Prelsborg

Nu måtte klokken meget gerne snart blive 19.45, så kollegaen, der skal overtage for natten, dukker op.

Jeg ved nemlig at verdens bedste hjemmelavede pizza venter på mig, når jeg får fri.

Gå så, tid.......

Der findes vel næsten ikke noget så lækkert som at putte sig i rent, duftende og nystrøget sengetøj. Denne knitrende, næsten sprøde fornemmelse, der bare er så.......uuhhmmm.....

Så hvorfor i al hede osv. tog jeg mig ikke sammen og lagde det på i eftermiddags inden jeg kørte på arbejde??



*suk*

til det med hemmeligheder, ham den smukke. Han har fået besked på at reservere søndag d. 22. oktober, men ikke hvorfor.

Og nu spekulerer han - ja han gør! Og forsøger at få mig til at fortælle, hvad der skal ske den dag, men det skal ikke lykkes for ham, for JEG er nemlig god til det med hemmeligheder ;-)

Gad vide om ikke det bliver en lang måned for ham....

"Pas nu på blodtrykket....."

sagde kollegaen med et smil, da han gik ud af døren for et par minutter siden.

Og jo - det er da et ganske udmærket råd, når han efterlader mig her på pinden sydende af raseri over en anden af vores fælles kolleger, som vi desværre var nødt til at tilkalde her til aften.

Eller nå ja - nødt til og nødt til - vi gjorde det egentlig bare fordi vi er sådan nogle vældigt flinke og pligtopfyldende medarbejdere, der jo gerne under vores kunder en Champions League-kamp, når nu de så gerne vil se den. For i realiteten er der ingen, der har bedt os om at gøre noget som helst i det tilfælde at noget skulle gå galt og heller ingen der har bedt os om at checke, at alt går som det skal - det finder vi først ud af, når vi IKKE gør det OG noget går galt - for så er det som altid vores skyld det hele.

Og lige præcis denne her fælles kollega er bare det værste eksemplar af "jeg er ingeniør - jeg er højt hævet over dig"-typen. Han taler til folk - og specielt mig (guess why!!) - som om vi er idioter og ikke kan kende forskel på en sort skærm og et levende billede. Når jeg kommer for skade at ringe til ham, spørger han altid hvem jeg er sammen med, for vedkommende MÅ jo simpelthen være mere intelligent end mig - jeg er jo *suk* en kvinde!!!

Nå - han er heldigvis gået igen og om et par kopper kaffe og en 17-18 cigaretter er mit blodtryk nok nået ned til det normale igen.

Jeg har i dag mødt en kvinde, der i løbet af ti minutter gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.

Fru Jensen er navnet. På hendes hoveddør står der godt nok et fornavn også, men jeg har endnu ikke hørt det udtalt. Fru Jensen er Fru Jensen og sådan er det bare!!

Og hvis du synes at "Fru Jensen" kan lyde som om vi er ude i "De" og "Deres", så kan du godt glemme alt om det lige med det samme.

Fru Jensen er ham den smukkes reservemor - eller rettere reservebedstemor - eller rettere ingen af delene. Men der hvor vi andre i sin tid benyttede os af fritidshjem og -klubber, der var der Fru Jensen i ham den smukkes verden - og hold da op hvor ville jeg give mange millioner for at kunne bytte min fritidsklub med Fru Jensen.

Da vi blev sat af foran Fru Jensens hjem af ham den smukkes far her i eftermiddag, fik jeg lidt bange anelser, da jeg opdagede, at det var ældreboliger (eller beskyttede boliger om du vil), for mine tanker gik tilbage til min morfars sidste år, hvor han var alt andet end behagelig at besøge endsige være i nærheden af!

