Prelsborg

Langt de fleste punkter på listen er strøget - neglene må ordnes i lufthavnen eller dernede :-)

Ha' en forfærdeligt god uge derude - vi vil gøre vores bedste for at glemme at Danmark overhovedet eksisterer :-)

og med lyserøde tånegle har jeg godt nok ikke lige nået alt på listen, men synes alligevel det er på tide at finde dynen.

De resterende ting kan sagtens nåes i morgen inden afgang har jeg lige besluttet!!

...og tro nu ikke at katten ikke er blevet fodret og nusset og nusset igen bare fordi punktet ikke er streget - hun er bare ikke færdigfodret og -nusset ;-)

Så er det blevet dagen før dagen og foran mig ligger en voldsom mængde opgaver, der skal løses inden jeg er helt klar til at atge afsted.

Der er butikker, der skal besøges:

Apoteket (næsedråber til ømfindtlige ører)
Kaza (måske de har en rem til den ene kuffert?)
Netto (Klorin til kattebakken + diverse)
Irma (kattegrus - det fører man åbenbart ikke i Netto?!)

Og der er ting, der skal gøres herhjemme:

Badeværelse rengøres
Kattebakke vaskes
Gulve støvsuges
Tøj stryges
Tøj pakkes
Kamera tømmes for billeder
Seddel skrives til kattesitter
Katte nusses, fodres og nusses igen
Kuffert udleveres til ham den smukke
Det allersidste tøj vaskes
Køleskab tømmes

Der er ting, der skal gøres ved mig selv:

Fødder bades og files
Negle på hænder og fødder lakeres
Hår fjernes fra udsatte steder
Hår farves
Mad proppes i hovedet (måske butterdej med ost og skinke Quiche Lorraine - tærtedej føres heller ikke i Netto!! - det er dejlig nemt!)

Måske jeg bare skulle tage at komme i omdrejninger??

Men først en kop kaffe......

Sikkert overhovedet ikke!

Én ting er dog sikker, og det er at jeg nu sidder hjemme og har fri de næste 3 uger!!!

Den første uge skal tilbringes i Roms sommervarme i luftige nederdele og ærmeløse toppe med solbrillerne korrekt monteret på næsen. Der skal vandres og der skal kigges - der skal indtages lækker italiensk mad og is og hvis jeg er heldig også et glas kølig hvidvin på en lille snedig café.

Der skal fotograferes - jeg tager mig af "point and shoot"-billederne, mens ham den smukke indstiller og trykker på knapper og skruer meterlange objektiver af og på. Der er ingen tvivl om at hans billeder bliver SÅ meget bedre end mine, men jeg har bare ikke den tålmodighed med kameraer og ind imellem lykkes det da også for mig at få taget et enkelt billede, jeg er meget tilfreds med. Lad os nu se, når vi kommer hjem...

I morgen ligger der en to-do-liste så lang, så jeg dårligt kan se enden af den nu, men der er heldigvis en hel lang dag til at nå det hele i, så jeg tror på at det nok skal kunne lade sig gøre.

Kufferterne er taget ned fra skabet og har fået en meget tiltrængt våd klud og venter nu bare på at blive fyldt med alt det der "ganske nødvendige" man jeg altid medbringer, når jeg rejser. Jeg har dog dømt mig selv til at få den mindste af kufferterne, så det sætter vel sine naturlige begrænsninger.....måske.....håber jeg....

Who am I kiddin'?? Jeg kommer alligevel til at sidde på den for at få den lukket...

svarede togføreren den nydelige svenske dame, der stod på perronen med sin lille hund.

"Men det er kørt - der kommer et nyt 3 minutter over....."

fortsatte han, inden han lukkede døren og toget satte i gang efterladende den svenske dame taknemmeligt smilende på perronen.

Gad vide om ikke hun undrede sig lidt bagefter?!

Jeg kan simpelthen ikke få lov at vaske op - og nu havde jeg ellers sådan glædet mig, for det er jo en af mine yndlingsdiscipliner - tror jeg nok ;-)

Men det viser sig at faldstammen i køkkensiden af bygningen her tilsyneladende er tilstoppet et eller andet sted allerlængst nede. I hvert fald har beboeren fra stuen været rundt i opgangen for mindeligt at bede os andre om IKKE at benytte køkkenvasken i aften, og at dømme efter hans ansigtsudtryk, så var det ikke violer der duftede af nede hos ham! Han skal da bare være glad for at det ikke er faldstammen i toiletsiden, der er stoppet!!

Knægten har så med vanlig omsorgsfuldhed demonstreret sin manglende tiltro til min hukommelse ved at producere denne seddel



og hænge den op i øjenhøjde over køkkenvasken.

