Prelsborg

Ja, det var jo faktisk meningen at der her skulle komme et megalangt indlæg med tilbageblik på året, der er gået, men det eneste jeg orker lige nu er et tilbageblik på den forgangne nat.

Med hovedet skjult i den store hvide gulvmikrofon i flere omgange måtte jeg til sidst kaste håndklædet i ringen og melde forfald på arbejdet. Det er første gang i min karriere at jeg "har tilladt" mig at melde mig syg på en helligdag og dermed overlade pladsen til en kollega. Heldigvis var det en fin lille vagt fra 7.45 til 17.00, så vedkommende kan da stadig nå at fejre Nytår - men jeg har det alligevel ikke helt godt med det :-(

Efter at have sovet til klokken 14 og forsøgt mig med et par kopper kaffe, der tilsyneladende er så venlige at blive der, hvor jeg har hældt dem ned, vil jeg nu alligevel om lidt begive mig vestpå til broderskabet for at sige godt nytår. Forhåbenlig holder maven sig i ro i aften og nat.

Til alle derude ønskes naturligvis også et rigtigt godt og fredfyldt Nytår - vi ses på den anden side.

...men til gengæld ganske hjemmelavede...



Og "smagestykket" smagte ganske fortrinligt



Man kan lige se nougat'en kigge ud...

Så selvom broderen, som vi skal fejre Nytår med i morgen, allerede har fundet Samarinen frem, så tror jeg nu nok han overgiver sig alligevel.

Og forresten så forlod de sa.... Mao-sutter ikke niecens fødder i går - jeg lykkes bare aldrig med mine hadegaver :-(

Det var hvad der bl.a. stod på niecens ønskeseddel til jul.

Adspurgt påstår hun at hun har en bred smag, så bare de er festlige og den rette størrelse, så skulle den være hjemme.

Godt så!!



Lad os se om disse falder i damens smag.

De er små - de er str. 37 - og jeg synes jo selv de er helt fantastisk festlige.

Når man nu sidder her hele natten og lader TV3 køre i baggrunden, så kan man ikke undgå at se/høre en frygtelig masse reklamer og flere af dem endda en frygtelig masse gange.

Mange af dem har et slogan eller en punchline, der gerne skulle få forbrugeren til at huske produktet næste gang vedkommende ræser rundt i supermarkedet med den ene hånd på indkøbsvognen og den anden i et fast greb om juniors nakke.

En udmærket punchline for en reklame for f.eks. Xbox kunne være:

"Og så må der spilles igennem....."

For McDonalds:

"Og så må der tygges igennem...."

Men så kommer vi jo til de evindelige reklamer for hygiejnebind og den slags og pludselige holder den ikke rigtigt...

"Ny Always Ultra - blød som silke - og så må der blødes igennem......"

Er ikke helt sikker på at producenten køber den.

Og derfor er jeg ikke ansat i et reklamebureau!!!

Undskyld - jeg er vist træt - jeg lover at gå direkte hjem i seng......jeg lover.....

Tak, fordi I viste første del af "Tsunamien" uden reklameafbrydelser.

Det var et smukt træk i jeres karakter at udvise den respekt for de efterladte.

For sidste gang i år gør jeg mig klar til at drage på nattevagt.

Energiniveauet er nede på omkring next to nothing, så det passer mig helt fint at det er den sidste vagt i denne omgang. Det er ikke så meget antallet af nattevagter, der dræner mig - 5 stykker i træk plejer ikke at være noget problem - det er nærmere længden. Da det er helligdagsnattevagter strækker de sig hver over 12 timer og det levner ikke meget tid til sociale sammenkomster og ej heller huslige dyder. Det er arbejde - sove - arbejde og det kan godt trække tænder ud.

På grund af dette lave energiniveau har jeg besluttet at give Samir eller Khaled eller hvad han nu hedder på Nørrebrogade lov til at lave aftensmad til mig i aften - han laver nemlig den skønneste kyllingekebab og det tror jeg godt lige, jeg kunne lokkes til at indtage om en times tid eller så.

Jeg vil tænde et lys og lade tankerne gå til de mennesker, der mistede en eller flere af deres kære for 2 år siden under tsunamien.

