torsdag, marts 31, 2005
Folk altså!
Står pænt i køen i Netto og venter på at få lov til at betale. Foran mig står et kvindemenneske sådan midt/sidst i tyverne. Hun piller en pakke Kinderæg ned fra hylden for at studere den nærmere. Den finder tilsyneladende ikke nåde for hendes blik, for den ryger tilbage på hylden igen - MEN naturligvis ikke på den samme plads. Næ nej - den skal selvfølgelig placeres ca. 20 cm. til venstre fra, hvor den hører til!!
Jeg kan blive noget så harm, når jeg vader rundt i en dagligvarebutik og ser ukorrente varer elegant henslængt, hvor folk ny synes der er plads. Dette gælder helt specielt, hvis det er frostvarer, der ikke bliver lagt tilbage i fryseren/frostboksen. Lige præcis dette eksempel var dog så grelt, at det var meget svært for mig ikke at sige noget til hende. Alt hvad hun skulle have gjort, var at strække armen en lille smule længere, så vær æggene landet på nøjagtig samme plads som før.
Måske har det lidt at gøre med, at jeg engang i noget, der føles som et tidligere liv, har været ansat som servicepige i et stort supermarked. Servicepiger og -drenge er ansat til forefaldende opgaver såsom at holde kassedamerne med småpenge, bytte varer der går itu ved kassebåndet, hente kurve m.m. De er fandenrasgaleme ikke ansat til at fise rundt og rydde op efter latterlige kunder, der fortryder et køb, inden de når kassen og derefter bare sniger varen ind "et eller andet sted".
Hun skulle have haft et spark og et par borgerlige ord med på vejen, men nu er jeg jo et roligt og høfligt menneske - sådan generelt i hvert fald ;-)
Jeg kan blive noget så harm, når jeg vader rundt i en dagligvarebutik og ser ukorrente varer elegant henslængt, hvor folk ny synes der er plads. Dette gælder helt specielt, hvis det er frostvarer, der ikke bliver lagt tilbage i fryseren/frostboksen. Lige præcis dette eksempel var dog så grelt, at det var meget svært for mig ikke at sige noget til hende. Alt hvad hun skulle have gjort, var at strække armen en lille smule længere, så vær æggene landet på nøjagtig samme plads som før.
Måske har det lidt at gøre med, at jeg engang i noget, der føles som et tidligere liv, har været ansat som servicepige i et stort supermarked. Servicepiger og -drenge er ansat til forefaldende opgaver såsom at holde kassedamerne med småpenge, bytte varer der går itu ved kassebåndet, hente kurve m.m. De er fandenrasgaleme ikke ansat til at fise rundt og rydde op efter latterlige kunder, der fortryder et køb, inden de når kassen og derefter bare sniger varen ind "et eller andet sted".
Hun skulle have haft et spark og et par borgerlige ord med på vejen, men nu er jeg jo et roligt og høfligt menneske - sådan generelt i hvert fald ;-)
onsdag, marts 30, 2005
It's aMAZEing for Bentsen da.....
De gjorde det sq.....fanme om ikke de gjorde det!!!!!
Nervepirrende 3 timer og 20 minutter senere kan det nu med stolthed proklameres:
MAZE, TUGWELL og BENTSEN vandt EM-guld i bordtennis for hold
Ofte var de gange vi var ved at opgive håbet. Bagud 0-2 i kampe bad vi bare til, at Østrig ikke tværede gutterne ud med en 3-0 sejr, men så kom Tugwell (nu behøver vi ikke at synge mere - vi VED hvor han er!!) og så kom Maze og SÅ kom Bentsen og spillede vel nok sit livs kamp.
Jeg for ind og ud af stuen - var ikke helt sikker på, om jeg bragte held eller uheld - Bentsen gjorde alt til skamme. Han lammebankede den stakkels østrigske kineser, så der ikke var et øje tørt i hele vores stue.
TILLYKKE - TILLYKKE - TILLYKKE - TILLYKKE
...og vi kan hverken få vejret eller få armene ned igen ;-)
Nervepirrende 3 timer og 20 minutter senere kan det nu med stolthed proklameres:
MAZE, TUGWELL og BENTSEN vandt EM-guld i bordtennis for hold
Ofte var de gange vi var ved at opgive håbet. Bagud 0-2 i kampe bad vi bare til, at Østrig ikke tværede gutterne ud med en 3-0 sejr, men så kom Tugwell (nu behøver vi ikke at synge mere - vi VED hvor han er!!) og så kom Maze og SÅ kom Bentsen og spillede vel nok sit livs kamp.
Jeg for ind og ud af stuen - var ikke helt sikker på, om jeg bragte held eller uheld - Bentsen gjorde alt til skamme. Han lammebankede den stakkels østrigske kineser, så der ikke var et øje tørt i hele vores stue.
TILLYKKE - TILLYKKE - TILLYKKE - TILLYKKE
...og vi kan hverken få vejret eller få armene ned igen ;-)
Garn, gimper og gummibeklædte træstykker
SÅ er der pakker på vej mod vest til Fr. Møller og Fr. Møller den ældre, så må I jo selv om, hvem der er hvem ;-)
Og nu nærmer tiden sig, hvor husbonden og jeg vil iføre osvores landsholds vores roligan husbondens bordtennisbeklædning (jeg håber sandelig han har mere end ét par shorts) og sætte os til rette for at heppe det danske herrehold frem til den første EM-medalje siden bronzemedaljen i 2000 - og denne gang bliver den helt sikkert af mere ædelt metal.
Vi glæder os helt viiiiiildt......
....og endnu en gang undskyld, Liselotte fordi jeg blev nødt til at "kaste op" ovre hos dig....
Og nu nærmer tiden sig, hvor husbonden og jeg vil iføre os
Vi glæder os helt viiiiiildt......
....og endnu en gang undskyld, Liselotte fordi jeg blev nødt til at "kaste op" ovre hos dig....
tirsdag, marts 29, 2005
Miljøskadet?
Er jeg miljøskadet, når jeg ræser hjem fra arbejde så hurtigt mine små ben kan bære mig, blot for at tænde for fjernsynet??
Er jeg mon lidt miljøskadet, når jeg derefter sætter mig til at råbe og skrige og skælde ud på hhv. Michael, Finn og Allan, som jeg rent faktisk slet ikke kender??
Er jeg ikke bare en lille bitte smule miljøskadet, når jeg løfter armene i triumf i samme øjeblik Allan Bentsen henter det sidste point hjem??
OK - så er jeg miljøskadet. Herrerne har lige sikret sig adgangsbilletten til EM-finalen i holdspil i bordtennis imorgen aften.
Landskampen i fodbold er hermed aflyst, men hjemmet vil alligevel være ganske rødt/hvidt og i stedet for nationalsangen vil vi højt og falsk afsynge:
"Finn Tu-ug-well - hvor er du....."
TILLYKKE herfra til gutterne i Århus - også til ham vores meget store ven med de røde seler, der sad på første parket under alle 5 kampe ;-)
Er jeg mon lidt miljøskadet, når jeg derefter sætter mig til at råbe og skrige og skælde ud på hhv. Michael, Finn og Allan, som jeg rent faktisk slet ikke kender??
Er jeg ikke bare en lille bitte smule miljøskadet, når jeg løfter armene i triumf i samme øjeblik Allan Bentsen henter det sidste point hjem??
OK - så er jeg miljøskadet. Herrerne har lige sikret sig adgangsbilletten til EM-finalen i holdspil i bordtennis imorgen aften.
Landskampen i fodbold er hermed aflyst, men hjemmet vil alligevel være ganske rødt/hvidt og i stedet for nationalsangen vil vi højt og falsk afsynge:
"Finn Tu-ug-well - hvor er du....."
TILLYKKE herfra til gutterne i Århus - også til ham vores meget store ven med de røde seler, der sad på første parket under alle 5 kampe ;-)
Café-samtale
Efter vellykket aflevering af knægten hos hans fædrende ophav i går eftermiddags, delte husbonden og jeg en gang nachos og et par fadøl på den nærliggende Franske Café.
Et par kom ind og satte sig ved bordet ved siden af vores og begyndte at føre en samtale lige præcist højt nok til at det bare er ganske umuligt ikke at lytte.
De havde tilsyneladende begge to børn af tidligere forhold (jeg tror nu heller, at de som sådan var et par - vist bare gode venner) og størstedelen af samtalen drejede sig om at rakke ned på de respektive ekskærester. Der blev ikke sparet på små historier om at så havde den og den glemt barnets hue i børnehavens varmeskab - og det var garanteret med vilje, så han blev nødt til at købe en ny til ungen. Og hvis ekskæresten nogensinde fandt en anden mand, så skulle han - den nye - i hvert fald ikke tro, at han kunne komme ind fra højre og spille far for børnene.
Fra den modsatte side af bordet lød til gengæld en del beretninger om, hvor helt forkert og forfærdeligt den nye papmor behandlede børnene, når de var hos deres respektive far...og det var også bare fordi....og bla bla bla.....
Måske er det bare mig, der er blåøjet og naiv fordi jeg har et ganske udmærket venskabeligt forhold til knægtens fader, men de mennesker som dér blev rakket ned og svinet til - det er vel mennesker som de i sin tid havde et varmt og nært forhold til. I hvert så nært at de valgte at reproducere sig sammen med dem og disse "reproduktioner" er nu fanget imellem to forældre, der næsten ikke tåler synet af hinanden.
