Prelsborg

Hvad har jeg dog gjort at jeg skal rammes af det ene halsonde efter det andet??

For 14 dage siden overlevede jeg ham den smukkes fødselsdagsweekend "på stoffer", fordi jeg havde ondt på venstre side af halsen - noget der senere trak op i kæben og truede alvorligt med en aftale hos tandlægen for tjek af tandrodsbetændelse eller noget i den retning. Jeg slap dog med skrækken - det gik over igen i løbet af søndag nat.

Nu er smerten rykket indenfor i halsen, men dog stadig i samme side og det er bare noget hejs er det!! Vi har en lang weekend foran os med julefrokost i morgen hos svigermekanikkerne og fødselsdag hos Fru Jensen på søndag (92 er det vist, hvis ikke jeg husker helt forkert!).

Gangen, der burde ha' haft et lag maling mere i dag, har måttet kigge langt efter rulle og pensel, for jeg har simpelthen ikke kunnet overskue at skulle kravle rundt på trappestigen og have hovedet i mærkelige vinkler, så den må vente til søndag aften eller evt. mandag, hvis helbredet ellers vil på det tidspunkt.

Køkkenet ligner en endnu større ulykke end det plejer, fordi gangens inventar nu er flyttet herud, men det må bare være sådan - jeg orker ikke engang at overveje at gøre noget ved det. Alt hvad jeg har orket er at bestille to pizzaer hos den lokale pusher og de skulle meget gerne snart blive leveret, for uden mad og drikke bliver heltinden ikke meget raskere ;-)

Der tikkede tidligere på dagen en SMS ind fra ham den smukke om at hans hals aldeles heller ikke opfører sig pænt, så nu håber jeg bare at vi begge er friske til i morgen - i hvert fald friske nok til at komme afsted sydpå.

Måske en kop te med honning ville hjælpe?? Er godt nok ikke begejstret for honning, men har i denne anledning indkøbt akacie-honning til formålet - det smager ikke særligt grimt....

Jeg HADER at tape af før maling!

Hader det.....hader det....hader det!!!!

Vi snakker en lillebitte gang her - altså virkelig sådan meget lillebitte, men ikke desto mindre er det en såkaldt fordelingsgang og der er ikke mindre en fem (5!) døre hvis karme skal tapes af, før knægten og jeg kan gå i gang med pensel og rulle - det er lige til at blive sindssyg af!!

Men når nogen nu senere dukker op og skifter den kattekloplagede bane tapet ud med en frisk og ny, så bliver farven altså nødt til at blive frisket op over det hele - også i loftet.

Og som sagt så er gangen altså ikke særligt stor, så selve malerarbejdet er til at overskue, men det der tape altså......uuuuuuhhhhh.....

Den fine nye helikopterlandingsplads på taget af Riget er blevet flittigt brugt siden indvielsen i starten af måneden, men det er dog første gang jeg brat er blevet revet ud af mine søde drømme ved lyden af rotorblade.

Kl. 06.12 kom Sikorskyen (eller hvad det nu er for en - stor er den i hvert fald!) pluttende, hostende og harkende henover hustagene og det er helt sikkert godt for nogen, men hvad med os andre?

Jeg gruer faktisk lidt for at der overhovedet ikke er nogen tidsgrænser for hvornår disse flyvninger må foretages. På den ene side er det fair nok, for der er jo heller ingen tidsgrænser for hvornår folk må komme til skade eller i værste fald dø, men det er bare meget lidt sjovt at være "nabo" til Riget nu.

Så godmorgen helikopter - jeg skulle jo også alligevel op snart.....lige om lidt i hvert fald.....

Der var jo ikke det store at komme efter til den samtale :-)

Fru Lærer og jeg tog godt nok en lille tur op omkring lysekronen over en udtalelse om at det var tyndt, at knægten ikke havde afleveret en seddel til os. Problemet var så bare at den seddel aldrig er blevet udleveret og så er det i mine øjne et meget forkert udtryk at bruge.

Ellers var der kun roser, roser og roser, så han kom frivilligt ud af døren, da jeg kom hjem.

Og jeg indkasserede et undskyld fra Fru Lærer om "tyndt"-udtalelsen inden vi gik, så heller ingen is på koen dér.