Men hold da op, hvor kan man overraskes og bjergtages, når man mindst af alt venter det :-)

Jeg så en lillebitte spinkel kvinde blive omfavnet på den ømmeste og mest kærlige måde af ham den smukke. Jeg så ind i hendes livskloge øjne, da jeg præsenterede mig og vidste at ikke et sekund ville hun glemme mit navn. Jeg tilbragte to timer i selskab med en "næsten-plejemor" og hendes yndlingsplejebarn og der var ingen tvivl om at den kærlighed, der strålede fra de tos øjne var ærlig og oprigtig og selvom der er gået mange år siden de daglige besøg, så er den stadig lige så stærk, som den var dengang.

Og selvom der egentlig ikke burde have været plads til mig i den "tosomhed", så udviste Fru Jensen en evne til også at lade mig komme ind og få et glimt af, hvad ham den smukke har nydt godt af i så mange år.

Jeg var solgt på stedet! Jeg vil også ha' en Fru Jensen!! Jeg adopterer hende, gør jeg!!! Jeg skal bare lige ha' fat i en advokat til udforme papirerne!!

Ham den smukkes far kom og hentede os igen (alt for tidligt altså!! men vi skulle jo også hjem igen) og misundelig var jeg da, da de stod på parkeringspladsen og krammede farvel på Fru Jensen hver især, for to timers bekendtskab berettiger jo ikke mig til også at få sådan et afskedskram, så glad var jeg - og stolt!! - da Fru Jensen selv udbrød "du skal også ha' et...." efter jeg pænt have rakt hånden frem til farvel.

Fru Jensen bor som sagt i en ældrebolig. Fru Jensen bryder sig ikke om alle de der gamle koner, der rokker frem og tilbage med deres rollatorer rundt omkring i gangene. Fru Jensen bryder sig ikke om at blive inviteret til de fælles sammenkomster, hvor de har det så gemytligt sammen.

Fru Jensen er 90 år ung

Nej nej - jeg var slet ikke alene om giraf-rollen her i weekenden, for ham den smukkes søster havde da også lige taget en temmelig ny kæreste med, så det.....

Og da jeg i øvrigt "så stanggodt ud og slet ikke lignede den pige, der var stået af toget fredag ved 17-tiden......" (keywords here being "stanggodt" og "pige" - citat: den smukkes søster!), så var der jo ingen is på den ko - eller giraf - overhovedet.

Lutter venlige, søde og rare mennesker, der hvis de tænkte noget som helst i nærheden af alle mine forfærdelige mareridtsscener ikke lod sig mærke med noget som helst.

Jeg kunne vist ha' sparet mig alle mine bekymringer, men det havde jeg jo sådan set også fået at vide på forhånd, så hvad kan jeg lære af det?? Ham den smukke kender nok sin familie en hel del bedre end jeg gør ;-)

Der blev snakket, indtaget lækker mad og vin - og så lige snakket lidt mere! Og jeg som ellers aldrig siger noget ;-)

At ankomme dagen før og så få lov at hjælpe til med bordopstilling og den slags - og i øvrigt gå en dejlig afslappet tur i Zoo i Nykøbing F. med Hr. og Fru Smukke (jeg er fuld af beundring over hendes totale ro, når der var udsigt til middag for 13 senere på dagen!) - giver også en eller anden form for fornemmelse af "at høre til". Det var jo altså mig, der slæbte de der stole op fra kælderen og blev enig med Fru Smukke om at det nok var bedst, at de stod sådan som de kom til at stå. Det giver altså - for mig i hvert fald - en "så kan de bare komme an kan de - mig og Fru Smukke har noget sammen"-følelse, når det vælter ind af døren med folk, der afleverer navne i en lind strøm, som jeg så føler mig forpligtet til at kunne huske.

At Fru Smukke så præsenterede mig som "ham den smukkes DA-ME", fordi hun var bange for at sige kæreste ifald vi skulle benægte noget sådant, det er så noget helt andet. Vi ER altså kærester!! Han har selv sagt ja til det engang, jeg spurgte - NÅ!!