Jeg ved, at der er mange ting, der kan få et forhold til at gå i stykker og at det som regel ender med at den ene eller måske begge parter føler sig forsmået og svigtet, men er der børn i forholdet, så mener jeg nu altså også at forældrene død og kritte bliver nødt til at lære at tale sammen som voksne og fornuftige mennesker.
Jeg er selv vokset op i en eneforældre-familie og det har altid undret mig, at den fædrende part at mit ophav faktisk var den, der ikke kunne lade være med at svine min mor ind imellem - og det på trods af, at det var ham der forlod os for en anden kvinde.
Jeg gør selv alt hvad der står i min magt i dag for ikke at sige noget som helst nedladende om knægtens far, for ikke at bringe nogen af os i en pinlig situation. Selvfølgelig kan jeg da - det er dog sjældnere og sjældnere - blive træt og sukke over ham, men det sker udelukkende til husbonden indenfor hjemmets fire vægge - og naturligvis når knægten er hos sin far.
Jeg kan selvfølgelig håbe på, at gårsdagens caféoplevelse udelukkende var to venner, der havde sat hinanden stævne for at kunne hakke lidt på deres eks'er og at de, når de er sammen med børnene ikke lader munden løbe over. Det er bare lidt svært at tro, at så meget galde ikke flyder over ind imellem og bliver til henkastede, spydige kommentarer om modpartens fejl og mangler.
Et par kom ind og satte sig ved bordet ved siden af vores og begyndte at føre en samtale lige præcist højt nok til at det bare er ganske umuligt ikke at lytte.
De havde tilsyneladende begge to børn af tidligere forhold (jeg tror nu heller, at de som sådan var et par - vist bare gode venner) og størstedelen af samtalen drejede sig om at rakke ned på de respektive ekskærester. Der blev ikke sparet på små historier om at så havde den og den glemt barnets hue i børnehavens varmeskab - og det var garanteret med vilje, så han blev nødt til at købe en ny til ungen. Og hvis ekskæresten nogensinde fandt en anden mand, så skulle han - den nye - i hvert fald ikke tro, at han kunne komme ind fra højre og spille far for børnene.
Fra den modsatte side af bordet lød til gengæld en del beretninger om, hvor helt forkert og forfærdeligt den nye papmor behandlede børnene, når de var hos deres respektive far...og det var også bare fordi....og bla bla bla.....
Måske er det bare mig, der er blåøjet og naiv fordi jeg har et ganske udmærket venskabeligt forhold til knægtens fader, men de mennesker som dér blev rakket ned og svinet til - det er vel mennesker som de i sin tid havde et varmt og nært forhold til. I hvert så nært at de valgte at reproducere sig sammen med dem og disse "reproduktioner" er nu fanget imellem to forældre, der næsten ikke tåler synet af hinanden.
Jeg ved, at der er mange ting, der kan få et forhold til at gå i stykker og at det som regel ender med at den ene eller måske begge parter føler sig forsmået og svigtet, men er der børn i forholdet, så mener jeg nu altså også at forældrene død og kritte bliver nødt til at lære at tale sammen som voksne og fornuftige mennesker.
Jeg er selv vokset op i en eneforældre-familie og det har altid undret mig, at den fædrende part at mit ophav faktisk var den, der ikke kunne lade være med at svine min mor ind imellem - og det på trods af, at det var ham der forlod os for en anden kvinde.
Jeg gør selv alt hvad der står i min magt i dag for ikke at sige noget som helst nedladende om knægtens far, for ikke at bringe nogen af os i en pinlig situation. Selvfølgelig kan jeg da - det er dog sjældnere og sjældnere - blive træt og sukke over ham, men det sker udelukkende til husbonden indenfor hjemmets fire vægge - og naturligvis når knægten er hos sin far.
Jeg kan selvfølgelig håbe på, at gårsdagens caféoplevelse udelukkende var to venner, der havde sat hinanden stævne for at kunne hakke lidt på deres eks'er og at de, når de er sammen med børnene ikke lader munden løbe over. Det er bare lidt svært at tro, at så meget galde ikke flyder over ind imellem og bliver til henkastede, spydige kommentarer om modpartens fejl og mangler.
PengaPop
En del af min normale arbejdsdag går som regel med at kede sig halvt ihjel. Sådan er det job her bare - vi er her for at overvåge og reagere på eventuelle alarmer. Rent faktisk er det en rigtig god dag for firmaet, hvis vi laver mindst muligt på en hel vagt.
Tiden skal jo udfyldes med et eller andet og valget står på en dagvagt mellem at se TV eller surfe på nettet - et eller andet der hurtigt kan afbrydes, hvis der sker noget.
Så i dag, mens jeg venter på at et eller andet går i stykker, PengaPopper jeg.
Tiden skal jo udfyldes med et eller andet og valget står på en dagvagt mellem at se TV eller surfe på nettet - et eller andet der hurtigt kan afbrydes, hvis der sker noget.
Så i dag, mens jeg venter på at et eller andet går i stykker, PengaPopper jeg.
mandag, marts 28, 2005
Pragteksemplarerne
Randi har været så sød at tilbyde at lave "katte på pind" til os, selv om hun alligevel ikke har brug for den tilbudte mobil. Derfor et par kontrafejer af de s.... katte ;-) I andre må nu også godt nyde dem....
Nova-katten, som altså i den rigtige virkelige virkelighed har blå øjne ;-)
...og her er så Xenia-katten, når hun altså ligger stille foran kameraet.
Xenia er altså lidt mørkere - gråbrun nærmest - i forhold til Nova, der er sådan flødefarvet i pelsen på kroppen - ansigtet taler vi slet, slet ikke om ;-)
Men nu ikke før du selv synes du har tid, vel Randi??
Nova-katten, som altså i den rigtige virkelige virkelighed har blå øjne ;-)
...og her er så Xenia-katten, når hun altså ligger stille foran kameraet.
Xenia er altså lidt mørkere - gråbrun nærmest - i forhold til Nova, der er sådan flødefarvet i pelsen på kroppen - ansigtet taler vi slet, slet ikke om ;-)
Men nu ikke før du selv synes du har tid, vel Randi??
Det var så den
...eller næsten....den påskeferie.
En ganske herlig en af slagsen, der udover at brænde køkkener af og slå uskyldige mennesker ihjel (jfr. nedenstående), også indeholdt fødselsdag med dejlige gaver, herlig underholdning og lækker mad.
Vi har dog også nået at slå et smut omkring mit mødrende ophav til påskefrokost og sige hej til de andre dyr i Zoo. Vejret har jo i den grad været med os, så vi var næsten grædefærdige, da knægten i går afslog at tage en tur på Bakken!! Jeg skal have undersøgt hans hovede - jeg mindes i hvert fald ikke, at jeg nogensinde som barn har sagt nej tak til en tur på Bakken!!
Finanserne til sådan en tur skulle ellers være i orden. Det næsten vælter ind med penge på den slunkne konto i disse dage - aktieudbytte, Klasselotterigevinst og sidst men absolut ikke mindst - en lovning fra mine nye bedsteste bedste venner fra sidste år om at der snarest vil tilflyde mig en nydelig sum penge, som de har været så venlige at opbevare for mig.
Lad os bare få en påske mere af den slags ;-)
En ganske herlig en af slagsen, der udover at brænde køkkener af og slå uskyldige mennesker ihjel (jfr. nedenstående), også indeholdt fødselsdag med dejlige gaver, herlig underholdning og lækker mad.
Vi har dog også nået at slå et smut omkring mit mødrende ophav til påskefrokost og sige hej til de andre dyr i Zoo. Vejret har jo i den grad været med os, så vi var næsten grædefærdige, da knægten i går afslog at tage en tur på Bakken!! Jeg skal have undersøgt hans hovede - jeg mindes i hvert fald ikke, at jeg nogensinde som barn har sagt nej tak til en tur på Bakken!!
Finanserne til sådan en tur skulle ellers være i orden. Det næsten vælter ind med penge på den slunkne konto i disse dage - aktieudbytte, Klasselotterigevinst og sidst men absolut ikke mindst - en lovning fra mine nye bedsteste bedste venner fra sidste år om at der snarest vil tilflyde mig en nydelig sum penge, som de har været så venlige at opbevare for mig.
Lad os bare få en påske mere af den slags ;-)
onsdag, marts 23, 2005
Undskyld
men vi har altså ikke tid i øjeblikket!
Knægtens gave til MO-AR indeholdt nemlig Sims2, så vi har travlt med at brænde køkkener af og slå uskyldige forældrepar ihjel.
Håber I tiligiver, at vi er en smule fraværende ;-)
Knægtens gave til MO-AR indeholdt nemlig Sims2, så vi har travlt med at brænde køkkener af og slå uskyldige forældrepar ihjel.
Håber I tiligiver, at vi er en smule fraværende ;-)
mandag, marts 21, 2005
Og lågen blev åbnet på klem
Endelig blev den gule post-it på knægtens klædeskab fjernet og en del af indholdet blev aflsløret.
1 stk. MP3-afspiller og 1 stk cykeltrøje så dagens lys her i morges/formiddags, da jeg blev vækket med adskillige forskellige kolde drikkevarer - ja ja non-alokoholiske - sådan er vi jo heller ikke, vel? ;-)
Og og ud i køkkenet for at afprøve den nye gadget - blot for at få at vide at nu kunne jeg godt lige hoppe i bad, for der var afgang 10.45 til en hemmeligt sted.
