Prelsborg

Var lige et smut i Irma for at købe æg til morgendagens morgenmad (hvis nogen skulle ha' de lyster!), da jeg blev stoppet af min helt private Irma-mand - Ronnie.

Ronnie mente bestemt ikke at de morgenboller, jeg havde udvalgt mig var de bedste, så han fremdrog en pose gulerodsboller og fortalte begejstret hvor lækre de var med Lemon Curd.

Jeg så vist en kende skeptisk ud, selvom jeg da har hørt Lemon Curd blive omtalt i begejstrede vendinger herovre, men jeg har aldrig selv kastet mig ud i at smage. Det var der råd for!! Ronnie åbnede resolut et glas og bad mig smage.

Efter en længere tirade af

"Jamen du kan da ikke bare åbne.....og øh de bøh de bøh....."

stak jeg fingeren i og smagte - og det smager jo ganske fantastisk!

"Når du nu har haft klør 5 nede i glasset....."

begyndte Ronnie Irma-mand

"Ja, så bliver jeg vel nødt til at købe det!"

afsluttede jeg med et smil.

Men jeg fik det nu til 8,- kr. mod de oprindelige 24,- kr., fordi det jo var ham der havde åbnet det og ikke mig :-)

Jeg har vist sagt det før, men jeg siger det meget gerne igen: Jeg kan vældigt godt li' Irma!!!

Når jeg cykler gennem byen stadig iført halstørklæde og helst også handsker (hvis jeg altså havde husket dem!).

Jeg ved godt at foråret er over os og at solen skinner fra en skyfri himmel - eller næsten i hvert fald, men det ER altså stadig koldt at cykle i skyggen. Selv knægten måtte indrømme det forleden, da han var med ude for at klappe Nova-katten!!

Og jeg kan leve med at se dum ud, når jeg bare slipper for endnu en omgang forkølelse eller det der er værre (læs: halsbetændelse!) - og jeg kan også leve med de blikke jeg får af andre - mere forårsklædte - cyklister, der glor som om jeg lige er skvattet ned fra Nordpolen, men jeg kan IKKE leve med:

- cyklister, der mener at cykelstien er et "chatroom" og derfor skal køre side om side om side om side! Hvis de er på vej et sted hen, så kan de vel snakke dér! Er de på vej et sted fra, så HAR de vel snakket?! Selv når jeg cykler sammen med knægten, så kører vi altså enradet - også selvom han mener vi skal snakke hele vejen og derfor råber "MOR!" i tide og utide. Svaret får han som regel, når vi standser for rødt.

- cyklister der mener at færdselsreglerne udelukkende er lavet for bilister og andre cyklister - de selv er ved en eller anden hellig lov undtaget! Her i vores store by er der rent faktisk taget utroligt meget hensyn til cyklister - der er malet fine blå felter med små hvide cykler der, hvor det er meningen at vi tohjulede skal færdes. Der er oven i købet opsat trafiklys kun til os og malet fine striber på cykelstien, således at vi med det samme kan vælge om vi skal ligeud eller dreje til højre.

- fodgængere, der mener at fordi de nok er endnu mere bløde trafikanter end os andre, så kan de færdes på cykelstien i det omfang, der passer dem. Vel at mærke uden på nogen som helst måde at se sig for, når de vader derud.

- bilister, der bare HADER cyklister! og som mener at vi alle bevæger os i sneglefart og derfor sagtens kan nå et højresving lige foran os. Hvis ikke det ville gøre så afskyeligt ondt på mig selv, så ville jeg helt klart tage turen henover en kølerhjelm en dag, i stedet for som nu at klodse bremsen, smide fødderne på jorden og nøjes med at lade alverdens eder og forbandelser regne ned over synderen (som i øvrigt er long gone på det tidspunkt!).

- og jeg gider næsten ikke at nævne bilister, der parkerer og smækker døren op uden at se sig for - de er automatisk på enhver cyklists hadeliste!!

Det var sidste Nova-pasningsdag i dag og det er vist meget sundt for mig. Hver gang hun er blevet passet af undertegnede, har selvsamme fundet ud af at cykeltrafikant i København er et meget udfordrende hverv. Selve det at passe den stakkels lille firkantede kat er ikke noget problem og jeg gør det vældigt gerne, men cykelturen fra Østerbro til Amager og retur er simpelthen ren tortur!!

Jeg har holdt mig i skindet hele ugen, men i dag flød det simpelthen over og udtalelser (eller rettere udråb!) i stil med:

"Gider du godt lige at køre ind i din egen vejbane??"

og

"Hvad fanden er det lige du laver??"

har fundet vej ud af min mund i dag! Tror det er godt, at det var sidste pasningsdag ;-)

at ynke sig selv på forhånd.

I hvert fald er jeg tilbage med hele gebisset i behold og sidder nu og voldnyder Andre Bocellis fantastiske stemme, mens jeg glæder mig over ikke at sidde med skævt og smertende kranie.

Og nå ja forresten, så glæder jeg mig da også en lillebitte (som om!) smule over at der er booket jobsamtale på mandag til det der job, I er ved at kaste op over at høre om :-)

Sidder lige og kæmper med 4 meter tandtråd og en tandbørste.

