Prelsborg

Læser på verdensfirmaets intranet en artikel om beredskab og hvad vi forventes at foretage os, hvis alarmen skulle gå i gang. Saml personlige ejendele og vent på at en person fra beredskabet henvender sig med nærmere instruktioner - med mindre selvfølgelig at lokalet fyldes med røg og flammer - i de tilfælde må vi gerne handle på egen hånd.

Så vidt - så godt! Men så til allersidst i artiklen kommer en oplysning, som jeg aldrig har hørt før. Nemlig den, at politi og beredskabsfolk ved ulykker checker den tilskadekomnes mobiltelefon for et nummer indkodet under betegnelsen: ICE (In Case of Emergency). Under denne betegnelse kan så gemme sig nummeret på mand, kone, kæreste eller hvem man nu måtte ønske bliver underrettet i tilfælde af tilskadekomst eller det der er værre.

Sig mig lige engang - er jeg alene om at være ignorant og uvidende på dette område?? Er det alment kendt, at det lige er det politi m.fl. kigger efter, hvis uheldet er ude?? Og hvis det ikke er, ville det så ikke være en idé at lave en kampagne med opfordring til mobiltelefonejere (og hvem er snart ikke det?!) om at tilføje dette ICE-nummer til deres liste over kontaktpersoner?? Det ville jo alt andet lige gøre lige præcis denne temmeligt ubehagelige del af politiets og reddernes arbejde så meget nemmere, hvis alle indkodede dette nummer og de pårørende ville kunne blive underrettet med det samme i stedet for evt. at blive udsat for timers uvished.

Jeg vidste det i hvert fald ikke, min kollega heller ikke og hvis du heller ikke vidste det, så ved du det nu og kan fluks gå i gang med at indkode dit ICE-nummer - jeg håber naturligvis, at det vil være spildt arbejde!

Det undrer mig såre, at Viasat i deres reklamer for den nye satmodtager med indbygget harddisk slår så meget på, at "man kan sætte et direkte program på pause - hente en kop kaffe - og så fortsætte der hvor man slap" når de i forvejen nok er dem, der sender allerflest reklamer før, under og efter deres programmer.

Tror de virkelig man kan drikke mere kaffe end de kopper man henter i reklamepauserne hvert 15.-20. minut??

Det har også undret mig, at de i deres tidligere reklamer for selvsamme boks højlydt har gjort opmærksom på at man kan spole frem og tilbage i direkte programmer, mens de samtidig viser en fodboldkamp i baggrunden. Jeg kan forstå at man kan spole tilbage, men frem?? I en live-sending af en sportsbegivenhed?? Det må der helt klart være penge i, hvis man spiller på den slags.

"Jeg spoler lige frem og ser resultatet, inden jeg indsender tipskupon'en....."

Hmmmm......det er nok bare mig, der ikke forstår hvad de siger....

Køkkenuret er pillet ned fra væggen på grund af meget lidt nøjagtig tidsangivelse - sikkert igen på grund af mangel på batteri.

I min blinde tiltro til mig selv var jeg helt sikker på at være i besiddelse af et AA-batteri, som sådan et ur jo kræver, men det var jeg naturligvis ikke!! Nu ligger uret så og venter på ny "føde" henne på komfuret og jeg sidder hvert 5. minut og glor op på en tom køkkenvæg, for jeg skal jo lige checke klokken, selvom jeg udmærket VED at der ikke hænger noget ur deroppe.

Hmmm - gad vide om jeg husker at det er blevet vintertid, når jeg endelig får fremskaffet et batteri i morgen?!

Iiiiiihhhh altså..........

Ja, jeg føler virkelig en trang til at bryde ud i et meget frustreret IIIIHHHHHHH!!!

Sad jo lige der midt i et arbejdsrelateret opkald, da mobilen ringede. Nåede kun lige at kaste et enkelt blik på displayet inden jeg trykkede på den røde "rend mig - jeg gider ikke at tale med dig"-tast på telefonen, for ikke at blive distraheret i min igangværende samtale.

Der gik nok 30 sekunder før det pludselig slog mig som en forhammer lige midt i panden, at de fire første cifre i nummeret i displayet virkede meget bekendte - rigtigt meget endda.

Fik lynhurtigt afsluttet samtalen i den anden telefon og fik med rystende fingre tastet mig frem til "opkaldsinformation" på mobilen og ARGGHHH....

For jo - de fire første cifre var ganske velkendte - det er de første cifre i hovednummeret på et af de firmaer, der har været så heldige at modtage min uopfordrede ansøgning - de sidste fire viste sig ved tilbageringning at tilhøre driftschefen samme sted, men han var naturligvis ikke til stede, så besked blev lagt.