Stedet viste sig at være Gokken & Kokken på Nørrebrogade. Dér stod veninden med de mange navne - Charlotte, Frikke, Feline - iført en skrigende kat (ja, det er hende, der har haft besøg af Nova-katten her de sidste par dage). Vanvittigt hyggeligt!! Vi spiste brunch og kaglede mens husbonden fortrak hjemad med skrigeapparatet. Også hun havde gave med - udover katten - så jeg skal i H&M og ekviperes på et eller andet tidspunkt :-)
Nu har vi så lige været i gården og plante 6 x påskeliljer, som gerne skulle blomstre hvert år fra nu af på denne dato.
Snart ankommer knægten - og der er vist også gave fra ham. OK, jeg VED der er gave fra ham - det blev afsløret for nogle uger siden, men glæden bliver jo ikke mindre af den grund.
Indtil videre en herlig dag med ufatteligt flot vejr - senere skal vi - ja, det skal vi, men jeg ved jo ikke noget :-)
1 stk. MP3-afspiller og 1 stk cykeltrøje så dagens lys her i morges/formiddags, da jeg blev vækket med adskillige forskellige kolde drikkevarer - ja ja non-alokoholiske - sådan er vi jo heller ikke, vel? ;-)
Og og ud i køkkenet for at afprøve den nye gadget - blot for at få at vide at nu kunne jeg godt lige hoppe i bad, for der var afgang 10.45 til en hemmeligt sted.
Stedet viste sig at være Gokken & Kokken på Nørrebrogade. Dér stod veninden med de mange navne - Charlotte, Frikke, Feline - iført en skrigende kat (ja, det er hende, der har haft besøg af Nova-katten her de sidste par dage). Vanvittigt hyggeligt!! Vi spiste brunch og kaglede mens husbonden fortrak hjemad med skrigeapparatet. Også hun havde gave med - udover katten - så jeg skal i H&M og ekviperes på et eller andet tidspunkt :-)
Nu har vi så lige været i gården og plante 6 x påskeliljer, som gerne skulle blomstre hvert år fra nu af på denne dato.
Snart ankommer knægten - og der er vist også gave fra ham. OK, jeg VED der er gave fra ham - det blev afsløret for nogle uger siden, men glæden bliver jo ikke mindre af den grund.
Indtil videre en herlig dag med ufatteligt flot vejr - senere skal vi - ja, det skal vi, men jeg ved jo ikke noget :-)
Så blev hun et år ældre...
29 siger hun......
...når jeg ser på hende kan jeg heller ikke andet end at tro på det...;-)
Vi andre bliver ældre for hvert år der går - du bliver bare smukkere..;-)
TILLYKKE TIL HENDE....
...når jeg ser på hende kan jeg heller ikke andet end at tro på det...;-)
Vi andre bliver ældre for hvert år der går - du bliver bare smukkere..;-)
TILLYKKE TIL HENDE....
søndag, marts 20, 2005
Nøgen!
Stod i elevatoren på arbejdet og opdagede til min store rædsel. at jeg er kommet hjemmefra uden min vielsesring.
Jeg tog den af i går aftes, da jeg lavede mad, og nu sidder jeg så her og føler mig lidt nøgen...
Jeg tog den af i går aftes, da jeg lavede mad, og nu sidder jeg så her og føler mig lidt nøgen...
lørdag, marts 19, 2005
Forladt!
Én ting er at jeg har vagt her i week-end'en - en anden er, at husbonden har lovet at tage hjemmevagten for en kollega i dag velvidende, at han skulle møde op på arbejdspladsen kl. 17.00 for at genstarte en eller anden rådden server.
Jeg får mingeleret min vagt således at vi så ville kunne være hjemme igen næsten samtidig og altså have en slags lørdag aften sammen, og hvad sker der så??
Klokken sådan lige omtrent 17.00 ringer husbonden ind på arbejdet og fortæller at hans projekt "genstart" er noget i retning af 3 timer forsinket, så nu skal han altså være der klokken 20.00 i stedet.....
Vi nåede da at spise sammen, men nu er han naturligvis stukket nordpå med thermokoppen i den ene hånd og Operation Påskeglad-chokoladen i den anden, og så kan jeg ellers sidde her....ensom og forladt :-(
Hmmm...vi ses vel i morgen på et tidspunkt og imens kan jeg jo nusse lidt om den lige så ensomme og forladte Xenia-kat....
Jeg får mingeleret min vagt således at vi så ville kunne være hjemme igen næsten samtidig og altså have en slags lørdag aften sammen, og hvad sker der så??
Klokken sådan lige omtrent 17.00 ringer husbonden ind på arbejdet og fortæller at hans projekt "genstart" er noget i retning af 3 timer forsinket, så nu skal han altså være der klokken 20.00 i stedet.....
Vi nåede da at spise sammen, men nu er han naturligvis stukket nordpå med thermokoppen i den ene hånd og Operation Påskeglad-chokoladen i den anden, og så kan jeg ellers sidde her....ensom og forladt :-(
Hmmm...vi ses vel i morgen på et tidspunkt og imens kan jeg jo nusse lidt om den lige så ensomme og forladte Xenia-kat....
Er der ikke nogen
der fra barnsben har fået skruet strikkepindene rigtigt på? Og som i øvrigt i øjeblikket er løbet tør for strikkeprojekter og brænder efter at komme igang med noget igen??
For jeg vil enormt gerne have sådan en her
og jeg er nok det største fjols i verden til at strikke og jeg er om muligt et endnu større fjols til at sy det færdigstrikkede sammen.
Jeg vil naturligvis betale garn og pinde og opskrift og porto frem og tilbage og arbejdsløn og kaffe under strikningen og.....og....og......
Nogen?? Årh hva'?? PLEASEEEEEE
For jeg vil enormt gerne have sådan en her
og jeg er nok det største fjols i verden til at strikke og jeg er om muligt et endnu større fjols til at sy det færdigstrikkede sammen.
Jeg vil naturligvis betale garn og pinde og opskrift og porto frem og tilbage og arbejdsløn og kaffe under strikningen og.....og....og......
Nogen?? Årh hva'?? PLEASEEEEEE
fredag, marts 18, 2005
Flet næbbet!!!
Da kollegaen og jeg her til aften sad og spiste vores fredagsmad (= shawarma i flødesovs m. ost bagt i ovnen) fik jeg endelig mulighed for at bruge det udtryk, jeg har forelsket mig så forfærdeligt i, siden jeg tidligere på dagen så hende her bruge det ovre hos hende her.
"Flet næbbet!!"
hvislede jeg til den lille stemme i mit hovede, der blev ved at insistere på at fredagsmaden var af den alvorligt fedende slags.
Det kan godt være, at det er et udtryk af ældre dato, men jeg har aldrig hverken hørt eller set det før i dag og det bringer altså et smil frem på mine læber bare jeg tænker på det.
Flet næbbet.....he he.....sikke et billede.
"Flet næbbet!!"
hvislede jeg til den lille stemme i mit hovede, der blev ved at insistere på at fredagsmaden var af den alvorligt fedende slags.
Det kan godt være, at det er et udtryk af ældre dato, men jeg har aldrig hverken hørt eller set det før i dag og det bringer altså et smil frem på mine læber bare jeg tænker på det.
Flet næbbet.....he he.....sikke et billede.
Påskekyllinger
Så har påskekyllingen også besøgt mig - i form af et forpustet postbud i nydelig rød jakke.
Ud af pakken kom de sødeste hjemmelavede påskekyllinger på pind - lige til at plante ved siden påskeliljerne i urtepotten (hvis jeg altså havde sådan en - den MÅ indkøbes nu!!)
At tænke sig at en eller anden derude har siddet og nørklet disse to nuttede pippere til mig - det bliver jeg bare SÅ glad for :-)
Det store spørgsmål er så hvem, det mon kan være. Der er vedlagt et kort med et par hints, men jeg er voldsomt i vildrede her. Har et enkelt bud, men er jo ikke engang sikker om vedkommende er med i Operation Påskeglæde. Hmmm....hvad sker der, hvis man gætter forkert?? Kommer man så til at skylde både den forkerte OG den rigtige et påskeæg??
Hvorom alting er så TUSIND TUSIND tak til påskekyllingemageren - de gjorde lige min fredag en hel del lysere.
...og hvis ikke det var fordi kameraet var kørt over og druknet, så ville der selvfølgelig have været et stk. billede af kyllingerne her.....I må tænke Jer til dem.....de er SØDE!!!
UPDATE: Jeg tror det allersidste hint lige gik op for mig ;-) Jeg tror, jeg ved.....jeg VED næsten, jeg ved....jeg vover et øje - jeg ved, hvor de kom fra.....tror jeg ;-)
Ud af pakken kom de sødeste hjemmelavede påskekyllinger på pind - lige til at plante ved siden påskeliljerne i urtepotten (hvis jeg altså havde sådan en - den MÅ indkøbes nu!!)
At tænke sig at en eller anden derude har siddet og nørklet disse to nuttede pippere til mig - det bliver jeg bare SÅ glad for :-)
Det store spørgsmål er så hvem, det mon kan være. Der er vedlagt et kort med et par hints, men jeg er voldsomt i vildrede her. Har et enkelt bud, men er jo ikke engang sikker om vedkommende er med i Operation Påskeglæde. Hmmm....hvad sker der, hvis man gætter forkert?? Kommer man så til at skylde både den forkerte OG den rigtige et påskeæg??
Hvorom alting er så TUSIND TUSIND tak til påskekyllingemageren - de gjorde lige min fredag en hel del lysere.