Alt i alt en dejlig fødselsdagsfest med dejlig mad og dejlige mennesker, men der manglede nu én, som jeg har hørt så utroligt meget om, men hun fortjener nu sin helt egen plads :-)

Ham den smukkes mor har fødselsdag i dag og hun fylder rundt - hjertelig tillykke :-)

Det betyder så samtidig at vi er inviteret til fødselsdag i weekenden nede på fødeøen (ikke min altså - hans!) og det er skal blive rart at se stedet, han voksede op og møde......og yes og her kommer det så - det med giraffen.

For nok har jeg mødt både Hr. og Fru Smukke, men så er der jo lige en søster og så resten af gæsterne til denne her fødselsdag.

"Der er ikke noget at være nervøs for - vi bliver kun 13....."

siger ham den smukke.

KUN 13!!!

Det er alt rigeligt! Faktisk ville 2 ekstra være alt rigeligt - eller bare søsteren alene!! Nu er der så i hvert fald 9 fremmede mennesker, der "skal se giraffen" og giraffen - det er så altså mig.

Selvfølgelig har jeg prøvet det før - det der med at være giraf og det plejer jo at gå helt fint, mn der lige en ekstra lille twist ved det her. Der er nemlig en....hmmmm...mindre aldersforskel på mig og så ham den smukke - altså vi er ikke ude i pædofili eller noget i den retning, men der er unægteligt en forskel og så er det at jeg får nerve - ikke over hvad disse for mig nye mennesker måtte sige til mig, men nærmere over det de IKKE siger.

"Hvorfor i alverden har han dog valgt den gamle krage, når han kan få så mange andre i ganske yngre udgaver?!"

kommer jeg jo nok til at sidde og frygte at de tænker, mens jeg overvejer om håret nu er for gråt og rynkerne for tydelige og koncentrerer mig om IKKE at nævne noget om dengang vi havde sort/hvidt TV og den slags frygteligt afslørende ting.

Og det er jo tåbeligt, for jeg ved jo netop at det er det han har, ham den smukke - valgt mig!! Helt uden tvang eller noget - jeg er ganske uskyldig i den henseende - jeg sagde bare "ja tak" :-)

Og ja - jeg ved godt du sidder og ryster på hovedet nu, min smukke, men jeg kan altså ikke lade være......

Jeg kan jo i realiteten også være fuldstændigt ligeglad med hvad de tænker og tror - det er ikke dem, jeg ønsker at tilbringe min tid sammen med, men det ville nu være rart ikke at være så nervøs over denne omgang giraf-fremvisning.

Vil pakke mig sammen og drage ud til en omgang Nova-nusning inden den sidste nattevagt i denne omgang. Hun er da om nogen fuldstændigt ligeglad, bare hun får noget mad, en ren bakke og en gang pelsnusning - også selvom det kommer fra en gammel giraf ;-)

Jeg har fået en henvendelse fra ham her, der er så heldig at være startet på fotojournalistuddannelsen i Århus.

Han søger på vegne af en journalistkammerat en bolig til to århusianske studiner pr. 1. oktober (så det skal gå stærkt, ikk'??). De er hhv. 24 og 26 år gamle og er interesserede i alt fra en måned til fast lejekontrakt til max. 6000,- pr. måned alt inklusive.

Ham den smukke har allerede tilbudt at de kan bo sammen med ham i hans lejlighed, men der måtte jeg lige nedlægge en harmdirrende protestant, da han ligesom kun har det ene værelse at gøre godt med!! Derfor må jeg nu forsøge mig her, for jeg vil da ikke høre for at det er min skyld alene, at de to tøzer ikke finder et sted at bo ;-)

Så kender du nogen, der kender nogen, der engang har set et billede af Tordenskjold eller noget i den retning, så kast lige en kommentar eller mail i min retning, så formidler jeg budskabet videre.

Det var en helt fantastisk aften med Bryan i går i Ballerup!

I hopla som aldrig før spillede han alle de gode gamle, som vi alle kender og elsker og demonstrerede mere end én gang sin udmærkede sans for humor med bemærkninger som:

"Woof - who let the Danes out........"

og

"Your WHAT??"

til Marianne fra Slagelse, da hun efter duetten "When you're gone..." udpegede sin "boyfriend" blandt publikum.

