søndag, september 30, 2007
Vi så dyr...
...men måske ikke helt de dyr, der var planlagt.
Vi så en kat, der havde søgt ly under en af Hr. og Fru Smukkes kæmpestore buske og vi så en stor pindsvineunge, der havde været så uheldig at falde ned gennem risten til skakten ved kældervinduet.
Hr. og Fru Smukke havde samlet den op og lagt den under en busk i et håndklæde, så den muligvis kunne holde varmen, men da vi kiggede til den lørdag formiddag var håndklædet gennemblødt og det har sådan en lille én vist ikke godt af. Jeg samlede den op og den puttede sig noget så sødt i mine hænder, mens Fru Smukke slog op på nettet og indsamlede oplysninger om pasning af sådan en størrelse (hvor der bl.a. stod: "tag dem aldrig op - de kan finde på at bide!" - det gjorde den nu ikke!). Der blev rigget en lille en lille kasse til med klude og vand i underkop efter opfordring fra Pindsvinevennerne i Danmark og knægten ræsede over i Aldi for at hente Avocadoer, for det kan pindsvin vældigt godt lide - hvordan de så ellers har fundet ud af det??!! "Nogen" ville så komme og hente dyret senere fik vi at vide.
Igolga, som den blev døbt (jeg ville kalde den Olga, men vi anede jo ikke hvilket køn det var, så det kunne jo også være en Igor - deraf Igolga!) og senere omdøbt til Mulle havde det faktisk rigtigt fint det meste af eftermiddagen og aftenen. Den knirkede lidt, men sov ellers i sit semihi med hovedet lænet op ad avocadostykkerne, som vi havde lagt ned til den og i selskab af en lillebitte snegl, som åbenbart havde boet i dens pigge. Hver gang en gæst (mig selv inklusive!) rejste sig fra bordet kunne man godt være i tvivl om de virkelig havde noget uopsætteligt, de skulle på badeværelset eller om det bare var en lille smuttur ind til Mulle der stod på programmet, for den var dælme sød at se på som den lå der og gassede sig.
Sent på aftenen i går var det så min tur til den uopsættelige tur ind på kontoret og......ØV! Igolga aka Mulle havde opgivet ævret og trak ikke længere vejret - jeg prikkede og pirkede, men ingen reaktion kom der fra den overhovedet - ikke et lille grynt eller en lille spark med det ene ben - den var gået til de evige avocadomarker og det helt uden at sige farvel.
Først måtte knægten jo have besked og han tog det med oprejst pande omend jeg øjnede en lillebitte tåre i øjenkrogen - derefter gik turen til Fru Smukke for at høre, hvor vi nu skulle gøre af den - den kunne jo ikke ligge der i sin kasse og være død hele natten. Hr. Smukke, som godt kan være lidt brysk indtil han ikke er det mere, proklamerede straks:
"Den ryger i affaldsspanden!"
Hvortil Fru Smukke skarpt svarede
"Det gør du bare ikke, så længe "knægten" er her!!"
Hvorefter Hr. Smukke mumlede noget ved sig selv, men var knap så brysk at høre på ;-)
Igolga aka Mulle fik nu alligevel sit endeligt i affaldsspanden i formiddags, da vi kørte fra øen. Den havde ligget natten igennem indpakket i klude og plasticpose udenfor - der er jo ingen grund til at tiltrække ådselsædere - og knægten og jeg var enige om, at selvom den var sød, så var den jo ikke vores kæledyr og vi havde ikke kendt den særligt længe, så det var OK at den endte der.
Dyrene i Nykøbing Falster Zoo må altså vente med at få besøg til en anden god dag, hvor vi ikke samtidig skal babysitte en pindsvineunge, men en rar weekend har det nu også været uden Zoo-besøg. Knægten viste sig (synes jeg i hvert fald!) fra sin allerbedste side og det er dælme en dejlig familie, ham den Smukke har.
Og bilen?? Nå ja, den er blevet pudset og poleret og er nu så blød som en babynumse at røre ved, men det kan jeg ikke tage æren for - jeg havde jo travlt som pindsvinepasser ;-)
Vi så en kat, der havde søgt ly under en af Hr. og Fru Smukkes kæmpestore buske og vi så en stor pindsvineunge, der havde været så uheldig at falde ned gennem risten til skakten ved kældervinduet.
