Prelsborg

Det er jo helt fantastisk - i dag har moderen og papfaderen min overlevet hinanden i 25 år.

Gudskelov havde de frabedt sig al slags festivitas fra morgenstunden, så vi kunne alle sove lidt længere end til klokken 5.

Til gengæld har de inviteret til party her kl. 13.00, så vi er i fuld gang med strygejernet...

ud over det åbenlyse at jeg er forelsket i ham den smukke, så er jeg vist også faldet alvorligt for ham her

var det bare slet, slet ikke spor sjovt at aflevere opsigelsen til chefchefen.

Ærgelig så han ud, da han opdagede hvad det drejede sig om, gemte hovedet i hænderne, men accepterede dog og skrev under på at den var modtaget.

Med sætninger som

"....eneste lyspunkt i den afdeling....."

og

"...dejligt samarbejde......"

hængende i ørerne, måtte jeg vende tilbage til min pind ogendnu en gang erkende, at jeg er en crybaby og at der ingenting skal til, før jeg begynder at vande høns.

Gad vide om der findes en form for behandling for den slags?! Ellers kan det vist godt gå hen og blive en rigtig lang sidste måned i TDC...

til jeg sidder med den underskrevne kontrakt i morgen eftermiddag, men det er altså svært at sidde her på embedet og være ved at løbe over af begejstring og ikke kunne bræge det ud over hele lokalt.

men venter lige med det allersidste DONNNGGGG til i morgen :-)

Det er ingen skam at glæde sig til en koncert, når man nu er blevet inviteret :-)

Den 6. juni åbner KB Hallen dørene for en flok gamle og unge Heavy Metal-fans og byder velkommen til et gendannet Black Sabbath i den - for mig i hvert fald - ultimative sammensætning.

Den lille gnom i gamacherne - Ronnie James Dio - synger for og vi andre vil helt sikkert skråle med på klassikerne fra Heaven and Hell og The Mob Rules.

Jeg VED godt at mange vil indvende at Black Sabbath ikke er Black Sabbath uden Ozzy, men jeg har nu altid bedst kunnet lide Dios melodiøse og til tider pompøse numre frem for de meget tunge og sorte numre, der kendetegner Sabbath-tiden med Ozzy - so sue me!!

Det er ham her, der har inviteret og billetten var vist ment som enten et "Tillykke med jobbet" eller som plaster på såret, hvis det ikke går sådan, men han er altså ikke kendt for at kunne holde sin mund lukket i, når det drejer sig om overraskelser, så selvfølgelig måtte det ud mellem sidebenene i utide ;-)

Jeg har indhentet et OK fra ham den smukke - ikke at jeg som sådan behøver "en tilladelse" fra ham, men det er vel almindelig respekt at sikre sig, at det er i orden med ham, når nu det er min eks, der inviterer, ikk'?

Og jeg glæder mig gør jeg - det kan kun blive godt med Dio ved roret!

Så landede jeg endelig herhjemme igen - iført 2 knægte, jeg lige samlede op på vejen ;-)

1½ time tog det at ævle-bævle-bavle-savle om mig og min såkaldte karriere indtil nu - om dem og deres nye afdeling og den nye chef og hvad vi skal og kan ude i den store fremtid.

Det gik godt - det gjorde det altså! Jeg havde rekrutteringsgutten ved min side til at agere hukommelse, når min egen svigtede og jeg fik da hevet både smil og grin ud af min forhåbentligt nye chef og chefchef - flere gange endda!

Lønnen kunne jeg tilsyneladende ikke afskrække dem med, men det endelige beløb skulle vist lige afkonfereres med allerhøjeste chef, inden de ville udtale sig.

Min mavefornemmelse siger mig at jeg får et positivt opkald på onsdag, men jeg tør jo stadig ikke tro på noget som helst, før der ligger en underskrevet kontrakt på mit bord.

En helt anden ting er, at en af mine nuværende kolleger skal til samme grilning i morgen og jeg tror desværre det bliver et nej til ham - ikke fordi han ikke har evnerne, men fordi han har et helt personligt hygiejne-problem. Adspurgt blev jeg jo nødt til at svare ærligt på om jeg nogensinde troede det ville bedre sig, og det tror jeg desværre ikke, for det er blevet påtalt gang på gang og lige lidt hjælper det.

Jeg skal bare nu forsøge at overbevise mig selv om, at det IKKE er min skyld, hvis han får et afslag - det er jo ikke mig, der bestemmer.

Håret er nyfarvet og - vasket, bukserne nystrøgne og tænderne nybørstede.

