torsdag, maj 31, 2007
Det var jo lige til at tude over....
...men det gjorde jeg så rent faktisk ikke!
Et par gange var en enkelt forræderisk tåre på vej ud af mit øje, men jeg holdt stand gjorde jeg - hele vejen igennem.
Som en kollega - eller eks-kollega er det vel nu - udtrykte det har vi holdt "aftøsningsbal" i dag inde på det embede, jeg ikke længere bestrider. Vi har "aftøset" ikke mindre end to afdelinger på én dag og vi har haft det vældigt morsomt mens vi gjorde det.
Den første del af dagen er gået med at lave maden klar - små frikadeller i forskellige afskygninger og canapéer med hhv. tunmousse, paté og grøn æggesalat - stor succes hele vejen rundt, bortset fra at Frøken Sekretær i almindelig vildelse havde glemt at købe æg til æggesalaten!! Det klarede vi så også....
Der blev holdt tale gjorde der og grunden til at jeg kunne undlade at vande høns under dette indslag var klart at det var nærmeste chef, der holdt den. Han siger mig intet og han sagde mig intet med de ord han havde fået sat sammen til i dag. Havde det nu været chefchefen, der havde holdt den tale, så havde jeg helt sikkert haft brug for en kleenex eller 20 :-)
Nu er det slut - overstået - forbi! Nøgler og ID-kort er afleveret og jeg kan ikke længere komme ind i bygningen uden hjælp - en meget underlig fornemmelse, fordi jeg de sidste 10 år har levet en meget stor del af mit liv derinde.
Nu kan jeg blot proppe høredutterne fra min brandnye IPod i ørerne og mindes de mange søde kolleger, jeg i dag har sagt farvel til og de få virkeligt mærkelige, irriterende og umulige kan jeg heldigvis bare glemme alt om.
Et par af os mødes til en uofficiel afsked i morgen eftermiddag og det skal nok blive sjovt, men bare lige for at gøre det officielt, så skal jeg IKKE i Tivoli og høre Pet Shop Boys i morgen aften!! (og jeg tror jo på, at når jeg skriver det her, så kan der ikke laves om på det, lige meget hvor meget de så lokker!!).
Lige nu er jeg træt, brugt og kvæstet - der har været mange følelser oppe og vende i løbet af dagen og jeg trænger vist bare til at kaste hovedet på puden, så jeg er klar til at møde frisk og veludhvilet op på mit nye embede i morgen.

onsdag, maj 30, 2007
Alle spor er slettet!
Den allersidste nattevagt er overstået og tiden er blevet brugt på at slette alt privat på mit personlige drev og rydde op i min mailbox.
Enkelte ting er overført til en USB-nøgle, for der er jo visse ting jeg selv efter mange år ikke nænner at slette - mailkorrespondancer bl.a.
Alt elektronisk udstyr er fragtet herhjemmefra og ind til embedet, så også hjemmet bærer præg af at en epoke meget snart er overstået (og jeg savner altså Nu&Næste på Selectoren!).
Mit private skab derinde er også tømt og her til morgen hjembragte jeg mit krus, så når jeg i morgen afleverer nøgler og ID-kort er der ikke længere noget der binder mig til firmaet.
Det bliver altså lidt underligt - trods alt!

tirsdag, maj 29, 2007
Elevplaner
Jeg tror ikke, jeg forstår den forkromede relevans af elevplaner, når det første man får at vide til den årlige evaluering er:
"Vi har denne gang valgt at sætte samtlige elevers standpunkt til middel!"
Hvad er det så lige den elevplan skal fortælle mig??