Ha' en god og fredelig 2. juledagsaften derude.

ringer de kørende teknikere ind og takker af for i dag - allermest takker de naturligvis for ikke at blive kaldt ud midt i julemaden og gaverne ;-)

Det er ikke normal procedure at de ringer, når deres vagt slutter, så det er nok lige så meget for at ønske glædelig jul til os (eller rettere mig - for der er jo ikke andre) der skal blive siddende til i morgen.

Det er sjovt nok jyderne, der ringer med deres gode ønsker og det bekræfter jo bare min efterhånden bestyrkede mistanke om at jyderne generelt er et varmere folkefærd end os sjællændere - i hvert fald har jeg ikke hørt en lyd fra mine sjællandske vagter.

Madlavningskollegaen er sendt hjem efter at have proppet mig med oksemørbrad med provencalsk inspirerede grøntsager, svampesauce og bagt kartoffel. Dertil en god rødvin fra hans eget hjemmelager og den skulle jeg nok ha' holdt mig fra, for jeg ved jo hvor træt jeg bliver af sådan et par glas efter en nattevagt, men kunne altså ikke nænne at skuffe ham ved at sige nej tak.

Så nu er jeg bare mæt og træt og der er pludselig ufatteligt lang tid til klokken bliver 07.45 i morgen tidlig og jeg kan sætte kurs hjemover til varm dyne og hysterisk kat

skal der lyde ønsket om en rigtig

Det er kun et halvt år - jeg kan godt vente - det kan jeg altså!!!

Har lige talt med en af mine forhåbentlig kommende kolleger og han kunne meddele at datoen, der er kendt i "mit nye firma" som værende dagen, hvor deres nye afdeling bliver en realitet er 1. juni 2007.

Det er kun et halvt år fra nu - det kan jeg da sagtens vente på. 6 små måneder - de går jo lynhurtigt, når man har det så sjovt, som jeg har det her i butikken, eller.....

Og der er jo også samtaler, der skal gennemføres og kontrakter, der skal underskrives og vi kan vel ikke bare starte op på selve datoen - vi bliver vel nødt til at starte bare lidt før for at kunne løfte opgaven den dag, ikk'??

6 MÅNEDER!!! ARGHHH!!! Lad dem gå hurtigt og smertefrit - pleeeaaase!!

Kollegaen har lokket chefen og chefchefen til at donere penge i stedet for at tvinge os til at spise kantinejulemad i morgen.

Kollegaen har derefter været ude og proviantere - og hvor han normalt, og det vil sige når det drejer sig om hans egne penge er voldsomt påholdende, så er der ingen smalle steder, når han køber ind for andres penge.

Ude i køkkenet ligger nu svampe, salvie og mynte, kartofler og andre rodfugter og jeg ved at der et eller andet sted enten herinde eller hjemme hos ham gemmer sig 600 gr. oksemørbrad, der skal gøre det ud for vores julemiddag i morgen.

Ifølge pålidelige kilder er han en ganske glimrende kok, så jeg glæder mig til i morgen aften, hvor alt hvad jeg skal gøre er at slæbe mit luksuslegeme herind og så eller bare sætte mig ned og spise.

Så bliver det da trods alt lidt jul, selvom jeg skal henslæbe den her på jobbet.

Men for dælen hvor blev jeg dog glad og varm helt ned i maven, da jeg i aftes så at ham den smukke har hængt billedet af mig op på væggen i sin stue.

Jeg sagde det jo - fjollet!! Men dejligt....

Jeg bliver nødt til at hyre en bodyguard til at passe på mig og alle de penge,jeg har skrabet mig frem til på min skrabekalender i år.

Var der ikke noget om at en stakkels Lotto-vinder måtte ansætte sin helt egen HA'er til at passe på ham og pengene??

Gad vide hvor han fandt ham henne, for 200,- kr. er jo også en slags penge.

Skulle jo lige have pakket at par postpakker, så de var klar til afsendelse i morgen og kunne så samtidig få lavet udfordringsindlægget, for der var jo lige noget med noget klisterbånd dér, men så var det jo lige at jeg fandt på den smarte idé at skifte fra gammel Blogger til ny Blogger og så gik det tilsyneladende fuldstændigt galt!!

I hvert fald har jeg siddet her og bandet i timevis uden at kunne fat i hverken den ene eller den anden slags Blogger og så blev jeg godt nok sur til sidst og var lige ved at smide PC og det hele ud af vinduet - vel vidende at det da overhovedet ikke var dens skyld!!