Er det ikke bare pragtfuldt, når ens 10-årige så tydeligt viser at han ikke tror, at hans gamle, affældige mor kan huske fra næse til mund??

Og så ikke ét ord om, at jeg faktisk selv havde overvejet at lægge en bageplade over køkkenvasken for ikke pr. refleks at benytte den.....

Knægten har just meldt forfald til aftensmaden, som han vel at mærke selv har bestilt!!, så nu står jeg ligesom her helt alene med et halvt kilo hakket okse af den friskeste slags og ingen at dele det med, så....øøøhhh....hakkebøf anyone??

Jeg har både løg, æg og rødbeder og en enkelt kartoffel kan også fremtrylles!

*suk* næste gang han beder om hakkebøf til middag, bliver han bundet til stolen!!!

- at der ingen banankage blev i denne omgang! Da himlen endelig lukkede sine sluser igen, så det var muligt at spæne ned og købe æg, var det for sent at gå i gang med bagning - der var jo andre ting, der skulle passes også - jobbet bl.a.

- at jeg sidder her på jobbet og er kold og klam fra øverst på lårene og helt ned til fødderne. Våde cowboy-bukser er bare IKKE min yndlingsbeklædning!! Og ham den flinke kollega, der stillede mig et par tørre træningsbukser i udsigt - han smuttede uden at give mig dem :-(

- at min mobiltelefon er druknet i en grad, så den afviser SIM-kort og det hele. Jeg er simpelthen (næsten!) fuldstændigt ude af kontakt med omverdenen indtil nogen sender mig et nyt SIM-kort!! Nå ja - eller også var det fordi den dykkede i kattens vandskål lige inden jeg kørte hjemmefra, men det er nemmere at give vejret skylden!

- at jeg lige nu bare har lyst til krybe under en varm dyne og putte.....

Latterlige lortevejr!!! Vil nogen venligst skrue tiden 1 uge frem, så jeg i stedet kan nyde det her??

må man jo ha' i benene!!

I går aftes, da jeg vendte hjem fra embedet følte jeg en frygtelig trang til æggekage - og som følt - så gjort. Da jeg alligevel var i gang tænkte jeg at jeg ligeså godt kunne bruge alle æggene, for så havde jeg jo også mad til aftenvagten i dag.

Og nu står jeg så her uden æg til den banankage, som var planlagt til bagning i dag.

Hmm...kan vel lige så godt kombinere bank, posthus og Netto, så jeg kan hjembringe knægtens bogpakke, rejsevaluta og ÆG!! i et og samme hug.

....og en dag lærer jeg vel at bruge øverste etage også....en dag langt ude i fremtiden!

Jeg kan da heller ikke vende ryggen til de kyllinger et øjeblik uden at de enten vokser eller gør andre ting, der viser at de vil frem her i verden.



Der er simpelthen kommet øjne på - dog kun ét til hver indtil videre, men hvis nu jeg limer dem sammen, så har jeg jo næsten en hel kat ;-)

Jeg beklager på forhånd det lidt besynderlige billede, men det er altså svært at håndtere to skrigende kyllinger med den ene hånd og et kamera med den anden. Hverken kyllinger, kyllingemor eller kyllingeejer kom til skade under disse optagelser og de to små kom med det samme tilbage i sikkerhed hos MO-AR!

På et bord midt i lokalet står der en stor kurv med frugt OG en lille plasticbakke med et stykke drømmekage.

Jeg nærmede mig bordet for at hente et par stykker frugt og returnerede til skrivebordet med.....ja rigtigt gættet.....et stykke kage....*suk*

Det er en ganske almindelig dag - en fredags-en af slagsen.

Jeg stod op klokken kvart i kvalme for at honorere en aftale med verdensfirmaet om at møde op her klokken 07.00.

Den venlig kollega har taget morgenbrød med, så det starter vi vist arbejdsdagen med at indtage.

Klokken 10.00 er jeg tilsagt til "nej-hvor-skal-vi-lære-hinanden-at-kende"-møde af den nye chef. Han har sat en halv time af, men så er det jo godt at jeg er så nem og ukompliceret.

Hvis vejret holder bare nogenlunde tørt, vil jeg efter arbejdstid køre ud og finde nogle sko, jeg forhåbentlig kan holde holde ud at vade 15 kilometer om dagen i Roms sommervarme i. Derefter vil jeg sikkert købe lidt ind - katten mener i hvert fald i øjeblikket, at tørfoder er en joke, så for at holde modet oppe hos hende, mår jeg hellere købe lidt lækkert.