Hr. og Fru Smukke havde samlet den op og lagt den under en busk i et håndklæde, så den muligvis kunne holde varmen, men da vi kiggede til den lørdag formiddag var håndklædet gennemblødt og det har sådan en lille én vist ikke godt af. Jeg samlede den op og den puttede sig noget så sødt i mine hænder, mens Fru Smukke slog op på nettet og indsamlede oplysninger om pasning af sådan en størrelse (hvor der bl.a. stod: "tag dem aldrig op - de kan finde på at bide!" - det gjorde den nu ikke!). Der blev rigget en lille en lille kasse til med klude og vand i underkop efter opfordring fra Pindsvinevennerne i Danmark og knægten ræsede over i Aldi for at hente Avocadoer, for det kan pindsvin vældigt godt lide - hvordan de så ellers har fundet ud af det??!! "Nogen" ville så komme og hente dyret senere fik vi at vide.
Igolga, som den blev døbt (jeg ville kalde den Olga, men vi anede jo ikke hvilket køn det var, så det kunne jo også være en Igor - deraf Igolga!) og senere omdøbt til Mulle havde det faktisk rigtigt fint det meste af eftermiddagen og aftenen. Den knirkede lidt, men sov ellers i sit semihi med hovedet lænet op ad avocadostykkerne, som vi havde lagt ned til den og i selskab af en lillebitte snegl, som åbenbart havde boet i dens pigge. Hver gang en gæst (mig selv inklusive!) rejste sig fra bordet kunne man godt være i tvivl om de virkelig havde noget uopsætteligt, de skulle på badeværelset eller om det bare var en lille smuttur ind til Mulle der stod på programmet, for den var dælme sød at se på som den lå der og gassede sig.
Sent på aftenen i går var det så min tur til den uopsættelige tur ind på kontoret og......ØV! Igolga aka Mulle havde opgivet ævret og trak ikke længere vejret - jeg prikkede og pirkede, men ingen reaktion kom der fra den overhovedet - ikke et lille grynt eller en lille spark med det ene ben - den var gået til de evige avocadomarker og det helt uden at sige farvel.
Først måtte knægten jo have besked og han tog det med oprejst pande omend jeg øjnede en lillebitte tåre i øjenkrogen - derefter gik turen til Fru Smukke for at høre, hvor vi nu skulle gøre af den - den kunne jo ikke ligge der i sin kasse og være død hele natten. Hr. Smukke, som godt kan være lidt brysk indtil han ikke er det mere, proklamerede straks:
"Den ryger i affaldsspanden!"
Hvortil Fru Smukke skarpt svarede
"Det gør du bare ikke, så længe "knægten" er her!!"
Hvorefter Hr. Smukke mumlede noget ved sig selv, men var knap så brysk at høre på ;-)
Igolga aka Mulle fik nu alligevel sit endeligt i affaldsspanden i formiddags, da vi kørte fra øen. Den havde ligget natten igennem indpakket i klude og plasticpose udenfor - der er jo ingen grund til at tiltrække ådselsædere - og knægten og jeg var enige om, at selvom den var sød, så var den jo ikke vores kæledyr og vi havde ikke kendt den særligt længe, så det var OK at den endte der.
Dyrene i Nykøbing Falster Zoo må altså vente med at få besøg til en anden god dag, hvor vi ikke samtidig skal babysitte en pindsvineunge, men en rar weekend har det nu også været uden Zoo-besøg. Knægten viste sig (synes jeg i hvert fald!) fra sin allerbedste side og det er dælme en dejlig familie, ham den Smukke har.
Og bilen?? Nå ja, den er blevet pudset og poleret og er nu så blød som en babynumse at røre ved, men det kan jeg ikke tage æren for - jeg havde jo travlt som pindsvinepasser ;-)
fredag, september 28, 2007
Der blev ikke brug for boret
Tandlægen havde reserveret bor og stol til mig i dag, men heldigvis var det kun stolen der blev brugt.
Så med højglanspolerede tænder sætter jeg om et øjeblik kursen sydpå, for at fejre Fru Smukkes fødselsdag.
Ham den smukkes bil skal højglanspoleres i morgen, så den passer til mine tænder, så knægten og jeg håber på bare en lille smule godt vejr til en tur i Nykøbing Falster Zoo.
Nogen der gider at krydse fingre sammen med os??
God weekend derude :-)
Så med højglanspolerede tænder sætter jeg om et øjeblik kursen sydpå, for at fejre Fru Smukkes fødselsdag.
Ham den smukkes bil skal højglanspoleres i morgen, så den passer til mine tænder, så knægten og jeg håber på bare en lille smule godt vejr til en tur i Nykøbing Falster Zoo.