Oh yes - det er tid til tandlægen igen og sidst mumlede hun jo et eller andet om et mikroskopisk hul i en visdomstand, som muligvis og muligvis ikke ville udvikle sig. Hendes slutbemærkning runger stadig i mine ører:

"Men ellers piller vi den bare ud!"

Bare mig et vist sted!!

Hun skal IKKE pille - jeg vil IKKE ligne Nova-katten - jeg VIL IKKE.........aaarrrgghhhh....

Nå, må vel hellere tage en ekstra omgang med tandbørsten, nu hvor jeg til frokost var så intelligent at spise et stykke kernerugbrød, for den slags sætter sig jo ikke fast over det hele - eller hvordan er det lige??

Der kattesittes i denne uge.

Min eks-kat



er ladt alene hjemme, mens kattefaderen indtager USA sammen med jobbet.

Hun ser en kende trist ud på billedet, men det er faktisk almindelig nusse-nydelse, der giver hende det udtryk.

Jeg er i øvrigt ret sikker på, at hun sagde:

"Hils lige Frederikke og ham den smukke - og sig også lige til mit madmenneske at jeg har det fint...."

Så det er hermed gjort :-)

har jeg dykket i krukken med navne til Operation Påskeglad 2007 - 105 gange har jeg tastet en ny mailadresse til til-feltet - 210 gange har jeg sat et lille hak ved et kendt eller ukendt navn i min Påskeglad-blok.

Og nu håber jeg bare at alle har modtaget navn og adresse på deres påskeven i år!

Hvis ikke, må I meget gerne henvende jer hurtigst muligt! Altså alle der mener og tror at de HAR tilmeldt sig dette års Operation Påskeglad og IKKE har modtaget en mail med navn og adresse på den, de skal overraske med en lille påskepakke - kom frit frem NU!! Så skal jeg gøre hvad jeg kan for at finde frem til hvor miséren er opstået (og det er ganske sikkert her i hytten!!).

Samtidig vil jeg sige, at jeg sammen med tilmeldingerne har modtaget utroligt mange søde ord og "takker" for at have overtaget Påskeglad-jobbet i år. Jeg har ganske simpelt ikke haft tid til at svare hver enkelt mail personligt, så derfor vil jeg her benytte lejligheden til at sige:

SELV TAK!! At I gider at være med, beviser bare at vi alle synes det er sjovt og så er det besværet værd!!

Og samtidig må jeg indrømme at min respekt for Liselotte er om muligt blevet endnu større - det er ikke bare a piece of cake, som jeg egentlig nok troede, da jeg tilbød mig helt frivilligt til at overtage jobbet i år.

Og endelig en lille bøn til alle jer, der har tilmeldt jer: Vær nu søde at leve op til det lillebitte ansvar, der er forbundet med at melde sig til sådan noget som det her! Få sendt jeres pakke afsted, så det ikke bliver mig, der skal sidde og forsøge at punke og presse, hvis jeg modtager henvendelser om at den og den ingen pakke har modtaget. Det er helt frivilligt at deltage, så der er faktisk ingen undskyldning for ikke at fuldføre jobbet. Er vi enige - ja??

God Påskeleg allesammen - GÆK GÆK :-)

I aften udløber tilmeldingsfristen til dette års Operation Påskeglad, så har du endnu ikke fået tilmeldt dig, så er det altså NU du skal gøre det. Klik på logoet ude til venstre og se hvordan.

Og mens I nu allesammen sidder der og skriver tilmeldinger, så vil jeg tage min smukke kæreste i hånden og gå ud og spise - ikke med kniv og gaffel - men med pinde. Vi skal nemlig ud og fejre at jeg overlevede at fylde 40 år uden nævneværdige traumer eller ar på sjælen.

Rigtig god lørdag aften derude....

De sidste to uger op mod friperioden (som nu i øvrigt er blevet forkortet til 2 uger mod de tidligere 3!) er altid ualmindeligt seje at komme igennem.

1 (én!) fridag har vi på de to uger og det var torsdag i sidste uge og ellers står den på almindelige 8-timers vagter til hverdag og 12-timers vagter i weekenden, så når man når til den sidste fredag er man virkelig godt brugt!!

Aftenvagten i dag har mestendels gået med at høre min ellers ikke særligt tålmodige kollega guide adskillige håbefulde mandlige kunder igennem Selectorens mange hemmeligheder. Hvis der sidder en enkelt derude, der IKKE ved det, så er det altså i morgen Mikkel Kessler skal bokse en eller anden tåbelig kamp inde i Parken - godt jeg ikke er på arbejde i morgen aften!!!

Jeg synes, jeg kan høre en sofa kalde inde i stuen, men på den anden side så står der også en lillebitte opvask og vræler henne i hjørnet af køkkenet. Hmmm....what to do?? Sofa - opvask - sofa - opvask....det er jo virkelig et svært valg ;-)

...og dufte som et helt gartneri - det er nøjagtigt hvad der foregår i mit køkken lige nu!