Kl. 19.00 er der skole/hjem samtale og så vil det jo vise sig om knægten overhovedet skal ha' julegaver i år eller om vi kan spare de penge.

Han har allerede barrikaderet sig bag døren til sit værelse ;-)

ubestridt Danmarks bedste og rareste cykelsmed!!!

Palle hos PH Cykler på Blegdamsvej har lige med et stort smil strammet min livsfarlige støttefod - den havde fået en idé med bare at klappe ned når det passede den - og rystet benægtende på hovedet til spørgsmålet om prisen på den service.

Selvfølgelig ved han også at alt, hvad der ellers skal laves på det lilla lyn - og det er del, for jeg er åndsamøbe på det område! - bliver lavet hos ham inkl. reservedele.

Men han behøver jo ikke alligevel at yde gratis service eller tilbyde gratis luft - han gør det bare!

Rigtig rar mand, ham Palle!

Og nej! Jeg får ikke hverken penge eller udvidet service for at skrive dette - han fortjener bare den ros

....eller også lukker jeg ned!

Man kan jo ikke just sige at aktiviteten her på bloggen på det sidste har været overvældende, og det er såmænd ikke fordi der ikke sker noget i mit liv, for det gør der da.

Ikke noget revolutionerende og overvældende, men de almindelige dagligdags små hændelser, som jeg tidligere har nydt at skrive om.

Problemet er vist at jeg har taget mig selv i at tænke - hver gang fingrene nærmede sig tasterne "....og hvem kunne overhovedet synes at det var interessant på nogen måde?" Og det er vel i og for sig også rigtigt, men hvem har dog nogensinde fundet nogen af mine skriblerier for livsrevolutionerende?? Ingen, vel? Og sådan skal det vel også være, for hvis alle bloggere i det ganske danske land tænkte som jeg, så ville der nok ikke komme så forfærdeligt mange indlæg for dagens lys. Indlæg skal jo skrives fordi man har lyst - ikke for at ændre livet for de læsere der måtte falde forbi - i min verden i hvert fald!

Det er da også de indlæg, der ikke forsøger at ændre hverken mit liv eller mit syn på samme, men blot fortæller små historier fra forfatterens hverdag jeg nyder allermest at læse i løbet af dagen, så derfor må jeg tage mig sammen! For jeg nyder jo mediet og de kontakter det fører med sig.

Jeg kommer snigende tilbage - gør jeg.....

der lige har haft fødselsdag og alligevel sidder jeg her med en spritny PC, der næsten reagerer hurtigere end jeg når at be' den om det.

Og jeg er vild med den - faktisk så fuldstændigt syg med den at jeg overvejer om ikke jeg skal sove ved siden af den i nat, bare for at sikre mig at ingen kommer og slæber af med den igen.

Eller....hvad snakker jeg om?? Sove?? Det bliver der vist ikke meget af - der skal jo installeres og prøves og rodes og rages og jeg har oceaner af plads at gøre godt med nu (indtil jeg ikke har det mere!).

Det er bare for godt - det er bare for vildt - jeg er bare for heldig!

Og så er jeg jublende, himmelråbende glad for den!

TAK!

ham den smukkes fødselsdag


HURRA HURRA HURRA

30
tjekket
og tæskelækker

30
talentfuld
og troværdig

30
tiltrækkende
og tillidsvækkende

TILLYKKE med dagen, min egen :-)

Der er købt ind i både øst og vest til fødselsdag i morgen - alt er checket og parat......undtagen mig!

Jeg måtte overgive mig efter 5 timer på embedet og sjoske hjemad med en hals, der føles som om den er dobbelt så stor som sædvanlig.

Men kun i den ene side - og mest på ydersiden - fortæl mig lige, hvad det går ud på?!

Det føles som om feber raser rundt derinde, men ingen skal tvinge mig til at undersøge om det nu også er rigtigt, for jeg er nemlig typen, der hvis jeg finder ud af at jeg har feber, så bliver jeg for alvor syg - så jeg vil IKKE vide det!!!