søndag, maj 27, 2007
HURRA for helligdage!
Og helt specielt HURRA for dem, når de overrasker mig ved også at være hellgdage i vagtskemaet :-)
At dagen i dag betragtes som en helligdag i vagtskemaet inde på embedet betød nemlig at min arbejdsweekend blev barberet ned til en enkelt dag - i går! I dag er der nemlig en anden kollega (som ikke er syg!) der er inde og dække vagten, fordi det er..........HELLIGDAG!!!
Ergo blev der i går tid til hyggeaften med ham den smukke, der modigt landede hjemme i mit køkken ud på eftermiddagen og begyndte at lave mad. Der blev kreeret nogle koteletter i fad, der smager så englene synger.
Også forplejningen til en aften med film havde han sørget for, så vi krøllede os sammen i sofaen sammen med katten (der nu går under navnet Fimpe!) og så SAW I & II.
SAW III blev indtaget sammen med morgenmaden i dag efter en langsom og doven opvågnen. Indrømmet - det er ikke just en morgenmadsfilm - hjernen bag de udspekulerede torturmåder må simpelthen være syg!!
Der ligger stadig det meste af en søndag udstrakt foran mig - i køleskabet står resterne fra i går, så aftensmad skal jeg ikke engang overveje - det er simpelthen ren luksus - det må nydes!

fredag, maj 25, 2007
Så sku' for ind i helvede da også......
Det er da bare SÅ typisk som noget kan være!!!
Min allerallersidste rådighedsvagt i verdensfirmaet starter i aften kl. 22.45 og allerede nu ved jeg at jeg skal møde i morgen kl. 07.45, da en kollega har sygemeldt sig :-(
Jeg har vist rundt regnet været kaldt ind på 2 af mine rådighedsvagter i al den tid, de har eksisteret i vores skema og så skal det ske lige nu?! Nu hvor jeg er tvangsindlagt til at få udbetalt den overarbejdsbetaling sådan et par vagter kaster af sig, fordi jeg jo af gode grunde ikke kan nå at afspadsere.
SUK altså og tillad mig så også lige at sige PIS OSS'!!!

torsdag, maj 24, 2007
Han smitter!
Spørg enhver, der nogensinde har delt en middag med mig her i hytten - og i øvrigt i diverse andre "hytter" jeg har beboet i min tid - jeg er IKKE kendt for at rejse mig fra bordet og gå i gang med opvasken sådan lige efter maden - det er jeg bare IKKE!!! Den har hellere fået lov at stå til dagen efter....sådan langt ud på dagen.....
Men efter jeg er løbet ind i ham den smukke er der kommet andre boller på suppen. Det første han siger, når vi er færdige med at spise (og slå mave en 5-10 minutter) er:
"Nu skal vi vaske op!"
og lige meget hvordan jeg ellers forsøger at snige mig ud af det, så ender vi begge foran køkkenvasken!
Det er så én ting at der vaskes op med det samme, når han er her og spiser med, men skal det virkelig også lykkes mig at opføre mig sådan når det kun er mig og knægten, der er her??
Svaret er JA! Lige nu er køkkenbord og komfur ryddet og tørret behørigt af. Kaffen er brygget i mellemtiden og jeg kan nu med god samvittighed sætte mig i mit yndlingshjørne i sofaen og strikke videre på det afskyelige halstørklæde, kollegaen tidligere har bestilt til sin kæreste....
Jeg undres ind imellem over mig selv ;-)

onsdag, maj 23, 2007
For mange ord - for lidt tid
Jeg har lige sendt Liselotte afsted i vestlig retning i håbet om at hun rammer sin søsters kolonihave uden de store problemer.
Jeg er ret sikker på at selvom hun kører den slagne vej, så kommer hun for sent til det aftalte tidspunkt - nemlig kl. 18.00, for det ene ord tog det andet og det tredje og det fjerde og pludselig var klokken altså bare MANGE!!
Kameraer havde vi nok af - mit lå på bordet og Liselottes i tasken - og der blev de liggende, så ingen billeder er der masser af, men vi behøver jo heller ikke nødvendigvis at dokumentere det, vi udmærket godt selv ved - at eftermiddagen blev tilbragt på allerhyggeligste måde med snak, kaffe, snak, cookies, snak, jordbær og snak...

