Prelsborg

Men lige nu tænker og spekulerer jeg. Lægger til og trækker fra.

Navne og ansigter popper op i mit hovede og forsvinder så igen.

Måske finder jeg en dag ud af det - måske får jeg det en dag at vide - og indtil da må jeg veje alle mine ord på en guldvægt og kigge mig over skulderen, inden jeg udtaler mig om noget som helst til nogen som helst.

Det er da temmeligt trælst.....

Jeg har altså en svaghed for American Idol - udelukkende på grund af Simon Cowell.

At han ganske sikkert kun er med i programmet for at genere deltagere, vært og meddommere som et led i underholdningen gør ham altså ikke mindre morsom at høre på.

Kommentarer som:

"Taylor - are you drunk?! 'Cause I found it ridiculous!"

og

"Well, I found it kind of weird..."

sagt med hans charmerende britiske accent og i øvrigt uden yderligere forklaringer, får mig altså til at klukke af grin.

En af de personer, som mange mennesker elsker at hade - jeg synes han er ustyrligt underholdende!

Kommer i rask tempo trampende hjem fra nattevagt via den ganske sædvanlige rute.

På vej hen ad Blegdamsvej registrerer jeg at der står en grøn mælkekasse ved siden af en parkeret bil uden i øvrigt at skænke den flere tanker.

Det gør jeg til gengæld da en slingrende ungersvend (eller hvad han nu var) går forbi den, lynhurtigt dykker og tager et par ting op af den, som han derefter kæmper for at proppe i sin medbragte rygsæk.

Vi nærmer os hinanden mens han stadig kæmper med sin rygsæk og jeg stirrer vantro på ham. Bag ham kan jeg nu se tre hærdebrede mænd komme ud af den nærliggende genbrugsbutik og sætte lidt flere ting ned i den grønne kasse, der ganske tydeligt tilhører dem.

Da vi er ud for hinanden - den slingrende ungersvend og jeg - hiver jeg hørepropperne ud og spørger temmeligt sarkastisk hvad i alverden han har gang i?! Mellem svævende forklaringer om efterladte kasser og næsten truende spørgsmål om hvorfor jeg blander mig i hans tyverier ved højlys dag, får han kastet et blik over skulderen og får øje på de tre mænd, der i mellemtiden har sat kassen i bagagerummet på bilen og nu står og følger med i vores efterhånden højlydte diskussion om hvorvidt det er OK at stjæle fra andre mennesker.

Da ungersvenden hurtigt har målt de tre mænd med øjnene er han pludselig ikke så kry mere og prøver som et sidste desperat forsøg på at få mig til at lade ham slippe, at sige at så vil han da bare spørge dem, om det er OK at han har taget to udefinerbare ting fra deres kasse. Han gør dog umiddelbart ingen anstalter til at gå hen til dem, hvorfor jeg i stedet gør det.

"Ja godmorgen, jeg tror I mangler et par ting fra jeres grønne kasse...." og med en tommelfinger over skulderen peger jeg bagud på den formastelige ungersvend, der pludselig har fået fart på for at komme til med sine tågede forklaringer "det er ham der, der har dem! Ha' en god dag....."

Efter at have fået en thumbs-up fra en af gutterne, går jeg hovedrystende videre og når lige at høre, inden jeg sætter hørepropperne godt fast igen, hvordan ungersvenden nu stammende og hakkende forsøger at forsvare sig.

Jeg har ingen anelse om hvad det var for nogle ting, han havde ranet til sig, men det er altså bare ikke i orden i min verden!! Og så - nå ja - så havde jeg måske også lidt damp at lukke ud over en vis kollega, der vist nok har tilsneget sig en herlig friweek-end på min bekostning!!!

Eller rettere, så har jeg haft kontakt ud til den store netverden siden sent onsdag eftermiddag, men IKEA-tur og deraf følgende møbelsamling har trukket tænder ud de sidste par dage.