...og hvis ikke det var fordi kameraet var kørt over og druknet, så ville der selvfølgelig have været et stk. billede af kyllingerne her.....I må tænke Jer til dem.....de er SØDE!!!
UPDATE: Jeg tror det allersidste hint lige gik op for mig ;-) Jeg tror, jeg ved.....jeg VED næsten, jeg ved....jeg vover et øje - jeg ved, hvor de kom fra.....tror jeg ;-)
torsdag, marts 17, 2005
Ikke engang jul....
..ej heller føs'da....og alligevel er der gaver ..
Fra Påskeharen....jow jow da...
Man må beundre dens færdigheder den gode gnaver....prøv lige selv at skulle komme op til flere ting i en kuvert , for herefter at skrive adresse på og lukke den, og sidst men så absolut ikke mindst med sine små behårede påskehare-poter skulle fastmontere for 16.50 kroner frimærke på....
Prøv lige selv at stikke labberne i et par Helly Hansen med pels og gentage kunsten....
Ja jeg tror ikke jeg kan....
Tak til Stampe..;-) (er han forresten ikke en kanin...?....Påskekaninen....???)
Fra Påskeharen....jow jow da...
Man må beundre dens færdigheder den gode gnaver....prøv lige selv at skulle komme op til flere ting i en kuvert , for herefter at skrive adresse på og lukke den, og sidst men så absolut ikke mindst med sine små behårede påskehare-poter skulle fastmontere for 16.50 kroner frimærke på....
Prøv lige selv at stikke labberne i et par Helly Hansen med pels og gentage kunsten....
Ja jeg tror ikke jeg kan....
Tak til Stampe..;-) (er han forresten ikke en kanin...?....Påskekaninen....???)
Her er så stille nu...
Nu hvor Nova-katten har taget sin hylen og skrålen med til stævnemøde i Jyllinge, er det kun lyden af Xenia-kattens listende poter, der fortæller, at vi har husdyr her i hytten.
Jeg frustreres...
Den forb..... xxxx-server gik ned igen her til aften.
Som den pligtopfyldende medarbejder og venlige kollega, jeg ind imellem også er, sprang jeg jo ind og genstartede dyret, checkede CPU-forbrug og sikrede mig at diverse services nu også kørte - lige lidt hjalp det.
Ringede fortvivlet rundt til diverse højpandede driftkolleger, der glimrede ved at nægte at svare deres mobiltelefoner og heller ikke viste det storsind at ringe tilbage, selvom jeg lagde alenlange beskeder.
"Ærgeligt - bare ærgeligt" tænkte jeg og jeg sagde det endda højt til de af mine kolleger, der blev berørt at nedbruddet.
Senere væltede endnu et par servere ned - og det var slet, slet ikke godt, for nu var det ikke kun kolleger, men også kunder, det gik ud over. Dér stoppede festen så og jeg så mig nødsaget til at ringe til en af systemkollegerne, der ellers ikke burde tilringes på det tidspunkt af aftenen.
Han var overraskende nok tilgængelig og meget interesseret i problemet, så han lovede at kaste sig frygtløst ud i løsningen af det.
1 time senere ringede han tilbage. Han kunne godt forstå, at jeg havde haft problemer - det havde han også! Og i kampens hede var han så lige kommet til at lukke xxx-modulet ned, så kunnejeg ikke lige gå ind og starte det op igen?!
Naturligvis kunne jeg da det. Troede jeg!
Stod der og rodede og kunne på ingen måde finde det modul, der var tale om - ergo måtte den stakkels systemkollega ringes op igen.
Systemkollega: "Jamen - der burde være en genvej der i anden kolonne fra venstre....."
Mig: "Det er der altså ikke...."
Systemkollega: "Så er det fordi de har flyttet den - prøv lige at kigge på D-drevet"
Mig: "Der er heller ikke noget, der hedder sådan!"
Systemkollega: "Kigger vi overhovedet på den samme maskine??"
Mig: "Ja ja - den hvor vi også genstarter xxxx-serveren, ikk'??"
En rum tid senere.....
Systemkollega: "Nej, nu prøver jeg altså lige at skubbe CD-ROM drevet ud herfra - se lige efter om der sker noget...."
Mig: "Hmmmm...der sker ikke noget lige her...."
Systemkollega: "Så gå lige lidt rundt i lokalet og se om du kan finde en maskine med åbent CD-ROM drev....det er sådan en stor sort satan helt henne ved et vindue....""
Mig: "Henne ved et vindue.....du siger ikke til mig at.....nej - du siger simpelthen ikke til mig at....ARRGHHHH!!!"
Systemkollega: "Har I ikke fået at vide af driften, at de har skiftet server????"
5 minutter senere stod jeg på gaden, xxx-modul var startet og kørte i bedste velgående på den NYE server.
Jeg påbegyndte turen hjem i opskruet tempo mens jeg i takt til mine fødders klasken mod fortovet hvislede mellem sammenbidte tænder..
"Kun 2 år.....KUN 2 år....KUN 2 ÅR........"
Som den pligtopfyldende medarbejder og venlige kollega, jeg ind imellem også er, sprang jeg jo ind og genstartede dyret, checkede CPU-forbrug og sikrede mig at diverse services nu også kørte - lige lidt hjalp det.
Ringede fortvivlet rundt til diverse højpandede driftkolleger, der glimrede ved at nægte at svare deres mobiltelefoner og heller ikke viste det storsind at ringe tilbage, selvom jeg lagde alenlange beskeder.
"Ærgeligt - bare ærgeligt" tænkte jeg og jeg sagde det endda højt til de af mine kolleger, der blev berørt at nedbruddet.
Senere væltede endnu et par servere ned - og det var slet, slet ikke godt, for nu var det ikke kun kolleger, men også kunder, det gik ud over. Dér stoppede festen så og jeg så mig nødsaget til at ringe til en af systemkollegerne, der ellers ikke burde tilringes på det tidspunkt af aftenen.
Han var overraskende nok tilgængelig og meget interesseret i problemet, så han lovede at kaste sig frygtløst ud i løsningen af det.
1 time senere ringede han tilbage. Han kunne godt forstå, at jeg havde haft problemer - det havde han også! Og i kampens hede var han så lige kommet til at lukke xxx-modulet ned, så kunnejeg ikke lige gå ind og starte det op igen?!
Naturligvis kunne jeg da det. Troede jeg!
Stod der og rodede og kunne på ingen måde finde det modul, der var tale om - ergo måtte den stakkels systemkollega ringes op igen.
Systemkollega: "Jamen - der burde være en genvej der i anden kolonne fra venstre....."
Mig: "Det er der altså ikke...."
Systemkollega: "Så er det fordi de har flyttet den - prøv lige at kigge på D-drevet"
Mig: "Der er heller ikke noget, der hedder sådan!"
Systemkollega: "Kigger vi overhovedet på den samme maskine??"
Mig: "Ja ja - den hvor vi også genstarter xxxx-serveren, ikk'??"
En rum tid senere.....
Systemkollega: "Nej, nu prøver jeg altså lige at skubbe CD-ROM drevet ud herfra - se lige efter om der sker noget...."
Mig: "Hmmmm...der sker ikke noget lige her...."
Systemkollega: "Så gå lige lidt rundt i lokalet og se om du kan finde en maskine med åbent CD-ROM drev....det er sådan en stor sort satan helt henne ved et vindue....""
Mig: "Henne ved et vindue.....du siger ikke til mig at.....nej - du siger simpelthen ikke til mig at....ARRGHHHH!!!"
Systemkollega: "Har I ikke fået at vide af driften, at de har skiftet server????"
5 minutter senere stod jeg på gaden, xxx-modul var startet og kørte i bedste velgående på den NYE server.
Jeg påbegyndte turen hjem i opskruet tempo mens jeg i takt til mine fødders klasken mod fortovet hvislede mellem sammenbidte tænder..
"Kun 2 år.....KUN 2 år....KUN 2 ÅR........"
onsdag, marts 16, 2005
2 år
Det, som hidtil bare har været rygter her på embedet, viser sig efterhånden at være rigtigt nok.
De høje herrer har vilde planer om at flytte vores afdeling til et ikke nærmere angivet sted på Amager i løbet af de næste par år.
Da jeg allerede fra det første lille rygte begyndte at løbe rundt har besluttet, at jeg under ingen omstændigheder har lyst til at skulle bevæge mig fra min bopæl til Amager og tilbage på alle mulige underlige tidspunkter af døgnet, har jeg nu ca. 2 år til at finde ud af, hvad jeg så vil.
Som de fleste andre, der er "barnefødt" ind i firmaet her, kan jeg en frygtelig masse forskellige ting, men har ikke papir på noget som helst af det. Alt har været interne kurser, der ikke lige godtages ude på det øvrige pulveriserende erhvervsmarked.
Så nu er spørgsmålet, om jeg skal finde andre græsgange indenfor firmaet eller om jeg endnu engang skal forsøge at slippe fri af dets kløer. Det er forsøgt én gang før - det varede 2 år, så var jeg købt tilbage igen sammen med det firma, jeg dengang arbejdede for.
Jeg hælder lige nu mest til udbrydermuligheden - evt. noget selvstændigt, men det er en stor beslutning at skulle tage.
2 år virker som lang tid, men lige pludselig er de gået, så det er nok ikke for tidligt at undersøge mulighederne allerede nu.....
De høje herrer har vilde planer om at flytte vores afdeling til et ikke nærmere angivet sted på Amager i løbet af de næste par år.