Siden har jeg hysterisk klamret mig til min mobiltelefon, men han har ikke ringet tilbage igen.

Hvordan får man en mobiltelefon til at ringe alene ved tankens og viljens kraft???

RING.......SÅ RING DOG.......KOM NUUUUU.....RING!!!!!!

Hvor er det dog bare typisk at vågne med tilstoppet næse og knaldende hovedpine på den eneste fridag i 14 dage.

Der hostet, nyses og spruttes og dagen er blevet tilbragt på sofaen under tæppe med varm kaffe og Kan Jang (jeg har stadig lidt tilbage og ingen ufødte fostre, der kan tage skade!) indenfor rækkevidde.

Jeg bliver jo nødt til at møde op på arbejde i morgen - han skal dælme ikke tro, han har fået knækket mig, ham chefchefen.

Det klarer den sk.... aircondition så ganske udmærket uden hans hjælp!!!

Da jeg var en lille pige - og lidt senere en større pige og til allersidst en stor og voksen pige - havde vi i mit barndomshjem en kæmpestor opslagstavle.

En af de der gode gammeldags med hessianbeklædning og træramme, der fyldte det meste af en væg. Der var plads til postkort og billeder - huskesedler og skemaer over os ungers pligter i løbet af ugen.

Vi var 3, så der var tre forskellige pligter, der skulle passes hver dag: opvask efter middagen, madpakkesmøring til næste dag og aftentur med hunden.

I starten kæmpede vi alle tre om den sidste pligt, for den var jo nem nok! Vi gik udenfor og tilpas langt væk til at vi ikke kunne ses fra hoveddøren og så talte vi til ca. 300. Når det var overstået gik vi hjem igen uden tanke på om den stakkels hund nu havde forettet det hun nu skulle (vi havde heldigvis en lille have hun kunne blive lukket ud i senere!).

Senere blev det - for mig i hvert fald - en kamp om at få lov at smøre madpakkerne. Det var da jeg 2 ud af 3 dage fik madpakke med hvor samtlige madder var søbet ind i mayonnaise og rå løg - mine brødres yndlingspynt. Det var egentlig ikke nogen særlig hård kamp, for de to kunne sagtens enes om at dele opvask og hundeluftning ligeligt - specielt da de begyndte at ryge uden min mors viden - de udførte simpelthen begge dele sammen hver dag.

Da jeg i sin tid flyttede hjemmefra lovede jeg mig selv, at jeg også ville ha' sådan en opslagstavle, for der er plads til næsten uendeligt mange minder og sedler og billeder og "jeg skal gi' dig skal jeg", men jeg har indtil videre ikke været så heldig at bo et sted, hvor der er vægplads i køkkenet (og dér skal den jo hænge, hvis jeg skal bestemme!) til en sådan - i hvert fald ikke i den størrelse, jeg gerne vil have.

Så derfor fungerer køleskabet nu med ca. en milliard magneter som erstatning for den tavle, jeg aldrig har fået, men bare vent!! Den dag, jeg bebor en lejlighed eller hus eller papkasse med et køkken, der har vægplads nok til en kæmpe opslagstavle, så er der INGEN der kan stoppe mig....

Acq udfordrer igen i denne uge.....

Jeg skylder dig tak for så uendeligt mange ting, at jeg slet ikke har plads til dem allesammen indeni mere - de må simpelthen ud nu.

Jeg skylder dig tak for i dag med dine ufatteligt vattede indstillinger til tingene, at fortælle mig uden omsvøb, hvad du mener jeg og mine kolleger er værd.

Tak fordi du gjorde det helt klart for mig, at det er OK med dig at vi bliver brugt som skraldespand for resten af virksomheden.

Tak fordi du - ifald jeg skulle have haft en allerinderst inde - gjorde det af med min dårlige samvittighed over at søge væk fra firmaet nu "in its hour of need".

Tak fordi du igen igen fik mig til at føle, at jeg virkelig er i live. At blodet kan bruse i mine årer og mit blodtryk nå et punkt, hvor enhver læge ville indlægge mig omgående.

Tak fordi du endnu engang formåede at få mig til at opbygge en spændingshovedpine i løbet af 10 minutter - og stadig tror på, at det er vores arbejdstider, der gør os syge.

Tak fordi du himlede med øjnene under vores meningsudveksling og dermed helt uden ord fortalte mig, at jeg faktisk er temmeligt håbløs at have med at gøre. Jeg har brug for den slags for virkelig at strenge mig an for at blive dygtigere og hurtigere til at udføre de jobs, der ikke er mine.