Nogen der gider at krydse fingre sammen med os??
God weekend derude :-)
søndag, september 23, 2007
Årh ja, hvor sejt!!
Var knægtens reaktion på dette.
Jeg tog billedet - ham den smukke redigerede! Det gør han dælme godt!!
Ballongreven af Smørum
I går lykkedes det så endelig at få indløst det gavekort, jeg forærede ham den smukke til hans fødselsdag sidste år og han er nu ganske nydøbt som Ballongreve af Smørum.
Jeg vil (næsten!) lade billederne tale for sig selv.
Forberedelser - her ses bl.a. knægten og kollegaen, der kørte "følgebilen"
Skipperen sonderer ballonen indefra, mens kollegaen meget interesseret følger med
Luften i ballonen varmes op
Og op kom de...
Og højere endnu....
Udsigt til sø deroppe fra....
Lidt miljøskadet er man vel, så ham den smukke fik besked på at tage billeder af Hove-masten deroppe fra
Næsten-landing på en golfbane - der var vist mere end én golfspiller, der blev en kende forskrækket ;-)
Følgebilerne med vinkende pårørende og venner - det er os forrest...
Skipper Roger himself - dybt koncentreret....
Der skal bruges en del brændstof for at holde sådan en dyr i luften...
De er sikkert nede igen....
Og ballonen er også nede....
Og så var det tid til dåb og en skål for de brandnye Ballongrever og - grevinder af Smørum. Min helt private Ballongreve ses som nr. 4 fra højre
Det var vist en helt OK oplevelse :-)
Jeg vil (næsten!) lade billederne tale for sig selv.
Forberedelser - her ses bl.a. knægten og kollegaen, der kørte "følgebilen"
Skipperen sonderer ballonen indefra, mens kollegaen meget interesseret følger med
Luften i ballonen varmes op
Og op kom de...
Og højere endnu....
Udsigt til sø deroppe fra....
Lidt miljøskadet er man vel, så ham den smukke fik besked på at tage billeder af Hove-masten deroppe fra
Næsten-landing på en golfbane - der var vist mere end én golfspiller, der blev en kende forskrækket ;-)
Følgebilerne med vinkende pårørende og venner - det er os forrest...
Skipper Roger himself - dybt koncentreret....
Der skal bruges en del brændstof for at holde sådan en dyr i luften...
De er sikkert nede igen....
Og ballonen er også nede....
Og så var det tid til dåb og en skål for de brandnye Ballongrever og - grevinder af Smørum. Min helt private Ballongreve ses som nr. 4 fra højre
Det var vist en helt OK oplevelse :-)
fredag, september 21, 2007
Hvem skal man tro på??
Kollega 1, der ved ankomsten i morges udbrød:
"Hvor ser du dog rasende godt ud i dag!"
Eller kollega 2, der 10 minutter senere bekymret spurgte:
"Har du også været på nattevagt??"
Gad vide, hvordan jeg egentlig så ud i morges?!
"Hvor ser du dog rasende godt ud i dag!"
Eller kollega 2, der 10 minutter senere bekymret spurgte:
"Har du også været på nattevagt??"
Gad vide, hvordan jeg egentlig så ud i morges?!
søndag, september 16, 2007
"Du er sød!"
Var vist næsten de første ord, der kom ud af svigermormors mund, da vi blev præsenteret for hinanden i går.
Og et par timer senere tror jeg nok at de ord sagtens kunne være kommet retur til hende fra min mund - for hun er sød!! En 82-årig (fra i går!) kvinde, der har været så mangt og meget igennem og nu sidder i sin kørestol på grund af manglende højre ben. Det skorter ikke på beklagelser over dette manglende ben og mange beretninger går da også på
"....dengang jeg kunne gå...."
men alligevel, så er hun altså bare dejlig.
Når hun lige ruller forbi barnebarnet - aka ham den smukke - som hun har tvangsindlagt til middagslur på sofaen, og lægger hånden på hans skulder og siger
"Du er da mormors dejlige lille dreng, ikk?"
og han uden forbehold svarer
"Ja da....."
så smelter jeg fuldstændigt over dem begge to!
At Fru Smukke, som også var der, ind imellem ruller med øjnene har jeg også fuldstændig forståelse for - jeg kender jo selv fornemmelsen af at være sammen med en mor, som ikke lige fungerer som hun "plejede" at gøre, men vi holder jo af dem alligevel.