Da jeg allerede fra det første lille rygte begyndte at løbe rundt har besluttet, at jeg under ingen omstændigheder har lyst til at skulle bevæge mig fra min bopæl til Amager og tilbage på alle mulige underlige tidspunkter af døgnet, har jeg nu ca. 2 år til at finde ud af, hvad jeg så vil.
Som de fleste andre, der er "barnefødt" ind i firmaet her, kan jeg en frygtelig masse forskellige ting, men har ikke papir på noget som helst af det. Alt har været interne kurser, der ikke lige godtages ude på det øvrige pulveriserende erhvervsmarked.
Så nu er spørgsmålet, om jeg skal finde andre græsgange indenfor firmaet eller om jeg endnu engang skal forsøge at slippe fri af dets kløer. Det er forsøgt én gang før - det varede 2 år, så var jeg købt tilbage igen sammen med det firma, jeg dengang arbejdede for.
Jeg hælder lige nu mest til udbrydermuligheden - evt. noget selvstændigt, men det er en stor beslutning at skulle tage.
2 år virker som lang tid, men lige pludselig er de gået, så det er nok ikke for tidligt at undersøge mulighederne allerede nu.....
tirsdag, marts 15, 2005
Dovne tøs!
Midersteniecen skal låne noget af mig i den næste uges tid. Noget, der vil spare hende for en hel del penge, hvis jeg kender hende ret.
Aftalen med hende (og hendes moder!) var at hun skulle bevæge sig helt herind til den store by og afhente tingen hos mig her på mit arbejde.
Her til aften kom der så en SMS fra hende:
"Ang. dit xxxxxxx, hvornår kan jeg så hente det? Ellers har jeg hørt, at René kører forbi fars arbejde hver morgen...."
skrev hun forhåbningsfuldt. Jeg kvitterede med at give hende mine arbejdstider i denne uge samt adressen på arbejdet.
"Jeg laver projekt i hele denne uge og laver en hel masse hele tiden, for at det skal blive så godt som muligt, så jeg ville blive meget glad, hvis René gad at tage det med...."
svarede hun, mens hun tydeligt forsøger at fortælle mig, at det er MIN skyld, hvis hele hendes projekt går i vasken, fordi jeg tvinger hende til København for at hente noget, som hun enormt gerne vil låne af mig....
Hmmm....jeg har lidt svært ved at se sammenhængen - hun kan jo i realiteten bare lade være med at låne mit xxxxxxx - eller hva'?!
Nu er husbonden jo generelt en flink fyr, så naturligvis tager han det med op omkring min broders arbejdsplads torsdag morgen. Vi kan jo ikke have hængende på os, at tøsen bliver nødt til at gå en klasse om alene på grund af et mislykket projekt.
Dovne tøs!!
Aftalen med hende (og hendes moder!) var at hun skulle bevæge sig helt herind til den store by og afhente tingen hos mig her på mit arbejde.
Her til aften kom der så en SMS fra hende:
"Ang. dit xxxxxxx, hvornår kan jeg så hente det? Ellers har jeg hørt, at René kører forbi fars arbejde hver morgen...."
skrev hun forhåbningsfuldt. Jeg kvitterede med at give hende mine arbejdstider i denne uge samt adressen på arbejdet.
"Jeg laver projekt i hele denne uge og laver en hel masse hele tiden, for at det skal blive så godt som muligt, så jeg ville blive meget glad, hvis René gad at tage det med...."
svarede hun, mens hun tydeligt forsøger at fortælle mig, at det er MIN skyld, hvis hele hendes projekt går i vasken, fordi jeg tvinger hende til København for at hente noget, som hun enormt gerne vil låne af mig....
Hmmm....jeg har lidt svært ved at se sammenhængen - hun kan jo i realiteten bare lade være med at låne mit xxxxxxx - eller hva'?!
Nu er husbonden jo generelt en flink fyr, så naturligvis tager han det med op omkring min broders arbejdsplads torsdag morgen. Vi kan jo ikke have hængende på os, at tøsen bliver nødt til at gå en klasse om alene på grund af et mislykket projekt.
Dovne tøs!!
Muligvis HURRA!!
Kun ganske næsten muligvis HURRA!!
Der er tegn i sol og måne på, at Nova-katten endelig langt om længe er ved at gå i løbetid. Ikke at der er noget særligt morsomt ved en hunkat i løbetid - snarere tværtimod - men så kan vi endelig få skibet hende af til en hankat, der har mere end løst krudt i bøssen.
Om ca. 2 måneder skulle der så - hvis alt går efter planen - falde et par killinger eller 3 ud af hende. Endnu 3 måneder senere kan vi aflevere disse pelsklumper til opdrætteren og så.......så er Nova-katten endelig vores helt og holdent. Stamtavlepapirer vil blive overdraget og rituelt afbrændt i gården og opdrætter vil INTET - absolut INTET - have at sige om Nova-kattens fremtidige liv og levned.
Så mangler vi kun at Xenia-kattens partner snart bliver kønsmoden, så hun også kan få afleveret sit kuld.
Vi glæder os som små børn til endelig langt om længe ikke at skulle have noget som helst med Fru Opdrætter at gøre......gid det må blive snart!
Der er tegn i sol og måne på, at Nova-katten endelig langt om længe er ved at gå i løbetid. Ikke at der er noget særligt morsomt ved en hunkat i løbetid - snarere tværtimod - men så kan vi endelig få skibet hende af til en hankat, der har mere end løst krudt i bøssen.
Om ca. 2 måneder skulle der så - hvis alt går efter planen - falde et par killinger eller 3 ud af hende. Endnu 3 måneder senere kan vi aflevere disse pelsklumper til opdrætteren og så.......så er Nova-katten endelig vores helt og holdent. Stamtavlepapirer vil blive overdraget og rituelt afbrændt i gården og opdrætter vil INTET - absolut INTET - have at sige om Nova-kattens fremtidige liv og levned.
Så mangler vi kun at Xenia-kattens partner snart bliver kønsmoden, så hun også kan få afleveret sit kuld.
Vi glæder os som små børn til endelig langt om længe ikke at skulle have noget som helst med Fru Opdrætter at gøre......gid det må blive snart!
Der hænger en gul post-it
på den ene låge på knægtens nye klædeskab.
Der står et enkelt ord på den: NEJ!
Det er husbonden, der har hængt den op - det er mig, der har bedt ham om at hænge den der.
Den minder mig nemlig om, at jeg IKKE må åbne den låge for at lægge rent tøj derind. Tøj, der hører til derinde, må i den næste lille uges tid blot lægges på knægtens seng, så husbonden kan lægge det på plads.
Bag lågen gemmer der sig nemlig hemmelige pakker, som jeg ville blive SÅ skuffet over at finde ved en tilfældighed.
Jeg skal være alene hjemme med denne låge og denne post-it de næste 3 formiddage, men jeg er jo et voksent og følsomt menneske, så jeg kan sagtens holde mig væk - helt sikkert - det lover jeg ;-)
Der står et enkelt ord på den: NEJ!
Det er husbonden, der har hængt den op - det er mig, der har bedt ham om at hænge den der.
Den minder mig nemlig om, at jeg IKKE må åbne den låge for at lægge rent tøj derind. Tøj, der hører til derinde, må i den næste lille uges tid blot lægges på knægtens seng, så husbonden kan lægge det på plads.
Bag lågen gemmer der sig nemlig hemmelige pakker, som jeg ville blive SÅ skuffet over at finde ved en tilfældighed.
Jeg skal være alene hjemme med denne låge og denne post-it de næste 3 formiddage, men jeg er jo et voksent og følsomt menneske, så jeg kan sagtens holde mig væk - helt sikkert - det lover jeg ;-)
mandag, marts 14, 2005
At falde af
Når alting på en eller anden måde enten er ligegyldigt eller voldsomt irriterende.
Når der ingenting skal til, førend man kun kan se det sorteste af det sorte.
Så er det vel ligesom at falde af livet?!
Jeg tror, jeg faldt af i går.
Jeg prøver at klatre op igen i dag....
Når der ingenting skal til, førend man kun kan se det sorteste af det sorte.
Så er det vel ligesom at falde af livet?!
Jeg tror, jeg faldt af i går.
Jeg prøver at klatre op igen i dag....
lørdag, marts 12, 2005
Fernisering
Håret er sat, tøjet er nøje udvalgt og forventningerne er store.
Vi skal nemlig til fernisering. Fremtidens kunstnere udstiller i dag på Sortedamskolen, og knægten bidrager så vidt vides med hele to værker.
Vi kan jo næsten ikke få armene ned ;-)
Vi skal nemlig til fernisering. Fremtidens kunstnere udstiller i dag på Sortedamskolen, og knægten bidrager så vidt vides med hele to værker.
Vi kan jo næsten ikke få armene ned ;-)
fredag, marts 11, 2005
Wake up call
Er langt, langt væk i drømmeland, da mobilens skingre toner pludselig flår stilheden i stykker.
Uden at have nogen som helst idé om, hvad klokken er tumler jeg ud af sengen og begynder lettere hysterisk at rode i tasker og lommer efter den formastelige fredsforstyrrer. Finder den i samme øjeblik som den allersidste tone lyder og skærmen lakonisk fortæller mig, at jeg har 1 ubesvaret opkald.
Får låst dyret op og checker opkaldslisten....hmmm...synes nu nummeret ser bekendt ud - og så dog ikke.
Det kræver et opslag på De Gule Sider at give mig et mindre hjertetilfælde - det er FRITTEN, der har ringet!