Husbondens ting blev flyttet tirsdag eftermiddag og resten af dagen blev tilbragt på gulvet iført tæppe - der var meget tomt i både køkken og stue. Så tomt at onsdag naturligvis måtte bruges på at få skuret de latterlige "udelukkende sæbebehandlede - er de ikke flotte!"-gulve. Og jo de var da tæskeflotte, da vi flyttede ind for snart 6 år siden, men de er IKKE til at holde, lige meget hvor meget man så ellers passer på dem - hvilket vi i øvrigt hurtigt holdt op med!!

Efter 5 timer på knæ med r.... i vejret var de ikke som nye, men dog mere præsentable end før og så var det at telefonen ringede!! Den kære Hr. kollega med stresssymptomerne ville da lige meddele, at han ikke kunne tåle at tage sine nattevagter i week-end'en og da jeg har rådighedsvagt, så...... HURRA og så havde jeg vundet 3 ekstra nattevagter!!! Damn - det har han bare vidst i umindelige tider og så finder han det passende at fortælle det to dage før.

IKEA og møbler flimrede for mit indre blik, for hvornår og hvordan - og nu oven i købet ingen week-end til at gøre noget af det i. Husbonden trådte til og kørte hele forsamlingen til IKEA onsdag aften (og Frederikke - det betyder overhovedet ikke at du slipper jeg mangler stadig tæpper og lamper og den slags "småting" ;-). Klokken ca. 22.00 blev spisebord m. stole, sofa og sofabord og rullemadras afleveret her i hulens masse papkasser, så torsdags program var ligesom lagt for mig.

Jeg skal undlade her at gengive diverse eder og forbandelser, der i går forlod min mund, mens jeg kæmpede med papkasser og møbler - blot sige, at det ville være en idé hvis "nogen" havde skrevet et eller andet sted at betræk til sofa skal monteres inden samling af samme og at hvis der skal bruges en sk... skruenøgle til at samle et spisebord, så ville det være venligt om en sådan var vedlagt!!!

Sidst på eftermiddagen i går lysnede det dog og her ser helt beboeligt ud igen og så ufatteligt meget lysere. Det kan godt være, at jeg er naiv, når jeg som næstenejer af to katte indkøber lyse møbler, men det er nu engang hvad jeg har gjort og jeg er ganske tilfreds med resultatet indtil videre.

Pappet skaffede vi os af med på ganske utraditionel vis. Knægten gik i gården og jeg kastede pappet ud af vinduet fra 4. sal til stor morskab for at par af underboerne, der lige var ude at checke om en mindre orkan havde sat ind, siden der fløj papkasser forbi deres vinduer. Det tog alt i alt 10 minutter og var så dejligt meget nemmere end 5 ture op og ned ad trappen.

I dag skal der forsøgsvis soves lidt på forskud inden startskuddet går til 7 nattevagter (har selv 4 startende fra mandag!), der skal ligges i sofa, knægten skal afleveres til overnatning på Fritten og så skal der købes ind til en uges tid, for jeg kender godt mig selv, når der står nattevagt på skemaet - så er det ikke lige lysten til at indtage den lokale Irma, der står allerhøjest på ønskesedlen.

Jeg kan høre den nye topmadras kalde længselsfuldt fra soveværelset, så jeg må hellere give den der forskudssøvn et forsøg....

og aftryk af kat i sengen (de har på en eller anden måde fået åbnet døren i løbet af natten!) udstod jeg af sengen for 1½ times tid siden.

Det var en lang dag i går med søsteren, der pakkede huset fuld af af nordmænd og svenskere og bad mig være der kl. 12.00 fordi

"det var så hyggeligt sidste år, da vi gik og lavede mad sammen....."

Det er løgn!! Ikke at det var hyggeligt, men at vi lavede ikke mad sammen. Jeg lavede mad - hun stod ved siden af og kiggede - det samme gjorde hun i går - denne gang sammen med kæresten. Og OK man kan sgu da godt blive en lille bitte smule misundelig, når de står der og ikke kan holde fingrene fra hinanden, men jeg fik da lov at låne ham - bare ganske lidt ;-)

Vel hjemkommen - alt alt for sent, fordi knægten og søsteren pludselig fandt ud af at der skulle spilles Tegn & Gæt, da de andre var gået, faldt jeg i snak med Dyret på MSN, så sengetiden blev igen udsat til endnu mere alt for sent. Dejlig samtale der forhåbentlig munder ud i deling af en bornholmsk unghane i morgen aften.

