Prelsborg

Om ganske kort tid vil rådhusklokkerne ringe det gamle år ud og det nye ind.

Udenfor buldrer og brager det allerede og jeg kan se himlen blive oplyst i guld, rødt, grønt og alverdens andre farver, når jeg står i døråbningen og nyder en enkelt cigaret.

I køleskabet ovenpå venter der smørrebrød og kransekage - venligst udbragt hertil lokationen af chefen tidligere i dag. Der er Dronningemandler, vingummi og lakrids på bordet foran mig og colaen er ikke blevet helt varm endnu, så det skal nok blive Nytår - også helt herude på bøhlandet, hvor jeg har vundet nattevagten i afdelingens store lotteri.

At jeg sidder herude på marken er jo i sig selv ganske fantastisk, for det betyder jo at det i 2007 endelig lykkedes mig at snige mig ud af TDC's stålgreb og indtil videre ikke er blevet købt tilbage ;-) En af de rigtigt store ting, der er sket i det forgangne år - altså hvis du spørger mig.

Hvis du derimod spørger katten, så er det vist tabet af livmoder, der står stærkest i hendes erindring (om noget som helst, for hun har altså guldfiskehukommelse!)

Ham den smukke fik også nyt job, men han findes heldigvis stadig i mit liv og beriger mig med sit dejlige selskab.

Knægten har som sædvanligt (man må godt prale den sidste dag i året) klaret sig fantastisk i skolen - ikke noget brok derfra og han er da stadig også glad for at gå dér, så ingen problemer med at få ham op og ud om morgenen heller.

Rent faktisk så har 2007 ikke været det store begivenhedsrige år - bortset fra de nye jobs og et par runde fødselsdage - men nærmere sådan stille og roligt lige ud ad landevejen kun med enkelte bump-år og det er helt OK med mig. Lad os bare få en stak mere af dem - tak :-)

Forhåbentlig har jeres 2007 behandlet jer pænt og givet jer lyst til at gribe 2008 i halen og svinge det over hovedet med gå-på-mod og livsglæde.

I hvert fald vil jeg benytte mig af denne lejlighed til at ønske jer alle

med et 1000 tak for det gamle.

Netop hjemvendt fra en i øvrigt vellykket efterjulefromiddag har min undren over at tidspunktet blev rykket nået højder der næsten ikke lader sig forklare.

Den arbejdsramte niece kørte med sin kæreste! Både ud og hjem!

Hvorfor i alverden kunne den resterende familie så ikke nå det til kl. 14.00 som først aftalt??

Jeg skal nok bare ikke forstå.......bare undres.....

Jeg er positiv....


jeg er positiv....


jeg er positiv!!

Jamen det ER jeg (siger jeg til mig selv!) - jeg er så helt fantastisk positiv at hvis man kunne hælde det på dåse og sælge det, så ville jeg være RIG!!!


.....og vi kører lige om lidt....

Det kan godt være at det er fordi jeg i forvejen har fået mere end rigeligt af min besynderligt sammensatte familie, men alligevel....

Jeg synes nu det er overkill at rykke et frokostarrangement, der blev indbudt til for 14 dage siden med accept af start kl. 14.00, til kl. 17.00 fordi én pludselig(?) har fundet ud af at hun skal på arbejde.

Denne ene er så min 21-årige niece, som tilsyneladende ikke selv kan fragte sig rundt i København med det offentlige. I hvert er det sådan at fordi hun skal arbejde, så kan resten af hendes familie (min broder, svigerinde og søsterniecen) heller ikke ankomme til frokost kl. 14.00, de bliver nødt til at vente til hun får fri, så de kan køre sammen.

Og vi andre seks deltagere inkl. arrangøren retter naturligvis ind til højre, klapper hælene sammen og siger "Javel" og udsætter frokosten til kl. 17.00. Selvfølgelig gør vi det, for det skal jo ikke hedde sig.....*suk*

Med fare for at gentage mig selv fra et par år siden, kan jeg berette at juleaften foregik nøjagtigt som ventet - eller nærmere frygtet!

Vi er åbenbart verdensmestre i ikke at kunne enes til den slags selskabelige sammenkomster og således også i år. Ingen led dog fysisk skade, men tanken om at rejse langt, langt væk i julen, næste gang den står på "familiesammenføring" rykker tættere og tættere på. (Og det var IKKE mig, det gik ud over denne gang, men derfor er det lige lidt morsomt at høre på!).