For i morgen er der nemlig nogen, der har fødselsdag og jeg har arrangeret mig fri af selvsamme årsag - oven i købet bedt knægten fri også, for det er jo ikke bare en helt almindelig fødselsdag! Næ nej - nogen runder et skarpt hjørne og det skal naturligvis fejres.....hvis altså bare....

...jeg kunne slippe af med den hals, der virkelig, virkelig generer mig

...kunne slippe ud af det ganske ucharmerende outfit, der inkluderer stort hjemmestrikket halstørklæde

....kunne opbyde energien til at gå ned og få indkøbt de dagligdags ting, der er blevet lykkeligt glemt i jagten på fødselsdagsindkøb

Men det kommer - gør det! Lige om lidt skubber jeg knægten ud af døren, så han kan hjælpe med at slæbe toiletpapir og den slags hjem fra Irma....og indtil da er jeg bare ynkelig med stort hjemmestrikket halstørklæde på....

Brød - tjek!
Pålæg - tjek!
Kærgården - tjek!
Gulerødder - tjek!
Agurk - tjek!
Madpakkepapir...........minus tjek!
Sølvpapir........OGSÅ minus tjek!!!

Der ligger nu to ganske utjekkede madpakker og venter på knægten og jeg i køleskabet og husmoderprisen bliver nok heller ikke min denne gang.....

Borgerpligten er udført - krydset er sat - jeg forstår bare ikke.....

Når man nu her i min ende af Østerbro får stillet hele Remisens sportshal til rådighed, hvorfor vælger man så at stille valgborde og -båse op på tværs og ikke på langs af hallen??

Vi stod på nakken af hinanden og køerne til valgbordene slyngede sig kærligt sammen med køerne til valgbåsene, hvoraf et par stykker ofte ikke blev brugt, fordi folk ikke kunne komme til for bare valgbordskø.

Nå ja - det var jo bare en lillebitte kamp fra min side - værre er det for ham kollegaen, der sidder "gidsel" inde på Christiansborg i fald noget skulle gå i udu. Det bliver vist en lang aften for ham!

I dag kan jeg sandelig godt mærke at jeg var nede og hilse på cykelstien i går morges.

Jeg er øm i hele kadaveret - ikke kun der hvor jeg rent faktisk havde fysisk kontakt med den temmeligt hårde underlag - men rent faktisk over det hele.

Hals, nakke, skuldre, ryg og ben værker og gør tydeligt opmærksom på deres tilstedeværelse bare jeg rører mig det mindste.

Mon ikke der er belæg for lidt afspadsering, når den næste kollega møder ind her ved 09.30-tiden??

Sådan har min dag været i dag.

Det startede jo fint ud med afsindigt glatføre i morges, hvor jeg, for at undgå en af de der lede jernplader, der lægges over huller i vejen (cykelstien), drejede en smule til venstre og .....*PLIIING*....så forsvandt cyklen under mig og dér lå jeg nok så smukt og rodede rundt!! Det må ha' været et smukt syn der ved Østerport Station klokken ca. død over 6 i morges, men desværre ikke smukt nok til at bilisterne, der holdt lige ved siden af, så meget som rullede vinduet ned for at høre om jeg var OK - hrmpfff!!!

4 timer senere var jeg så lige helt oppe at ringe, fordi........nå nej - det kan jeg vist ikke afsløre endnu ;-)

Endnu et par timer senere var jeg så skiftevis helt nede at vende og helt oppe at ringe (af arrigskab!) på grund af ting der udfoldede sig på jobbet. Ting, som udløste den første kollektive skideballe-mail fra chefen og den var desværre berettiget - jeg opfordrede ham faktisk selv til at sende den til os.

Og lige nu er mit humør så igen vendt fra helt oppe at ringe af glæde over at "den fortabte søn" snart ville vende hjem efter en måned i "eksil" hos sin fader og så får jeg besked fra ham om at han ikke kommer alligevel og årsagen er ganske uvis. Har lige talt med faderen hans, der heller ikke aner, hvad der foregår og må nok væbne mig med tålmod til han får hevet ud af knægten hvad i alverden der foregår.

Så en rigtig up-and-down dag i min karriere som mig.....men de der downs overskygger nu fuldstændigt den ene glædelige up-ting.........