Og jeg er en tudeprinsesse - en crybaby af værste slags - for hver eneste af de blomster i de buketter har fået hver sin tåre i dag! Jeg har vrælet af glæde over at kende mennesker af den støbning som afsenderne af disse buketter er.

Og jeg er stolt er jeg - dælme så stolt over at kende disse mennesker - og at de vil kendes ved mig! Tak!!

Jamen det gør jo virkelig ikke ondt at fylde 40 - slet ikke - tværtimod faktisk.

Dagen har budt på gaver og blomster, breve og hilsener - der er sågar kommet en gave fra min bankrådgiver!!!

Skrivebordet var festligt pyntet med flag i hobetal, levende lys og en meget elegant mazarinkage iført fødselsdagslys, der lynhurtigt brændte ned i kagen. Det gjorde nu ikke så meget, for formiddagen i dag er gået med at fabrikere et styk chokoladekage, der sammen med skildpaddeisen skulle kastes for de sultne løver.

Og sultne de var de - eller også blev de det! 2 liter is og en kage er forsvundet som dug for solen og jeg har som tak inkasseret et gavekort til Inspiration, som snarest skal omsættes til nogle stribede krus.

Alt i alt en ganske herlig dag, der slet, slet ikke er slut endnu. Ikke at der skal ske noget voldsomt, men en rejemad og glas kold hvidvin til mig og katten (nå ja - hun nøjes nok med rejerne!), når jeg engang vender hjem er der da i hvert fald planer om.

I øvrigt synes jeg at det er ganske unfair, at når jeg nu krydser grænsen mellem sexchikane og personalegode, så er der overhovedet ikke nogen jeg ønsker at blive chikaneret af. Han kunne da godt lige ha' ventet en måneds tid med at skifte job, ham den smukke, så jeg havde et par dage til at nyde mit nye privilegie i ;-)

Der er jo i overvældende stil sluppet ud og Frederikke har også ment at det der med at sove kan jeg gøre når jeg bliver endnu ældre, så jeg kan jo lige så godt krybe til korset med det samme.

Det er i dag - ja det er så - at jeg runder. Ikke de 30, som Catten ellers så sødt forsøger at bilde folket ind - næ det er da vist et par dage siden. Det næste skarpe hjørne har jeg indhentet, så jeg skifter i dag årti.






Og nej - det føles nu ikke anderledes - ikke endnu i hvert fald....

Da der er kommet en del tilmeldinger fra udlandet og også et par hjertesuk over ikke at kunne være med/kunne nå det, tillader jeg mig hermed at rykke tilmeldingsfristen til årets Operation Påskeglad til midnat lørdag d. 24. marts.

Det giver lige en ekstra uge til indkøb og afsendelse og muligvis når vi også at få påskepakkerne frem til dem overthere & upthere og omvendt.

Der er kommet rigtigt mange tilmeldinger



men der er stadig plads til flere - jeg maser bare lidt ;-)

Dog må jeg indrømme, at jeg troede vi havde flere mandlige bloggere og bloglæsere derude end én (som oven i købet måtte presses lidt!!), der kunne tænke sig at sende og modtage en lille påskeoverraskelse??!! Så gutter - kom nu lige ud af starthullerne, ikk'??

Håber ikke at denne ændring af tidsfristen rykker for meget rundt på nogens verdensbillede - ellers må I lige lade høre fra jer...

Og hvordan du gør?? Du klikker bare på logoet ude til venstre og følger anvisningerne - det kan ikke være meget nemmere :-)

igen skal se, røre endsige spise en kæmpeskildpadde igen (og nogensinde skal naturligvis læses som: indenfor de næste par timer!), så tror jeg nok, jeg bliver dårlig.





Og nu har de dælme også bare at spise til de ikke ved hvor gamle de (eller jeg!) er i morgen - de "kære" kolleger ;-)

Den nye parkeringszone i København trådte i kraft i dag og her til aften myldrer Parkeringsvagterne rundt som myrer derude med deres små lommelygter og checker forruder.

Godt jeg ikke har bil, for den parkeringsbillet ville jeg da helt klart have glemt alt om!

Det er ikke optimalt at vågne med et hovede, der føles som en ballon lige på bristepunktet, når en lang arbejdsdag truer.

Ikke engang en kold cykeltur i strid modvind kunne bortjage fornemmelsen af at den sidste rest af min hjerne planlægger flugtforsøg gennem min næse.

Nu må dagen godt gå lidt hurtigt og uden de store katastrofer, så jeg forhåbentlig kan nå at sove et par timer inden ham den smukke vender hjem fra Tyskland, hvor han har tilbragt de sidste par dage.

Og jeg VED bare at der skal være nogle Panodiler her et sted.......det SKAL der bare.....

Det vælter ind med tilmeldinger - heldigvis - til årets Operation Påskeglad.

Og dermed vælter det jo naturligvis også ind med spørgsmål, så dem der oftest bliver stillet kan jeg lige så godt svare på her:

Kan jeg deltage, selvom jeg ikke har en blog selv?

Ja, det kan du sagtens - du skal bare sende dit navn og din adresse til den mailadresse, der er oplyst i reglerne (klik på logoet til venstre!).

Kan jeg deltage, selvom jeg bor i et andet land end Danmark??

