tirsdag, oktober 30, 2007
Budstikken og jeg
var så tæt - holder tommel- og pegefinger ca. 10 cm fra hinanden - fra at få et rigtigt, rigtigt tæt forhold til hinanden i dag, da jeg i eftermiddags cyklede på arbejde.
Hvad sker der lige for bilister, der tror at de sagtens kan SMS'e, bevare overblikket OG dreje til højre samtidig??
Eller er det bare sådan at når man er mellem 20 og 25 år gammel og stiger ind i en kassevogn, så mister man hjernen i samme øjeblik??
For det kan da umuligt lade sig gøre at overse mig i fuld spandex med matchende pandebånd og handsker på en snorlige Roskildevej i fuldt dagslys - eller hva'??

søndag, oktober 28, 2007
Træt!
Kan godt mærke at det er længe, længe siden jeg har haft 7 nattevagter i træk - det tager sin tid at få vendt døgnet rundt igen og komme op i omdrejninger.
Dagen i går bød ikke på den voldsomt store aktivitet bortset fra cykelturen hjem fra arbejde. Efter 5 timers søvn tvang jeg mig selv ud af dynerne - der skulle jo vendes - og brugte en time på at forsøge at få øjne.
Hele ugen har hver fiber i min krop skreget på varm mad, så der var linet op til flæskesteg med tilbehør. Ham den smukke ankom og der blev spist - opvasken blev klaret af ham den smukke helt alene - jeg kunne bare ikke overskue den, så jeg nussede bare rundt og lod som om jeg var aktiv andetsteds. Derefter blev der indtaget 5 afsnit af Rome II sammenflettet på sofaen.
Jeg har sovet glimrende i nat og vi sov oven i købet længe her til morgen, men nu har afterveerne af nattevagterne ramt mig lige midt mellem øjnene og jeg sender længselsfulde blikke mod soveværelset. Samtidig ved jeg jo udmærket godt, at hvis jeg overgiver mig og går ind og sover et par timer, så falder mit døgn fra hinanden igen og jeg tror nok at jeg forventes at dukke op ude i firmaet i morgen, så det holder ikke helt, men det er fristende.....meget.....
Måske jeg bare skulle tage mig seriøst sammen og vandre en tur i Irma og få købt noget kattegrus og andre livsnødvendigheder. Måske har de også et eller andet, der kan få mig til at overleve resten af dagen uden at give efter for dynernes fristende kalden.....kage måske......jeg tror kage er godt......

fredag, oktober 26, 2007
"Aaaall spandex......."
Som en anden Eddie Murphy spankulerer jeg rundt herhjemme i mit brandnye vintercykeloutfit.
Nu er der ikke flere dårlige undskyldninger - det er op på jernhesten og ud over stepperne.
Ikke flere forsinkede tog og morgensure danskere, der ikke er til at vriste et smil ud af, fordi de er på vej til deres "åh så kedelige" job.
Der er kun mig og jernhesten - Roskildevej og min mp3-afspiller......og så naturligvis mit brandnye outfit, som skal holde mig varm på vej ud og hjem.
Skal jeg ikke snart møde?? :-)

onsdag, oktober 24, 2007
Mad på bloggen
Ella snakker om fiskefrikadeller, Carina smider om sig med den ene lækre opskrift efter den anden og Anita taler guddødemig også om mad - omend i en mindre målestok.
Og det er da bare helt OK med mig! I skal da slet, slet ikke tænke på at jeg har nattevagt hele ugen og aldeles ikke kan overskue at skulle tilberede noget som helst andet end et stykke rugbrød (nå ja, kunne måske svinge mig op i Anita-højde, men det ville så kræve en tur i Netto!).
Så jeg er da bare ligeglad og bliver ikke spor sulten eller noget......*snøft*.....glæder mig bare helt vildt til min rugbrødsmad og min gulerod......*VRÆÆÆL*