Hjemme igen vil jeg nok vaske lidt op, vaske en maskinfuld tøj, se lidt underlødigt fjernsyn, læse blogs, spise en hakkebøf fra i går og på et ikke alt for sent tidspunkt vil jeg finde min seng, for jeg har endnu en tidlig aftale med verdensfirmaet i morgen.

Altså en ganske almindelig dag......og så alligevel ikke......

Lige lidt over en uge gamle - trinde og dvaske som den slags nu er i den alder. Der er anlæg til øjenåbning hos den ene, men det varer vist endnu et par dage før de møder verden med deres himmelblå blikke.

Sov rigtigt godt, derude....

En ganske almindelig grå torsdag eftermiddag ringede blomsterbudet på døren og meddelte at han havde en buket til Pernille, og så lukker jeg jo gerne fremmede mænd ind ;-)



Giveren er takket personligt, men jeg synes nu også I andre skulle ha' lov at nyde synet.

Endnu engang tak, du....

Og der kom også mail!!

For selvfølgelig svarer Marcus Winther-John da sin nyeste glødende fan, når hun stiller besynderlige spørgsmål via mail - det havde jeg da helt klart også regnet med.....eller noget ;-)
Men i hvert fald - det nummer jeg efterlyste kommer med på hans nye CD "Come to Copenhagen", der udkommer 18. september. Så når nu landeplagen til efteråret hedder "I want you to break my heart", så husk lige, hvor I så det først, ikk'??

...og NEJ!! Han er ikke en personlig bekendt, som har lovet mig guld og grønne skove for at skrive om ham på denne min næsten verdensberømte blog - det nummer gik bare lige i hjertet!!

Sidder stadig med hyletone i øret efter gårsdagens koncert i Vega. Det var godt, men det var dælme også højt!!!

Det blev nydt:

Boat Man Love, der lagde ud med egne numre og derefter fik selskab af Michael Falch i rød skindjakke (fordi det ser ikke godt ud, når mænd over 50 smider overtøjet! Citat: Falch). Kun 3 numre fik Falchen lov at bidrage - ærgeligt, men der var jo mange andre der ventede.

Backseat Boys, som jeg til at starte med hørte som Backstreet Boys og tænkte, at det var da lige godt imponerende til den billetpris, men så kom Ivan Pedersen på scenen ;-) Han kan nu altså stadig rykke!!

Marcus Winther-John og jeg må indrømme at navnet ikke sagde mig noget som helst (skam mig!!), men musikken gjorde til gengæld!! Nu har jeg brugt en halv formiddag på at jagte et af de numre, han spillede i går - uden held!! Har mailet ham - svar så Marcus!!!! NU!!!

Dizzy Mizz Lizzy!! Jo jo - den er godt nok. Til publikums store overraskelse OG glæde havde Tim Christensen taget et par gamle venner med og så kan det nok være at folk kom op af stolene!! Ikke noget "The right one" her - nope kun gode gamle Dizzy-numre.

Kira and the Kindred Spirits - hun kan jo synge kan hun, men derudover er hun en kvinde af få ord. Hun sagde "Hej", sang sine numre og forlod scenen med en løftet hånd til farvel!! Jeg tror hun ville have gjort sig godt dernede i 60'erne med sin sceneoptræden - der manglede vist kun et par blomster i håret ;-)

Kim Larsen & Kjukken som gjorde det ganske udmærket - godt nok var jeg lidt skuffet over at han/de valgte at spille et relativt nyt nummer, når der nu kun var så kort tid. Til gengæld fik vi et brag af en udgave af "Rabalderstræde", hvor Tim Christensen vist fik opfyldt en drengerøvsdrøm, da han fik lov at være gæsteguitarist. Mange tanker blev undervejs sendt mod Holstebro efter forudgående aftale om at droppe opringningen - han gik altså også på som den næstsidste :-)


Det var lettere NÅ!:

Baal har aldrig rigtigt sagt mig noget og gjorde det således heller ikke i går. Dog var luften tyk af kærlighed - fra forsangeren til......ham selv (ja, tilgiv mig, men jeg aner simpelthen ikke hvad manden hedder og gider ikke bruge energi på at finde ud af det!). Jeg er sikker på han ikke har set sig selv liggende på knæ og fremvise butt crack - så kunne det måske være, at der blev skruet lidt ned for blusset ;-)

Gnags med deres imponerende 40 år på bagen! Dog udvandrede vi efter 1½ nummer med Danmarks svar på Joe Cocker - dels fordi vi ville ud inden alle andre også skulle det og dels fordi vi også oplevede dem i lørdags. 2 gange Gnags på én uge er lige rigeligt meget Gnags til mig. Også selvom de i går havde den ære at være "special guest" og superhemmelige lige til det sidste.