Og sådan gik det til....
...at mit køkkeninventar nu er udvidet med kaffemaskine OG thermokande!!
Liselotte troede jo lige at hun kunne hive mig ud af sengen i morges, men den går altså bare ikke, når der er skolesøgende børn i husstanden! Jeg skal dog indrømme at jeg gloede overrasket op på køkkenuret, da telefonen begyndte at kime kl. 07.50 ;-)
Nå men, jeg var jo lige stor i slaget, da hun foreslog at vi skulle mødes et sted i eftermiddag til en kop kaffe...
"Den tager vi da bare nede i gården - der er sol på det tidspunkt!"
brægede jeg lystigt, og det var da også først da jeg havde lagt på at jeg kom i tanke om, at SÅ nemt er det altså bare ikke her hos mig! Her "leves" der af Nescafé, der laves kop for kop, når trangen melder sig og det er der altså ikke meget sjov ved, når gården ligger i jordhøjde og lejligheden på 4. sal.
Frederikke har faktisk tidligere gjort mig opmærksom på min håbløse mangel på almindelige køkkenaggregater til brug for kaffedrikning, så hvorfor jeg lige havde glemt det i morges må guderne vide.
Men nu er de hjemtaget og de allersidste fødselsdagskroner fra "de gamle" er brugt, så nu skal jeg forsøge mig udi den svære kunst det er at brygge kaffe på maskine ;-)
Ovnen er også tændt, for der må jo produceres noget andet end frikadeller til maskinkaffen....

tirsdag, maj 22, 2007
Nedtællingen
til sidste arbejdsdag i TDC er i fuld gang.
I denne uge har jeg fri og i næste uge venter bare en enkelt nattevagt og så den allersidste dagvagt d. 31. maj.
Sekretæren i afdelingen har også set sit snit til at forlade firmaet, så vi holder afskedsreception sammen og er i fuld sving med at planlægge, hvad vi skal kaste efter de - forhåbentligt - mange fremmødte.
Derfor indeholder køleskabet lige nu ingredienser til ca. en halv milliard frikadeller, der bare venter på at blive rørt sammen og stegt. Planen er 3 forskellige slags - almindelige, karry og hvidløg, men bare tanken om at skulle stå over den varme stegepande i "jeg ved ikke hvor lang tid" er nok til at overspringshandlingerne nærmest står i kø for at blive udført først.
Nå - men jeg må vel hellere......

fredag, maj 18, 2007
Et musikalsk opkald
Telefonen ringede her midt på bordet. I displayet stod der at det var hende her, men da jeg svarede havde jeg i stedet ham her i røret og han sang om fast love, mens en frygtelig masse mennesker hujede og klappede.
Tusinde tak, du smukke :-)
Tusinde tak, du smukke :-)
....og så var vi to....
Kollegaen, der før var kendt under tilnavnet yndlingskollegaen, har i dag fået svar ude fra firmaet derude vestpå.
Han starter d. 1. juli og har dermed chancen for igen at gøre sig fortjent til sit tidligere tilnavn ;-)

onsdag, maj 16, 2007
En lille smule ydmyghed
har vel aldrig skadet nogen? Og specielt ikke i en jobsøgningssituation, vel??
Ham der tidligere gik under benævnelsen yndlingskollegaen (er ikke helt så sikker mere!) skal til jobsamtale i morgen - samme sted som jeg starter 1. juni.
Han sad her til aften og talte højt og længe om alle de ting han ville fortælle dem, at de skulle gøre anderledes og fremviste skemaer, han ville medbringe, så de kunne se "hvordan man lige lavede sådan et" og diverse andre ting i den dur.
Han så noget trekantet ud i ansigtet, da mit eneste svar til ham var at det måtte han da selv om, men jeg ville aldrig gribe en jobsamtale an på den måde!!
Er det bare mig - eller virker den slags ikke en kende anmassende?? Når det nu er en jobsamtale og ikke en kontraktunderskrivning eller noget i den retning?? Jeg mener, han ER jo altså ikke ansat og kan begynde at lave om på dette og hint førend kontrakten er underskrevet og jobbet påbegyndt!
Pludselig er jeg slet ikke så sikker på at jeg i sin tid skulle ha' sagt god for ham, for han virker pludselig meget mere interesseret i at få et skema, der passer nøjagtigt til hans utallige fritidsgøremål og en løn der siger spar 2 til klør Es, end i de muligheder og udfordringer der ligger i at få lov til at være med til at starte en brandny afdeling op. Og gider jeg i realiteten at have en kollega, der udelukkende tager jobbet for arbejdstiderne og lønnens skyld og ikke brænder bare en lille smule for alt det andet, der ligger i det??
Hmm - må jo bare vente og se hvordan det går ham i morgen - om den nye chef og chefchef falder for hans frembrusende adfærd eller om han alligevel lægger taktikken om og undlader at påpege alle de ting, der åbenbart er faldet han for brystet endnu inden han nogensinde har været derude.
Men jeg er da i hvert fald kommet alvorligt i tvivl om hans status som yndlingskollega - ØV!!