tirsdag, oktober 23, 2007
"Det er togføreren med en meddelelse til passagererne...."
lød stemmen ud af højttalerne i regionaltoget her til morgen. Den fortsatte med at fortælle at al togdrift mellem Københavns Hovedbanegård og Kastrup Lufthavn var indstillet indtil videre på grund af en personpåkørsel ved Tårnby Station.
Det kastede mig lige 14-15 år tilbage til den sommerdag, hvor telefonen ringede i forældrenes daværende sommerhus i Strøby Egede og jeg hørte min storebrors usikre stemme fortælle at han netop havde kørt en kvinde ihjel mellem Østerport og Nørreport station.
Min storebror er en sej kriger, men lige denne dag kunne jeg godt høre på hans stemme at den oplevelse havde gjort helt forfærdeligt ondt og at han havde brug for at tale om det. Jeg fik derfor en hel masse detaljer, som jeg sagtens kunne have undværet, men i mangel af bedre fik han lov at læsse af på mig.
I denne situation havde det nok gavnet ham en hel masse mere at få lov at tale med en krisepsykolog, men denne havde "desværre ikke nogen ledige tider før om 14 dage!". Og da de 14 dage var gået og broderen endelig kom til samtale var det allerede for sent. Hans dage som lokofører på S-togene var talte, for når man ikke kan få sig selv til at køre gennem tunnellen mellem Østerport og Nørreport station, så er der ikke forfærdeligt mange S-togsruter man kan køre.
Jeg synes naturligvis ikke at hans daværende arbejdsplads opførte sig særligt professionelt i den situation og i øvrigt heller ikke i hans fortsatte ansættelse, som nu heldigvis er ophørt og jeg håber virkelig at de i denne morgens tilfælde er lynhurtigt ude med krisehjælp til den lokofører, det "gik ud over" i dag. Dette stakkels menneske, der stod op kl. kvart i kvalme for at påbegynde en helt almindelig arbejdsdag og som nu risikerer at få sit arbejdsliv - om ikke mere - ødelagt for altid.
Mine tanker går ud til de pårørende til offeret for morgenens ulykke, men så sandelig også til lokoføreren og dennes familie, for jeg ved hvor svært det er at overvinde frygten for at det kan ske igen og den uberettigede skyldfølelse, der uværgeligt sidder i et menneske, der uforvarende har forvoldt en andens død.

mandag, oktober 22, 2007
Verdens værste vækkeur!
Det er ikke dørklokken, selvom den larmer højt nok til at give enhver et hjertetilfælde.
Det er ikke mobilens ringetone - ej heller SMS-lyden.
Det er ikke gårdmanden, der i almindelig efterårsiver beskærer alt hvad beskæres kan.
Det er ikke Sikorsky'en der transporterer en patient tværs over hustaget til Riget.
Det er ikke engang drengen med skærerbrænderstemmen, der nede i gården forsøger at råbe sin kammerat på 3. sal op.
Nej - det ultimativt værste vækkeur i hele verden må bare være lyden af hårbollende kat direkte under ens øre. Selv to hovedpuder dæmmer ikke op for den afkyelige lyd af kat, der gylper maveindhold op inde under sengen - lige præcis derinde, hvor man ikke kan nå hverken hende eller hendes efterladenskaber.
Godmorgen kat - jeg er også helt vild med dig....tror jeg nok....

lørdag, oktober 20, 2007
Kikset karrierevalg?
Jeg sidder lige her og overvejer lidt om ikke en af mine nye kolleger har valgt et helt forkert job, når han uden blusel kan meddele i en mail til resten af afdelingen (inkl. chefen!) at:
"...hans hjerne slukker om natten....."
Jeg mener, en femtedel af vores arbejdstimer ligger om natten og vi forventes altså at kunne tænke og handle også på disse tidspunkter.

tirsdag, oktober 16, 2007
Kom bare an, kat!
Nu kan du hårbolle alt det du har lyst til, for mor her har været kreativ og produceret 4 af disse.

Og de er heldigvis møgnemme at afmontere og hælde i vaskemaskinen, for slet ikke at tale om at påmontere igen.
Altså....det var jo ikke nogen opfordring, Xenia.....vel??....vel?? XENIAAAAAAA.......damn.....

mandag, oktober 15, 2007
Det er tanken der tæller
Jeg så ham jo godt, da jeg styrede ind i Netto. Faktisk er han meget, meget svær at overse, selvom helt utroligt mange mennesker får 1000 meter blikket på, når han sidder der!
Jeg har meget sjældent kontanter på mig og sætningen
"Bare på beløbet, tak!"
er så indgroet en del af mine indkøbsvaner at jeg næsten ikke engang tænker over det, når jeg står ved kassen, men i dag huskede jeg det.
"Kan jeg få bare en 20'er over?"
spurgte jeg den lettere måbende kassemedarbejder. Jeg nikkede ud mod fortovet og hun klarede op i et forstående smil og tastede beløbet ind.
Med smil på læbe og 20'er i hånd vadede jeg så ud på fortovet og........skuffelse!! Den hjemløse, der havde siddet der 10 minutter før og solgt "Hus Forbi" havde pakket sammen og fortrukket til andre "jagtmarker".
Men næste gang jeg kommer ud fra Netto og har glemt det der med de 20 kroner ekstra, SÅ sidder han der garanteret!
Gad vide om jeg ikke bare skulle sy den 20'er ind i foret på jakken eller sådan noget?!