Det blev SLET ikke nydt:

SuperFuzz (WARNING!!! Der er lyd på deres hjemmeside!). De var heldigvis første band på scenen og var allerede i gang, da vi ankom. De fik lov at spille færdigt i fred for os.

Die Dumme Dänen - Clemens - tag dig dog sammen og find noget andet at lave!! Noget du er god til for eksempel!!!

Men alt i alt en forrygende oplevelse - og heldigvis er det jo tilladt at forlade salen, når musikken ikke længere er musik, men kun infernalsk larm. Og fik jeg sagt, at det var højt?? Det var det - MEGET!!!

~~~~~~~hyyyyyyyyyyyyyyyyyl~~~~~~~~~~

I aften står den på musik igen og denne gang i tørvejr!

Det er Vega der lægger lokaler til en støttekoncert for et nedbrændt studie ved navn The Club. Brandalarm har de valgt at kalde denne koncert - lad os håbe det bliver noget af det eneste, vi IKKE hører.

Og vel er det da synd for de stakkels gutter, der har mistet deres studie og alle deres værdifulde instrumenter, men jeg havde nok ikke købt billetter, hvis ikke blandt andre disse to herrer havde stillet op for den gode sag.

Anita - skal jeg ringe?? ;-)

Om en lille times tid vil det ringe på døren og op ad trappen vil min monsterstore kollega slæbe nogen af alle de kilo kød, der kommer ud af en kvart kalv.

61 kilo - ringede han og sagde forleden, men derfra skal så lige trækkes benene, hvis vægt jeg betaler for (fair nok!!) men som jeg ikke ønsker at modtage, fordi jeg ved at jeg ikke får dem brugt til noget som helst - been there - haven't done that ;-)

Derfor har jeg allerede tilberedt et stort fad med pasta, bacon og flødesauce, der bare skal ha' en lille halv time i ovnen senere, for jeg ved at bitter erfaring, at når jeg har pakket alt det her kød ned i fryservenlige poser, så har jeg under INGEN omstændigheder lyst til at spise kalvekød.

Men i morgen måske - hakkebøf af lækkert, friskhakket kalvekød, som er til at forme og ikke ligger der i lange strimler......åh jo :-)

En gåtur til Østerport i silende regn - lidt ventetid samme sted.

En kedelig togtur til Ringsted - dog lettere forsødet af pastasalat med kylling.

Endnu en gåtur gennem Ringsteds gader (og NEJ!! jeg var ikke klar over at Ringsted er bygget på en bakke!!!), hvor vi gik efter lyden OG fandt det!!

Derudover skulle vi så også overleve dem her


Men OK - det ER jo Kirstens storebror, så det kunne vi lige klare! For de uindviede, så er Kirsten knægtens børnehaveklasselærer ;-)
Hint: Burhøns!!

Derefter måtte vi trækkes med dem her


Hint: Sømand af verden......

Så kom regnen (igen!), så vi stod under et kæmpetræ (som jeg ikke lige kan huske navnet på - et med nogle lange rænker på?? Anyone??) og oplevede dem her


Ja OK - så er det kun den ene af dem, der er med på det billede her, men alligevel....
Hint: Du' for lækker - la' mig se dig dreje rundt - YO!

Så måtte vi videre til det her


Hint: Nej - det ER jo ikke ham, vel?! Bare noget Jam-agtigt, men udover det så ganske udmærket :-)

Og da de pludselig led af manglende lyd i højre side (set fra vores side), så måtte vi jo igang med det her


Hint: Øøøøøhhh - det er altså bare mig og knægten og en punkteret plastickølle ;-)

Men så......så kom de endelig på scenen.....YES!!!!!


Hint: Hvis du behøver et hint til ovenstående, så kan det dælme være ligemeget!!!


Hint: OK så - Loch Lomond!!! :-)

Altså jeg synes sådan helt personligt selv, at det var en rigtig god oplevelse at være til Ringsted Festival, men jeg er ikke helt sikker på, at mine to ledsagere synes det samme. Gentagne var de gange, hvor jeg blev truet med at vi skulle hjem sådan ca. 10 minutter før Runrig gik på ;-) Desværre var det også sådan at en eller anden blegfed, standerstegt idiot i Hawaii-skjorte skulle skræmme livet af min stakkels 10-årige, da de endelig, endelig entrede scenen :-(

Jeg fik dog lov at se hele koncerten lige til sidste nummer, selvom knægten var lettere skræmt (jeg holdt godt fast i ham!!) og ham den smukke nærmest stod og sov ved siden af mig (da han havde taget billederne). Det er nok ikke lige de to jeg skal invitere næste gang Runrig gæster Sjælland ;-)

Så var der en togtur og et voldeligt overgreb på resterne af pastasalaten tilbage og dernæst dyner.....dyner.....dyner....med trætte og ømme ben af at stå op i så mange timer - SYV timer! - bare spørg knægten ;-)