Det var en dejlig oplevelse at møde Mormor Smukke og den vil helt sikkert blive gentaget - næste gang sørger jeg så for at have små middagsretter pakket i poser hver for sig, så hun slipper for de der afskyelige "pensionist"-retter hun får leveret udefra - de er bare ikke lækre at se på!! Bare tanken om synet at hendes "stegt lever med bløde løg, kartoffelmos og grønt" får det til at vende sig i mig.
Hun spiser ikke mange bidder af noget som helst (udover lagkage m. flødeskum og is m. vafler!!), så skulle hendes aftensmad ikke være noget, der var bare lidt mere indbydende end de der intetsigende, farveløse ting, de serverer for vores stakkels pensionister?? Mange af dem har jo altså ikke mulighed for at købe endsige lave noget selv!!
I går lavede Fru Smukke og jeg panerede koteletter med ovnkartofler og rødvinssovs til fødselaren - og det gled da ned i en fart så stakkels Mormor Smukke fik forædt sig og måtte ind og ligge lidt, men dog ikke længere end da isen kom på bordet, så kunne hun godt lige klemme en ekstra bid ned.
Jeg er glad er jeg bare! Så glad for at have mødt Mormor Smukke og endnu gladere for at have hørt at betagelsen går begge veje - jeg er vist nu fuldt accepteret - Mormor Smukke har sagt god for mig - så bliver det ikke meget bedre :-)
Og et par timer senere tror jeg nok at de ord sagtens kunne være kommet retur til hende fra min mund - for hun er sød!! En 82-årig (fra i går!) kvinde, der har været så mangt og meget igennem og nu sidder i sin kørestol på grund af manglende højre ben. Det skorter ikke på beklagelser over dette manglende ben og mange beretninger går da også på
"....dengang jeg kunne gå...."
men alligevel, så er hun altså bare dejlig.
Når hun lige ruller forbi barnebarnet - aka ham den smukke - som hun har tvangsindlagt til middagslur på sofaen, og lægger hånden på hans skulder og siger
"Du er da mormors dejlige lille dreng, ikk?"
og han uden forbehold svarer
"Ja da....."
så smelter jeg fuldstændigt over dem begge to!
At Fru Smukke, som også var der, ind imellem ruller med øjnene har jeg også fuldstændig forståelse for - jeg kender jo selv fornemmelsen af at være sammen med en mor, som ikke lige fungerer som hun "plejede" at gøre, men vi holder jo af dem alligevel.
Det var en dejlig oplevelse at møde Mormor Smukke og den vil helt sikkert blive gentaget - næste gang sørger jeg så for at have små middagsretter pakket i poser hver for sig, så hun slipper for de der afskyelige "pensionist"-retter hun får leveret udefra - de er bare ikke lækre at se på!! Bare tanken om synet at hendes "stegt lever med bløde løg, kartoffelmos og grønt" får det til at vende sig i mig.
Hun spiser ikke mange bidder af noget som helst (udover lagkage m. flødeskum og is m. vafler!!), så skulle hendes aftensmad ikke være noget, der var bare lidt mere indbydende end de der intetsigende, farveløse ting, de serverer for vores stakkels pensionister?? Mange af dem har jo altså ikke mulighed for at købe endsige lave noget selv!!
I går lavede Fru Smukke og jeg panerede koteletter med ovnkartofler og rødvinssovs til fødselaren - og det gled da ned i en fart så stakkels Mormor Smukke fik forædt sig og måtte ind og ligge lidt, men dog ikke længere end da isen kom på bordet, så kunne hun godt lige klemme en ekstra bid ned.
Jeg er glad er jeg bare! Så glad for at have mødt Mormor Smukke og endnu gladere for at have hørt at betagelsen går begge veje - jeg er vist nu fuldt accepteret - Mormor Smukke har sagt god for mig - så bliver det ikke meget bedre :-)
lørdag, september 15, 2007
Det er ikke meget
jeg får skrevet her i disse dage - faktisk så lidt at Frederikke reflekterer lidt over om jeg mon er gået ned med ugelange tømmermænd ;-)
Det er jeg såmænd ikke - og det er heller ikke fordi jeg har så lynende travlt, at jeg slet ikke kan nå at sætte mig ned ved tasterne engang imellem.
Ugen er gået med kursus og monsterforkølelse - og det er der jo i realiteten ikke ret meget at skrive hverken her eller hjem om, så det lod jeg være med.