Tøjet er med nogenlunde omhu udvalgt blandt det der nu var tilgængeligt - ikke for fint og ikke for laset - det er jo en teknikerstilling, vi taler om her, så der er ingen grund til at stille op i nederdel og hæle.

Alt for meget kaffe er røget ned i formiddagens løb og der er vist også blevet tændt et par cigaretter mere end normalt, men sådan skal det nok være. Alt for meget selvsikkerhed er heller ikke sundt - det kan nemt tolkes som arrogance og ligegyldighed.

Har jeg styr på det? Har jeg styr på mig selv?

Nope - ikke det fjerneste, men jeg tager naturligvis afsted alligevel ;-)

Først så gør jeg.....

...og så siger jeg.....

...og til sidst, så.....

Who am I kiddin'??

Ingen som helst - udover mig selv!

Der er ingen plan lagt, jeg sidder bare her og prøver at holde mig vågen lidt længere endnu. Gider ikke at vågne alt for tidligt i morgen, for dagen skal såmænd nok blive lang nok at komme igennem inden jeg endelig kan tage afsted til den samtale, der forhåbentligt er den sidste.

De 5-10 minutters sing-and-dance-performance? Har ingen anelse om hvad de mere vil vide. Har et par sætninger parat inde i hovedet, men ellers må det bare gå, som det nu går.

Har jo snakket med chefen derude én gang (helt der tilbage i efteråret sidste år) og har jo talt med rekrutteringsgutten to gange - den eneste der mangler at vide alt om mig er den nye leder af den nye afdeling derude og det kan jeg vel klare med de forberedte sætninger og en masse andet improviseret snak.

Så er der alle de andre spørgsmål, der lige skal afklares derude, såsom løn og skema og ferie og al den slags besværlige ting, som jeg under ingen omstændigheder kan tage stilling til før jeg får dem præsenteret, men som alligevel får tankerne til at ræse rundt i hovedet på mig.

Der er jo ikke kun mig at tage hensyn til! Der er også knægten og ham den smukke og får jeg nogensinde nogen af dem at se igen, hvis skemaet derude viser sig at være fuldstændigt håbløst? Og vil de være lydhøre overfor ændringer af det skema, de allerede har planlagt og som jeg kan se en del uhensigtsmæssigheder i (jeg har set et udkast)??

Og vil de...??

Og kan de...??

...og skulle jeg måske ikke bare overveje at gå i seng?? Eller se en film?? Eller bare sidde her og ruge videre?? Eller måske kvæle katten?? Eller bare lade tingene gå sin gang??

Tror, jeg vælger det sidste.....eller....og så dog...

Moderen min og hendes mand kan ganske snart fejre sølvbryllup - faktisk sådan ca. om 10 dage!!

De har frabedt sig enhver form for morgen-tam-tam og gaveønskerne er heller ikke de helt voldsomt store, så hvad gør man så??

Det ved I derude garanteret!! I har været til tonsvis af den slags og ved lige nøjagtigt hvilken form for underholdning, gave el. lign. man tropper op med til festen, ikk'??

Det skal holdes midt på dagen - de er jo ikke helt unge mere og skal passe deres sengetid, skal de!

Kom frisk med idéer - alt vil blive modtaget med kyshånd og medtagelse i diverse aftenbønner!

Så kom aftalen endeligt i stand!

Mandag kl. 15.30 er jeg tilsagt til en lille song-and-dance-performance hos min forhåbentligt kommende arbejdsgiver.

"Bare en 5-10 minutter, hvor du fortæller lidt om dig selv...."

skrev min glade rekrutteringsmedarbejder i sin mail - BARE!!! Er han overhovedet klar over hvor lang tid det er at skulle sidde og ævle om sig selv???

Nå - det er vel bare at starte fra en ende af og så stoppe, når de falder ned af stolene af bare kedsomhed - derefter grabbe kontrakten, lade dem skrive under med ført hånd og så ellers stikke af.

Det kan jeg vist godt klare på 5-10 minutter ;-)

Ham kollegaen, som jeg ellers hver gang "folket" spørger anbefaler på det kraftigeste til at følges med mig ud mod nye jobhorisonter.

I dag lykkedes det ham i løbet af ca. 2½ minut at få mig til at se mørkerødt i en grad så jeg bare måtte kaste jakken på ryggen og forlade etablissementet, inden jeg kom til at sige eller gøre noget rigtigt grimt.

Med 180 i timen gik det hjemad på cyklen og nu sidder jeg her og ved ikke rigtigt om jeg skal glæde mig over forhåbentligt ikke at skulle arbejde sammen med ham meget længere, eller ærgre mig over at hans ekspertice ikke følger med mig, hvis og såfremt i fald!