Men så poppede det pludselig op med små vinduer fra MSN, som førte til gode samtaler og oven i købet en aftale i det nye år med en gammel veninde jeg ikke har set i.......pyyyhhh....kan altså ikke huske hvor længe.

Og derefter - *POOF* så virkede det igen - jeg tror altså at hende der ovre i Gug har magiske evner, der strækker sig ud over det sædvanlige - det var helt sikkert hende der gjorde det :-)

og fyrfadslysestager????

Vi var i går ude på vestegnen for at aflevere "gaven, som ikke er en julegave, men alligevel først må åbnes juleaften" fra ham den smukke til de gamle. For dem der ikke ved hvilken gave, der her er tale om, så er det naturligvis det fantastiske foto han har taget af mig. Han mener jo helt klart at det vil pynte i deres hjem, men lad os nu se om de også er enige efter d. 24 ;-)

Da vi havde proppet os til randen med min moders lækre mad og efterhånden var nået til kaffen (og redningsforsøget af deres ene fjernsyn, som moderen min havde fået kodet ind til udelukkende at vise arabisk skrift i menuerne!) fremdrog selvsamme moder en æske af betydelig størrelse nydeligt pakket ind i stribet papir.

"Du skal ikke pakke den ud nu!!"

skyndte min papfar sig at sige - gad vide om han godt ved, at det efterhånden er en stående joke, at min mor altid altid altid forærer mig fyrfadslysestager??

Godt nok syntes jeg at pakken var rigeligt stor til at indeholde den slags, men alligevel blev jeg ikke spor overrasket her til morgen, da jeg forsigtigt pillede papiret af den - de havde jo ikke sagt det var en julegave, vel?!

Ikke mindre end 5 (fem!) fyrfadslysestager i glas med tilhørende lys!!

Og bevares - de er pæne og nydelige, men det begynder altså snart at knibe med pladsen til alle disse stager - og da den lille familie her jo også tæller en kat, der kun er begavet med en enkelt hjernecelle, så kan det være direkte livsfarligt at have så mange levende lys rundt omkring.

Nu ligger kassen med stagerne på spisebordet og griner af mig og jeg ved jo at jeg på et tidspunkt pakker dem ud og stiller dem et eller andet, hvor de er mindst i vejen, men jeg undrer mig altså stadig.....

Hvad er der lige med mødre og fyrfadslysestager???

og en sortsveden brosten var hvad jeg umiddelbart kunne se i nærheden af Jagtvej 69 i morges, da jeg gik på arbejde. Lidt længere ude af Jagtvej var der tydeligere tegn på weekendens kamphandlinger: et busstoppested, der næsten ikke var der mere, et pizzeria, der havde fået smadret samtlige vinduer og nede af en sidegade en Mercedes, hvis tilstand ville få min velvoksne storebror til at bryde sammen i krampegråd.

Jeg har ondt af pizzamanden og Mercedesejeren og for så vidt også HUR for deres ødelagte stoppested. Jeg har ondt af samtlige de forretningsdrivende i området, der lever i evig frygt for at deres forretninger skal blive ødelagt eller plyndret. Nogle forsøger sig med skilte i vinduerne: NEJ TIL VOLD - JA TIL DIALOG, men hvad hjælper de hvis de autonome brugerne af Jagtvej 69 demonstranterne ikke når at læse dem, inden de kaster brosten gennem vinduet?? Eller hvis demonstranterne nu overhovedet ikke kan læse dansk??

Det forlyder jo at folk er kommet langvejs fra for at hjælpe og støtte brugerne af Jagtvej 69 i deres kamp for at beholde et hus, der ikke er deres. Jeg tror på at det ikke har været forsidestof i alverdens aviser at Københavns Kommune langt om længe har besluttet at rydde pågældende hus, så der må have været en vis koordination i viderebringelse af denne nyhed så langt som til Moskva. Jeg kan så undre mig over at brugerne af Jagtvej 69 ikke har anvendt denne koordineringsevne, som de jo så tydeligt er i besiddelse af til at koordinere noget forskønnelse af det hus, de så gerne vil beholde, selvom det ikke er deres.