I går eftermiddags/aftes legede vi indkitning ude på embedet - alle os 8 nye og chefen i samlet trop. Jeg må indrømme at efter det indledende lille gruppemøde hvor chefen igenigen demonstrerede sin manglende hukommelse, da var lysten til at fortsætte ind til byen og spise med gutterne meget, meget lille!
Men godt jeg alligevel fulgte med - vi endte nemlig på Souls og det er lææææænge siden jeg har fået så lækker og veltillavet mad (og jeg emmer sikkert af hvidløg i dag!). Samtalerne rundt om bordet var yderst løsslupne og allerede inden vi nåede til forretten var vi nået langt, langt ned under bæltestedet, men sådan er det vel at være i byen med 8 mænd ;-)
Efter maden fortrak vi til baren lige nedenunder og OH LYKKE!!! - der måtte ryges og det gjorde vi så - sådan ca. hele selskabet på trods af at den eneste ryger, der var i blandt os var mig.
Og der blev danset! GISP - kan jeg godt lige høre hele vejen rundt, men lille MOI var på gulvet ikke mindre en 2 gange med et par af kollegerne - vores allernyeste skud på stammen, som ikke engang er startet endnu, men som dukkede op i går for at møde os andre og vores sværvægter - både af hjerne og krop, svingede mig rundt derude, som om vi aldrig havde lavet andet - det var dælme skægt!!
Om ganske lige om lidt dukker ham den smukke op og så drager vi til fødselsdag hos svigermormor. Vi har endnu ikke haft den ære at møde hinanden og jeg har en fornemmelse af at i den familie er det mormor, der kommer med den sidste og afgørende godkendelse, så jeg må hellere forsøge at opføre mig pænt og finde et andet sprogbrug frem end det, jeg anvendte i går - det er ikke helt sikkert at det ville falde i hendes smag ;-)
Det er jeg såmænd ikke - og det er heller ikke fordi jeg har så lynende travlt, at jeg slet ikke kan nå at sætte mig ned ved tasterne engang imellem.
Ugen er gået med kursus og monsterforkølelse - og det er der jo i realiteten ikke ret meget at skrive hverken her eller hjem om, så det lod jeg være med.
I går eftermiddags/aftes legede vi indkitning ude på embedet - alle os 8 nye og chefen i samlet trop. Jeg må indrømme at efter det indledende lille gruppemøde hvor chefen igenigen demonstrerede sin manglende hukommelse, da var lysten til at fortsætte ind til byen og spise med gutterne meget, meget lille!
Men godt jeg alligevel fulgte med - vi endte nemlig på Souls og det er lææææænge siden jeg har fået så lækker og veltillavet mad (og jeg emmer sikkert af hvidløg i dag!). Samtalerne rundt om bordet var yderst løsslupne og allerede inden vi nåede til forretten var vi nået langt, langt ned under bæltestedet, men sådan er det vel at være i byen med 8 mænd ;-)
Efter maden fortrak vi til baren lige nedenunder og OH LYKKE!!! - der måtte ryges og det gjorde vi så - sådan ca. hele selskabet på trods af at den eneste ryger, der var i blandt os var mig.
Og der blev danset! GISP - kan jeg godt lige høre hele vejen rundt, men lille MOI var på gulvet ikke mindre en 2 gange med et par af kollegerne - vores allernyeste skud på stammen, som ikke engang er startet endnu, men som dukkede op i går for at møde os andre og vores sværvægter - både af hjerne og krop, svingede mig rundt derude, som om vi aldrig havde lavet andet - det var dælme skægt!!
Om ganske lige om lidt dukker ham den smukke op og så drager vi til fødselsdag hos svigermormor. Vi har endnu ikke haft den ære at møde hinanden og jeg har en fornemmelse af at i den familie er det mormor, der kommer med den sidste og afgørende godkendelse, så jeg må hellere forsøge at opføre mig pænt og finde et andet sprogbrug frem end det, jeg anvendte i går - det er ikke helt sikkert at det ville falde i hendes smag ;-)
søndag, september 09, 2007
OK - jeg har et hovede!!
Det gør det mig i hvert fald meget omhyggeligt opmærksom på i dag ....
Og så er mit spørgsmål bare (eller mine spørgsmål rettere sagt!!):
Hvem kommer med burgere og iskold cola til mig?
Hvem bringer mig smertestillende tabletter og lægger en kølig hånd på min pande?
....og hvem henter min cykel nede på stationen (for søsteren var jo så venlig at fragte mig hjem)?