Den perfekte afslutning på en fantastisk koncert var de 4 akustiske numre, Bryan sluttede af med - sådan skal en koncert bare være!!

Hvor han så have fundet det svenske opvarmningsband står hen i det uvisse.....hold da op, siger jeg bare - det var....øøhhhh...anderledes.....

Nova-katten fik en hel ekstra times nusning her til morgen, for posten havde i går efterladt en lille seddel i min postkasse om at han havde syntes det var synd at vække mig (jeg har i hvert fald ikke hørt dørklokken i går!) og derfor hellere så at jeg mødte op i egen person for at hente min pakke herfra.

Da der ligesom ikke var nogen grund til at køre til Amager, nusse en lille halv time, køre til Østerbro og trampe op på 4. sal for derefter at trampe ned igen, når klokken nærmede sig posthusets åbningstid, så blev jeg siddende ved Nova til det passede med en cykeltur fra Amager til Østerbro i stedet.

Og nu sidder jeg simpelthen her og hører englesang i det fjerne :-)

De tilsendte hjemmelavede marmelader er bare.....UUUHHHHMMMMMM.....min favorit er helt klart Mirabelle & Kanel....eller og dog.....måske er det alligevel Abrikos & Lavendel......eller også er det bare dem begge to!! Det lille glas med æblegele tør jeg ikke engang at åbne, for så kommer jeg vist aldrig ind og sove og jeg har altså en aftale med Bryan i aften i Ballerup, så det SKAL jeg!!

Så kører Marcus Winther-John på CD-afspilleren!!

Efter at have jagtet den i adskillige butikker i går på udgivelsesdatoen kun for at blive grinet af og få det indforståede "Mandagsudgivelser!!" langet over disken alle steder, er det endelig lykkedes i dag.

er det her til morgen.

Og naturligvis er det da det, for det er jo første dag i "klappe-nusse-fodre-vande"-Nova perioden - den stakkels kat, der på det skammeligeste er blevet efterladt alene hjemme fordi hendes menneskefar har fundet på at skulle ned og lære mere om cosa nostra og evt. uddanne sig til Capo di tutti Capi.

En frisk lille tur til Amager efter nattevagten og klappe/nusse/kæle lidt og så på cyklen igen mod Østerbro.

Tror på en eller anden måde at jeg er offer for en sammensværgelse - det er ALTID når jeg har nattevagt, at han beslutter sig for at forlade hjemmet. Næste gang den står på nattevagt, får han det dælme ikke at vide ;-)

før en nattevagt er ikke altid lige nemt. Som regel får jeg sovet for længe om morgenen og så er det svært at falde i søvn ud på eftermiddagen igen.

I dag synes jeg nu ikke det blev SÅ sent i morges og jeg følte mig også træt nok til at lukke de små grumsede et par timer.

Det varede lige indtil Janus/Jonas med skærebrænderstemmen indtog gården og MEGET højt og MEGET længe insisterede på, at "Albert kom ned og lege......". Da det tilsyneladende ikke kunne lade sig gøre gav han sig til at snakke med hver en lille fugl, der måtte gemme sig i trætoppene. Det ville muligvis ha' været meget sødt, hvis ungen havde været 3 år gammel, men det er han IKKE!!! Så Jonas/Janus - PUT A SOCK IN IT!!!!!!!

Da han endelig var blevet slæbt indendørs (stakkels forældre!) kom turen til et forsøg på tvangssovning af 2-årig i barnevogn. Det gik bestemt heller ikke stille af sig, men man må dog sige at forældrene havde en vis tålmodighed og et sæt stærke nerver (eller gode ørepropper?!). I hvert fald fik kalorius lov til at stå og skrige sine små lunger ud i noget, der lignede en halv time!