Altså - jeg havde en rigtig god dag......

Barnefaderen har købt en bærbar PC til knægten! En spritny en af slagsen og mindre end en 17" kunne ikke gøre det.

Det er for så vidt fint nok - et eller andet sted - tror jeg nok, hvis ikke det lige var fordi:

- han forsigtigt adspurgt om hvorfor så dyr en ting lige skulle falde af sådan helt ved siden af alt hvad der hedder fødselsdag og jul, svarede at knægten jo havde brokket sig en del over at hans PC her hos mig (!) ikke var så hurtig. Han kunne ikke spille WoW uden at den hakkede, eller han blev kastet af!

Godt så!! Nu står den famøse PC her!!! Og for en 500-mand kunne en ny harddisk være indkøbt og problemet løst!! Denne harddisk var det meningen at knægten skulle ha' i julegave - det er ligesom ligegyldigt nu!! I øvrigt har JEG ingen brok hørt fra knægten, så det ville da ha' været dejligt om barnefaderen kunne ha' henvendt sig for at spørge om jeg kendte til problemet og evt. vidste hvad løsningen måtte være!!! I stedet vælger han den sædvanlige løsning og køber endnu et stykke dyrt isenkram til ungen!!

- den begjstrede knægt kommer anstigende med PC, skoletaske OG fader, for det er nu ikke længere muligt for ham at være selvhjulpen i sin færden de ca. 500 meter (og 9 etager trapper) der er imellem vores bopæle - han kan jo ikke slæbe alt det selv.

Jamen er det ikke herligt!! For det betyder jo så også at når turen går den anden vej, så har jeg bare at smide alt hvad jeg har i hænderne og slæbe den bærbare tilbage for ham. Og når de så samtidig laver aftaler udenom om mig og det derfor ikke længere er muligt at regne med "overleveringstidspunkt" kl. 17.00, så skal jeg egentlig bare stå til rådighed fra vi slår øjnene op søndag morgen til de passer de to herrer at genforenes!

I de fleste henseender har barnefaderen og jeg et ganske udmærket forhold til hinanden. Vi taler pænt til og om hinanden og vi følges ad til skolearrangementer, men lige præcis når det kommer til indkøb af større "isenkram"-ting kan han virkelig få mig helt op i det røde felt!!! Ikke så snart der er tale om at en ny spillemaskine er landet i Danmark - så er den købt!! Og det være sig Play Station, GameCube eller XBox - you name it - he bought it!! Og det vel at mærke altid udenfor fødselsdag/jul, så skulle der falde en mere af i gave på et af de tidspunkter, så er glæden behersket, for "sådan en har jeg jo hjemme hos far!".

Jeg nægter at gå ind i en konkurrencesituation, hvor det gælder om at købe det nyeste og største først. Ikke alene nægter jeg - jeg har ganske simpelt ikke pengene til det og sætter mig altså ikke i gæld for at knægten kan føje endnu en spillemaskine til den jungle han i forvejen har. Jeg synes ydermere det er helt forkert at lære ham, at bare man brokker sig længe nok, så hiver far den store pengepung op af lommen og så kører det hele igen. Det ville være rart om han (faderen altså!) ville overveje at lære ham den lille, at hvis man ønsker sig noget stort, så sparer man op til det!!

Hmmmm - har lidt på fornemmelsen at den bærbare ikke kommer med herhen næste gang! Fik vist øffet lidt om at jeg ikke helt kunne se formålet med den andet end at den fylder op.......og så kunne det jo også være at jeg fik set lidt mere til knægten, når han ikke skal sidde med hovedet begravet i skærmen og spille WoW med.........ja gæt hvem?! - faderen naturligvis......over nettet!!

Der er vist nogen, der ikke har hørt helt efter i går!!!

Ja, det er jo de der vejrguder, jeg mener! Jeg bad om tørt vejr - IKKE sileregn, vel?!

Nå, vi er heldigvis ligeglade - mig og Pernille - vi SKAL bare se Runrig om det så står ned i lårtykke stråler, så må knægten og ham den smukke søge flyverskjul et andet sted, hvor der er lidt mere tørt.

Og hvor var det dog godt at jeg brugte det meste af aftenen i går på at lave pastasalat og bage boller, så vi havde lidt lækkert at tage med til Ringsted, når de nu mener at medbragt mad er en skændsel for deres festival!! Jeg kan forstå at medbragte drikkevarer ikke er velset, men mad???

Nå, vi spiser i toget gør vi, for spises skal det sgu........

Ja, der er tale om tvang her!!