Træthed duer dog ikke, for der er udsigt til bowling kl. 17.00 i Valby og knægten ville vist ikke bryde sig om at jeg faldt i søvn midt på banen.....

til at være "netløs" i næste uge.

ADSL'en skal flyttes - den er ikke min, men tilhører derimod husbondens arbejdsplads og skal naturligvis flyttes med husbonden.

Min egen ADSL har jeg ikke den fjerneste idé om hvornår bliver installeret, så fra mandag er det slut med at sidde her og surfe rundt.

Jeg fortæller mig selv igen og igen at jeg godt kan!! Det bliver ikke nødvendigt at løbe skrigende ind på nærmeste netcafé eller (Gud forbyde det!!) tage ind forbi arbejdspladsen, når jeg har fri.

Og fri det har jeg - hele næste uge - det bliver en lang uge ;-)

Har vi fået hos doktordamen, så hun kan kigge lidt på knægtens sårede fod.

Ved hjemkomsk fra fritten i går klagede han over ondt i foden og ved nærmere eftersyn var den da også blålig at se på. Tåen ved siden af storetåen (pegetåen?!) kan ikke umiddelbart bøjes og al gang foregår i humpen.

For at slippe for 8 timers ventetid på skadestuen ringede jeg i stedet til lægen i morges og fik så en akuttid kl. 13.15 (godt det ikke var mere akut end som så!!), så lige nu sidder knægten med fødderne i vand, så han ikke tager livet af den stakkels læge.

Gad vide om jeg kommer hjem med en knægt med benet i gips helt op til armhulen?? ;-)

blev det også til midt i alle jordbærrene og læggen-barn-i-seng.

Men i realiteten var det vel egentlig jordbærrene, der gjorde det! For i almindelig panik over ikke at eje sådan en tingest til at skumme noget som helst med konsulterede jeg den bedste, der findes på det område (set i mine øjne i hvert fald). Der blev hjulpet - og der blev skummet......

Men det er jo ikke nok med det, for hende her kan jo - hun har gjort det før og hun gør det helt sikkert igen - bringe mit humør fra the lowest low to the highest high i løbet af ingen tid.

Vi taler om alt og ingenting - i aften om jordbærmarmelade, der koger over - men alligevel føles det som om vi har kendt hinanden i århundreder og så alligevel i ingen tid overhovedet.

Men et eller andet sted, så ved jeg bare, at hun er der - helt deroppe i Nordjylland sidder hun og siger

"Kom......"

...og så kan jeg vel for så vidt ikke ønske mig meget mere?? For ifølge ham der Michael, så...


Lykkelig er den, der altid har en ven, der kalder "Kom...."

jeg i dag har udført

husmoderting: vasket væggene ned i køkkenet, vasket og tørret 3 maskiner tøj, snart lavet aftensmad til mig selv og knægten og derefter lavet jordbærmarmelade af 3 kg. jordbær....

morting: spillet EyeToy med knægten, selvom jeg er ganske elendig til det, guidet ham igennem det store mysterie som jordbærpilning er og svaret ham på om hvorvidt æg er en grøntsag eller ej...

Må jeg så muligvis senere udføre nogle Pernille-ting?? Bare sådan helt for mig selv??

i påskeferien er ved at være til ende, og jeg må bare se i øjnene at højtider ikke lige er min yndlingstid, når det kommer til familie!

Hvis ikke jeg forsvarer den ene over for den anden, så er det dælme omvendt - og jeg er træt af det nu - SÅ træt!!! Der er jo ligesom heller ikke nogen, der takker mig for det - tværtimod!!

For ligesom at slutte denne påske af i samme ånd, som påskefrokosten hos min moder endte ud i sætter knægten og jeg os lige om lidt ind i stuen og ser "Meet the Fockers" - så kan vi da i det mindste grine af, at vi ikke er i familien med dem!! Der medbringes både chokolade og småkager og så får påsken da i hvert fald en sød og sjov afslutning!