Hvis nu de havde brugt kræfter på at holde huset og området omkring det pænt og nydeligt og givet diverse myndigheder adgang til at inspicere samme (med positivt udfald naturligvis!), så kunne det jo være at den almindelige borger i området ville se på projektet med lidt blidere øjne end det nu er tilfældet.

I stedet bruges alle kræfter på at slås bare for slagsmålets skyld. At plyndre og hærge for fornøjelsens skyld - eller var det bare fordi at man glemte at fortælle alle de udenlandske gæster, at rydningsdatoen rent faktisk var flyttet?? Og nu var de jo allesammen ankommet, så derfor blev man nødt til at fremprovokere en mindre borgerkrig.

Jeg synes sgu det er synd!

For politiet, der bliver sendt ud mod en rasende menneskehob med mord i øjnene - ja det er deres job - det ved jeg - og jeg takker min skaber for at det ikke er mit!!

For forretningsindehaverne, der bliver fanget i det ragnarok, brugerne af Jagtvej 69 kalder en retfærdig kamp.

For beboerne i området, der ser deres biler, cykler og alt andet der ikke er naglet fast blive ødelagt eller brugt som kasteskyts.

For det stakkels vejtræ på Jagtvej, der måtte lade livet fordi.......ja det ved jeg faktisk ikke.....

For Nørrebro i det hele taget!

Men jeg synes ikke det er synd for brugerne af Jagtvej 69 og deres "gæster". De har med et slag(!) i weekenden mistet den allersidste lillebitte smule respekt, jeg måtte have tilbage for dem!

Ud med dem - jævn huset med jorden og betal så det famøse Faderhus en erstatning, der passer til husets værdi - jeg giver gerne de 5 kroner.

I går var det lillejuleaften.

Det var det naturligvis ikke ifølge kalenderen, men herhjemme var det altså med juletræ og julemad og gaver......til knægten.

Jeg har i år vundet i arbejdslotteriet og får lov til at henslæbe julenat og de to efterfølgende nætter på embedet, så julestemningen blev nødvendigvis nødt til at sætte lidt tidligere ind her i huset.

I dag er det så "dagen derpå". Knægten ligger henslængt i sin nye sækkepude, mens han hører en CD på sit nye minianlæg og drømmer om hvornår han skal i parken og skyde med sin nye rollespilsbue med tilhørende pile.

Ham den smukke er taget hjem for at gøre julerent og jeg tuller lidt rundt og overvejer om ikke at stykke rugbrød med kold steg ville være på sin plads efterhånden - der findes bare ikke noget som julemadsrester....

i hvert fald det meste af den planlagte julebagning....


Og tilsyneladende smager de godt...

Bagerst til venstre ses tallerkenen med de helt specielle peberkager som knægten insisterede på at bage til en helt speciel familie, vi kender. Nogen af dem kræver muligvis en forklaring, men den vil fremkomme sammen med kagerne..

Og nu er jeg godt nok en kende træt, men knægten kræver aftensmad, så det må han jo hellere få...

sagde min moder om den 20-årige billøse yndlingsniece tidligere i dag.

Og jeg så det for mig - farmor og bedstefar, der kommer slæbende med fin lille anhænger indpakket i julepapir med sløjfer og kort til den temmeligt måbende niece.

Sandheden er at hun ønsker sig en trolley - ca. 60 cm!

Hvor de gamle så havde tænkt sig at finde en trailer med det mål - det må Guderne vide......

...eller så er julegaven til MO-AR hjemme

Her er det så - resultatet af den private fotosession i lørdags. Uden - eller rettere med de leopardmønstrede, som dog ikke er synlige.....Åh altså kan vi ikke bare glemme alt om de der unævnelige???



Og jeg gider altså ikke engang at kaste mig ud i noget med falsk beskedenhed eller noget som helst i den retning. Jeg er TÆSKESTOLT af det billede.....gu er jeg!!!

Men det er nok meget godt, at jeg ikke i sin tid forsøgte mig med en modelkarriere. Jeg var for det første nok ikke nået ret langt og jeg havde for det andet nok fået diverse fotografer til opgivende at kaste deres kameraer i søen. 94 (eller var det 98??) skud tog det at få dette i kassen - han har en engels tålmodighed, ham den smukke.

På vej til arbejde tidligere lagde jeg lige vejen omkring den søndagsåbne Fakta, der ligger lige overfor embedet.