En stakkels 10-årig knægt tvinges ud i handlinger, der næsten tangerer tortur og det efterlader ham helt sikkert med et traume for livet!!!

Der er tale om handlinger så forfærdelige, at statsamtet uden at blinke ville fratage mig forældreretten i samme øjeblik dette forfærdelige kom dem for øre.

Familien ville slå hånden af mig og barnefaderen stævne mig for misbrug af barnets tillid.

Men der er jo ingen der kan se, hvad der foregår indenfor hjemmets fire vægge, så jeg føler mig rimeligt sikker. Han kunne ikke drømme om at sladre....han ville simpelthen ikke turde af frygt for yderligere straf af samme slags.

Hvad jeg har gjort???

Jeg har tvunget ham til at spise en halv bøtte Toblerone-is, fordi jeg skal bruge bøtten til pastasalat i morgen.

Jeg ved det! Jeg er ond! Jeg er modbydelig! Jeg burde straffes......

Jeg synes faktisk ikke det er særligt ofte, jeg beder jer om noget, så kunne I muligvis - bare sådan eventuelt - opfylde mit ønske denne gang?!

Vil I ikke nok lade det holde tørt i morgen?? Bare tørt - jeg beder ikke om sol fra en høj blå himmel eller hedebølge eller noget i den retning. Det må gerne være overskyet og gråt og så'n - bare det holder tørt.

Ser I, jeg har nemlig en date med en stak mandfolk fra Skotland, og de er faktisk ikke særligt nemme at overtale til dates her i landet (i hvert fald ikke på min side af vandet!), men nu har jeg fået dem overtalt og da de insisterede på at det skulle foregå udendørs, bliver jeg nødt til at sende denne bøn til jer.

Til gengæld lover jeg ikke at brokke mig det mindste, når I i næste uge sender en syndflod ned over mig både morgen og eftermiddag, når jeg kører til og fra arbejde.

Er det en aftale?? Årh hva'?? Pretty please......

når knægten kommer og siger

"Så - nu har jeg ryddet op på værelset - nu mangler jeg bare at støvsuge...."

Hvorefter han henter støvsugeren og går i gang med usædvanlig iver.

Det er faktisk rigtigt, rigtigt sødt og jeg var da også vældigt glad for hans initiativ........lige til for lidt siden!!!

Efter at have brugt en halv time på at skille støvsugeren ad og frembringe:

2 balloner
1 origamidinosaur - samlet!!
2 farver
1 plasticpose
2 bilhjul
2 udefinerbare ting fra noget Anders And
og 1 stykke ståltrådslignende "et-eller-andet"

så er jeg ikke helt sikker på at jeg synes det er så nuttet længere.

Vi skal vist have en alvorlig snak om støvsugere og deres indretning, når han kommer hjem fra skole!!!

Står i badeværelset med munden fuld af tandbørste og -pasta, da døren til knægtens værelse går op og han træder ud iført pudemærker i hele ansigtet og forsovede øjne.

Han entrer badeværelset og griber sin tandbørste(!), selom det er et stykke tid siden han blev kulet ned efter netop at have udført det aftenlige ritual med samme. Jeg grabber tandbørsten ud af hånden på ham og han kommer i tanke om det egentlige formål med at besøge toilettet på dette tidspunkt.

Ned med underbukserne og snart efter risler han 1½ liter ned i kummen, mens han forsøger at forklare mig noget i retning af:

"Det er egentlig ret godt klaret at kunne angribe med den der lille maskine......"

Jeg må mindst 3 gange spørge ind til hvad i alverden han snakker om (OK - jeg hører altså også elendigt, når jeg børster tænder!) - velvidende at han rent faktisk stadig sover, selvom han står ved siden af mig og med fantastisk præcision udfører sit forehavende ved toiletkummen.

Han slutter seancen af med at slukke for vandet, som JEG har tændt, fordi JEG bruger det til MIN tandbørstning og her benytter jeg så stilheden til at spørge ham, hvilken maskine, det er han taler om.

"Vaskemaskinen....."

svarer han med et lille grin som om han i sin sovende tilstand udmærket ved at den historie bare er så langt ude, at den ingen mening giver overhovedet. Derefter trisser han ind på værelset igen.

Jeg står tilbage med en lille kluklatter boblende, mens jeg børster færdigt. Jeg gad altså virkelig godt at ha' været med inde i den drøm!!

I hele to timer her til aften har vi - ganske uforberedt - været uden vand.

Det er i sig selv ikke noget problem - Herregud 2 timer!! Men når man til at starte med ikke ved, hvornår det rindende vand kommer tilbage og man kun har lidt over en liter stående i køleskabet, så er det de underligste ting man pludselig føler trang til, såsom