Jeg er vild med den gård - når den er tømt for skærebrænderunger, gårdmænd og håndværkere - jeg kan bare ikke huske hvornår det sidst er sket....

på eget mobilnummer igen!!

Efter at have druknet mobiltelefon og SIM-kort i kattens vandskål gik alt bare helt galt!!

Fik telefonen tørret og den så ud til at virke igen, men lige meget hvad jeg tastede, så ville den ikke kendes ved PIN-koden. Ej heller den tilsendte PUK-kode kunne få liv i SIM-kortet igen, så der var jo ikke andet at gøre end at bestille et nyt.

I mellemtiden havde jeg forsøgt mig med et andet SIM-kort (arbejds-nummeret) og det fungerede perfekt i den næsten druknede, men nu tørrede telefon, så jeg havde da store forventninger til samspillet mellem den og det nye SIM-kort, der dukkede op et par dage efter - men NEJ!!

Telefonen accepterede PIN-koden, men fortalte derefter at der var opkaldsbegrænsning på. Det vil jo i realiteten sige, at jeg kun kunne ringe til 112 - og da jeg ikke har forfærdeligt mange familiemedlemmer eller venner siddende der, kunne jeg ikke bruge det til ret meget. Iflg. samtlige supportere, jeg talte med, så var miséren udløst af at telefonen ikke var købt hos TDC og at den nu var SIM-locked. Nu ER telefonen så altså købt hos TDC og den fungerede jo også udmærket med et andet TDC-kort i, men lige meget (eller lidt) hjalp det!

Det nye SIM-kort blev afprøvet i knægtens mobil - ingen problemer - og så var der jo kun én udvej! Plattede den nye chef lidt og sang laaange sange for min syge moster og i dag har jeg så hentet min nye telefon - en helt almindelig Nokia 6230i, der minder meget ommin gamle, for egentlig skal den bare kunne ringe og sende SMS'er - alt det andet den sikkert kan når jeg alligevel aldrig at sætte mig ind i.

Nu udestår så arbejdet med at indkode kontakter igen, for med ny telefon OG nyt SIM-kort er det en meget begrænset liste over kontaktpersoner, jeg nu er i besiddelse af, så hvis du sidder derude og synes det er år og dag siden du har hørt fra mig, så send lige en SMS, ikk'?? Så bliver du fluks tilføjet igen...

Jeg kan da ikke være den eneste i hele verden, der lider af dette "syndrom"?!

Alt er tilsyneladende OK - indtil jeg får lavet én forkert bevægelse med hovedet og så føles det som om nogen jager en glødende syl op gennem min nakke i højre side.

Det går rimeligt hurtigt over og så glemmer jeg det desværre, for er det først begyndt så stopper det ikke sådan lige med det samme. Så hver efterfølgende bevægelse af samme slags medfører samme lynende smerte.

Det er jo heldigvis ikke altid det er sådan - det kommer som lyn fra en klar himmel og dermed også på de mest ubelejlige tidspunkter.

Er der nogen, der kender det?? Og i så fald - hvad gør I ved det - hvis der altså er noget at gøre?!

Jeg har nemlig

VUNDET I LOTTO!!!!

Det er rigtigt nok - jeg har lige set det på Danskespil.dk!

Problemet bliver nu, hvad der så skal investeres i?!

Skal jeg overveje en villa på Strandvejen eller starte i det små med en BMW og en Harley (og et kørekort til begge!). Måske en jordomrejse - hmmm i luftballon eventuelt, for de må da være til at købe?! Eller skulle jeg bare sætte alle pengene i aktier?? Der er mange muligheder....

Det er i hvert fald helt sikkert at jobbet var blevet sagt op på stedet, hvis jeg altså havde været derinde på nuværende tidspunkt - nu kan det godt være jeg har glemt det til på mandag.

Jeg kunne selvfølgelig også bare investere de 130,- kr. i lottokupon'er til næste lørdag......

spise fondue alene, men det er altså knapt så hyggeligt, når der kun er ens egne gafler at slås med og ingen at kysse, når man taber noget ned i frituren.

