Prelsborg

Efter her til morgen at have foretaget den månedlige opstigen på landmine placeret i badeværelset kan jeg heldigvis konstatere, at det stadig går den rigtige vej - nemlig nedad.

Jeg vil i den forbindelse godt have lov til at byde kraveben velkommen tilbage - I har være længe savnede.

Nu mangler der så bare at hofteben og den slags gør jer selskab, mens diverse "håndtag" tager sig sammen og drager til de evige depot-marker. Der er helt klart mere brug for dem der.

En helt OK start på denne tirsdag - lad bare resten af dagen blive lige sådan.....

Eller: "Hvordan du bare ved, at din MP3-afspiller er af hankøn!"

Når din højtelskede MP3-afspiller nægter at fungere i mere end allerhøjest 20 sekunder bare fordi den ligger i jakkelommen, men derimod spiller glad og gerne når den løftes op i inderlommen i varmen under dit højre bryst, så ved du bare, at det er et hankønsapparat, du har fået fat i!!!

Iflg. den kinesiske kalender er jeg en ged!

OK - det kan da godt være at jeg engang imellem efter en 17-18 kilometer på kondidyret har en svag lugt af en sådan, men alligevel.....

Karakteristikken af Geden gør dog, at det er lidt nemmere at bære:

at jeg HAR sagt det før, men de kan altså aldrig få for meget.

Så er du sund og rask og over 18, så skulle du altså også se at komme afsted.....

Du kan oven i købet tilmelde dig online - hvor nemt kan det være ;-)

Er det en overspringshandling at støvsuge sin tørretumbler, fordi man ikke lige gider at vaske køkkenskabe af??

Næste gang den uimodståelige trang til at vaske døre samt dør- og vindueskarme kommer over dig, så prøv at huske disse velmenende råd - og ja - det er dig, jeg taler til Pernille!!!

Note #1 - åbne døre støtter ikke
Anvend ikke en åben dør som støtte, når du bevæger dig fra opretstående til hugsiddende stilling med sæbevandsvåd svamp i den ene hånd. Sæbevandsindsmurt hånd kan smutte, balance kan mistes og dør kan smække! Dør er fuldstændig ligeglad med om der er fingre imellem!!

Note #2 - katte kan ikke lide vand og sæbe
Forsøg ikke at indfange kat på vej ind i knægtens værelse med sæbevandsindsmurt hånd. Katte har kløer - mange af dem - og i dette tilfælde har katte også tænder. Katte kan ikke lide at blive våde!!

Note #3 - tag anstændigt tøj på
Husk at du står fuldt synligt der i vinduet og det er altså ikke alle, der deler din begejstring for rengøring i minimalt outfit - genboerne for eksempel! Traumecenter har ikke plads til alle de akut syge mennesker!!

....og så må du gerne fortsætte, hvor du slap........

Som altid, når større royale begivenheder ruller af stablen, så er der rigeligt at se til herinde på jobbet.

Ikke nok med at de landsdækkende TV-kanaler har sat hele dagens sendeflade af til "dyppelsen" og har fået rigget adskillige ekstra linier til i dagens anledning, men også folket ude i landet har åbenbart planlagt en daglang marathon foran TV'et for at følge vores kongelige familie.

Ærgeligt er da også, at der visse steder ikke er andet end sne eller sort skærm, når de tænder for fjernsynet, men det berettiger ikke til trusler om bål og brand, såfremt signalet ikke er tilbage inden det store øjeblik er inde.

Den almindeligt kendte sandhed er jo, at det har sneet en del i de sidste dage her i landet og det gør det rimeligt svært at komme frem på gader og veje. En anden måske knap så kendt sandhed er at sneplove og den slags ikke altid er lige forsigtige, når de rydder sne væk fra fortovene og det betyder at der ofte ryger et kabel- eller strømskab med sammen med snebunkerne.

Skulle hilse og sige fra en af dem "ude i marken" at det tager altså sin tid at samle sådan et smadret skab igen......kongelig barnedåb eller ej!

er vendt hjem.

Hvert et hjørne - hver en krog bliver undersøgt utrætteligt.

Nova-katten sidder bare helt stille og glor efter hende, mens hun spæner rundt for virkelig at sikre sig, at NU er hun kommet hjem igen.

Vandskålen er blevet besøgt utallige gange, men det har vist en forklaring!! Da husbonden og Fru Opdrætter entrede det i øvrigt tæskekolde lokale, hvor Xenia-katten og hendes udkårne har opholdt sig de sidste par dage, var vandskålen ganske tom.