tirsdag, maj 15, 2007
Den lille VVS'er
Nå ja, det er måske så meget sagt, men i hvert fald har jeg i dag helt selv med mine egne små fingre afmonteret et gammelt og påmonteret flunkende nyt toiletsæde, så nu er det slut med at blive "bidt" i højre baglår når man træder af på naturens vegne her i hytten.
Så Frederikke - nu kan du roligt komme på besøg igen - også på det lille hus ;-)

søndag, maj 13, 2007
En stille og sød søndag
På en eller anden måde har der ligget en stille, sød stemning over hele denne søndag.
Jeg har ikke helt været klar over hvorfor, for der er ikke sket det helt store i dag.
Ham den smukke drog hjem til sig selv engang i formiddags, knægten drog afsted et par timer senere og resten af dagen har bare været afslapning med TV og en kop kaffe sådan lige inden for rækkevidde, så hvor kom den fornemmelse så fra??
Og så kom jeg i tanke om søde, varme kys på skulderen, i nakken og på ryggen, der faldt i løbet af natten - og pludselig er jeg slet ikke i tvivl om hvor den varme følelse kommer fra....
Den vil jeg så tage med mig ind i seng nu....sov godt derude....

Der findes faktisk ting, jeg forstår!
Men nu findes der vist endnu én jeg IKKE forstår!
Vi valfartede jo hjem fra derude vestpå i går - efter lækker mad på restauration iført en 18-årig tømmermandsplaget nevø! - for at se det årlige Europæiske Melodi Grand Prix.
Det blev ikke til lagkage i år, men dog til slik og chips i rigelige mængder og masser af cola i forskellige afskygninger til at skylle det ned med.
Og der blev brug for det! Cola'en altså! For der var rigeligt, der skulle skylles ned!
Ikke nok med at bidragene i år var gennemgående musikalsk ringe - med visse undtagelser naturligvis! - men at lave det hele om til ét stort udstyrsstykke og sceneshow er at ødelægge hele tanken bag den ellers udmærkede idé om at dele musikkultur landene imellem.
Ikke at jeg her skyder på finsk TV, for de leverede et udmærket show (bortset fra den der afskyeligt grimme grønne kjole, de havde iklædt den kvindelige vært!), men deltagerne altså - deltagerne!!
Vi var så klart enige om her i huset, at hvis Ukraine gik hen og vandt på deres kostumer (for melodien var da ikke så meget som 2 point værd!), så var det allersidste gang vi nogensinde ville tænde for fjernsynet for at se Grand Prix igen, men pointene væltede jo ind fra deres naboer - og de har ved Gud mange af dem!
Pointgivningen i sig selv var en farce af de helt store og jeg forstår så udmærket BUH-råbene fra salen da der konstant blev givet fra nabo til nabo (og VI her i landet var dælme ikke klogere!! SOM OM Sveriges bidrag var 12 points værd??!!).
Faktisk var pointgivningen så forudsigelig, at jeg fik ros for min geografiske viden (min tid på udlandstelefonen fornægter sig ikke - specielt fordi jeg var der under Sovietunionens opløsning!) fordi jeg kunne forudsige hvem, der ville give top-point til andre - det er da pinligt! Ikke for mig altså, men for "jury'erne" ude i de ganske lande - meget pinligt!!
Heldigvis var der flere der mente at være naboer til Serbien end til Ukraine og så blev vi da sparet for den ultimative pinlighed - og så blænder vi muligvis også op for The Eurovision Song Contest næste år også...
Med mindre det altså viser sig at at sangen er tyvstjålet fra Albanien og Ukraine alligevel rykker op på førstepladsen *suk*
Hvad sker der dog med det Meldodi Grand Prix???
Kunne vi ikke bare blive enige om at næste år, så optræder "kunstnerne" bag et sort forhæng og så bedømmes melodien alene?? Uden nogens viden om oprindelse eller nationalitet?? Så kunne det vel for en gangs skyld blive den bedste melodi, der vandt og ikke alt det andet pladder!!
P.S. synes nu stadig det var en god melodi og ikke mindst fantastisk vokal fra Serbien - om den så er stjålet eller ej :-)