Og naturligvis tak fordi du viste mig, at jeg rent faktisk godt kan beherske mig selv og mit temperament - ellers var jeg helt klart strøget ud af døren omkring kl. 10.00 i formiddags - og så var det måske heller ikke gået ud over ham den smukke - og den slags kan han jo ikke undvære - han er vild med at føle min kærlighed på den hårde måde.

Så TAK Chefchef - du gjorde min dag så meget rigere på erfaringer og mit sind så meget mere stålsat på at forlade den synkende skude.

Og den slags skal man ikke kimse ad (hvordan man så end gør det?!), så jeg vil bruge min enlige fridag i to uger i morgen på at restituere mig, mit blodtryk og mit hovede og så vende glad og optimistisk tilbage fredag morgen.

Mange taknemmelige hilsener
Pernille

Spurgte ham den smukke, da han ringede for en lille times tid siden.

"Øøøøh nej - det tror jeg da ikke!"

Svarede jeg ganske forvirret - måske også fordi jeg lige var ved at nærstudere indersiden af mine øjenlåg på det tidspunkt.

Efter længere forklaring om møder med pakkepostbude, der havde sagt noget om at have stillet en pakke foran min dør, begyndte det så småt at dæmre og døren blev flået op.

Og dér - fin og skinnende (ja, det så jeg så først da jeg pakkede den ud!) - stod en ny DVD-afspiller :-)

Ind med dyret - af med pappet - ud med den gamle - ind med den nye - og OH LYKKE!!! Den afspiller jo hvad som helst jeg kunne finde på at proppe i den!!

Ikke som den gamle, der nægtede at afspille alt, hvad jeg har fået optaget inde på arbejdet - og så snakker vi slet, slet ikke om kopier, som jeg jo naturligvis ikke ejer nogen af ;-) - og sågar også den helt nye Ice Age II, jeg købte i fredags. Udover denne skammelige opførsel havde den så også indlagte tissepauser ca. hvert 5. minut, hvor den ganske umotiveret gik i stå.

Men nu har jeg jo hverken tid til at sidde her eller lave mad eller noget som helst, for der er film og serier og ting, der skal ses .....

Tusind tak, min skat - du er bare for dejlig :-)

....noget andet skib at føre!

Og således også med jobansøgninger.

Ét er ansøgning at skrive (med helt uvurderlig hjælp!) - noget andet ansøgning at sende!

Pludselig knuger hele mit indre sig sammen og "SEND"-knappen virker direkte farlig at trykke på.

Som om bare det at sende ansøgningen betyder at nu skal jeg sige op i morgen (as if!!) - eller også er det bare det at nu er det sgu alvor - nu har jeg gjort det!! Gjort det, som jeg vel egentlig har "truet" mig selv og dem der gad at høre på det i længere tid. Søgt væk fra det trygge "her er du ikke ansat, men indsat - på LIVSTID!!"-firma, som har været mit arbejdsmæssige hjemsted de sidste 20 år - ikke med min allerbedste vilje altså!! HAR faktisk forsøgt at snige mig ud derfra engang, men blev "købt tilbage" indenfor 2 år.

Men nu er det gjort - gange 2 endda og endnu en ansøgning venter på at blive skibet af, når jeg altså får at vide, hvor den skal skibes hen.

PYHA - det gør både ondt og godt, men helt sikkert i det lange løb mest godt.

Tror jeg......

Er jeg ret sikker på......

Næsten i hvert fald......

Det er jo så som så med en overraskelse, når arrangementet bliver aflyst :-(

Efter at have holdt på hemmeligheden i laaaang tid, kunne jeg i dag kl. 13.00 ringe til dem her bare for at få at vide at dagens flyvning var aflyst på grund af for meget vind og i øvrigt alt for våde marker - sikkert heller ikke sjovt at pakke megastor ballon sammen, hvis den er fyldt med mudder.

Men ØV for ind i he.. hu.. he....... da også!!! Havde simpelthen sådan glædet mig til at pakke ham den smukke ind i yndlingskollegaens bil og så i øvrigt holde min mund lukket i helt til vi nåede frem til opsendelsesstedet. Havde glædet mig til at se hans ansigtsudtryk, når han fik øje på ballonen - eller i hvert fald kurven, for deltagerne skal selv hjælpe til med at gøre klar. Og ikke mindst havde jeg glædet mig til at høre om turen bagefter - og se billeder.....og....og....og.....

Nu kunne jeg så nøjes med at overrække ham ballonflyvebilletten og sige

"Snart....forhåbentlig......."

for jeg havde jo lovet at afsløre hemmeligheden i dag - om det så blev til noget eller ej.