Ja! Jeg har besluttet i år, da jeg nu har "magten" at lade bloggere eller bloglæsere i udlandet være med i legen. Men vær opmærksom på, at næste år, når Liselotte tager magten tilbage igen, så gælder hendes regler - og kun hendes!!

Kan jeg ønske mig noget specielt af min påskehare?

Nej, det kan du ikke! Det eneste jeg videregiver er navn og adresse - du må bare vente spændt ;-)

Kan jeg få oplyst navn og adresse på min påskehare??

Nej - nej og nej!! Så er der jo heller ikke meget sjov ved det, vel??

Det var vist sådan lige umiddelbart hvad der har været af spørgsmål indtil videre.

Der er kommet mange tilmeldinger og jeg begynder at få en lillebitte smule nerve over hvad det egentlig er jeg har rodet mig ud i, men indtil videre elsker jeg det, så......

Keep it comin'.....jo flere vi er - jo sjovere bliver det...

Foranlediget af en mail fra Susan helt derovre i Guds eget land vover jeg hermed et øje og erklærer årets Operation Påskeglad åben for danske bloggere/bloglæsere også i udlandet.

Jeg er klar over at det er dyrere i porto at sende pakker til modtagere langt væk fra lille Dannevang, så derfor kommer naturligvis til at foregå på frivillighedens basis.

Mener du at du sagtens lige kan nørkle et par æggevarmere i rød/hvide farver sammen af restegarnet fra skuffen og dermed holde udgifterne nede på et acceptabelt leje også hvis modtageren skulle befinde sig i udlandet, så tilmelder du dig bare på helt normal vis.

Ved du derimod at du bare ikke kan styre dig, når du står foran hylderne med påskevarer (og en pakke i 5-kilos klassen koster jo det blå ned fra himlen at sende til f.eks. USA!), så skriver du bare tydeligt i din tilmelding at du IKKE ønsker at sende påskepakker ud over landets grænser, så tager jeg højde for det, når jeg skal til at tildele påskevenner til de tilmeldte.

Altså - én gang til for mig selv - ønsker du IKKE at sende påskepakken til udlandet, så skriv det klart og tydeligt, så selv jeg forstår det, i din tilmelding.

De, der allerede nu har tilmeldt sig, får lige en mail senere med spørgsmålet om udland eller minus-udland, ligesom reglerne vil blive rettet op, når jeg lander derhjemme igen.

Ellers er der vel ikke så meget andet at sige end:

Klik på logoet ude til venstre - læs regler og retningslinier for påskelegen og tilmeld dig - tilmeld dig - tilmeld dig :-)

Jeg har med rystende hænder og bævende hjerte lovet at gøre et forsøg på at overtage traditionen "Operation Påskeglad" i år, da Liselotte forståeligt nok ikke lige havde overskuddet til det. Det er synd at lade en god tradition gå til grunde, derfor har jeg valgt at forsøge mig som påskevenneparrer denne gang.

Liselotte har heldigvis været til stor hjælp allerede og kreeret årets stykke grafik



og det er til fri afbenyttelse. Du stjæler bare med arme og ben, sætter det på din egen blog og er dermed med til at sprede det glædelige budskab.

Reglerne har Liselotte også stillet så smukt op sidste år at jeg ikke ser nogen grund til at opfinde hverken det dybe vand eller den varme tallerken, så jeg har med hendes tilladelse tyvstjålet det fra hendes påskeindlæg sidste år og kun rettet ganske lidt i det.

Trin 1:

Send en email med dit navn og din postadresse til paaskeglad@prelsborg.dk inden fredag, den 30. marts, hvis du gider lege med. Mærk din email med "Operation Påskeglad" . Hvis du IKKE ønsker at sende din påskepakke til udlandet, bedes du tydeligt gøre opmærksom på det i din mail.
Alle informationer lover jeg naturligvis bliver behandlet fortroligt og dine oplysninger bliver KUN givet til den jeg sparrer dig med - den person du skal glæde med en påskehilsen. Hvis du pludselig oplever at det vælter ind med obskure tilbud om brystimplantater, Viagra eller gevinster så store, så du er fristet til at opsige dit job, skal du vide, at jeg ikke har det mindste med det at gøre!
Du er fuldstændig anonym og vælger selv, om du vil afsløre din sande identitet for din påskeven eller om du vil lade ham/hende stege i eget fedt, mens de gætter i vildskab.

Trin 2:

I løbet af weekenden sætter jeg mig med en god kop kaffe, lidt chokolade, god tid og forhåbentlig en frygtelig omfangsrig bunke legesyge mennesker, som jeg så tildeler deres helt private ?Operation Påskeglad?-partner.

Trin 3:

I løbet af weekenden 31. marts-1. april vil alle legesyge glædesspredende deltagere modtage en email med oplysninger om hvem de skal glæde med en påskehilsen. Alt foregår i fuld diskretion og al hemmelighed, så ingen ved på forhånd hvem de får lov til at glæde.