Samlede varer sammen, stod pænt i kø og smilede både til kasseekspedient og de andre kunder, lagde varer på båndet og huskede vareadskiller og opførte mig faktisk helt igennem som en flink og rar kunde.

Mens ekspedienten bippede mine varer igennem kassen, skulle jeg lige finde min pung, så jeg havde Dankortet klar til betaling.

Da overnatning er foregået hos ham den smukke og da vi ydermere holdt fotosession i går aftes indeholdt tasken denne dag en del flere objekter end normalt og naturligvis lå pungen i bunden. Og bedst mens jeg stod der og rodede sneg en unævnelig beklædningsgenstand sig ud af tasken og lagde sig pænt til rette på kassebåndet. Der var her ikke tale om en mormoragtig udgave af de unævnelige - altså den slags der dækker fra navle til knæ (det kunne såmænd nok ha' været pinligt nok!) - næ nej her snakker vi om den leopardmønstrede silkeagtige udgave, der nu lå og grinede af mig i al offentlighed. (Og nej - de leopardmønstrede indgik IKKE i førnævnte fotosession!!!)

Stadig kiggende ned snappede jeg de unævnelige og proppede dem tilbage i tasken og tænkte at hvis jeg lod som ingenting, så var der nok heller ingen andre der ville bemærke det.

Den forestilling blev skudt alvoligt i sænk, da jeg kiggede op på ekspedienten for at få totalbeløbet at vide og fik øje på en række smilende ansigter og øjne, der sigende kiggede hen mod min taske.

"125,25....."

fik ekspedienten sagt mellem indeklemte latterudbrud, der smittede af på resten af køen.

Der var ikke andet at gøre end at grine med, men jeg er nu ikke helt sikker på at jeg skal ind i den Fakta-butik igen sådan lige foreløbig.

Fakta - det tager kun 5 minutter at blive til grin resten af dine dage......derfor vil vi så gerne ha' du bliver lidt længere!!

....der sker alligevel ingenting sådan en julefrokostfredag!"

sagde ham den smukke lige inden han forlod lokaliteterne her i eftermiddags. Aftenvagtkollegaen havde netop meddelt at han var dårlig og ville gå hjem, så aftenen ville blive min helt alene.

Og statistisk set er det sikkert rigtigt, at jo flere der er til julefrokost - jo færre piller i diverse installationer og jo færre fejl burde der så opstå.

MEN....medtaget i statistikkerne er så ikke det faktum, at når folk har travlt med at komme til julefrokost, så bliver den sidste del af dagens arbejde kun lavet halvt og andre (læs: MIG!!) må så rydde op i det kaos, de efterlader sig.

En anden ting, der heller ikke medtages i diverse statistikker er strøm der ganske umotiveret forsvinder og tager et helt netværk med ned.

Manglende netværk medfører oceaner af telefonopkald og en masse løberi op og ned ad trapper.

En masse løberi op og ned ad trapper medfører forbrug af energi og deraf følgende behov for indtagelse af mad.

Manglende kollega gør at der ikke er noget mad, fordi fredag er vores faste "mad udefra!-dag, når vi har aftenvagt sammen og han plejer at hente!! Nu kan jeg jo ligesom ikke forlade den synkende skude, når jeg sidder her alene (lige bortset fra chefchefen, der er ankommet for at ødelægge noget mere og en servergut, der er på vej for at redde stumperne efter chefchefens indgreb, men der er jo ingen af de to, der kan overtage for mig!).

Alt tyder på at en stakkels shawarmabiks på Nørrebrogade må lægge lokaler til et voldeligt overfald fra min side, når turen går hjemover ved 23-tiden....

Kandidat 1 i kampvagtskemavalget måtte overraskende se sig slået af Kandidat 2 til personalemødet.

Det er jeg ikke særligt utilfreds med ;-)

Sådan en dag bliver temmelig lang, når man bliver tvangsindlagt til at møde 2½ time før tid, men nu lykkedes det endelig at lukke den hjemlige hoveddør bag mig.

På gulvet står indpakningen fra den postpakke, der ankom i formiddags indeholdende bl.a. den største af knægtens julegaver og jeg skal selv i gang med at kreere en anden postpakke om lidt.

Hvad den kommer til at indeholde og hvem der skal modtage den må forblive en hemmelighed lidt endnu.