"Gad vide, hvor længe de ikke har haft noget vand??"

var Fru Opdrætters kække bemærkning til dette og så bliver jeg sågu noget så harm!!!

Det kan meget vel være, at Xenia-katten endnu ikke er vores med papir og det hele, men jeg forventer altså på en eller anden måde, at hun bliver behandlet ordentligt, når hun bliver sendt til parring hos "sin retmæssige ejer"!!

Nå - nu er hun heldigvis hjemme igen - forvirret som hun plejer at være, når hun har været væk, men dog ikke fjendtlig.

Nu skal hun nusses og pusses og passes - og så håber vi bare at gevinsten er der om ca. 63 dage.

Hvorfor sker det bare hver gang jeg lige har lagt mig for at nyde de dyrt betalte 8 minutters sol og varme - så kommer tanken.....

"Huskede jeg nu at låse døren???"

Så i stedet for at slappe af og lade tankerne flyde hvorhen de nu vil, så ligger jeg i almindelig panik og venter på at døren til kabinen skal gå op og en eller anden fremmed eksistens vælte ind til mig i al min nøgenhed.

Og jeg ved jo inderst inde godt, at naturligvis har jeg da låst døren, men jeg kan alligevel ikke lade være.

Søsteren er lige draget af med den lille grønne. Turen går til Skælskør for at hente de sidste af den nye kærestes ting.

Han er nemlig flyttet ind er han - og det er første gang i søsterens karriere som kæreste at nogen har fået lov at komme så tæt på.

Jeg har ikke set ham endnu - husbonden fik lige et glimt ved overleveringen af bilen - men de kommer her og spiser i aften, og så skal vi opføre os pænt - skal vi nemlig.

Og vi kan godt, hvis vi tager os alvorligt sammen!! Vi mobber ham ikke ret meget og søsteren får muligvis også lov at være i fred.

De første 5 minutter i hvert fald.......for så længe kan vi vist godt opføre os civiliseret......tror jeg nok.....

man kan blive, når man står i rygeboksen og der komme en hel delegation kunder ind i lokalet, der har været på rundvisning i timevis med en ikke-rygende "guide".

Der er nu ingen tvivl længere......jeg drager.....

Transportkasse op fra kælder - kat ind i transportkasse - transportkasse ind i bil - bil til Holbæk (eller Mørkøv, som det er blevet i mellemtiden)!!

2 (to!) dages pause gav hun os hende Xenia-katten, inden hun endnu engang blev rigtig, rigtig lækker, så nu er det altså slut!!!

Hun bliver om et ganske kort øjeblik hældt i transportkassen med et af sine tæpper og en håndfuld mad og så kører den lille grønne ellers mod Mørkøv, hvor Fru Opdrætter i mellemtiden er flyttet hen.

Og så krydser vi endnu engang fingre og håber at det denne gang lykkes for det skravl af en hankat at få lagt hende ned.......

Nu da både knægt og husbond er draget ud i den store verden for at udrette deres, er den udstrakte dag min og kun min!

Jeg kunne begynde at tælle de 9 millioner cykler i Beijing, som Katie Melua i baggrunden påstår at der er , men det gider jeg vist ikke.

Jeg kunne studere nullermændenes forplantningssystem, men det bliver da vist for deprimerende.

Jeg kunne højglanspolere badeværelset og køkkenet, men der kommer jo også en dag i morgen, der kan udfyldes med den slags kedelige ting.

Jeg kunne sætte dagen af til fodbad, ansigtsmaske, hårkur og negleinspektion med tilhørende yndlingsmusik i øregangene....JA - det tror jeg godt lige, at jeg gider.....

Jeg bliver så træt i mit hovede af småracistiske mennesker, der gerne i hver eneste samtale skal have flettet et eller andet ind, der gør at de kan få lov til at bruge ordet perker om vores medborgere af anden etnisk oprindelse end dansk. Det får mig helt op i det røde felt, når de bruger det på den der indforståede "for det mener du jo også, ikk'?"-måde og samtidig sætter "lede" eller "forbandede" foran.

Hvor vover de at antyde endsige antage at min holdning til indvandrere, nydanskere - whatever - er den samme som deres Pianistiske, småtskårne mening?!

Som her i den forgangne week-end, da jeg talte med en af mine kørende teknikere, som havde kørt hele dagen og nu ledte efter et sted at få noget at spise.