Trin 4:

Kom ud af starthullerne. Du skal erhverve den ultimative chokoladepåskeharetingest (eller hvad du nu finder passende) så det nytter ikke at komme for sent til hylderne, for der er rift om den slags. Flere detaljer omkring hvad der kan godtages som påskeharehilsen følger nedenfor. Og du kan jo sagtens gå i gang med indkøbene med det samme, så det eneste du mangler til sidst er navn og adresse på den heldige modtager.
HUSK lige at få sendt din hilsen af sted i tide. Jeg ville blive frygtelig ked af det, hvis jeg fik en email fra en person som stadig ikke havde andet end en lang næse efter påske?

Trin 5:

Kom hjem fra arbejde og find en fantastisk Operation Påskeglad - pakke på dit dørtrin. Sæt dig med en kop af dit foretrukne, pak den op og se hvordan himlen bliver blå, solen begynder at skinne og glæden breder sig i hele din krop?

Retningslinier:

1. Påskehilsenen behøver ikke være af chokolade, hvis du hellere vil sende noget helt andet. Det kan være et stykke håndarbejde, legetøj, 20 hårdkogte æg (du er så diskvalificeret til næste år), 3 ruller toiletpapir med påtrykte påskeliljer, 20 forårsløg til haven eller hvad din fantasi nu byder dig.

2. Det du sender behøver heller ikke være brunt eller gult. Der skal være plads til lidt kunstnerisk frihed.

3. Du kan UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER sende levende harer, kaniner eller kyllinger. Gør du det, sender jeg samtlige dyrevenner direkte til din adresse og jeg fodrer dem inden med sort maling på sprayflasker. Så er du advaret!

4. Du kan HELLER IKKE UNDER NOGEN OMSTÆNDIGHEDER sende DØDE harer, kaniner eller kyllinger. Det her skal være sjovt og skabe glæde hvor det når frem.

5. Der er en udgiftsgrænse på 50 kroner max. Det skulle række til en rimelig fornuftig forsendelse og du SKAL ikke bruge alle pengene - det er bare grænsen. Bruger du flere, kommer du i Helvede. Måske.

Nu håber jeg ikke, at jeg har glemt noget - hvilket jeg sikkert har. Skulle det være tilfældet er du velkommen til at emaile mig med spørgsmål.

Sådan! Nu mangler vi bare, at du melder dig i en fart. Jeg glæder mig til det vælter ind med mennesker, som har lyst til at udveksle påskehilsner. Jeg sidder ved postkassen og venter!

PS - du kunne gøre det her sjovere ved at sprede budskabet. Der er i venstre spalte et logo - brug det endelig på din egen blog! Tak skal du have :-)

Egentlig var det meningen at jeg bare ville lægge en kommentar hos Susling til posten Susling er vred...., men den blev simpelthen for lang til blot at være en kommentar - undskyld Susling!

Jeg kan altså også blive vred! Og jeg kunne føle vreden vælde op i mig, mens jeg skrev den kommentar, der nu bliver et indlæg her i stedet.

Susling fortæller om en 15-årig kær og nænsom gut, der har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og i kraft af dette er havnet i ordensmagtens varetægt.

I min bog er "det forkerte sted på det forkerte tidspunkt" en uskyldig forbipasserende, der bliver fanget i noget, som vedkommende ikke havde den fjerneste viden om eller intentioner om at deltage i - og det er så vidt jeg kan læse mig frem til ikke tilfældet i den nævnte sag.

Jeg er ret sikker på, at spurgte man forældre, venner og bekendte til samtlige anholdte i Ungeren-sagen, så ville langt de fleste udtale sig positivt om de unge. Jeg anfægter på ingen måde Suslings kendskab til den unge mand, men hvis alle de tilstedeværende iflg. deres nærmeste er venlige og fredelige unge mennesker, hvem er det så der starter urolighederne?? Hvem er det der brænder biler af og smider benzinbomber mod politiet??

Jeg har så naturligvis ikke selv haft aktier i denne sag - ikke ved direkte indblanden i hvert fald! Jeg har stadig et par år til gode inden knægten begynder at rende rundt ude i byen og te sig åndssvagt (håber jeg!!), men hvis og når den dag kommer, så vil jeg vare mig for at påberåbe mig "forkert sted på forkert tidspunkt" hvis han selv har valgt at deltage i en potentielt farlig situation. Jeg vil ikke være begejstret og jeg vil - som Susling så fornuftigt gjorde med sin egen skumfidus - kalde ham hjem med det samme! Om han så til den tid lystrer sin moders stemme vil tiden vise....

Jeg skriver ikke dette udelukkende set fra en "pakket ind i vat og bomulds"-opvækst.

Jeg har selv klatret på stiger og paller i Abel Cathrinesgade og været spærret inde mellem politi og BZ'ere i Ryesgade i tidernes morgen.

Jeg har set rabiate aktivister og ganske uskyldige borgere, der blot ville vise deres sympati, få tæsk af skrækslagne betjente, der på daværende tidspunkt bare prøvede at overleve en modbydelig arbejdsdag og simpelthen ikke havde tid til at skelne mellem den ene og den anden slags.

Jeg har stået ansigt til visir med en betjent og set nøjagtig den samme angst i hans øjne, som han kunne læse i mine, da jeg bare ville UD UD UD af Ryesgade inden det hele gik fuldkommen amok. Jeg var nemlig (også!) så naiv at jeg troede det hele kunne ende fredeligt!