Da jeg havde afleveret ønskesedlen for sent (er den 7. december virkelig SÅ sent??) blev jeg endu engang begavet med fyrfadsstager. Jeg aner simpelthen ikke hvorfor hele den pukkelryggede tror jeg har oceaner af plads til fyrfadsstager, men de må jo næsten tro at jeg bor på en herregård ;-) Nydelige er de nu - stagerne fra Herstal - og jeg kan vel komme til at tabe et par af de gamle på gulvet, så der bliver plads til de her også,

Herstal må i øvrigt ha' haft et KANON-år, for en vase og et rundt fad til lys (flere stearinlys!!) fra samme firma blev det også til.

Hr. og Fru Smukke havde betænkt mig med Harry Potter & Dødsregalierne - og jeg kan næsten ikke vente med at grave mig ned i det fortryllede univers igen.

Knægten havde med sine egne små fedtede fingre begået en æske til smykker - der var godt nok ikke plads til alle bogstaverne, så der står bare SMYKKE, men meningen er ikke til at tage fejl af.

I dag var ham den smukke så lige forbi med en ganske uventet gave fra sin bonus-mormor - et gavekort til Matas på 500(FEMHUNDREDE!!)kroner!! Og selvfølgelig da også lige et julekort til knægten indeholdende en seddel af samme værdi! Jeg tabte lige underkæben ned på bordet og spekulerer nu som en gal på, hvordan vi på nogen som helst måde kan gengælde det. Jeg anede ikke at vi var på gaver det var jeg så vist ikke den eneste, der ikke anede, så nu må jeg altså lægge hovedet i blød.

Knægten indkasserede juleaften næsten alt, hvad hans ønskeseddel indeholdt:

Ipod Nano
Simpsons-film
Cykel

I hvert fald de to første ting ;-) I går kom så en SMS fra ham den smukke:

"Fik han så den cykel??"

Hvortil jeg måtte svare at vi var blevet enige om at vente til hans fødselsdag.

"Nå - jeg har ellers en på lager...."

Lød retursvaret og straks efter fulgte der på mail et billede af en superflot sort mountainbike med affjedring og jeg-skal-komme-efter-dig-skal-jeg (og når jeg en eller anden dag finder mit billedbehandlingsprogram og får det installeret, så får I også lov at se den ;-).

Ham den smukkes far har simpelthen vundet cyklen i en konkurrence og den kan knægten så få lov at overtage bare sådan uden videre. Det er da bare for vildt :-) Og jeg glæder mig som et lille barn til at præsentere ham for den, for han smuttede lynhurtigt hjem til sin far i går - den stod vist på julefrokost hos den side af familien.

Nu er der kun ganske få timer tilbage af denne jul, bortset fra en efterjulefrokost hos min faders enke på lørdag, hvor jeg krydser fingre for at vi alle kan holde temperamenterne i ro.

vil jeg da bare lige ønske jer alle en

....kan ikke vente!

- til pakken forsigtigt bliver åbnet og indholdet åbenbares og spreder almindelig jubel

- til maden står på bordet og frister over evne

- til vinen er hældt i glassene og vi kan lade freden sænke sig over os

Den står på sushi, bobler og dejlig tosomhed i morgen og jeg kan næsten ikke vente.

Jul?? Jamen, det er jo først på mandag ;-)

cykelklæderne i ringen!

Jeg må se i øjnene at mange, lange nattevagter, forkert søvn på forkerte tidspunkter og kuldegrader ikke er forenelige med lange cykelture frem og tilbage til jobbet.

Jeg fryser mere og mere som nattevagtsugen skrider frem og jeg er timer om at få varmen igen, når jeg har været ude, hvilket ikke lige fremmer min søvnpræstation - det er svært at sove, når man ryster som en lille hund.

Jeg ved det - jeg er en ynkelig lille kylling - jeg skammer mig, men det bliver altså ikke De Satans Ben, men en anden DSB, der får æren af at fragte mig på arbejde de sidste 3 nattevagter....

Har netop overtaget styrepinden her på embedet efter mine to aftenvagtkolleger og hvad tror I de har efterladt mig med???

1/3 juletærte og 1/4 jordbærtærte!!!

Det er da om noget sabotage, for man kan jo ikke lade de småbitte tærter stå der på bordet helt alene hele natten, vel??

SUK - som om december ikke var fedende nok i sig selv i forvejen ;-)

var min aldrende moders svar på mit tilbud om at tage en dåse hjemmebagte julesmåkager med til juleaften.

