så lige en klipning af knægtens hår, for han kom jo lige i tanke om (med lidt hjælp!) at bliver man klippet lige efter man er kommet hjem fra solferie, så ender man med sådan en mærkelig hvid stribe rundt om hovedet ;-)
NU vi skal ligge på hver vores solseng og bare nyde, nyde, nyde solen, varmen og duften af bl.a. vildtvoksende oregano, mens vi hiver musik fra hver sin Ipod ind gennem ørerne og ord i meget forskellige niveauer ind gennem øjnene.
Kreta venter lige der rundt om hjørnet, så vaske, tørre og pakke er hvad der står menuen herhjemme lige nu.
Og nå ja - så lige en klipning af knægtens hår, for han kom jo lige i tanke om (med lidt hjælp!) at bliver man klippet lige efter man er kommet hjem fra solferie, så ender man med sådan en mærkelig hvid stribe rundt om hovedet ;-)