Han søgte nemlig - til min store overraskelse - ikke jobbet (der skal bruges flere end én!) og nu kan jeg så oven i købet undre mig over hans mange opfordringer til at JEG skulle søge?! Ville han i virkeligheden bare af med mig, når det kommer til stykket??

Jeg prøvede ellers at starte ud i fin stil iført top og trusser, men det fungerede bare ikke!!

Når badeværelset skal rengøres, så skal det bare foregå i bar figur - alt andet duer ikke.

Af samme årsag løde der et meget højt "NEJ!!" da knægten spurgte om kammeraten måtte komme over og lege - jeg havde jo på fornemmelsen at det ville ende i ingenting ;-)

Godt, jeg ikke har nogen genboer sådan lige udenfor mit badeværelsesvindue....det ville altså være synd for dem...

Om en halv times tid sætter jeg igen kursen mod rekrutteringsfirmaet for at samtale endnu en gang.

I håden vil jeg knuge min lille seddel med mine dyrebare referencenavne og - numre og mentalt er jeg klar til at forklare og forsvare mine svar på de ca. 4 milliarder spørgsmål i testen.

Som en sidste udvej har jeg naturligvis bestilt tid hos dyrlægen, hvis udfaldet af testen nu skulle vise at jeg dybest set burde aflives.

I må altså gerne krydse igen igen......bare lidt, ikk'?

ham den lille i sin seng inde på værelset og kæmper med kvalme og hovedpine.

Jeg ved nøjegtig hvad han gennemgår, for jeg havde sådan en dag i går selv, så jeg "fodrer" ham med koldt vand og en hånd på panden, når det er værst.

Selv er jeg nogenlunde ovenpå igen og jeg skal jo med djævelens vold og magt være frisk til i morgen formiddag til anden runde af samtale, så sygdom - vig bort fra os!!!

Vil dette indlæg nok være for de fleste, men der er forhåbentlig en enkelt, der kan gennemskue meningen!

Jeg føler nemlig en voldsom trang til at svine en slags firma her i København til på det groveste og udlægge en - for mig - bekendt sag i detaljer, men det kan jeg ikke!!

For det ville betyde at jeg udleverede nogle detaljer om nogen og noget, som jeg aldeles ikke skal udlevere noget om!

Det skal dog ikke afholde mig fra at udtrykke min almindelige vrede over ting, der er sket og ting, som senere vil ske og hvor har jeg dog lyst til at kvæle nogen.

Det gør jeg så naturligvis heller ikke - kvæler nogen altså - for jeg er trods alt et fredelskende menneske og håber på at tingene kan løses i al mindeligehed.

Og kan de ikke det, så vil overvejelserne om kvælning sikkert dukke op igen....


Hmmm...det hjalp sjovt nok ikke en bjælde, når man ikke må gå i detaljer....

"Bare en 3-4 stykker....."

Sagde ham den overfriske rekrutteringskonsulent i sidste uge, da han skubbede mig ud af døren efter endt første samtale.

Siden har jeg fuldstændigt fortrængt det - heldigvis! Lige til i formiddags, da det pludselig slog ned i mig, at det altså er om 3 dage, jeg skal aflevere de famøse navne og telefonnumre på mennesker, der kan kontaktes og afhøres om min person.

Der blev gravet dybt i hjernevindingerne og slået op højt og lavt på det store Indernet og jeg er endt op med:

- ham, der ansatte mig i TDC for allerallerførste gang tilbage i 1985 - og siden 2 gange mere ;-) Vores veje har krydset hinanden gentagne gange i min forhåbentligt snart veloverståede karriere i firmaet og han er troligt blevet ved med at byde mig velkommen. Han er ikke længere i firmaet, men kunne ved en hurtig søgning findes ude i byen.

- en god gammel kunde (ja ja - nu ikke nogen fnisen her, vel!?) fra de glade telefonidage - dengang PABC, ACD og AXE ikke var fremmedord.

- en tidligere chef for den afdeling jeg er i nu - han ville da godt fortælle hvilken forfærdelig krampe, jeg er - tak, chef!

- en nuværende kollega fra ovre på den anden side af væggen.

- og endelig har ham her tilbudt at stille op. Ikke i egenskab som eksmand altså, men han er jo også en god gammel kunde (hører jeg mere fnisen???) fra de glade telefonidage. Meeen måske rekrutteringsfirmaet synes den er lige søgt nok?!

Jeg synes faktisk det er meget godt gået på en enkelt formiddag og sikke nogle herlige snakke med mennesker, jeg bare ikke har talt med i årevis. Det er jo ikke dem alle, der lader sig nøje med

"Må jeg bruge dig som reference? Tak. Farvel."