Han blev glad, men det var ligesom ikke det samme......

Dumme, latterlige, åndssvage ballon......eller vind....eller regn....eller noget......

P.S. Nu er det jo ikke bare sådan en "for sjovs skyld"-ting, men rent faktisk hans fødselsdagsgave. Kan godt være han først har fødselsdag i næste måned, men der flyves overhovedet IKKE - ligesom der jo altså heller ikke gjorde i dag.....

Da knægten er draget nordpå med sin fader for at deltage i kusinefødselsdag og ikke kommer hjem i nat, er der dømt kæresteaften her i hytten.

Og da jeg går ud fra at ham den smukke så småt er ved at være på vej, kan jeg godt løfte sløret for aftenens program, der kommer til at bestå af sushi og bobler, æbler og cookies og fjernsynskigning under tæppe - ikke noget voldsomt - bare ren hygge.

Og i morgen er det jo så d. 22 oktober og så kan ham den smukke endelig få at vide, hvad det er jeg har holdt dybt hemmeligt i over en måned nu - men først i morgen ;-)

en bolchemåtte!!

Vi vidste det ikke før, men det gør vi NU!!!

P.S. Lakridsbolcherne smager himmelsk og bradepanden bliver nok til bradepande igen en anden dag ;-)

gav herlige ting med hjem.

En film, som jeg senere vil hulke af grin over sammen med knægten.

En bog, som jeg i aften under dynen vil fryde mig over.

Æbler - mit absolutte yndlings - som vi skal indtage til filmen sammen med nogle af de cookies, jeg bagte i går og forhåbentlig nogle af de bolcher, vi om lidt går i gang med at fabrikere.

Derudover kartofler og løg til den af knægten bestilte hakkebøf, vi skal have til aften.

Åh jo - det tegner til at blive en rigtig god fredag eftermiddag og aften...

Har i hvert fald kigget alle Acqs ændringsforslag igennem og brugt de fleste af dem.

Så nu ligger der endnu et udkast i hendes indbakke, som nok bliver meget nær det sidste.

Så er der jo "kun" tilbage at udvælge de firmaer, der skal have årets tilbud - nemlig MIG!!

Indtil videre er humøret jo højt - spørg mig igen om 78 afslag, hvordan jeg selv synes det går....

at der blve tid til at opdatere her, for jeg var knap væltet ud af sengen, før knægten stod her i fuld turbo "jeg har efterårsferie"-humør.

Det blev heller ikke i går at jeg fik gjort mere ved den ansøgning, selvom Acq har gjort et fantastisk stykke arbejde for at få den til at ligne noget, jeg kan være bekendt at sende ud i verden. Min PC-tid i går aftes blev nemlig dømt til udelukkende at gå med "Age of Mythology", som blev installeret under knægtens kyndige vejledning, mens han blidt skændte:

"Du skal altså også ha' det lidt sjovt engang imellem, mor......."

Han er nu sød :-)

Og det bliver nok heller ikke i dag - i hvert ikke det første stykke tid af dagen, for


I DAG ER DET PAPFARS FØDSELSDAG - HURRA HURRA HURRA.......

så vi er oppe alt for tidligt på en feriedag, for vi skal nemlig vestpå og fejre ham. Han er ved at nå den alder, hvor vi for alvor begynder at blive bange for at hver fødselsdag er den sidste, så vi går helst ikke glip af bare én eneste.

De gamle er så også nået den alder, hvor frokosten kl. 12.00 præcis, så derfor sidder jeg nu her med nyopstået morgenstirren og pudemærker i hele ansigtet....

Det værste (fra i går): At jeg sov alt for længe efter nattevagten og derfor ikke kunne falde til ro i går aftes...

Det bedste (fra i går): At knægten kom hjem i højt humør og vi havde en rigtig dejlig aften sammen. Og på trods af Age of Mythology nåede jeg både opvasken og to maskiner tøj.

Nu skal der bare lige soves et par timer, så starter min efterårsferie med knægten for alvor. Han ankommer i eftermiddag og så må vi se hvad ugen bringer. Har dog på forhånd fået at vide, at farfar lægger beslag på ham én dag og der er noget kusinefødselsdag en anden dag, men derudover er tiden vores og det bliver HERLIGT!!!!

Det værste: To tumbede killinger, der mener at al fysisk udfoldelse absolut skal foregå om morgenen, når jeg helst vil ha' lidt fred. De er 10 uger i dag - kun 2 uger tilbage......

Det bedste: At der er udsigt til en uges frihed OG at jeg har fået kastet et forkølet tilløb til en ansøgning sammen, som Acq har lovet at komme med sønderlemmende kritik af.