fredag, oktober 12, 2007
En formiddag i gulvhøjde
Har lige sagt farvel til Frederikke og Gunnar-barnet efter et dejligt formiddagsbesøg, hvor Gunnar-drengen kunne tage sin fødselsdagsgave i øjesyn - en spritny bondegård med 3 længer.
Som altid, når Gunnar-drengen er på besøg tilbringes meget af tiden i gulvhøjde. Hans tid går med at sprede alt hvad han kan finde på knægtens værelse ud på hele køkkengulvet, og Frederikkes og min tid går med at samle det hele sammen igen. Gunnar-drengen ser ud til at være ganske tilfreds med den arbejdsfordeling :-)
Det blev også til en lille tur på den nye legeplads nede i gården, inden de vendte snuderne hjem igen - jeg gætter på at Gunnar-drengen sover sødt inden de når hjem.
Og nu vil jeg så prøve at lokke Xenia-katten ud af sit skjul igen - interessen fra hendes side er sjovt nok dalende i takt med at Gunnar-drengen bliver større og dermed "klapper" hårdere ;-)
Pssst - og hvis nogen derude har planer om at invitere Frederikke på spisning, så spiser hun altså IKKE laks - damn.......

torsdag, oktober 11, 2007
De kommer ALDRIG af igen!!!
Efter nu at have brugt år og dag på - ved hjælp af samtlige stykker værktøj (4!) i hytten - at pille først stolesæderne og derefter betrækket af samme på spisestolene, vaske dem og derefter under alskens eder at påmontere de sk.... betræk og sæder igen er beslutningen taget:
DE KOMMER ALDRIG AF IGEN!!!!
Og hvis katten så meget som overvejer at lægge en nydelig lille hårbolle inkl. maveindhold på en af dem igen, så bliver hun flået og skindet brugt til at dække pletten!!

søndag, oktober 07, 2007
Nå ja, og vejret er jo skønt
så når jeg nu alligevel skal forsøge at glemme at mine øjne lige har set, at Frederikke igen overvejer at flytte til Kokkedal og tage "min" Gunnar-dreng med, så kan jeg jo lige så godt gå rundt om 3 søer eller noget......
fredag, oktober 05, 2007
I morges
stod jeg op, da mobilen kimede "godmorgen" og vækkede knægten og tændte hans lys og hans morgenfjernsyn,
Og så satte jeg kaffe over og tændte for PC'en.
Og så smurte jeg knægtens madpakke med 2 halve, 3 frikadeller og lidt agurk og gulerod.
Og så gik jeg i bad, fordi jeg skulle ud i verden.
Og så gik jeg ned og tog noget sol, fordi bleghedsniveauet var fremskredent.
Og så gik jeg rundt om 3 søer, fordi fedmeniveauet er om ikke fremskredet, så i hvert fald undervejs.
Og så købte jeg fødselsdagsgave til "min" Gunnar-dreng, fordi han har haft fødselsdag i søndags og er blevet 2 år og jeg har ikke set ham siden.
Og så gik jeg i Netto og købte ind til aftensmaden, et glas jordbærmarmelade og noget mælk, for vi skulle ha' pandekager.
Og så strøg jeg hele kurven med strygetøj (Liselotte - det er nu du skal ha' ondt af mig!).
Og så skruede jeg op for Hr. Falch og bagte pandekager og spiste dem sammen med knægten.
Og så vaskede jeg op...
Og nu tror jeg faktisk bare jeg vil gå ind og flade ud på sofaen.....
P.S. Og jeg har helt selv lært skrivestilen af knægten ;-)

torsdag, oktober 04, 2007
Begrænsningens kunst
er aldeles ikke min stærke side!!
At slippe mig løs i en stor butik som Bilka plejer at ende ud i 7 svingende fyldte plasticposer og bedende opkald til nærmeste indehaver af en bil om at komme og hente mig.
Men ikke i dag - NIX!! Jeg styrede mig gjorde jeg!!
Der blev "kun" købt:
8 flasker shampoo/balsam
2 deodoranter (at spare 125 kr. stykket!)
5 par stribede knæstrømper
5 gange pålæg
3 pakker hakket kød
3 poser wienerpølser
2 gange saft
og fordi jeg på den måde sparede ca. en lille milliard røg også Falchens nyeste i kurven, så nu sidder jeg (heldigvis helt alene!) og bræger
"Lad mig lige se dig......"
mens jeg hviler mine ømme skuldre og arme og glæder mig inderligt over at have en kæmpestor rygsæk og for en gangs skyld udviste bare et lille glimt af rygrad ;-)