"Men jeg gider ikke at spise et sted, hvor jeg skal dele bord med en af de der lede perkere....."

kom det indforstået fra ham.

"Nej...."

tænkte jeg

"...det er da også meget mere behageligt at dele bord med en fed lyserød dansker, der endnu ikke har fundet ud af at Nytårsaften ER overstået og derfor sidder i sin 80-hestes brandert og deler ud af sin samlede livskundskab!!"

Men jeg SAGDE bare

"Nå....."

for egentlig kan jeg meget godt lide denne tekniker og er et eller andet sted for doven til at tage en sådan diskussion pr. mobiltelefon en sen lørdag aften - de har det jo med at udvikle sig den slags diskussioner.

Jeg ved da godt, at ordet perker ikke nødvendigvis altid er negativt ladt og at det i visse kredse af nydanskere også bruges internt om hinanden. Fint med mig, så længe jeg kan høre at det bruges på "den gode" måde. Men når det sammenkædes med negative ord og udtales nedsættende og nedlandende, så koger jeg simpelthen indvendig.

Og hvor går grænsen egentlig for dette altomfattende ord for indvandrere/nydanskere?? For mig bekendt er der vist ikke noget land på denne klode, der hedder Perkistan eller noget i den retning. Er min Australske kollega også en perker, fordi han taler med accent (og i den grad mere accent end f.eks. grønthandleren på hjørnet, der oprindeligt stammer fra Tyrkiet!!)?? Og har vores kære prinser ikke også indført et par perkere i vores kongefamilie?? Eller går grænsen simpelthen ved hudfarven - den hudfarve, som blegfede danskere hvert år rejser mange tusinde kilometer for at opnå??

Oh sorry.....gik vist lige i selvsving der! Skal også til at gøre mig klar, så vi kan komme til svømning sammen med knægtens to perkerkammerater fra Bosnien......

På vej på arbejde her til aften kom jeg for sent i tanke om, at cigaretbeholdningen vist ikke var stor nok til at bære mig sikkert igennem denne nats 12-timers vagt. For sent forstået på den måde, at alle 7/11-butikker var langt uden for rækkevidde (og dér er jeg sikker på, at de tager dankort!), så jeg måtte kaste blikket rundt efter en ganske almindelig kiosk og håbe på, at mit kære plastickort også var gangbart der.

Finder kiosk - checker døren for dankortklistermærke - næh! Tænker at det gør jo ikke noget at spørge og går alligevel ind. Der sidder et fint skilt på kassen "Dankort modtages kun på beløbet!". Fint nok med mig, så jeg stiller mig i køen og iagttager den multitaskende etniske kioskindehaver. Der ekspederes kunder, tales i telefon, åbnes cigaretpakker (ja, han solgte dem stykvis!) alt på et og samme tidspunkt, indtil det bliver min tur og han ser det formastelige Dankort blive rakt frem mod sig.

Lynhurtigt bliver samtalen afsluttet - han har tilsyneladende kun den ene telefonlinie ud af huset. Telefonen når dog at ringe igen inden han når at køre kortet igennem - på hans hjemlands vemodige sprog bliver personen i den anden ende bedt om at ringe op senere (tror jeg - det eneste ord, jeg forstod var "Dankort").

Høfligt konverserende - vi skal jo alligevel vente på transaktionen - siger jeg

"Nå - fik de lige besked på at ringe om lidt, fordi du skulle bruge maskinen?"

"Ja......."

nærmest sukker han....

"...men det gør ikke noget at telefonen ringer, ellers er her så kedeligt...."

Og jo, det kan jeg da sagtens sætte mig ind i, hvis han står helt alene i sin kiosk hele dagen og så kommer det......glimtet i øjet, da han rækker kortet tibage til mig og lige holder fast i det lidt for længe.

"Der er også kedeligt derhjemme......"

Ahvaba'??? Han står sgu da ikke dér og bager på mig ca. 20 sekunder efter vi har mødt hinanden for første (og ganske sikkert sidste!!) gang??!!

at vente på at året skrider frem og det bliver d. 12. august.

Der er bestilt billetter - de her kommer - og så er resten egentlig bare opvarmning for mit vedkommende ;-)


...og ja Grith, jeg har lavet en CD til dig - det er det der med at få den sendt, der tager oceaner af tid ;-)

...øøøhhh.....noget andet ;-)

I hvert fald rykker min muskelforstrækning (eller hvad det nu var, jeg fik lavet der sidste år) længere og længere ned.