Kom lige i tanke om et pudsigt optrin, jeg var vidne til i morges, da jeg kørte hjem fra arbejde.

Holdt og ventede på grønt lys i Stengade, da jeg så en ældre herre komme ud fra bageren på Nørrebrogade lige overfor mig. Med armene fulde af bagerposer og morgenaviser kastede han et blik på en lille hund i Pjoskar-udgave, der var ved at logre bagdelen af led ved synet af ham.

Efter at have smilet lidt til hunden, vendte manden sig om og begyndte at gå. Da han var kommet ca. 5 meter henad gaden stoppede han, tænkte lidt og vendte så om igen, tog hundens snor fra håndtaget og gik tilbage i samme retning med den begejstret hoppende hund ved siden af sig.

Spørgsmålet er nu: Var det virkelig hans hund eller bare kærlighed ved første blik?? Eller kan man virkelig være SÅ søndagstræt at man, selv efter man har kigget på og smilet til hunden, ikke kan huske at man selv har haft den med til bageren??

hvis jeg altså lige havde nogen at fortale mig til, når jeg sådan kommer snigende hjem fra nattevagt en søndag morgen - udover kattene som i bund og grund er ligeglade med hvad jeg siger.

Jeg ville nemlig ha' brokket mig lidt over, at cykelhandleren ikke har slangen ude i weekenden.

Den lader jeg så i stedet stå her et øjeblik, mens jeg studerer mine øjenlåg indefra!!

Det værste: En ultralang nattevagt, hvor der bare ikke skete noget som helst!

Det bedste: At der efterhånden er sat nogle ord - bare nogle - sammen på et stykke virtuelt papir, der evt. kunne gøre det ud for en jobansøgning.

det der med jobansøgninger.

Jeg har ikke skrevet en "seriøs" ansøgning i over 10 år nu, så man kan vist roligt sige, at jeg er ude af træning. Og med "seriøs" mener jeg, at nok har jeg rokeret indenfor verdensfirmaet, men det kunne klares med en mail på 4 linier.

Har brugt det meste af natten på at sidde og glo på et næsten tomt Word-dokument, hvis eneste indhold var mit navn og adresse og så datoen - det får jeg vist ikke ret mange jobs ud af.

Så hvis du lige sidder derude og har jordens bedste idé til en ansøgning eller oven i købet til dagligt selv sidder og gennemgår ansøgninger, og ved hvad du er ved at kaste op over at folk skriver, så giv mig lige et praj.

Holder man stadig ansøgninger i det stive "Undertegnede ansøger hermed om....."-sprog?? Eller er det mest "fritekst"-ansøgninger, der fanger opmærksomheden hos HR-folkene??

Det værste: At sidde og kigge sig omkring i lokalet og næsten allerede være ved at sige farvel (selvom det jo lige kræver en ansøgning OG et job først!).

Det bedste: At få besøg af ham den smukke i starten af vagten - uuuhhh det var dejligt med lidt alenetid.

Fordi jeg bl.a. på mit job godt kan lide at tale om min smukke kæreste både med navns nævnelse og alting - og at det så lige er én ting vi ikke er helt enige om - så søger jeg hermed et nyt job.

Så hvis nogen derude kender nogen, der lige kender nogen der har brug for sådan en som mig, så ville det jo være herligt.

Jeg:

Er en fantastisk koordinator, når jeg nu selv skal sige det.
Er rigtig god til projektarbejder.
Arbejder døgnet rundt, hvis det er nødvendigt for at nå en dead-line.
Taler og skriver et ganske udmærket dansk og engelsk - og har sprogøre i det hele taget.
Har en udmærket forståelse for netværk og IP.
Har arbejdet med kundeservice i mange år - både med privat- og erhvervskunder.
Har arbejdet med tele, data og TV/Radio i de sidste mange år - både på servicesiden og den mere tekniske side.
Vant til at arbejde med skiftende arbejdstider - både dag, aften og nat.
Vant til at tale med teknikere "i marken" og god til det!!
Har arbejdet i en større dansk televirksomhed de sidste 20 år og har gennemgået forskellige kurser i bl.a. undervisningsmetodik og -pædagogik, russisk og netværk bare for at nævne nogle.

Derudover er jeg:

Lige i den allersidste del af 30'erne
Delemor til en søn på 10, som godt kan finde ud af at gå i skole selv, bare han bliver vækket pr. telefon.
I stand til arbejde en hel masse mere i nogle uger end i andre på grund af sønnen.
I besiddelse af et godt humør.
Rap i replikken.
Vant til at arbejde sammen med med udelukkende mænd og dermed også vant til deres omgangstone - og har det godt med det.
Hurtigtopfattende og har nemt ved at lære nye ting.