Har endelig givet efter for moderens indtrængende bønner om et besøg, så vi er ved at gøre klar til at tage ud for at blive stoppet med mad og drikke.

Og et eller andet sted, så er selv moder-knevren i "det er også så forfærdeligt for dig det hele"-kategorien stadig at foretrække frem for jamrende, skrigende kat...

I anledning af Xenia-kattens nyopdagede løbetid og deraf følgende skrigeri er begge katte nu dømt til at tilbringe natten på badeværelset bag lukket dør. Det kan ikke lade sig gøre at bringe hende til parring inden det er for sent og da jeg skal ha' min nattesøvn inden en lang arbejdsdag i morgen må det nødvendigvis være sådan.

Det er dér kattebakken står, så det er derfor det mest egnede sted, med mindre jeg vil tilbringe morgenen med at tørre op efter dem i hele køkkenet - og det VIL jeg ikke!!!

De har dog fået mad og vand med derud, så helt modbydelig er jeg vel heller ikke?!

- at klare mig selv - sådan helt selv uden nogen hjælp fra andre...

- ikke at forvente noget fra andre end mig selv...

- at være alene uden at føle mig forladt...

Det skal nok komme en dag ude i fremtiden -ved bare ikke lige hvornår....

"Tak for denne gang - det var hyggeligt....."

Er det så fordi hun prøver at være venlig??

Eller er det fordi hun ved, hun kan grine hele vejen hen til banken??

Her vælter jeg ud af sengen klokken alt for tidligt på en fridag, kaster morgenmad i hovedet på forsvarsløse ungersvende, der ganske givet har brugt den halve nat på at fnidre. Alt imens de forsøger at vågne og tygge samtidig overhælder jeg dem med formaninger om dette og hint, som de abolut ikke må gøre eller røre, mens jeg er hos tandlægen for at få min nye krone påsat.

Deres blikke fortæller mig med al ønskelig tydelighed, at jeg er totalt latterlig at høre på! Som om de kunne finde på at koge æg eller starte en omgang fondue op i den halve time, jeg ikke er tilstede.

Blikkene jeg får 10 minutter efter, da jeg HAR konsulteret min kalender og kan meddele at der er masser af tid til morgenmad i fred og ro, fordi det rent faktisk først er klokken 11.30(!), jeg har en aftale med tandlægen, siger at jeg ikke bare er latterlig at høre på, men nu også at se på.

De spiser morgenmad - jeg græmmer mig........

Nyligt hjemvendt fra Imperial sidder smilet stadig klistret til læberne. Ice Age II er simpelthen alle pengene og den lange ventetid værd!!

Men det er nu sjovt som sådan en film kan få børntil at formere sig. Fra at skulle i biografen med ét barn i morges kan jeg nu her til aften - når de engang går omkuld! - lægge to børn i seng.

Jeg ved ikke lige, hvad der skete?! Erindrer svagt noget om store hundeøjne og "Årh hva' mor - må han ikke nok....." først i forbindelse med filmen og nu med en overnatning.

Har overvejet bare at adoptere bedsteste bedstevennen og så låne ham ud til hans forældre engang imellem ;-)

Hvert øjeblik kan dørklokken lyde og så kommer han hjem - ham den lille. Og oven i købet til fridage agnas, som vist skal bruges på biograftur og den slags.

Den bornholmske unghane er allerede slagtet og klar til at komme i gryden og senere må en vandmelon også lade livet. Intet er for godt, når knægten vender hjem.

Uh - hvor jeg glæder mig til at se ham.....

I går var det søsteren, der kunne fejre fødselsdag og i dag er det så niecens tur.

20 smukke år bliver hun i dag og for første gang har hun helt selv inviteret hele den pukkelryggede til fødselsdagsfest, så skulle man da være et skarn ikke at dukke op ;-)



I'm outta here....

Da jeg checkede min Netbank i går lå der en meget en kontant hilsen til mig.