I dag kom det til udtryk i ualmindelig forkrampet muskel i højre læg, da jeg tillod mig at gå to trappetrin ned for at inspicere de sanitære forhold på arbejdet.

1 stk. smertestillende hestepille (HURRA for kollega med gigtlignende symptomer!!) og en behændig omgang massage (HURRA for kollega, der vist nok engang har lært den slags!!) af den stakkels muskel gjorde at jeg alligevel kunne kæmpe mig hjem.

Note to self: Forsøg aldrig igen at nedstige af trappetrin uden mindst en halv times opvarmning!

Gjorde jo som jeg truede med og blev på arbejdet til sent i dag. Lokkede oven i købet den unge kollega, som alligevel ikke har noget liv (ifølge ham selv!) til at blive og hjælpe med et større stykke skrivearbejde.

Husbonden skulle alligevel til Rødovre og tampe løs på den lille luftfyldte bold, og han er vist den eneste der i øjeblikket kan afholde mig fra at smide den skrigende Xenia-kat ud af vinduet.

Efter veloverstået arbejde gik turen hjem ad vinterkolde gader og her hilste selvsamme latterlige kat mig med at ørle ca. 1 meter serpentin op lige midt på gulvet foran mig.

Velkommen hjem, mor!!

Og så kan husbonden vist godt se at lægge an til landing her, hvis han vil se den kat i live igen......

2 nætters minussøvn på grund af skrigende hunkat gør på en eller anden måde et voldsomt indhug i mine ressourcer.

Efter nu ikke at have vist den side af sig selv i jeg ved ikke hvor lang tid, har Xenia-katten besluttet at Nytåret er det tidspunkt, hvor man går i løbetid. Eller rettere - den dag snestorm og ufarbare veje indtager Danmark - det er dagen hvor man går i løbetid!! Lige præcis den dag, hvor kørsel med skrigende kat fra København til Holbæk er helt og aldeles udelukket - det er dagen, hvor man går i løbetid......

Hun er lækker - helt fantastisk lækker - synes hun i hvert fald selv, når hun ruller rundt på gulvet og gør sig til.

Jeg synes ikke, hun er spor lækker når hun tilbringer natten med skiftevis at skrige som et spædbarn og forsøge at grave sig gennem soveværelsesdøren for at komme ind og hyle os lige ind i ansigtet.

Men jeg lærer at sætte stor pris på mit arbejde - det gør jeg. Så har jeg i hvert fald en 8-10 timer om dagen hvor jeg ikke skal høre på den infernalske larm. Tror bare jeg begynder at møde et par timer før og gå et par timer senere hjem.

Nu mangler der selvfølgelig bare, at kollegerne går i kollektiv løbetid og også begynder at gå og hyle, så pakker jeg simpelthen sammen, drejer nøglen om, skriver afskedsbrev til Skat med tak for et livslangt bekendtskab og flytter til drømmelandet uden katte - det må findes derude et sted!!

Ja, jeg kan jo lige så godt gøre det - fortælle om aftenen i går - for Dyret krævede gentagne gange at få lov til at svine mig til offentligt.

Der var altså rimeligt pænt, da gæsterne ankom i går eftermiddags. Der var både blevet støvsuget og vasket gulv og det hele, men når jeg kigger mig omkring nu, kan jeg godt se, at det var spild af gode kræfter. Der ligner simpelthen et bombenedslag og de kræfter der blev brugt på rengøring i går, dem kunne jeg altså godt bruge lige nu - de er der bare ikke!

På mit venstre håndled sidder et megaplaster og minder mig om mit temmeligt kiksede selvmordsforsøg med et juliennejern. Der skulle jo lige laves forret til ungerne med diverse grøntsager udskåret på smukkeste vis og så smuttede det altså - jernet - og så lavede jeg små strimler håndled i stedet for små strimler gulerod.

Faktisk er det lidt ufatteligt at jeg stadig er i live her i 2006, for jeg har i hvert fald gjort mit til at forsøge at ende mit liv inden årsskiftet. 2005 har faktisk været et rimeligt skadefrit år lige indtil for et par dage siden. Så skulle der åbenbart tages revanche med kvæstede knæ og lårmuskler og flåede håndled. På den gode side, så væltede fonduegryden ikke og selvom husbonden gjorde nogle rigtigt gode forsøg på at brænde hytten af, så lykkedes det ham heldigvis ikke.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor jeg ikke fik lov til at tænde fyrværkeriet i går! Jeg synes ellers selv, at jeg de sidste par dage har bevist at jeg har styr på både grov- og finmotorikken......