Lyder det ikke lige som en medarbejder for dig?? Eller nogen du kender?? Eller nogen du kender, der kender nogen, du kender....eller bare nogen??

Det værste: Det har været en lang dag sammen med ham den smukke uden nogen som helst mulighed for at røre, kysse og nusse - OK 2 sekunder her og 2 sekunder her, men ARGHHHHH!!! Og det hele så afsluttet at en "samtale" der udmundede i ovenstående.

Det bedste: En herlig seminardag med samarbejdsøvelser, der overhovedet ikke var så slemme som forventet. Og oven i det en herlig "lav jeres egen middag"-oplevelse med professionelle kokke og tjenere til at hjælpe. Jeg har egenhændigt (næsten!) udskåret 30 duebryster OG fået ros for det af både kok og tjener - STOLT er hun sgu - bare lidt ;-)

Det værste: At få en regning i 7-800 kroners klassen fra tandlægen - og så oven i købet få en knaldende hovedpine med i købet.

Det bedste: At halsen dog er faldet så nogenlunde på plads igen.

...halsen artede sig sådan set nogenlunde - ikke værre end jeg kunne holde den ud i hvert fald.

Hvad jeg til gengæld IKKE kunne holde ud, var kat og kyllinger, der med jævne mellemrum skabte sig fuldstændigt åndssvagt, så derfor gik det rimeligt hurtigt med at aflevere en raskmelding til verdensfirmaet. Bare tanken om endnu en dag spærret inde med de 3 sataner var nok til at sende mig jublende (næsten altså!) på arbejde igen.

Selv mad kunne jeg begynde at overveje helt seriøst uden at blive træt bare ved tanken. Og hvidløg skulle jo være så sundt for helbredet, så måske noget et eller andet med masser af tzatziki eller noget, for jeg havde da ikke lige planer om at ånde nogen lige i ansigtet de næste par timer.....eller.....

Og derfra gik det galt, for jeg havde jo netop en tandlægeaftale i dag, så hvidløgsfrådseri måtte udsættes - sådan er jeg jo heller ikke!

Den søde Lina tog imod med et stort smil og gik straks i gang med kommandoer om at åbne munden højere og dreje hovedet her og der og allevegne, før hun fældede dommen. Lille hul deroppe ved en gammel plombe - skal vi lave det med det samme??

Efter at have hejst "BEDØVELSE NU!!!"-flaget fik hun lov. Jeg har en latterligt lav smertetærskel når det kommer til mine tænder - selv en tandrensning kan få tårerne til at trille - så i med sprøjten og videre med undersøgelsen og så kom det!!!

"Der er et meget lillebitte hul ved din ene visdomstand....men det kan nok reddes med tandtråd - alternativt piller vi den bare ud."

BARE!!!! Vi piller ikke BARE nogen af mine tænder ud af min mund!! Og så vidt jeg har hørt af forfærdelige historier, så piller man overhovedet ikke BARE en visdomstand ud af nogen som helst mund.

Jeg tror helt personligt at tandtråd bliver min nyeste, bedste ven fra nu af, for ellers må jeg jo tage den forfærdelige og smertefulde konsekvens at sige farvel til en af mine trofaste visdomstænder, der har tjent mig trofast i mange år uden det mindste problem.

Og maden og hvidløgsfrådseriet?? Det er fuldstændigt ligegyldigt nu, hvor jeg sidder med den ledeste hovedpine, som jeg altid får, når et tandlægebesøg varer mere end 20 minutter. Det er nu ikke fordi tandlægen er ond på mig eller noget, men jeg spænder ubevidst hele kroppen, så jeg nærmest ligner en flitsbue, så længe hun er i gang med at rode.

Vil kravle ind i sofaen og nusse min dyrebare visdomstand med at stykke af ham den smukkes tandtråd....

en bog og en masse søvn.

Det er hvad dagen har budt på i dag. Ikke sindsoprivende, men lungerne har næsten lovet at holde sig indenfor, hvor de hører til i morgen.

Det værste: At halsen føles som om jeg har slugt en kuglekaktus.

Det bedste: En varm dyne og en masse virtuelt nusseri fra ham den smukke.

Det var så småt på vej i lørdags, men gik heldigvis i sig selv igen.

En enkelt tur ind til aircon'en på arbejdet gjorde dog arbejdet færdigt og nu sidder jeg her med en mandel på størrelse med en tennisbold i venstre side af halsen.