Hmmm......det gør jeg vist bare selv......lidt senere.....når hovedet tillader det ;-)
Og så er mit spørgsmål bare (eller mine spørgsmål rettere sagt!!):
Hvem kommer med burgere og iskold cola til mig?
Hvem bringer mig smertestillende tabletter og lægger en kølig hånd på min pande?
....og hvem henter min cykel nede på stationen (for søsteren var jo så venlig at fragte mig hjem)?
Hmmm......det gør jeg vist bare selv......lidt senere.....når hovedet tillader det ;-)
lørdag, september 08, 2007
Ikke til pænt brug!
Næstyndlingsniecen har inviteret til 18-års fødeselsdagsfest i dag og for ikke at skamme hende helt ud overfor vennerne, som den gamle og affældige faster, jeg nu engang er, har jeg iført mig hårfarve og ansigtsmaske - på én og samme gang, så jeg ligner nu - ganske kortvarigt naturligvis! - noget der er ganske alvorligt løgn.
Der er 2½ time til jeg skal ud af døren, så mon ikke jeg når at finde "formen" igen inden da??
Jeg deltager i øvrigt i festen som ganske ensom majestæt idet ham den smukke er stukket af sydpå for at hjælpe søsteren med at flytte, og knægten ville hellere deltage i en anden kusines fødselsdagsfest - forståeligt nok da denne kusines alder svarer en del bedre til hans egen. Synes jo bare det er en lillebitte smule trist at skulle deltage helt alene - kan slet ikke erindre hvornår det sidst er sket - men det overlever jeg såmænd nok også......tror jeg nok.....
Der er 2½ time til jeg skal ud af døren, så mon ikke jeg når at finde "formen" igen inden da??
Jeg deltager i øvrigt i festen som ganske ensom majestæt idet ham den smukke er stukket af sydpå for at hjælpe søsteren med at flytte, og knægten ville hellere deltage i en anden kusines fødselsdagsfest - forståeligt nok da denne kusines alder svarer en del bedre til hans egen. Synes jo bare det er en lillebitte smule trist at skulle deltage helt alene - kan slet ikke erindre hvornår det sidst er sket - men det overlever jeg såmænd nok også......tror jeg nok.....
tirsdag, september 04, 2007
At de orker!
Er just hjemvendt efter at have oplevet de ganske nye kolleger spæne 5+ km. rundt i Fælledparken og er ganske behørigt imponeret.
Ikke nok med at Hr. Adm. Dir. så sandelig stiller i sit bedste løbetøj (og iført søn), men der er også kolleger, som for at kunne stille fuldtalligt (der skal jo løbes 5 x 5 km. pr. hold) løber turen mere end én gang.
1,7 tur blev det vist til for den, der løb længst - og han så da ikke nævneværdigt kvæstet ud, da han nåede tilbage til os andre - jeg er virkelig imponeret over de gutter og den enkelte gutinde!
Faktisk kunne det være et eksempel til efterfølgelse for vores mandlige kolleger at hele 40% af den kvindelige arbejdsstyrke i dag viste flaget derovre. Her udgjorde jeg de 20%, der heppede og prøvede at tage billeder af de modige udøvere og de andre 20% blev så udgjort af en kollega, der rent faktisk tog turen rundt uden at kny - hun burde ha' en medalje af de store! Hun blev opereret for kræft for kun 4 måneder siden og i dag spænede hun rundt som om intet var hændt. You go, girl!!
Ikke nok med at Hr. Adm. Dir. så sandelig stiller i sit bedste løbetøj (og iført søn), men der er også kolleger, som for at kunne stille fuldtalligt (der skal jo løbes 5 x 5 km. pr. hold) løber turen mere end én gang.
1,7 tur blev det vist til for den, der løb længst - og han så da ikke nævneværdigt kvæstet ud, da han nåede tilbage til os andre - jeg er virkelig imponeret over de gutter og den enkelte gutinde!
Faktisk kunne det være et eksempel til efterfølgelse for vores mandlige kolleger at hele 40% af den kvindelige arbejdsstyrke i dag viste flaget derovre. Her udgjorde jeg de 20%, der heppede og prøvede at tage billeder af de modige udøvere og de andre 20% blev så udgjort af en kollega, der rent faktisk tog turen rundt uden at kny - hun burde ha' en medalje af de store! Hun blev opereret for kræft for kun 4 måneder siden og i dag spænede hun rundt som om intet var hændt. You go, girl!!