X antal kroner var overført til min konto med

"kærlig hilsen fra mormor"

Det kunne selvfølgelig godt have været min mor, der af sit hjertes godhed overførte en slat penge til knægten, men sådan forholder det sig altså ikke.

Min mor har godt nok haft en finger med i spillet, men pengene er nu til mig fra min mormor på trods af at hun har været død i en årrække - en alt for lang årrække efter min ringe mening.

Forklaringen er såmænd, at min mormor, min mor og jeg i tidernes morgen oprettede en gevinstopsparing og satte 500,- kroner ind hver især. Kontoen stod i min mormors navn og derfor arvede min mor naturligvis pengene (hun er enebarn), da min mormor forlod os for 12 år siden. Min mor satte pengene ind på sin egen gevinstopsparing, men syntes dog alligevel på et tidspunkt, at det var for meget besvær at holde de to beløb (hendes og mine) fra hinanden - og hvad hvis nu der skulle komme en gevinst?? Var det så hendes eller mine penge - og i hvilket målestoksforhold??

Derfor hævede hun min del af opsparingen og sendte den til mig forleden. Det er ikke det store voldsomme beløb, men alt luner i en tid, hvor jeg ikke rigtig ved, hvordan min økonomiske fremtid kommer til at se ud.

Dog kvier jeg jeg lidt ved at bruge pengene, for min kære mormor var en usædvanlig heldig dame, når det kom til spil - det være sig andespil, enarmede eller hvad hun nu gav sig i kast med. Hun var den der ringede til min mor klokken ca. kvalme om aftenen og sagde

"Jeg har vundet en halv gris - kommer du og henter mig, så vi kan partere den?!"

Og så stod de den halve nat og parterede og hakkede og pakkede i poser. Mormor fik med hjem, hvad hun nu kunne slæbe i sit uundværlige indkøbsnet og resten landede i vores fryser, for

"hun kunne jo alligevel ikke spise så meget og vi havde da så meget mere brug for det...."

Ligeledes var det altid hende, der sponserede snaps til jule- og påskefrokoster (og det løse!), for hun havde altid en 7-8 flasker stående, som hun havde vundet til diverse banko-spil.

Så nu har jeg taget mine X antal kroner fra min dejlige mormor og indsat dem på en gevinstopsparing i håbet om at hendes held må smitte af på disse penge. Jeg ved at det ville glæde hende så usigeligt meget, hvis hun også så mange år efter sin død kunne glæde et af sine elskede børnebørn.

Og mens jeg skriver dette trænger tårerne sig på - alene på grund af minderne om den bedste mormor i verden - hold da op hvor jeg pludselig savner hende......

....og havde i mellemtiden fuldstændigt svedt ud, at jeg endelig langt om længe har overgivet mig til Win XP og derfor har reinstalleret PC'en og dermed ikke har den mindste lillebitte smule software liggende mere

"for det kan man jo altid installere igen, når man skal bruge det.......ja....."

Og det har jeg så brugt det meste af dagen på!!

Nu er det vist nok lykkedes mig at finde de korrekte CD'er og installere den korrekte software



så her er Pustetrolden, der ifølge Heidi skulle overtage alle mine smerter - fysiske som psykiske - bare jeg puster på den. Det vil jeg glæde mig til :-)



...og de smukke æg, som jeg snarest skal ud og finde et par grene til.

Jeg gør det ALDRIG mere - jeg reinstallerer ALDRIG mere.....ikke før næste gang i hvert fald!!

hvor godt det smager!

Nyristet toast - stadig lunt, men ikke brændvarmt - med hindbærmarmelade....mmmmmm

Nu hr jeg ikke glemt det mere, for smagen har jeg stadig i munden sammen med 147 hindbærkerner! Godt det først er tandlægetid igen på onsdag ;-)

Ja, den har så, men da lyset nu overhovedet ikke yder Pustetrolden og de smukke æg retfærdighed må billeder vente til i morgen.