Pis oss........

med kyllingefotografering, søsterbesøg og opstart af The 4400 sæson 3.

I morgen truer en meget tidlig dagvagt, så mon ikke det snart var på tide at finde dynen.

Det værste: At knægten er taget hjem til sin fader og jeg ser ham ikke igen før om 8 dage.

Det bedste: At jeg kunne ligge på sofaeni 4 timer og glo ligegyldigt fjernsyn uden ret meget dårlig samvittighed over ting, jeg burde gøre i stedet.

Efter maden i går blev der rigget an med "baggrundsdug", kamera på stativ og "jegskalkommeefterdigskaljeg", så de små varyler kunne bliver eftertrykkeligt foreviget.

Det kom der blandt andet følgende ud af


Zenia-tøsen


Ziggy-pigen



For dælen han er dygtig, ham den smukke :-)

Og fra i går

Det værste: At broderen og hans kæreste meldte afbud til middag på grund af sygdom.

Det bedste: At ham den smukke jo heldigvis kom alligevel OG at søsteren og kæresten lagde vejen forbi på vej hjem fra landskamp.

Og for denne ene dgas skyld kommer det bedste først.

Det bedste: At halvdelen af køkkenet - madlavningshalvdelen that is - nu ser meget mere præsentabel ud end længe.

Det værste: At jeg bad om et password til noget, som jeg egentlig gerne ville se, men som jeg måske alligevel ikke ville se - OG at jeg ikke kunne holde gråden tilbage, da jeg snakkede med knægten om "det bedste og det værste"

Jeg havde jo lavet en stor og en lille plasticboks med skildpaddeisen, så derfor mente knægten og jeg at der nok ikke behøvede at gå 5 hele timer, før den lille var færdig.

Så vi tog den lige så forsigtigt ud af fryseren, åbnede den lige så forsigtigt og smagte lige så forsigtigt - og nu er der pludselig ikke mere tilbage i den boks.

Må vist hellere sætte hængelås på fryseren til lørdag aften - ellers bliver der vist ingen dessert til broderen og svigerinden ;-)


Det værste: At de små varyler til killinger væltede toiletbørsten (og her i huset står den altså og sopper i lidt klorin til dagligt) og da jeg måtte helt ned på knæ for at nå hele vejen rundt om toilettet har jeg selvfølgelig fået ødelagt mine bukser med klorinpletter! Latterlige killinger - godt de flytter hjemmefra om ikke så længe!!!

Det bedste: At der var tid og plads til et godmorgenkys fra ham den smukke i morges, da min dagvagtkollega gik i kantinen for at hente morgenbrød.

står nu i fryseren.

Der er tilbud i Netto i denne uge, hvilket jeg naturligvis ikke havde opdaget, da jeg aldrig gider at slæbe reklamerne med op nede fra stuen. Men ham her havde heldigvis set det og medbragt en pakke, da han kom for at aflevere den lånte kuffert OG fragte mig i IKEA forleden.

Nu er denne pakke skildpadder (minus én, der røg i gabet på knægten - men der skal jo også "kun" bruges 14 skriver Anja ) blevet omdannet til noget, der meget gerne skulle blive til is og gøre det ud for dessert på lørdag, når min broder og hans kæreste melder deres ankomst, men hold da op.....

HVOR ER DET BARE ULÆKKERT

at knuse 14 kæmpeskildpadder med fingrene. Jeg prøvede forgæves at holde tankerne borte fra Timon og Pumba, når de sidder og mæsker sig med fuldfede insekter, men det lykkedes altså ikke!!!

Jeg er glad for at knægten tog den sidste, for bare tanken om at skulle bide i sådan en tingest får det til at vende sig i mig nu.

Det går forhåbentlig over til på lørdag....

Der skal bruges lys for at installere lys, så derfor blev de nye lamper ikke samlet i går aftes men først her til formiddag og det er jo helt fantastisk at jeg nu kan se min stue - også om aftenen.

I lang tid har det eneste lys derinde været en masse fyrfadslys i forskellige stager rundt omkring, hvilket jo har været vældigt hyggeligt, men knap så anvendeligt til f.eks. læsning og broderi. Nu skulle der så være mulighed for begge dele - i hvert fald i den ene ende af sofaen.

Og således nåede jeg også lige at deltage i denne uges udfordring

Det værste: De stadige smerter! Jeg mener, jeg har været udsat for menstruationssmerter før, men det her er jo direkte latterligt!!!! NÅ!!!

Det bedste: Dejligt besøg af Frederikke og et hurtigt glimt af resten af hendes familie bag bilruderne, da de kom for at hente hende.

men derfor skal I da ikke ikke snydes for gårsdagens værste og bedste.