...det var vist kun den nuværende kollega, men ham ser jeg jo også igen i morgen.

hver gang jeg laver mig en kop kaffe i et af mine nye krus



Farverne og striberne fryder mit øje og det har den helt rigtige form at holde om.

De er en del af resultatet fra en shoppingtur i sidste uge, hvor mine fødselsdagspenge og -gavekort fra hhv. forældre og kolleger skulle brændes af.

Om lidt vil jeg tage et af disse krus (iført kaffe naturligvis!) og sætte mig til at besvare de ca. 4 milliarder spørgsmål i det spørgeskema jeg har fået tilsendt fra rekrutteringsfirmaet. Jeg hader den slags testskemaer af et godt hjerte, men der er nok ingen vej udenom...

når man både får lov at løfte, bære og nusse en skøn ungersvend som ham her.

Når man derefter ser ham tygge 3-4 frikadeller i sig med med god appetit, så svulmer tantehjertet jo af stolthed.

Men det der skulle få det til at smelte helt var tillidserklæringen fra guldklumpens moder!! Der lines op til weekend-pasning her i hytten i starten af juni, så fra nu af skal den stakkels familie overrendes af undertegnede, så Gunnar-drengen og jeg kan vænne os til hinanden :-)

er jeg komfortabelt følelsesløs

....senere kommer smerten.....

Det er lige nøjagtigt hvad vi bliver lige om lidt, når ham den smukke ankommer.

Der er købt rigeligt ind af alt det usunde, der så absolut hører til en dag i sofaen med film på DVD'en.

I dag er det Band of Brothers - samtlige afsnit - der står på menuen, så mon ikke vi får firkantede øjne i løbet af dagen?

i min lokale kiosk!

Lige da jeg sad og troede jeg havde mit på det tørre til min og ham den smukkes filmdag i morgen, slog det mig.....oh damn....isen!!!!

Jeg havde jo ligesom lovet at lave skildpaddeis og synes da også helt klart at jeg havde styr på det - lige indtil for lidt siden altså - der var det jeg kom i tanke om at piskefløde ikke er en fast ingrediens i mit køleskab.

Men HURRA for kiosker, der holder længe åbent, så mig ned ad trappen og over gaden og skrabe to kvartliters af de røde ud af nærmeste kølemontre.

"Det er sidste dag, så du tager dem gratis....."

måtte hun sige to gange - hende den søde pakistanske dame - inden jeg fattede meningen med det.

"...og hvis du skal bruge mere så har jeg en til....."

Så nu sidder jeg her med 3/4 liter piskefløde med udløbsdato lige om lidt OG en pakke tyggegummi, som blev på klods, da hun ikke syntes jeg skulle betale 7,- kr. på dankort.

"Du betaler en anden gang?"

Oh YES - du kan tro jeg gør - og nu må jeg hellere gøre noget ved den is!

Elsker altså Østerbro på en eller anden måde....

med de sødeste æggebægre med fødder og lækker chokolade.

1000 tak, Påskehare, som jeg jo af indlysende årsager ved hvem er :-)
Jeg er vældigt begejstret for det hele :-)

I baggrunden på billedet ses min Påskeblok, smækfyldt med navne og adresser på årets deltagere i påskespøgen - er der stadig nogen, der ligger inde med påskegaver, de ikke lige ved hvem de skal sende til, så SKRIV....SKRIV.....SKRIV!!! Hellere for sent afsendt end aldrig, ikk'??

Jeg er i hvert fald glad for de mails, jeg har modtaget med begejstrede beskrivelser af modtagne pakker og breve - og selvfølgelig også for min egen påskepakke - rigtigt meget endda!!

Håber at alle i de kommende dage bliver lige så gladeligt overraskede, som jeg blev i formiddags :-)

Den enste grund til at jeg sidder her nyvasket og fuldt påklædt før klokken 09.00 på en fridag er naturligvis dagens samtale - eller interview 1 som de kalder det hos rekrutteringsfirmaet.

Rent faktisk er jeg allerede lidt træt af det navn, for jeg mener jo inderst inde at jeg allerede har været til Interview 1 ude hos firmaet selv, men da de har valgt at anvende et rekrutteringsfirma til opgaven med at besætte stillingerne, så må jeg jo bare følge med.

Vi skal ifølge invitationen tale om stillingens indhold og min baggrund for at søge stillingen - det kan jeg nok godt lige klare, men derfor gør det jo ikke noget, hvis der er nogen derude der vil krydse deres fingre mellem kl. 10.00 og 11.00 ;-)