Godt nok er knægten hos sin fader i denne tid, men alligevel. Får ringet op og indtalt en noget hysterisk besked på deres telefonsvarer og sidder så med mobilen i hånden og tænker alverdens forfærdelige tanker indtil Ulla-pædagogen ringer tilbage ca. 2 minutter efter.
"Der er ikke sket noget med ham - jeg ville bare høre, om han kommer på frit de 3 dage før påske?"
Får mumlet noget i retning af "Nej - det gør han ikke - undskyld jeg ikke har fået skrevet det på listen", mens jeg indvendig tænker "ARRGGHHH - telefonsvarer kvindemenneske!! Det er tilladt at indtale besked på telefonsvareren, så jeg ikke behøver at sidde her og forsøge at synke mit hjerte igen..."
Måske en kop kaffe kan mane alle de grimme billeder i jorden igen - nu er jeg jo alligevel oppe...
Uden at have nogen som helst idé om, hvad klokken er tumler jeg ud af sengen og begynder lettere hysterisk at rode i tasker og lommer efter den formastelige fredsforstyrrer. Finder den i samme øjeblik som den allersidste tone lyder og skærmen lakonisk fortæller mig, at jeg har 1 ubesvaret opkald.
Får låst dyret op og checker opkaldslisten....hmmm...synes nu nummeret ser bekendt ud - og så dog ikke.
Det kræver et opslag på De Gule Sider at give mig et mindre hjertetilfælde - det er FRITTEN, der har ringet!
Godt nok er knægten hos sin fader i denne tid, men alligevel. Får ringet op og indtalt en noget hysterisk besked på deres telefonsvarer og sidder så med mobilen i hånden og tænker alverdens forfærdelige tanker indtil Ulla-pædagogen ringer tilbage ca. 2 minutter efter.
"Der er ikke sket noget med ham - jeg ville bare høre, om han kommer på frit de 3 dage før påske?"
Får mumlet noget i retning af "Nej - det gør han ikke - undskyld jeg ikke har fået skrevet det på listen", mens jeg indvendig tænker "ARRGGHHH - telefonsvarer kvindemenneske!! Det er tilladt at indtale besked på telefonsvareren, så jeg ikke behøver at sidde her og forsøge at synke mit hjerte igen..."
Måske en kop kaffe kan mane alle de grimme billeder i jorden igen - nu er jeg jo alligevel oppe...
Pingvinen og egernet
Det er tidligt denne fredag morgen, sneen vælter ned fra himlen i store våde klatter.
Et væsen, der mest af alt minder om en forvokset pingvin - armene lidt ud fra kroppen, fingrene strakt helt ud og fødderne der tripper afsted med små forsigtige trin - er beslutsomt på vej hjem fra arbejde. På trods af vejret har denne semipingvin besluttet at powerwalke hjem!
Ansigtet er rettet mod fortovet foran for at slippe for at få alt for mange af de smattede snefnug i øjnene, og for at holde øje med de forræderisk glatte brosten, der ind imellem optræder i det Københavnske bybillede.
Og så pludselig - ud af øjenkrogen - et glimt af rødt. Og så et til. Semipingvinen trodser vejret og retter blikket opad. Dér i træerne ved Jagtvejens skole hopper et lille rødt og buskhalet dyr omkring.
I 5 minutter følges de af de to. Pingvinen på fortovet og egernet i trætoppene, indtil egernet forsvinder ind på Assistens Kirkegården.
Semipingvinen vralter videre på det nu endnu mere glatte fortov. Ansigtet er rettet lige ud, sneen generer pludselig ikke mere. Vandet løber fra det våde hår ned over næsen og lægger sig i det brede smil, der nu pryder pingvinens ansigt.
Et væsen, der mest af alt minder om en forvokset pingvin - armene lidt ud fra kroppen, fingrene strakt helt ud og fødderne der tripper afsted med små forsigtige trin - er beslutsomt på vej hjem fra arbejde. På trods af vejret har denne semipingvin besluttet at powerwalke hjem!
Ansigtet er rettet mod fortovet foran for at slippe for at få alt for mange af de smattede snefnug i øjnene, og for at holde øje med de forræderisk glatte brosten, der ind imellem optræder i det Københavnske bybillede.
Og så pludselig - ud af øjenkrogen - et glimt af rødt. Og så et til. Semipingvinen trodser vejret og retter blikket opad. Dér i træerne ved Jagtvejens skole hopper et lille rødt og buskhalet dyr omkring.
I 5 minutter følges de af de to. Pingvinen på fortovet og egernet i trætoppene, indtil egernet forsvinder ind på Assistens Kirkegården.
Semipingvinen vralter videre på det nu endnu mere glatte fortov. Ansigtet er rettet lige ud, sneen generer pludselig ikke mere. Vandet løber fra det våde hår ned over næsen og lægger sig i det brede smil, der nu pryder pingvinens ansigt.
torsdag, marts 10, 2005
Bordtennissæsonen
er så godt som overstået for i år. Godt nok er husbondens hold landet på andenpladsen i deres serie og skal dermed spille kvalifikationskampe om oprykning til næste serie - egentlig ufatteligt, når man tænker på at husbondens score i denne sæson ligger på 17-42 (17 vundne og 42 tabte kampe!), men derefter er det slut...
Og så kommer problemet jo - hvad skal han så give sig til hele sommerperioden, når jeg nu forlanger at få min ugentlige friaften herhjemme?? Pilefletning har været oppe at vende, men husbonden mener nu ikke, at det kan holde hans interesse fangen hele sommeren. Jeg synes jo helt personligt, at det ville være en udmærket idé - så ville vi jo have alle julegaverne hjemme i form af håndflettede kurve ;-)
Han har forsøgt at stable noget firmafodbold på benene, men enten har han dovne kolleger eller også har deres koner ikke behov for en ugentlig friaften - eller måske rettere derfor?! De forlader bare hjemmene i stedet, og så må manden jo blive hjemme og se efter ungerne.
Er der ikke lige nogen derude (København og omegn) der mangler en 11-mand på fodboldholdet, en 4-mand til poker-aftenerne eller en til at holde garnet, når der skal strikkes??
Eller er der bare generelt gode forslag til hvor jeg kan sende ham hen en gang om ugen??
Og så kommer problemet jo - hvad skal han så give sig til hele sommerperioden, når jeg nu forlanger at få min ugentlige friaften herhjemme?? Pilefletning har været oppe at vende, men husbonden mener nu ikke, at det kan holde hans interesse fangen hele sommeren. Jeg synes jo helt personligt, at det ville være en udmærket idé - så ville vi jo have alle julegaverne hjemme i form af håndflettede kurve ;-)
Han har forsøgt at stable noget firmafodbold på benene, men enten har han dovne kolleger eller også har deres koner ikke behov for en ugentlig friaften - eller måske rettere derfor?! De forlader bare hjemmene i stedet, og så må manden jo blive hjemme og se efter ungerne.
Er der ikke lige nogen derude (København og omegn) der mangler en 11-mand på fodboldholdet, en 4-mand til poker-aftenerne eller en til at holde garnet, når der skal strikkes??
Eller er der bare generelt gode forslag til hvor jeg kan sende ham hen en gang om ugen??
Kirsten Hüttemeyer
Spørg mig ikke hvordan eller hvorfor, men da vi nu alligevel sad og kiggede på road kill-opskrifter i American Womens Cookbook, faldt talen på hedengangne Kirsten Hüttemeyer.
Hvem husker ikke Fru Hüttemeyer med skåneærmerne, da hun fik sit eget TV-køkken show, som simpelthen samlede det ganske land uge efter uge foran skærmene, så vi vrælende af grin (min generation i hvert fald) kunne lære, hvordan man som en god lille husmoder sørgede for at have fryseren fyldt med færdiglavede sandwiches i fald der skulle komme uventede gæster. Tårerne trillede ned ad kinderne, når hun klaskede en ordentlig klat smør på stegepanden, mens hun samtidig proklamerede med sin let skingre stemme, at det var der aldrig nogen, der havde taget skade AF!
Mit første "møde" med Fru Hüttemeyer var da jeg som nyudsprunget student fik et 3-måneders sommerjob (yeah right - 3 måneder! Det er snart 20 år siden!) på det der dengang hed Rigstelefonen. Her sad vi i lange rækker i en kæmpe sal og ekspederede samtaler til udlandet og til de dele af Danamark, der ikke "tilhørte" KTAS. Kirsten Hüttemeyer havde dengang en madbrevkasse i Familie Journalen og hver torsdag (tror jeg nok det var) formiddag havde hun et par timers telefontid til rådgivning af frustrerede husmødre med madproblemer.
Hver eneste uge gentog det samme cirkus sig. Hele Danmarks husmødre skulle absolut tale med madguruen, men det var kun muligt at komme igennem, hvis man noterede (blev sat i kø til) nummeret. Fru Hüttemeyer residerede et sted i det nordjydske, så alle sjællandske kald skulle via os. Når vi var nået ca. 10 minutter ind i åbningstiden fik vi at vide fra JTAS' notering, at der ikke ville blive noteret flere samtaler den dag - der var allerede booket samtaler nok til de 2-3 timer telefonen var åben. Resten af tiden brugte vi på at beklage overfor de uheldige sjællandske kvinder og henvise dem til at prøve igen ugen efter.