Jeps - knægten forlod mig i sidste øjeblik til fordel for WoW - suk ;-)

JEG HADER GÅRDMÆND!!!

Og jeg hader dem allermest når de tilsyneladende mener at det er uopsætteligt at beskære træer og buske i lige præcis den time, jeg havde afsat til at hvile øjnene.

Og så jeg hader jeg dem næsten allermest endnu mere, når de beslutter sig for at holde op i samme øjeblik, jeg opgiver at blive liggende.

i løbet af dagen.

Jeg har ikke været nede at vende med kluden siden i hvert fald, så med mindre de besørger under skabet, så har de ikke lavet yderligere ulykker i dag - endnu!!!

Jeg fik også nået:

- at komme på posthuset og vente en evighed på at sende et par pakker, da en ungersvend i knægtens alder iført hele sparegrisens indhold af småpenge skulle hente en pakke OG betale for den!! Efter optælling og gentælling (flere gange!!) viste det sig naturligvis at der ikke var penge nok. Stakkels knægt - han var helt svedt til sidst - til Post Danmarks credit må dog siges at ekspedienten var yderst flink og venlig hele vejen igennem.

- at få skilt emhætten ad og få den renset - den har lydt mærkelig de sidste par dage. Og det kunne jeg så godt forstå, da jeg så de forskellige parter. Fy for s.... den var klam - måske jeg skulle rense den lidt oftere??

- at få vasket og tørret at par maskinfulde tøj - til gengæld har jeg nu så meget strygetøj, at jeg kunne åbne min egen rulleforretning (og gå i min mormors fodspor).

- at få købt vildt billig rødvin og toiletpapir i Irma (ikke at de to ting nødvendigvis har noget med hinanden at gøre!) efter at have spænet rundt sammen med en anden kunde for at checke at der nu virkelig VAR tilbud på det der papir - ellers behøver man jo ikke lige at købe 3 pakker, vel?!

Lige nu står der en bornholmsk unghane og knurrer af mig i ovnen - den skal smage rigtigt godt om ikke så længe sammen med noget flûte og tzatziki. Egentlig skulle den ha' været grydestegt og serveret med kartofler, sovs og agurkesalat, men ham den smukke er blevet tilsagt til afskyeligt tidligt arbejde i morgen, så det bliver kun knægten og jeg til middag og vi blev enige om at nøjes med det andet - så er der også knap så meget opvask til mig bagefter ;-)

Så jeg vover at tro på at dagen ender godt, selvom den fik en "lorte"start ;-)

P.S. OG bestilt mere kattemad OG bestilt og betalt det ekstra sæt skolebilleder....jow jow....

der bare burde forbydes ved lov!!!

Har stået med r.. i vejr og klud i hånd for at tørre op efter de sa.... små killinger, der ikke helt har fattet, at den der grillbakke på gulvet ikke er til at stege kyllinger i - der er faktisk en årsag til at der er hældt sand i bunden af den!! Når kattemoderen så også begynder at demonstrere at hun så sandelig også kan ramme ved siden af bakken, så har jeg ligesom fået lort nok til at dække mange morgener ud i fremtiden.

Midt i det hele ringer telefonen. Barnefaderen, der meddeler at jo han kan da godt deltage i det der forældremøde i morgen (vi har fået de sædvanlige 2 dages varsel!), så jeg kan bare udfylde sedlen og kan jeg så ikke også lige bestille ekstra skolofotos?!

"Jow jow da.....(ha' en klud med killingelort på??)....."

Sedlen blev udfyldt og nu ligger den naturligvis på bordet og griner af mig, for knægten fik den jo ikke med, da han samtidig løb fra madpakke, nøgler og mobiltelefon - til jul ønsker han sig en hukommelse!!

Med et opgivende suk satte jeg elkogekedlen i gang - kun for at opdage at der kun var vand til en halv kop - forfra igen.