Ind imellem kan man tydeligt høre at hun har børnebørn i teenagealderen :-D

Når man de første par kilometer af hjemturen kører uden at turde bevæge en eneste ansigtsmuskel af angst for at noget skal brække af og falde klirrende til jorden, så er det koldt!

Slædehundehamrende koldt!

Må vist hellere skynde mig under dynen og forsøge at tø bare en lille smule op, inden turen går den anden vej igen senere.

Og så måske lige huske at tage nogle lidt tykkere sokker på i aften, for tæerne føles som istapper ;-)

at jeg ville cykle på arbejde i dag - det er længe siden, så jeg ville helt sikkert ha' godt af turen.

Men så var det jo lige at jeg kom i tanke om den ikke særligt morsomme hjemtur sent om aftenen på J-dag for en måneds tid siden (eller hvornår det nu var). Fulde mennesker, der sidder, ligger, går og kravler på det der til hverdag er kendt som en cykelsti, men som visse aftener forvandles til udvidet fortov, hvor siddende, liggende, gående og kravlende menneskers ord er lov - hvis man overhovedet kan kalde det ord, det der kommer ud dem ;-)

Så det bliver toget, der transporterer mig i dag og det gav så lige den ekstra halve time, der kunne sikre at jeg kan hoppe direkte i seng i nyvasket og nystrøgent sengetøj, når jeg lander herhjemme engang i aften og ikke skal stå op bakse med lagner og dyner og puder på det ukristelige tidspunkt.

Jeg ser allerede frem til det.....

Det var ellers meningen at Gunnardrengen og hans mor skulle ha' været forbi her til formiddag, men Gunnardrengen er blevet sløj, så jeg bliver nødt til at undvære deres dejlige selskab :-(

I stedet kan jeg jo så kigge lidt på det der sengetøj, der længe har skreget på et strygejern og måske hælde lidt ny farve i håret inden jeg skal ud og holde fortet på jobbet, mens de andre holder julefrokost - der er jo ikke noget som at bruge sin fredag formiddag på at stryge og sin fredag aften på at forsøge at holde selskabeligt overrislede kolleger ude af kontoret, vel? ;-)

I går blev der bagt peberkager, finskbrød og jødekager (er altså stadig i tvivl om man må sige det i disse åh så politisk korrekte tider!) og nu er den sidste dej så lige klasket sammen og lagt i køleskabet.

Ham den smukke mener nemlig at han sagtens kan klemme en enkelt klejne ned fra nu af og til jul - og i ugerne efter, hvis der skulle være flere tilbage ;-) Han kommer selv til at skære ud og vride i morgen, mens jeg passer frituregryden - jeg bryder mig ikke om at lave den slags alene, for det er sgu noget varmt stads det der palmin!

Så mens der vist stadig diskuteres kagedej og julefred herovre, så vil jeg tage knægten ved hånden og gå ind i stuen og se hans meget tidlige julegave - Simpsons The Movie.

God weekend til alle derude :-)

har jeg da helt glemt at sige.

Ikke nok med at jeg skulle ligge underdrejet af sygdom i helt op til mange dage, men da jeg endelig stod op sådan for alvor for at se land, så var mit bredbånd dødt og nedlagt.

Det er med helt fantastisk og storslået hjælp fra Julie hos TDC at jeg kan sidde her og skrive dette indlæg nu. Tak, Julie :-)

En konvertering fra ISDN til bærelinie gik fuldstændigt galt og i går morges, da jeg stod op for at sende knægten i skole var linien død. Det har betydet mange, lange konversationer med TDC indtil jeg fik fat i Julie. Hun tog hånd om tingene - undersøgte alt og intet hist og pist og vendte tilbage i formiddags med løsningen - iført meget træt stemme. Ikke træt af mig, så vidt jeg kunne høre, men nærmere af den kollega, som havde modtaget bestillingen og derefter simpelthen fucked alt det up der var til at fucke up. Stor, stor cadeau til Julie - og jeg har altså lovet at spise hendes direkte nummer, så der er ikke noget at komme efter ;-)

Mht. til helbredet mit, så skaber halsen sig stadig fuldstændigt vanvittigt, men resten af kroppen synes at have kommet sig. I hvert fald så meget at der her til aften er blevet lavet 3 forskellige slags småkagedej, og så ved jeg jo godt hvad jeg skal lave i morgen - det tager jo oceaner af tid at bage de der små 500 kager.

Nå, men bare for at lade mine to trofaste læsere vide, at jeg stadig er i live (ikk' oss' Frederikke!), lader jeg disse linier blive spredt på det store internet af min nye bærelinie, som virker på grund af Julie, så tak Julie :-)