Ind imellem var disse sjællandske kvinder nu ikke sådan til at komme af med igen, og jeg husker specielt én, der var lige ved at kaste sig i havnen med en sten om halsen, da hun fik at vide, at der ikke var flere ledige tider hos Fru Hüttemeyer den dag. Med lettere åndedrætsbesvær tog hun chancen og spurgte uden meget håb i stemmen:
"Du ved ikke tilfældigvis, hvad man gør ved en kalkun på 5 kilo, vel?!"
Dér sad jeg - 18 år gammel og havde dårligt kogt mit første æg uden hjælp endnu, så jeg måtte desværre beklage.
"Er der eventuelt en af dine kolleger, der ved det?"
spurgte hun så håbefuldt og næsten grådkvalt, at jeg ikke nænnede at afvise hende, så jeg rejste mig i min fuld længde og brægede ud over rækkerne:
"Er der nogen her, der ved hvordan man tilbereder en kalkun på 5 kilo??"
Rigstelefonen var primært en kvindearbejdsplads, så naturligvis rejste der sig en skov af hænder og en venlig kollega overtog min hørechokoladebolle og guidede den yderst taknemmelige kvinde igennem kalkunstegningens fortrædeligheder.
Normalt var jobbet rimeligt kedeligt og rutinepræget, men lige præcis den slags oplevelser gjorde, at jeg med en rimelig begejstring mødte op dag efter dag. Jeg tror desværre ikke, der er plads til den slags udskejelser i dag, men i hvert fald reddede vi dagen - og middagen - for i hvert fald en enkelt "kunde" ;-)
Hvem husker ikke Fru Hüttemeyer med skåneærmerne, da hun fik sit eget TV-køkken show, som simpelthen samlede det ganske land uge efter uge foran skærmene, så vi vrælende af grin (min generation i hvert fald) kunne lære, hvordan man som en god lille husmoder sørgede for at have fryseren fyldt med færdiglavede sandwiches i fald der skulle komme uventede gæster. Tårerne trillede ned ad kinderne, når hun klaskede en ordentlig klat smør på stegepanden, mens hun samtidig proklamerede med sin let skingre stemme, at det var der aldrig nogen, der havde taget skade AF!
Mit første "møde" med Fru Hüttemeyer var da jeg som nyudsprunget student fik et 3-måneders sommerjob (yeah right - 3 måneder! Det er snart 20 år siden!) på det der dengang hed Rigstelefonen. Her sad vi i lange rækker i en kæmpe sal og ekspederede samtaler til udlandet og til de dele af Danamark, der ikke "tilhørte" KTAS. Kirsten Hüttemeyer havde dengang en madbrevkasse i Familie Journalen og hver torsdag (tror jeg nok det var) formiddag havde hun et par timers telefontid til rådgivning af frustrerede husmødre med madproblemer.
Hver eneste uge gentog det samme cirkus sig. Hele Danmarks husmødre skulle absolut tale med madguruen, men det var kun muligt at komme igennem, hvis man noterede (blev sat i kø til) nummeret. Fru Hüttemeyer residerede et sted i det nordjydske, så alle sjællandske kald skulle via os. Når vi var nået ca. 10 minutter ind i åbningstiden fik vi at vide fra JTAS' notering, at der ikke ville blive noteret flere samtaler den dag - der var allerede booket samtaler nok til de 2-3 timer telefonen var åben. Resten af tiden brugte vi på at beklage overfor de uheldige sjællandske kvinder og henvise dem til at prøve igen ugen efter.
Ind imellem var disse sjællandske kvinder nu ikke sådan til at komme af med igen, og jeg husker specielt én, der var lige ved at kaste sig i havnen med en sten om halsen, da hun fik at vide, at der ikke var flere ledige tider hos Fru Hüttemeyer den dag. Med lettere åndedrætsbesvær tog hun chancen og spurgte uden meget håb i stemmen:
"Du ved ikke tilfældigvis, hvad man gør ved en kalkun på 5 kilo, vel?!"
Dér sad jeg - 18 år gammel og havde dårligt kogt mit første æg uden hjælp endnu, så jeg måtte desværre beklage.
"Er der eventuelt en af dine kolleger, der ved det?"
spurgte hun så håbefuldt og næsten grådkvalt, at jeg ikke nænnede at afvise hende, så jeg rejste mig i min fuld længde og brægede ud over rækkerne:
"Er der nogen her, der ved hvordan man tilbereder en kalkun på 5 kilo??"
Rigstelefonen var primært en kvindearbejdsplads, så naturligvis rejste der sig en skov af hænder og en venlig kollega overtog min hørechokoladebolle og guidede den yderst taknemmelige kvinde igennem kalkunstegningens fortrædeligheder.
Normalt var jobbet rimeligt kedeligt og rutinepræget, men lige præcis den slags oplevelser gjorde, at jeg med en rimelig begejstring mødte op dag efter dag. Jeg tror desværre ikke, der er plads til den slags udskejelser i dag, men i hvert fald reddede vi dagen - og middagen - for i hvert fald en enkelt "kunde" ;-)
onsdag, marts 09, 2005
Amerikansk madlavning
Jeg har fra min mor "arvet" den skønneste amerikanske kogebog fra starten af 1950'erne.
Ikke skøn på den måde, at den er sprængfyldt med lækre opskrifter - det er den sikkert, men jeg har nu aldrig prøvet nogle af dem.
Næh - den er simpelthen pragtfuld fordi den udover opskrifter indeholder en how-to-do for den nye husmoder lige fra indkøb til borddækning. Der er gode råd om valget mellem friske og konserverede fødevarer og anvisninger på hvordan man brødføder en familie på 5 for 20$ om ugen!!
Når man sådan sidder og bladrer igennem bogen, så begynder man så småt bedre at kunne forstå det der med mad til 5 mennesker for 20$ - der er nemlig opskrifter på bl.a. Roast Opossum og Roast Squirrel...
Var der nogen, der sagde road kill??
Ikke skøn på den måde, at den er sprængfyldt med lækre opskrifter - det er den sikkert, men jeg har nu aldrig prøvet nogle af dem.
Næh - den er simpelthen pragtfuld fordi den udover opskrifter indeholder en how-to-do for den nye husmoder lige fra indkøb til borddækning. Der er gode råd om valget mellem friske og konserverede fødevarer og anvisninger på hvordan man brødføder en familie på 5 for 20$ om ugen!!
Når man sådan sidder og bladrer igennem bogen, så begynder man så småt bedre at kunne forstå det der med mad til 5 mennesker for 20$ - der er nemlig opskrifter på bl.a. Roast Opossum og Roast Squirrel...
Var der nogen, der sagde road kill??
tirsdag, marts 08, 2005
Dårlig søvndag!
Når nu man (kvinder som regel) kan påberåbe sig en bad hair-day, når garnet ikke lige tér sig, som man gerne vil have det, så er det vel også tilladt at påberåbe sig en dårlig søvn-dag, når man har nattevagt?!
I hvert fald har jeg haft en sådan i dag. Det gik jo ganske fint med at falde i søvn i morges, da jeg kom hjem, men klokken 12.00 vågnede jeg med en nyopstået morgenstirren, der nægtede at lade sig slå ned igen.
Efter at have kastet mig rundt i en halv times tid besluttede jeg at tage fjernsynet til hjælp. Det blev jeg om muligt endnu mere vågen af!!
Og nu sidder jeg så her og overvejer om det overhovedet kan betale sig at gå ind og forsøge at få 2 timers søvn mere, inden jeg skal afsted. På den ene side ville det jo være rart nok at have bare en lille smule energi i kroppen til den kommende nattevagt, men på den anden side er jeg lidt bange for at være fuldstændigt kvæstet, når jeg vågner ved vækkeuret efter 2 timer.
Hmmm...tror jeg tager fjernsynet til hjælp igen.....
I hvert fald har jeg haft en sådan i dag. Det gik jo ganske fint med at falde i søvn i morges, da jeg kom hjem, men klokken 12.00 vågnede jeg med en nyopstået morgenstirren, der nægtede at lade sig slå ned igen.
Efter at have kastet mig rundt i en halv times tid besluttede jeg at tage fjernsynet til hjælp. Det blev jeg om muligt endnu mere vågen af!!
Og nu sidder jeg så her og overvejer om det overhovedet kan betale sig at gå ind og forsøge at få 2 timers søvn mere, inden jeg skal afsted. På den ene side ville det jo være rart nok at have bare en lille smule energi i kroppen til den kommende nattevagt, men på den anden side er jeg lidt bange for at være fuldstændigt kvæstet, når jeg vågner ved vækkeuret efter 2 timer.
Hmmm...tror jeg tager fjernsynet til hjælp igen.....
I min næste friperiode
ønsker jeg mig:
- ingen familiefødselsdage
- slet ingen børnefødselsdage, der skal planlægges og afholdes
- masser af tid til at nå alle de ting, jeg ikke nåede i denne omgang
- week-end'er som vi kan bruge udelukkende på os selv - ikke på resten af den pukkelryggede
- bare fri......
- ingen familiefødselsdage
- slet ingen børnefødselsdage, der skal planlægges og afholdes
- masser af tid til at nå alle de ting, jeg ikke nåede i denne omgang
- week-end'er som vi kan bruge udelukkende på os selv - ikke på resten af den pukkelryggede
- bare fri......
søndag, marts 06, 2005
Aflevering med billeder
Så blev det tid til at aflevere knægten til sit fædrende ophav. Der skal han så opholde sig de næste 14 dage (og nogle timer). Derefter lander han herhjemme igen lige præcis på sit mødrende ophavs fødselsdag - det GLÆDER jeg mig til.