- at vaske op
- at vaske tøj
- at drikke spandevis af kaffe
- at tage fodbad
- at tage bad i det hele taget

Og tørsten!! Den der vanvittige tørst, der pludselig sætter ind, fordi man bare ved, at man ikke kan tænde for vandhanen og få et glas vand, når man lige føler for det.

Hvor er man dog forkælet som borger i lille trygge Danmark, hvor rindende vand, elektricitet og varme bare er selvfølgelige ting, som man ikke værdsætter nok, før de ikke er der mere.

Vi døde ikke af tørst - vi var ikke engang tæt på! Og så er der vel heller ikke noget galt i at forsøge at erstatte det manglende vand med et glas hvidvin med isterninger, vel??

...og P.S. de er stadig i live og sparkende - de to små :-) Jeg begynder at turde tro på dem nu....

og han valgte livet fra - ham den lille ikke-spisende kylling.

I går aftes gav han op og vi må nu nøjes med de to tumlinger der er tilbage.

Jeg har talt alvorligt med dem og de har vist nok lovet at blive ved med at holde sig i live...

Han (tror jeg nok det er) kan godt - jeg har selv set det, men han gider ikke!!!

At die altså. Han er nok den svageste af de tre der er tilbage og han bliver skubbet væk af de andre to og gør intet for at kæmpe sig tilbage - ligger bare slattent hen.

Mange er de gange hvor jeg har lagt ham til og mange er de gange hvor han opgiver at spise.

Har fundet kattemodermælkserstatningen frem og givet ham en enkelt dråbe, men jeg kan vel lige så godt se i øjnene, at vi nok må nøjes med to levedygtige killinger - mig og Xenia-katten.

Men jeg opgiver ikke før det sidste åndedrag - om 2 timer får han igen en dråbe, hvis ikke han i mellemtiden er begyndt at drikke selv.

Hader det her.....

er det at natten har reduceret killingebestanden til 3, men jeg siger til mig selv at sådan må det bare være.

Only the strongest survive - og denne her lille kylling havde åbenbart ikke det der skulle til :-(

De 3 andre lever i bedste velgående - mosler rundt og hyler lidt. Xenia tager sig pænt af dem og har så vidt jeg kan se ikke forladt dem et sekund siden fødslen i går.

Men lidt øv er det nu alligevel......

Som en so med sine grislinger - bare en del kønnere, hvis jeg nu selv skal sige det....

Freden har sænket sig over det lille hjem og jeg kan også godt selv mærke at 3½ times søvn efter nattevagt bare ikke er nok - dynen kalder.....

Fik lige lokket morkatten ud af kassen med lidt god mad - og her er de så



Kønne er de ikke endnu, men mægtigt søde at se og høre på....

der skulle til??

At jeg kastede håndklædet i ringen og gik ind i min seng og sov et par timer??

Tilsyneladende :-)

For nu myldrer det med liv i kassen. 1 stor og 4 små og alle ser indtil videre stærke og levedygtige ud - især den store, der selv klarede det hele fordi hendes ravnemor foretrak sengens bekvemmeligheder fremfor køkkengulvets mangel på samme.

Der vil snarest komme billeder, men lige nu har Xenia-katten vist mest brug for lidt fred med de små....

Den kat-på-arbejde-oplevelse kunne jeg så have sparet os begge to for - Xenia-katten og jeg!

Intet som helst har hun udrettet i løbet af natten - udover at kravle ind under EDB-gulvet og bræge højlydt indtil jeg fandt den rigtige gulvplade.

Nu er vi så hjemme og der er redt op til os på køkkengulvet - orker simpelthen ikke at skulle høre på hendes kradsen og hylen, hvis jeg går ind i soveværelset og er egentlig heller ikke meget for at forlade hende.

Forhåbentlig vågner jeg så ved små søde pive-lyde om et par timer - eller ved den ganske andeledes fornemmelse det må være at få en nyfødt killing smidt i ansigtet.

Hun er da den mest møgirriterende, dumme, latterlige ikke-fødende kat, jeg længe har stiftet bekendtskab med!!

Farer rundt som en skoldet skid i en æske i det sekund, jeg forlader soveværelset - hager sig med alle 20 kløer fast i fødekassen, da jeg forsøger at lægge lidt ekstra dynebetræk derind til den forestående begivenhed, lægger sig og gisper og hælder vand fra og så.........

INGENTING!!!