Jeg har set at inde bag ved kampuniformen og hjelmen er der mennesker, der har familier og børn, meninger og holdninger, sympati og medfølelse, men samtidig et job, der skal udføres og noget smør der skal på brødet derhjemme.

Havde jeg ikke mødt et sådant menneske og set i hans øjne, så havde jeg sikkert også fået et 14-dages ophold på statens regning et eller andet sted, men igen - jeg ville aldrig have påberåbt mig uskyldighed, for jeg valgte selv at deltage i en demonstration, der potentielt kunne udvikle sig, men min mor ville sikkert ha' beskrevet mig som en flittig og pligtopfyldende pige, der aldrig kunne finde på at gøre noget forkert.

Så JA - jeg kan blive vred - noget så vred, når jeg endnu engang læser at politiet er nogle svin (egen tolkning!) og staten bare forfølger de stakkels unge, der har en anden mening end den gængse. Det er helt fint at mene anderledes og skille sig ud fra mængden, hvis det bare kan gøres på en ikke-voldelig måde, men det der er foregået her i MIT København kan vist næppe betegnes som sådan.

Jeg er da ked af at den 15-årige nu skal tilbringe adskillige dage i politiets varetægt og at hans mor ikke fik fat i ham, mens tid var (og det skulle muligvis nok have været inden han nogensinde overvejede at gå med i demonstrationen?!), men "det forkerte sted på det forkerte tidspunkt"?! Nope - det har været et bevidst valg fra hans side at deltage i demonstrationen og med de voldelige handlinger, der var foregået i dagene før kan det ikke komme som nogen overraskelse at politiet ville slå ned på det mindste, der kunne minde om uro.

Igen - undskyld Susling, men ville ikke spamme dit kommentarfelt med denne smøre - er bare SÅ træt af at høre om uskyldige unge mennesker og magtliderlige betjente - det bliver på en eller anden måde så ensidigt.


Og P.S. - er sandelig da også medlem af Amnesty International og har fadderbarn ude i den store verden, så helt afskyelig er jeg altså heller ikke!

Og P.P.S. - hvor jeg dog i øvrigt hader betegnelsen "Ground 69"! På den plads, der i dag er kendt som "Ground Zero" i New York døde mere end 3000 uskyldige mennesker (og et par meget skyldige!!) - på Jagtvej 69 "døde" en bunke mursten - der er dælme forskel!!!

Det er så moderne med trådløse mus og trådløse tastaturer og jeg skal gi' dig skal jeg....

Og nu er jeg også blevet hypermoderne!

Et smut ned til dyrlægen og nu har jeg en trådløs kat.

Stik den!! ;-)

Uddrag fra mail sendt fra systemgut til os andre dødelige:

"I vil derfor i tilfælde af fejl på XXX'et på XX, blive ringet op af en person enten
fra Tjekkiet elller Holland, om I vil have en disk ud, og det vil I gerne!."

Gad vide om det evt. er gået galt før?? ;-)

Naturen leger forår og alting blomstrer og springer ud.

Jeg blomstrer også - lige midt på næsen - det er mindre herligt ;-(

de der tandlæger!!

"Vi har reserveret stol og bor onsdag 28. marts 2007, klokken 15.30...."

De behøver overhovedet ikke at reservere noget som helst bor til mig - jeg kan så udmærket klare mig med stolen - NÅ!!

Familien dukkede op i går formiddags - de spiste og de drak og de begavede knægten på det skammeligste.

Penge havde han ønsket sig og penge fik han - en frygtelig masse af dem, så nu skulle det vel snart være tid til en tur i Faraos Cigarer og købe lidt udstyr til hans rollespilssessioner.

Også jeg blev begavet, så nu har jeg fået overladt ansvaret for at forsøge at holde liv i disse to



og er der noget jeg IKKE kan, så er det at holde liv i planter eller blomster af nogen som helst art. Enhver hjælp i forbindelse med førstehjælp til orkidéer er hermed hjerteligt velkommen!!

Min svigermor kender mig åbenbart allerede meget bedre, for hun "nøjedes" med at forære mig disse


fantastisk flotte tulipaner, som ikke kræver den store pleje og som alligevel er dømt til at dø på et tidspunkt indenfor ikke så mange dage. Jeg nyder dem, mens de er her :-)

Og fødselsdagsgaver på forhånd faldt der også af til mig (og ifølge min ene bror får jeg heller ikke flere "før jeg holder et ordentligt kalas" - det har lange udsigter!!). Jeg bad nemlig ham den smukke om at medbringe sin stegepande, fordi min egen har fået en frygtelig dårlig vane med at holde krampagtigt fast i alt, hvad den overhovedet kommer i nærheden af, men i stedet for at slæbe sin egen stegepande frem og tilbage opfyldte han istedet et af ønskerne på min ønskeliste, så jeg er nu i besiddelse af den herligste Raadvad-pande i størrelse stor - den var en fantastisk hjælp under stegningen af 1,8 kg. bacon lørdag morgen ;-)

Fra moderen og papfaderen faldt der et større pengebeløb af - smukt camoufleret som servietter i en servietholder - jeg vil gerne vide hvor man køber den slags servietter henne!!