Klokken nærmer sig halvti og jeg føler mig allerede brugt - det bliver da vist en lang dag......

Både her på bloggen og der på bloggen og i det hele taget allevegne.

Bortset fra at vi - knægten og jeg - cyklede de ca. 16 kilometer ud til min søsters nye hus i lørdags har det ikke været de store fysiske aktiviteter jeg har givet mig i kast med.

I dag har jeg dog ryddet en del op i soveværelset - nu ligner det næsten det, det er beregnet til og pakket bogpakker, så de nu ligger klar til afsendelse i morgen, og så kan jeg stryge endnu en ting fra min dårlige-samvittigheds-liste.

Der er oven i købet lykkedes et smide et enkelt indlæg mere på Rom-bloggen, så nu kan jeg godt vente lidt igen med at forfatte noget nyt.....ikk'?? ;-)

med hensyn til turen til Rom.

Jeg har (for at tage hensyn til de millioner af læsere af denne blog - as if!! - det bare ikke interesserer)lavet en ny blog til Rom-historierne.

Linket ligger lige derude til venstre (det hedder Rom - meget opfindsomt!) og er i aften skudt i luften med et indlæg om at spise ude i Rom - dyrt og ind imellem besværligt, men ofte det værd.

Hvis du gider, så god fornøjelse....hvis du ikke gider, så NÅ! ;-)

at det for alvor har slået fredagdsklik for hans mor, når han åbner døren og ser hende danse med spaghettipakken i hånden foran komfuret, mens hun bræger løs i (skøn?) duet med David Coverdale....

"Saints'n'sinners.....priests'n'thieves......."

Han gør det allerklogeste, han kan gøre i den situation! Han lukker døren igen og fortrækker stille til egne gemakker.

Mig - nu en mor, man ikke kan nå.....

Jeg er på mange områder priviligeret!!

Specielt ifølge den 3. verdens befolkning er jeg priviligeret med rent vand, mad hver dag, tøj på kroppen og et tag over hovedet hver nat.

Derudover er jeg så også priviligeret med hensyn til færdsel gennem de højere luftlag. Med en luftkaptajn til far og en stewardesse til mor har jeg aldrig været fremmed for rejser op over skyerne og ned igen.

Ikke at det betyder at jeg går ganske umærket gennem disse - tværtimod har jeg stik mod alle odds voldsomme problemer med mine ører ved start og landing af disse flyvende metalæsker - jeg kan ikke "puste igennem" som de fleste mennesker kan (holde sig for næsen og puste, indtil det siger "klik" i ørerne) - jeg har en forsnævring i det eustakiske rør - det siger min læge selv!! (eller ham der var min læge dengang min mor slæbte mig derned for at få det undersøgt!!)

Og nu er jeg endnu mere priviligeret!! For jeg har fået lov til at sidde ved siden af en, der foretog sin allerallerførste lufttur (udover knægten, da han var 1½ - og han var fuldstændigt kold, for han anede ikke hvad der foregik!!) og det var helt fantastisk at opleve, hvordan et fly der letter virker på nogen, der bare aldrig har prøvet det før.

Og hvor ville jeg dog ind imellem ønske at mine forældre ikke lige havde mødtes i luften - så ville jeg måske også ha' fået lov til at opleve den følelse af.......

....allerførste gang.....WUUUUUUUUSSSSSHHHHHHHH......

at jeg i går rendte gispende rundt på Palatiner-højen og sukkede efter bare en lillebitte sky, der kunne dække for den brændende sol, når jeg i dag løb ind i den ledeste regnbyge på ej hjem fra stationen og derfor kom gennemblødt ind ad døren.

Men ind er jeg kommet - hjem er jeg kommet!

Til velnærede killinger, der er vokset til noget nær dobbelt størrelse de sidste 8 dage og en fin, MEGET kælen kattemor, der er blevet passet godt af knægten.

Der er billeder, ord og oplevelser, der trænger sig på, men først skal jeg lige lande....