Hver morgen, når jeg checker min mail, er det lige før jeg får tårer i øjnene over alle de mennesker fra hele verden, der i løbet af natten har tænkt på mig.

At tænke sig at de sidder der med deres egene små fedtede fingre og forfatter mails kun til mig, bare for at vise at de bekymrer sig om mig og mit velvære - er det ikke fantastisk?!

Og der er jo næsten ikke det, de ikke kan tilbyde mig lige fra uundværligt software til noget, der kan gøre min "baby-maker" større. Jeg kan slet ikke vælge mellem alle de fantastiske tilbud, så det ender altid med at jeg slet ikke bestiller noget. Alligevel skriver de gerne til mig igen og igen - jeg er helt rørt.

Og så har jeg lagt mærke til at navnet DAEMON bliver mere og mere udbredt - næsten hvert eneste firma der skriver til mig har en DAEMON ansat, der tager sig af deres indkommende post. Må hellere spørge vores IT-chef i morgen om ikke vi også skal finde os en DAEMON, der kan tage sig af vores.

Må hellere tilbage til min indbakke - måske er der endnu flere af mine nye venner, der har skrevet til mig.....

Sidder og glor ud i småregnen og må konstatere at det også bliver DSB/Bane Danmark, der må transportere mig på arbejde i dag, for selvom spandex-dragten er dejlig varm, så er den altså ikke vandafvisende nok til at kunne holde mig tør hele vejen derud.

Øv kan man godt sige, men så har jeg da masser af tid her til morgen.....

I formiddags blev den spritnye helikopter-platform på Rigshospitalet indviet


Og der skal nok være en kronprins og - prinsesse blandt de de små bitte mennesker, men så langt rækker min zoom altså ikke ;-)

og jeg glæder mig på patienternes vegne. De slipper nu for de vilde horder af nysgerrige Fælledparkgængere, der aldrig har kunnet finde ud af at holde afstand, når redningshelikopterne er landet i Fælledparken og de stakkels syge og/eller tilskadekomne skulle transporteres over i en ambulance.

Samtidig græder jeg mine vemodige tårer over at erfare at der med den nye platform er basis for 11-1200 landinger om året mod de 2-300 der hidtil har været. En hurtig hovedregning siger mig, at det bliver til ca. 3 landinger (og overflyvninger!) om dagen, så når jeg på et eller andet tidspunkt får min nye altan, så bliver den jo ganske, ganske privat!

Bare mig og en 11-1200 helikopterpiloter og læger........*suk*

Og det bedste ved det hele er jo klart at sådan en helikopter slet, slet ikke larmer.......NOT!!!

Ekstra Bladet i elektronisk udgave har længe været en kilde til underholdning for mig på lange aften- og nattevagter og nu er morskaben i den grad blevet udvidet.

Man har for nogen tid siden åbnet for muligheden for at den brede danske befolkning kan kommentere på de artikler, der lægges online og hvor har det bare affødt mange ukontrollerbare latteranfald fra min side.

Der svines til højre og venstre. Både journalister og medkommentatorer får lige en bredside og det er bestemt ikke kammertonen, der gør sig gældende!

Der kommenteres fuldstændigt bevidstløst på artikler, der tilsyneladende ikke er blevet læst (eller i hvert fald ikke opfattet!) og så slynges der om sig med beskyldninger om både dette og hint til alle sider - også mod personer eller institutioner, der intet som helst har med den pågældende artikel at gøre.

Dagens latteranfald blev udløst af diskussionen til denne ellers meget uskyldige artikel om David Owe, hvor en kommentator først besværliggør sig over hvad hans licenspenge går til og en anden derefter retter skytset mod TV2, der i denne sag vist er ganske uskyldige.

Så vidt jeg ved er omtalte serie produceret af TV3 og de ser da vist ikke så meget som én øre af den licens de fleste danskere betaler ;-)

Og sjovt nok, så slår det mig ofte, når jeg sidder og morer mig over disse Nationen-medlemmers udgydelser, at det faktisk godt kunne minde lidt om nogle af kommentar-krige der ind imellem udkæmpes på diverse blogs her i vores lille blog-andegård......