For vi kan da sagtens vente - vi har nemlig ikke spor travlt - vi (som i jeg!) burde nemlig ikke sidde på embedet i skrivende stund i stedet for at glo på en kat, der tilsyneladende alligevel har tænkt sig at udskyde forestillingen endnu en gang.

Kollegaen er varskoet om for sent fremmøde (og hans vagt går alligevel til 22.00, så han kan vel ikke brokke sig særligt voldsomt?!) enten med eller uden kat/kyllinger. Jeg bliver nok nødt til at slæbe hende og kassen med derind, så jeg kan holde øje med hende natten igennem....HVIS HUN ALTSÅ IKKE LIGE TAGER SIG SAMMEN NU!!!!!!

Og det gør hun nok ikke.......

jeg tilbringer derhjemme her i disse allersidste dage af Xenia-kattens drægtighedsperiode.

Med 12-timers nattevagter og en lille bitte smule søvn ind imellem ser jeg hende vel 2-3 timer i døgnet og det giver jo en lille smule dårlig samvittighed.

Vel er hun bare en kat og vel føder katte hele tiden uden hjælp eller indblanden fra mennesker, men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig at være der og holde pote, når tiden er inde. Hun har jo ligesom ikke prøvet det før sådan rigtigt - sidst lod hun bare som om, men der skete ikke rigtigt noget. Denne gang er der helt sikkert kyllinger derinde, som på en eller anden måde skal ud og så kunne det jo være vældigt rart at være til stede - just in case.....

Jeg har jo ikke just de allerbedste erfaringer indenfor kattefødsler :-(

at hende den lille fede derhjemme skal nedkomme, så med nattevagt i weekenden er det spændende at komme hjem og se om hun har klaret det hele selv, og bare ligger og hygger med de små.

Hun blev efterladt derhjemme i går aftes med masser af vand og mad og fødekassen lige i nærheden (og med døren til stuen hermetisk tillukket - hun skal ingen gode idéer få med sofaen!!), så måske vender jeg hjem til en knap så fed kat og nogle små pivedyr her til morgen...

...at jeg sidder her og hænger på pinden.

Det er Michaels skyld at jeg stod og blomstrede udenfor en sommerferielukket café i går eftermiddags og blev voldsomt i tvivl om det var min hukommelse, der var noget galt med.

Det er Michaels skyld at jeg skiftede fra den uskyldige cola til fadøl - det var nærmest tvang - tror jeg nok.

Det er Michaels skyld at jeg først landede derhjemme alt, alt for sent i går aftes.

Det er Michaels skyld at jeg nu sidder og surfer rundt på nettet efter gamle klassekammerater og kommer med mærkelige udbrud, når jeg finder den ene og den anden i roller, jeg måske ikke lige havde tiltænkt dem dengang.

Det er Michaels skyld at tanken om en reunion med hele klassen lyder som den bedste idé i verden.

Faktisk er det Michaels skyld det hele - alt sammen - verdenssituationen og alting! Jeg er uskyldig - jeg vil til hver en tid påstå at det var tvang, men damn det var hyggeligt :-)

Undskyld, Lehna - det var ikke meningen, det skulle blive så sent.....

....og vi er vist ikke færdige endnu!

Er kørt hele vejen hjem fra Valby med et stort smil klistret til ansigtet.

Men det er der ikke tid til at fortælle om nu - der venter endnu en af de afsindigt tidlige dagvagter i morgen, så jeg må hellere kigge på en dyne...

I eftermiddag har jeg en koptårkaffe-aftale med ham her et snedigt sted i Valby (ja ja, har skrevet rutebeskrivelse ud fra Krak - ellers finder jeg det jo aldrig vel!).

Vi har forsøgt, men vi kan ikke helt blive enige om hvornår vi sidst så hinanden - det eneste vi kan enes om er at det i hvert fald er 15+ år siden.

Michael er (som jeg vist også har bræget før!) en gammel klassekammerat helt tilbage fra folkeskolen. Vi gik i klasse sammen fra 1. til 9. klasse og derefter har vi set hinanden til et par "gammel klasse"-fester og så er jeg altså ret sikker på at jeg løb ind i ham i en bus ved Hovedbanen for mange år siden. Det mener han ikke at kunne huske og det kan jeg så overveje hvorfor ;-)

Klokken 17.00 skulle vi så gerne knalde hovederne sammen igen for første gang i alle de her mange år. Det bliver så godt at se ham igen :-)

Vil manden med den sexede stemme, der kender mit navn og arbejdsmæssige tilhørssted, men ikke er voldsomt fiks på fingrene og derfor ikke kan ramme det rigtige lokalnummer, være venlig at give sig til kende lige nu!!!

Både jeg og sekretæren for den anden afdeling, der fik opkaldet, er vildt spændte på at se indehaveren af den stemme.