"Brug dem nu godt!!"

sagde moderen min på vej ud af døren! Oh jo - det vil jeg gøre, selvom det lige ville være så nemt bare at lade det daglige budget opsluge dem, men hvad skulle jeg så svare når hun næste gang spørger, hvad jeg købte?!

"Jo, der blev både til rugbrød og pålæg og et par kilo vaskepulver og så'n...."

Det er nok ikke lige det, hun helst vil høre.

Takket være ham den smukke og hans indgroede ordensgen er her i dag ganske ryddeligt og nydeligt både i kælderen, hvor sammenkomsten blev holdt og også heroppe på 4. sal, hvor kun katten har huseret, så jeg kan med god samvittighed lige om lidt kaste mig under dynen og ånde lettet op over at der er et helt år til knægten fylder år igen.

Så skete det endelig - min forhåbentlig snart kommende chef har lige ringet og sagt at nu er stillingerne officielt slået op, så det var bare om at få fingeren ud.

Det fik jeg så og ansøgning er endnu en gang sendt afsted - udelukkende fordi firmaet har valgt at bruge et konsulentfirma til ansættelserne, da det jo ikke kun er en stilling, der er slået op.

Så nu må I gerne krydse alt hvad krydses kan derude :-)

Nu hvor flere andre har fundet frem til 25 ting, de glæder sig, til, så bilder jeg mig ind, at det kan jeg da også sagtens ;-)

So here goes.....

Jeg glæder mig til

- at foråret for alvor slår igennem, så vi ikke længere skal døje med de kolde temperaturer
- at se hele den pukkelryggede og lidt af den svigerpukkelryggede på lørdag til fejring af knægtens 11-års fødselsdag
- at se hele den pukkelryggede og lidt af den svigerpukkelryggede forlade lokaliteterne på lørdag efter veloverstået fejring
- at række ud efter ham den smukke to nætter i træk og mærke at han rent faktisk er der
- at underskrive en kontrakt om nyt job med et firma ude vestpå
- at skrive opsigelsen til nuværende firma sådan ca. dagen efter ovenstående
- at føle mig værdsat og respekteret i mit job
- at min bror finder ro med sig selv og bliver den gode, gamle storebror igen
- at runde de 40 og finde ud af at det ingen forskel gør
- at spise på en fantastisk japansk restaurant for at fejre ovenstående
- at fejre ham den smukke, når han fylder rundt senere på året
- at se yndlingsniecen blive færdig som sygeplejerske
- at se runner-up yndlingsniecens nye kæreste på lørdag - det er altid spændende
- at føle overskud - både økonomisk og jobmæssigt
- at glæde mig til at skulle på arbejde igen
- at der kun er 14 dage til jeg igen har en længere friperiode fra jobbet
- at cykle lange ture, når vejret og cyklen ellers er til det
- at gå en tur ud til Cirkeline og nyde freden i hendes lille have
- at se hendes mor og lillebror (og så pyt da - også hendes far ;-) igen
- at passe Nova-katten i en uges tid, mens ham her fiser rundt overthere og fører sig frem
- at jeg forhåbentlig snart får den altan, der er stillet mig i udsigt, så jeg kan nyde min morgenkaffe udendørs
- at på selvsamme altan dele en flaske bobler med hende her
- at grille i gården den første gang i år
- at mærke knægtens arme omkring mig om lidt, når vi krammer godnat
- at lægge hovedet på puden ganske kort derefter og lade drømmene føre mig bort

Proklamerede knægten for et øjeblik siden, mens han stod med begge ører fyldt med ørepropper og musikken strømmende fra den nyerhvervede mobiltelefon.

De ørepropper har ikke forladt hans ører siden han ankom i dag (undtagen lige da vi nærmest tømte buffeten på yndlingsrestauranten) og han har vist endnu ikke lært, at selvom han ikke selv kan høre når han synger med, så kan resten af huset altså godt.

Lad mig bare sige, at det vist ligger et godt stykke ude i fremtiden det der med rockstjernekarrieren og at jeg - hans stakkels prøvede moder - nok kommer til at ofre en del penge på sangundervisning og stemmetræning ;-)

Men det er godt at have sat sig et mål for fremtiden - det er det!

Og fordi alle tegn i sol og skyer på denne smukke morgen fortalte mig at det ikke ville være med fare forbundet, valgte jeg min sædvanlige rute hjem fra arbejdet her til morgen.

Det vil så sige at helt sædvanlig blev den ikke, for politiet bevogter stadig talstærkt Jagtvej 69, så de kom med henvisninger om til højre, til højre og til højre og så var jeg på Nørrebrogade - bare lidt længere ude end sædvanligt.

Efter at have hilst godmorgen til et par kaffedrikkende og morgenbrødsspisende betjente ved SevenEleven krydsede jeg Jagtvej ved runddelen og fik øje på noget, jeg virkelig væmmedes over.