lørdag, maj 12, 2007
Morgenfrikadeller
Vi var ikke for friske i går - mig og knægten - og af frygt for at smitte Gunnar-drengen med noget ADR måtte vi aflyse eftermiddagen/aftenens børnepasning :-(
Det betød også at de frikadeller, der var linet op til (fordi jeg ved at han ka' li' dem - ham Gunnar-barnet!) ikke blev lavet i går aftes. Det blev de så i morges, for godt kød skal jo ikke gå til spilde, vel?
Nu står der et bugnende fad nystegte deller, der helt sikkert vil ligge godt i maverne, når vi i aften skal overvære det, der efterhånden må hedde det Østeuropæiske Melodi Grand Prix, men først går turen en smule vestover for at ønske nevøen tillykke med de 18 år, som han rundede i sidste måned. Vi ved allesammen godt, at han kun stiller op til dette familietam-tam, fordi vi kommer anstigende med gaver (=penge), men vi lader da helt sikkert som om han godt gider at tilbringe en lørdag sammen med sin pukkelryggede helt frivilligt ;-)

fredag, maj 11, 2007
Et lettere forsinket
men dog ikke mindre varmt og velment
TILLYKKE
til ham den smukke med veloverstået teoriprøve i går.
0 fejl!! Det kommer til at koste mig dyrt ;-)
onsdag, maj 09, 2007
Tak for din indsats!
Det officielle fratrædelsesbrev fra verdensfirmaet fandt jeg i min postkasse da jeg lige før var nede og fouragere i Netto.
En lang opremsning af ferie-, overarbejds- og tidregistreringsregler. Påbud om at tavshedspligten ikke ophører ved fratræden, en reminder om lige at huske at aflevere alt, hvad afleveres skal samt en opremsning af diverse goder, der nu bortfalder og SÅ til aller aller sidst...
"Tak for din indsats i den tid du har været ansat."
Jamen skide (pardon my French!) meget selv tak da for det helt utroligt varme og personlige fratrædelsesbrev - det var da kun yderligere 10 år, I der fik af mit liv!!
Dog ser det ud som det helt personligt selv er underskrevet af HR-personagen......eller er det et stempel??

Det er noget svært noget!
Med alle de forbindelser og abonnementer og jeg-skal-komme-efter-dig-skal-jeg...
Først skal der ringes til den ene, der så henviser til den anden, som flytter mobilnummer til nyt abonnement og derefter stiller videre til den tredje, som opsiger fastnetabonnement, men jeg er nu alligevel rimeligt imponeret over det lille verdensfirma - det lykkedes nemlig!!
Eller det tror jeg i hvert fald - nu afventer jeg bekræftelser på det hele og ankomst af spritny mobiltelefon til den formidable sum af 1,- kr.
Og så er der lige den allersidste ting, der skal ordnes - nemlig ADSL'en. Afventer svar fra min nye chef om ikke de nok bare vil overtage den jeg har, så jeg slipper for huller i datastrømmen.....pleeease chef - vil du ikke nok??

mandag, maj 07, 2007
Standhaftig
Selvom den har ligget og grinet af mig hele natten i sin pose, har jeg ikke så meget som pillet på den!! Og det oven i købet på trods af at min mave har knurret højlydt de sidste 2 timer af vagten!
Jeg vidste jo, at det ikke var min, selvom jeg selv havde købt og betalt den.
Her til morgen blev den forsigtigt taget ud af posen og pyntet efter alle kunstens regler.
Sekretæren havde fødselsdag i går og hun blev sjovt nok også 29 - det var dog første gang for hende ;-)