Da giveren selv har valgt ikke at være spor anonym, så kan jeg vel godt tillade mig at sige

Når højre side af underlæbe føles bedøvet, så ER den bedøvet og dermed udenfor motorisk rækkevidde!!! Forsøg da ikke at skylle mund på sædvanlig vis - det ender i noget svineri!

Opgave til næste uges tandlægebesøg:

Udtænk måder hvorpå klinikassistents tillid kan genoprettes. Tilbyd eventuelt at højglanspolere tandlægestol efter endt behandling.

"tag og klap dig selv på skulderen..."

For hvem andre end mig kan dog finde på at spise hindbærsyltetøj lige før hun skal til tandlægen?? Latterlige kerner, der bare sidder fast over det hele!!!

Men det kunne selvfølgelig have været værre!! Jeg kunne have spist the-birkes med hindbærsyltetøj og popcorn til dessert, så havde tandlægen da virkelig fået noget at arbejde med ;-)

at se hende igen her i eftermiddags.

Hende min kære, kære kollega helt tilbage fra den tid før verdensfirmaet blev lagt sammen og splittet i én uendelighed. Fra den tid, hvor verdensfirmaet endnu kerede sig om sine medarbejdere og ikke smed omkring sig med opsigelser til dem, der gav deres liv, sjæl og hjerteblod for jobbet og endte med at gå ned på grund af det. Fra den tid, hvor det var en fornøjelse at møde på pinden hver dag, fordi jobbet var spændende og kollegerne blandt de allerbedste, der kan opdrives.

Én af de helt store glæder ved at møde hver morgen var den halve times kaffedrikning og venden-verdenssituation på hendes kontor. I den stol overfor hendes skrivebord har jeg grinet og grædt og brokket mig og altid var hun 100% procent til stede - lyttede, grinede og trøstede i det omfang, det nu var nødvendigt.

I dag fejrede vi så, at hun har holdt verdensfirmaet ud i 25 år - lige nøjagtigt halvdelen af sit liv. Selvfølgelig måtte jeg dukke op, selvom jeg egentlig godt vidste at det ville blive som receptioner af den slags er flest - lettere forvirret og ikke meget tid til at snakke. Ydermere havde jeg ikke meget tid, fordi jeg skulle møde på min egen pind i verdensfirmaet, men knus i store mængder blev det i hvert fald til og nu får hun altså ikke lov til at "gemme sig" i 5 år igen.

Hun er fundet og genfundet og der skal snarest aftales frokost eller middag eller noget helt andet - i hvert fald skal vi ses - meget snart!!!

...men John Coffey (Like the drink, only not spelled the same), Paul Edgecomb, Mr. Jingles og alle de andre får altså tårerne til at strømme hver eneste gang, de toner frem på skærmen.

Har lige set Milen for jeg ved ikke hvilken gang med samme resultat, så nu sidder jeg her lettere brugt efter en lang dag med tidlig opstandelse på grund af arbejde og brændende øjne på grund af de tårer, jeg ikke behøvede at holde tilbage, fordi jeg så filmen alene, så hvad kan jeg sige andet end:

"Awfull tired now, boss. Dog tired."

"Nu kan du smile igen og få en masse venner"

Sådan skrev Frederikke i en kommentar til et indlæg hvor jeg brokkede mig lidt over en tandlægeregning. Jeg svarede:

"Venner?! Hvad dælen er det for en størrelse?? ;-)"

men det mener jeg jo rent faktisk overhovedet ikke!!

Gennem de sidste par uger er det gået op for mig hvor mange fantastiske og dejlige mennesker, jeg egentlig kender og med stolthed kan kalde for mine venner. Mails, telefonopkald og MSN-samtaler har vist mig, at de er derude og at de rent faktisk (hvor ufatteligt det end lyder ;-) holder af mig.

Flere af dem har jeg ikke set eller snakket med i månedsvis - en enkelt har jeg ikke set i flere år, det skal der laves om på nu! - men de er der bare alligevel og det kendetegner for mig en rigtig ven.

Tusind tak fordi I er i mit liv - ved ikke hvad jeg ville gøre uden jer.

Ingen nævnt - ingen glemt. Jeg er sikker på, at I selv ved hvem I er :-)