På hellen midt i fodgængerfeltet er der stablet en bunke blomster op og så vidt jeg ved, er der ikke nogen der har mistet livet i disse vanvittige kampe - hverken på den ene eller den anden side (correct me if I'm wrong!). Og da jeg ikke går ud fra at det er de vagthavende betjente, der bare gerne ville ha' lidt pænt at kigge på, mens de er på vagt, så måtte jeg konkludere at blomsterne er lagt der til ære for det "døde" Ungdomshus.

Jeg finder det morbidt og frastødende og følte en voldsom trang til at skrabe alle blomsterne op og smide dem i nærmeste skraldespand.

Blomster i vejkanter, på heller eller fortove betyder for mig kun én eneste ting: nemlig at menneske på tragisk vis har mistet livet i trafikken (eller her evt. i en gadekamp!) og da det ikke er tilfældet synes jeg det er et meget, meget dårligt signal at sende til eventuelle forbipasserende, der måske ikke er helt up to date med hvad der er foregået indtil nu.

Skriver jeg dette mod bedre vidende - og skulle der evt. være forekommet dødsfald i forbindelse med kampene, så er blomsterne naturligvis berettigede og jeg tager hvert et ord i mig igen, men det skulle da undre mig meget hvis en sådan nyhed ikke var sluppet ud endnu!

Mens jeg nu sidder og lettere ængsteligt følger dagens demonstration i TV2News, kan jeg da godt ærgre mig lidt over, at jeg meldte mig rask til aftenens nattevagt.

Om en lille time skal jeg forsøge at begive mig fra Østerbro - på et eller andet sted krydse Nørrebrogade OG Jagtvej - og ende inde på arbejdet på Borups Allé allerhelst i ét stykke.

Lige nu befinder demonstrationen sig i Nørrebroparken, så der vil jeg forsøge at holde mig væk fra, men på den anden side vil jeg så være nødt til at skrå over Sankt Hans Torv, som jo i går var en reel krigsskueplads og vist nok også udset til at være krigszone igen, såfremt de ikke kan holde sig i skindet.

Min sædvanlige rute ad Nørrebrogade og Jagtvej er i hvert fald udelukket - der er ingen grund til at opsøge problemerne - de kan meget hurtigt opstå af sig selv!!

PISUNGER!!! Ja undskyld sproget, men min sympati for dette hærværk kan ligge på et mikroskopisk sted. Og udtalelser som

"Hvis det er krig de vil ha', så er det krig de får!!"

om politiet, der i dagens bunkevis af anholdelser ikke lige har haft tid til at skelne mellem professionelle uromagere og medlemmer af retsgruppen, får det til at vende sig i mig!! De medlemmer af retsgruppen dør sgu ikke af et døgn bag tremmer - medlemmer af politistyrken kan risikere at dø af den krig, der nu trues med!! Jeg kan fanme ikke se logikken i det!!

Nå, der må smøres madpakke og tages dybe indåndinger.....

i reserverne, når man ikke laver ret meget andet end at kaste sig rundt om sig selv i dynerne i et par dage.

Nu er der ikke mere mælk *GISP*, ikke mere rugbrød *GIISP* og ikke mere kaffe *GIIIISP*.

Jeg vil samle al den tålmodighed, jeg ved jeg ikke er i besiddelse af og indtage Netto for at fouragere.

Hvis jeg ikke er tilbage inden to timer, må I gerne sende en efterlysning ud - tak :-)

"Hvad ønsker du dig til din fødselsdag?"

lyder det fra familien, ham den smukke og sågar også fra sekretæren på arbejdet.

Jeg fatter det faktisk ikke?! Et er at selve datoen overhovedet ikke eksisterer i min kalender og noget andet er at det da ikke er normalt at samle ind til en 29-års fødselsdag, vel?!

Men selvfølgelig, hvis de virkelig insisterer på den slags, så kan jeg da godt lige finde på et par enkelte ting, som jeg nok ikke kan leve ret meget længere uden og nu ligger den altså her.

En ønskeliste både til mig selv og andre, der måtte føle en umådelig trang til at begave mig - og her tænker jeg vist nærmest på min fru moder, der har ringet gentagne gange vedrørende det emne allerede. At hun så ikke har den fjerneste idé om, hvordan og hvorledes man benytter det store Internet - det er så noget helt andet.

Og er du så tilfreds nu, smukke?? ;-)

er det knægtens fødselsdag - HURRA HURRA HURRA



11 år fylder min lille store dreng i dag og det er vist meget godt at han er hos sin far, for slattenheden har endnu ikke sluppet sit tag i mig, så jeg ville nok være en sølle fødselsdagsarrangør.

Noget af det eneste, der har været på tale som gaveønske er en mobiltelefon - og den har han så fået. For første gang siden hans far og jeg gik hvert til sit, er han i dag vågnet op til en gave med påskriften "Til Thomas - fra far og mor", for sådan et lille utyske er jo ikke helt billigt, så vi gik sammen om den.

Han lød glad, da jeg snakkede med ham tidligt i morges, så det bliver forhåbentlig en rigtig god dag for ham :-)

Liselotte anbefalede mig i går at skifte udsigt og det har jeg så gjort.

Udsigten i dag er dyner, puder, Ipren og masser af søvn.

ØV - jeg er syg......