Nu står mesterværket her og venter på hendes skrivebord, så jeg håber dælme ikke hun har tænkt sig at holde fri i dag....
lørdag, maj 05, 2007
Kære kærestecyklister,
Ja, det er jer jeg taler til! Jer der absolut skal køre ved siden af hinanden på cykelstien, holde i hånd eller holde på hinandens styr eller sågar forsøge sig ud i kyssets ædle kunst, mens I samtidig tramper rundt i pedalerne og ser......lige præcis intet andet end hinanden!!!
Vil I ikke nok nøjes med at være kærester derhjemme?? Eller når I går tur i parken eller skoven?? De københavnske cykelstier er altså ikke bygget til kæresterier på to hjul og vi andre ikke-kærestende cyklister kunne muligvis godt tænke os at køre bare en lille smule hurtigere end de ca. 5 km. i timen, I kan snige jer op på - problemet er bare at vi ikke kan komme forbi jer!!
Og udover det indlysende i at tage hensyn til andre cyklister, så findes der da andre udmærkede årsager til at køre bagved den elskede - udsigten f.eks. ;-)

torsdag, maj 03, 2007
Tillykke brormand!
Når du nu ikke gider at tage telefonen, så må du jo få din lykønskning her!

Velvidende at du overhovedet ikke læser med!
Anyways - tillykke med de 2x4 og tak for sidst :-)

Jeg er holdt op
Jeg kunne virkelig mærke det i dag - at der ikke er længe tilbage på den pind.
Onkel Kollega fortalte og forklarede om nye og spændende børnesygdomme, han havde opdaget ved vores sidste skud på stammen af produkter og jeg prøvede virkelig! Jeg prøvede at lægge ansigtet i de rette interesserede folder og mumle
"...nå...."
og
"...ja...."
på de rigtige tidspunkter, men jeg er simpelthen holdt op!!
Jeg er holdt op med at forsøge at lagre nye oplysninger om dette og hint. Oplysninger, som jeg ved at jeg om mindre end en måned ikke vil få brug for overhovedet. Det ER faktisk ret interessant, det Onkel Kollega fortæller mig om, men min hjerne nægter bare at tage imod!!
Den er nemlig stopfuld af ting, jeg skal huske at aflevere, mennesker, jeg skal huske at informere, abonnementer, jeg skal huske at opsige og al den slags frygteligt vigtige ting - for mig altså!!
For Onkel Kollega (som er den selvsamme, som IKKE fik jobbet!) er hverdagen naturligvis vigtigere, og han virker faktisk som om han har fået at boost af det afslag, så derfor prøver jeg virkelig - det gør jeg altså......
Min hjerne er vist bare stoppet en måneds tid før resten af mig.....

tirsdag, maj 01, 2007
Man skulle jo faktisk tro...
...at i hvert fald en af tjenerne i går var lejet gennem "Statens Teaterskole" eller hvor det lige er man lejer de der voldsomt uheldige tjenere.
Det lykkedes hende at spilde hvidvin på ham den smukke - det kunne man så heldigvis ikke se, men derefter lykkedes det hende altså også at spilde rødvin på min HVIDE jakke!!!
Altså jeg er jo ret sikker på at det er hende, for nok kan jeg være klodset og det ville ikke være første gang, jeg spildte rødvin ned af mig selv, men på ryggen???? Det har jeg da vist nok aldrig gjort ;-)
Der faldt prompte et tilbud om at efterlade jakken og lade dem rense den, men for det første så ville jeg jo ikke gide at fise helt derud for at hente den igen og for det andet så er det heldigvis en bomuldsjakke, der sagtens tåler en tur i vaskemaskinen.
Det har den fået og hænger nu fin og hvid og tørrer på sin bøjle, men de kunne nu godt tåle et kursus i vinophældning og servering i det hele taget derude!
Ellers var alting perfekt - maden var lækker og rigelig - sølvbrudeparret behørigt imponerede over det blæseorkester, svigerinden havde bestilt, og for første gang i mands minde blev ingen uvenner og/eller diskuterede dybt og voldsomt over deres ulykkelige barndom eller noget i den retning!
Jeg vil faktisk gå så langt som til at kalde det en succes :-)