Det værste: Afskyelige lede smerter i det underste liv, der holdt sig hele natten.

Det bedste: En tur i IKEA, hvor der endelig blev købt lamper til stuen. En tur med indlagt American Football, der blev spillet med en sammenfoldt bon - jo jo kom ikke og sig at IKEA er kedelig ;-)

Jeg hørte engang for længe siden (og jeg kan for min død ikke huske hvor!) om en familie, der havde en tradition med hver aften ved middagsbordet at få alle familiemedlemmer til at fortælle om den bedste og den værste oplevelse i løbet af dagen.

Vi prøvede for et par år siden at tage idéen op, men det løb rimeligt hurtigt ud i sandet igen - måske fordi knægten i realiteten var for lille til rigtigt at engagere sig i det. Men nu i dag har jeg præsenteret ham for konceptet igen, og han tog imod med åbne arme og åbent sind, så fra i dag af forsøger vi os igen.

Nu er det desværre ikke sådan at jeg hver dag kan sætte mig ned ved et middagsbord befolket med familiemedlemmer på grund af mit arbejde og naturligvis det faktum, at knægten er delebarn (og jeg tror ikke at jeg kan lokke kollegaen til at dele sit bedste og værste med mig - ikke sådan umiddelbart i hvert fald) , men så må det jo ind imellem gå ud over jer to trofaste læsere - håber I kan leve med det ;-)

For mig i dag var

Det værste
At midt i badet opdage at killingerne bruger pladsen bag ved vaskemaskinen som toilet - ADRRK!

Det bedste
At knægten kom hjem til mig igen i strålende humør og fortalte og forklarede i én pærevælling, så jeg næsten ikke kunne følge med. At vi bagte kage på hans opfordring og så Pirates I for 47. gang i ske under samme tæppe

Humøret fra i formiddags bed sig rigtigt godt fast i løbet af dagen, trods flere forsikringer om at der ingen grund var til at føle sådan. Jeg ved det jo egentlig også godt inderst inde, og jeg tror egentlig også bare at dagen i dag var en af de dage, hvor det bare ikke lysner lige meget hvad der så end sker.

Det har da heller ikke skortet på mere eller mindre intelligente samtaler mellem djævelen og englen på hhv. højre og venstre skulder i løbet af dagen

Djævelen: Det er da også fordi du ligner en sæk kartofler, der er stoppet forkert! Havde du overvejet at investere i nogle bukser, der passer i stedet for den der hængerøvsmodel, du har på??

Englen: Skulle du ikke lige tage at overveje, hvorfor de der bukser er blevet for store?! Betyder det måske ikke at de kilo, der er røget af ikke er kommet på igen?

Djævelen: Nå ja, men hvad så med den dér bums du har på næsen.....du ligner jo en heks! Der er sgu da ikke noget at sige til at folk flygter skrigende, når du nærmer dig!!

Englen: Ja, selvfølgelig, for hele din personlighed sidder jo netop dér, ikk'?? Har du virkelig så lidt tiltro til dine medmennesker, at du ikke tror de kan se forbi en lille skønhedsfejl??

Djævelen: Pffftt - personlighed!! Selv knægten gider jo ikke at være sammen med dig, fordi du lige præcis er lige så røvkedelig som maling, der tørrer!

Englen: Og var det måske ikke lige præcis ham der ringede i går aftes og begejstret fortalte om sin nye klubplads, som DU har skaffet ham?? Og var han ikke samtidig vildt imponeret over at du kunne huske både dit eget, hans OG hans fars CPR-nummer i hovedet?? Og kommer han måske ikke i morgen eftermiddag??

Djævelen: Jeg synes bare du skulle hente de der flasker vin du har i kælderen, drikke din sidste celle ud og så kaste dig ud af vinduet - så gør du både dig selv og omverdenen en stor tjeneste.

Englen: Hent du bare en enkelt flaske af rødvinen - tag et enkelt glas eller to og gå så i seng og sov lige så længe, du har lyst. Du har fri i morgen og din dejlige knægt kommer i morgen henad eftermiddagen, når han er færdig med at starte i sin nye klub.

De har nu begge fået besked på at flette næbbet. Jeg gider ikke at høre på dem mere - dog har jeg fulgt det sidste råd og sidder og nipper til at glas rødvin - jeg synes ligesom jeg har fortjent det efter en lang dag med dem og med arbejde.

Og til i morgen vil jeg godt bestille en ny farve - tak!

før man føler sig dum, uduelig og utilstrækkelig.

Følelsen sidder dybt og er meget lidt behagelig at have med at gøre, men det går vel over.......