Kun ganske let forsinket er dette mit bidrag til ugens udfordring...

og det skarpe skyts er kørt i stilling! Det minder mest af alt om præsidentvalget i USA med alt hvad det indebærer af lobbyisme, bagtalelse og tilsvining.

Det er tid for det månedlige afdelingsmøde og denne gang skal vi for Gud ved hvilken gang diskutere nyt vagtskema og evt. beslutte hvilket vi ønsker at følge de næste par år (as if!).

Der er som udgangspunkt 2 skemaer til afstemning, men lur mig om ikke den ene "præsidentkandidat" trækker en hvid kanin op af hatten midt i mødet, der fuldstændigt saboterer den anden kandidats skemaforslag.

Sådan har det nemlig kørt de sidste par måneder, hvor kandidat 1 har gjort hvad som helst for at skyde kandidat 2's forslag i sænk. Grimme ord og mails er fløjet gennem luften indeholdende ikke særligt flatterende ord som "ukollegial", "ufine metoder" og mere af samme skuffe.

Det virker umiddelbart som om kandidat 1 med djævlens vold og magt skal have sit forslag trumfet igennem og i den henseende er fuldstændigt ligeglad med at der sidder 8 kolleger (ud af 10) der hellere ser at kandidat 2's forslag bliver vedtaget.

Jeg frygter (med god grund!) at kandidat 1 i dag vil fremkomme med regler og lovtekster, der gør at kandidat 2's forslag bliver dømt ugyldigt med mindre alle er enige om en fravigelse af en enkelt regel - og gæt så lige hvem der vil nedlægge veto mod den fravigelse?! Og det på trods af at vi de sidste 5 år har levet lykkeligt med et vagtskema, der lige præcis indeholder denne fravigelse ikke mindre end to gange på 10 uger.

Hmmm - jeg har lige hældt ny musik på Mp3-afspilleren. Hvis nu jeg lader håret hænge løst og lader være med at synge med, mon ikke jeg så kan køre hele det møde igennem med ørepropperne i og dermed ikke høre ét eneste af de ukvemsord, der garanteret vil falde?? Og hvis jeg nikker med hovedet i takt til musikken, så tror de vel bare at jeg er frygtelig enig i alt, hvad der bliver sagt?!

Holder nok ikke, men jeg gider simpelthen ikke denne her omgang mudderkastning mere. Det er under lavmålet at to granvoksne mænd ikke kan tale ordentligt til hinanden og ikke indblande alle andre i deres personlige mailudveksling.

*SUK* - må vel hellere, men det ville jo være rart, hvis jeg også gad...

Er tilsyneladende blevet et helt naturligt spørgsmål her i verdensfirmaet - eller i hvert fald i vores lille del af det.

Hr. cheftekniker har i dag haft en stak kunder (eller i hvert fald potentielle af slagsen) på rundvisning og efter mine 5 minutters sing-and-dance performance faldt spørgsmålet så:

"Har du HIV?"

Kunderne blev meget stille og gloede forundret fra Hr. cheftekniker til mig og tilbage igen indtil jeg brød sammen i krampelatter og svarede:

"Ikke så vidt jeg ved - og jeg har da lige været i blodbanken, men vi kan da godt kigge lidt på Headend Information Viewer, hvis du synes......"

Ovenstående er et af vores utallige overvågningssystemer, der er blevet begavet med den lettere uheldige forkortelse H.I.V.

er blevet afholdt flere gange i løbet af dagen og tankerne er gået mod Nordjylland.

Håber at dagen er bare nogenlunde udholdelig for dem.

Sådan lød opfordringen fra Fru Jensens søn her i week-end'en.

Men hvordan gør man lige det?? I hvert fald havde jeg pludselig meget lidt at sige, så konklusionen må være at jeg sådan alt i alt er temmeligt kedelig.

De tilstedeværende vil dog sikkert kunne huske, at jeg ganske fikst undlod at oplyse min alder. Jeg er altså ikke bare kedelig, jeg er kedelig med kyllingeagtige tendenser.....

med tøj og gave og cookies.

Forude venter 91-års fødselsdag hos den fantastiske Fru Jensen, så det er jo klart at jeg gerne står op kl. død en lørdag for at deltage.

Det er samtidig en kærkommen mulighed for at tænke på andet end det, der har fyldt mine tanker de sidste par dage.

Ha' en god week-end derude.....