Afleveringsbesøget gav - ud over en tiltrængt kop mokka - en CDROM med billeder fra knægtens fødselsdag (jeg behøver vel ikke igen igen at gentage, at vores digi-cam er både kørt over og druknet, vel??).
Så hvis nogen derude ikke helt forstår, hvordan man kan blive så træt af at holde en 9/10-års fødselsdag, så kig lige her....
....og sådan var de hele dagen, når ikke de lige sad og planlagde hemmelige (og garanteret ganske forældre-modbydelige) ting med bedsteste bedstevennen...
NIKE-knægten er min :-)
Godt der er et helt år til næste gang ;-))
Afleveringsbesøget gav - ud over en tiltrængt kop mokka - en CDROM med billeder fra knægtens fødselsdag (jeg behøver vel ikke igen igen at gentage, at vores digi-cam er både kørt over og druknet, vel??).
Så hvis nogen derude ikke helt forstår, hvordan man kan blive så træt af at holde en 9/10-års fødselsdag, så kig lige her....
....og sådan var de hele dagen, når ikke de lige sad og planlagde hemmelige (og garanteret ganske forældre-modbydelige) ting med bedsteste bedstevennen...
NIKE-knægten er min :-)
Godt der er et helt år til næste gang ;-))
lørdag, marts 05, 2005
Så blev det moderens tur
til at fylde år - hele 72 af slagsen. TILLYKKE til hende.
Vi undrer os en kende over vejret, men er helt sikre på, at der findes en lille lokal sort sky over Albertslund, når vi når derud om en times tid ;-)
Vi undrer os en kende over vejret, men er helt sikre på, at der findes en lille lokal sort sky over Albertslund, når vi når derud om en times tid ;-)
The Leverpostej Meme
Jeg har fra Liselotte modtaget 3 dybsindige spørgsmål om leverpostej, som jeg vil forsøge at besvare så åbenhjertigt som muligt.
Leverpostej eller sushi?
Se, det kommer jo helt an på hvor, hvornår og hvordan. Sushi er lækkert på en god japansk restaurant, men det holder ikke som en hurtig mellemmad i farten. Ej heller indeholder mit køleskab sushi, hvis jeg bliver sulten klokken død om natten, så hver ting til sin tid.
Er det dog et ultimativt valg, så må leverpostejen helt klart vinde. Intet slår et stykke rugbrød med lun leverpostej, bacon, champignoner og rødbeder!
I min barndom havde vi ALLE den halvlunkne, fedtede leverpostej med rødbede med i madpakken. Jeg hadede den. Hadede du din leverpostej, eller var den en af de madder du glædede dig til?
Jeg bryder sammen og tilstår - jeg glædede mig til den mad. Dog har jeg aldrig fået rødbede på, men derimod agurk. Den var slatten, maden var slatten, ja hele madpakken var slatten, men jeg spiste den med stor glæde. Gør det stadig den dag i dag. Jeg kan oven i købet finde på IKKE at lægge min madpakke i køleskabet for at opnå den rette tilstand af slattenhed på min leverpostej-med-agurk.....
Hvis du skulle komme med et nemt alternativ til leverpostej i madpakken, hvad skulle det så være?
Det ville nok være et stykke med hamburgerryg, lidt sennep og et par strimler gulerod til at holde det hele sammen. Hvad knægten angår, så spiser han overhovedet ikke leverpostej - og heller ikke ret meget andet pålæg, så hans madpakke er ganske kedelig! 1 stk. med hamburgerryg uden noget og 1 stk. med spegepølse også uden noget - og jeg der elsker at smøre højt belagt - HULK!
1. Vil du være med, så læg en kommentar med beskeden "Tag mig, leverpostej!".
2. Herefter vil du modtage 3 spørgsmål om leverpostej fra mig.
3. Besvar spørgsmålene og post dem på din weblog.
4. Publicér disse regler under din egen besvarelse.
5. Bloggere, der i kommentarsporet beder om det, skal du maile 3 spørgsmål om leverpostej.
Leverpostej eller sushi?
Se, det kommer jo helt an på hvor, hvornår og hvordan. Sushi er lækkert på en god japansk restaurant, men det holder ikke som en hurtig mellemmad i farten. Ej heller indeholder mit køleskab sushi, hvis jeg bliver sulten klokken død om natten, så hver ting til sin tid.
Er det dog et ultimativt valg, så må leverpostejen helt klart vinde. Intet slår et stykke rugbrød med lun leverpostej, bacon, champignoner og rødbeder!
I min barndom havde vi ALLE den halvlunkne, fedtede leverpostej med rødbede med i madpakken. Jeg hadede den. Hadede du din leverpostej, eller var den en af de madder du glædede dig til?
Jeg bryder sammen og tilstår - jeg glædede mig til den mad. Dog har jeg aldrig fået rødbede på, men derimod agurk. Den var slatten, maden var slatten, ja hele madpakken var slatten, men jeg spiste den med stor glæde. Gør det stadig den dag i dag. Jeg kan oven i købet finde på IKKE at lægge min madpakke i køleskabet for at opnå den rette tilstand af slattenhed på min leverpostej-med-agurk.....
Hvis du skulle komme med et nemt alternativ til leverpostej i madpakken, hvad skulle det så være?
Det ville nok være et stykke med hamburgerryg, lidt sennep og et par strimler gulerod til at holde det hele sammen. Hvad knægten angår, så spiser han overhovedet ikke leverpostej - og heller ikke ret meget andet pålæg, så hans madpakke er ganske kedelig! 1 stk. med hamburgerryg uden noget og 1 stk. med spegepølse også uden noget - og jeg der elsker at smøre højt belagt - HULK!
1. Vil du være med, så læg en kommentar med beskeden "Tag mig, leverpostej!".
2. Herefter vil du modtage 3 spørgsmål om leverpostej fra mig.
3. Besvar spørgsmålene og post dem på din weblog.
4. Publicér disse regler under din egen besvarelse.
5. Bloggere, der i kommentarsporet beder om det, skal du maile 3 spørgsmål om leverpostej.
torsdag, marts 03, 2005
Man skal ikke græde
over spildt cacaomælk!
Når man tager en liter cacaomælk fra fødselsdagsmorgenbordet for lige at ryste den, inden den bliver åbnet og så opdager, at husbonden allerede har åbnet den.....så skal man ikke græde!
Men man har lyst til det.......
Når man tager en liter cacaomælk fra fødselsdagsmorgenbordet for lige at ryste den, inden den bliver åbnet og så opdager, at husbonden allerede har åbnet den.....så skal man ikke græde!
Men man har lyst til det.......
DA-ME
lyder den indignerede 8-9 årige pigestemme.
Ud af øjenkrogen kan jeg se en størrelse 35 tappe insisterende i gulvtæppet.
"DA-ME altså......"
lyder det så og endelig går det op for mig, at det er mig hun taler til. Jeg retter mig op i min fulde længde...
"Jeg hedder ikke DA-ME - jeg hedder PER-NIL-LE!"
Hun ser ud som om det nok lige rager hende ganske langsomt og fremfører sit ærinde:
"Du skal sige til Phillip og de andre, at det er vores vindueskarm!!"
Jeg prøver først sådan lidt pædagogisk med, at det jo ikke er hverken deres eller drengenes vindueskarm og at hvis hun spørger pænt, så kan der nok blive plads til dem alle 5.
"Vi sad der altså først - og så kom vi ind - og nu sidder de bare og breder sig - og du SKAL altså sige til dem, at de skal flytte sig!!"
OK - godt så! Jeg vader ind og kigger på knægtene, der rigtig nok breder sig, som om de var 16 år og ikke 9. 3 drenge fylder hele vindueskarmen, hvor der ellers er plads til en mindre børnehave.
Igen forsøger jeg pædagogikken:
"Hvis I nu fyldte knap så meget, så ville der også være plads til pigerne. Var det ikke en god idé?!"
siger jeg med et opmuntrende smil og håber at appellere til deres bedre jeg. Dette jeg ser dog ud til at være glemt derhjemme i dagens anledning og efter en længere palaver griber jeg til min edsvorne ret som voksen DA-ME.
"Hvis ikke I rykker sammen NU, så I alle kan være der, så er der bare INGEN, der sidder i den vindueskarm. Forstået??"
Tålmodigheden var da spændt til sit yderste - der var kun en time tilbage af fødselsdagen og 20 unger var spredt for alle vide vinde, og så blev DA-MEN altså nødt til at vis sit sande - og ikke særligt pædagogiske - jeg.
Ud af øjenkrogen kan jeg se en størrelse 35 tappe insisterende i gulvtæppet.
"DA-ME altså......"
lyder det så og endelig går det op for mig, at det er mig hun taler til. Jeg retter mig op i min fulde længde...
"Jeg hedder ikke DA-ME - jeg hedder PER-NIL-LE!"
Hun ser ud som om det nok lige rager hende ganske langsomt og fremfører sit ærinde:
"Du skal sige til Phillip og de andre, at det er vores vindueskarm!!"
Jeg prøver først sådan lidt pædagogisk med, at det jo ikke er hverken deres eller drengenes vindueskarm og at hvis hun spørger pænt, så kan der nok blive plads til dem alle 5.
"Vi sad der altså først - og så kom vi ind - og nu sidder de bare og breder sig - og du SKAL altså sige til dem, at de skal flytte sig!!"
OK - godt så! Jeg vader ind og kigger på knægtene, der rigtig nok breder sig, som om de var 16 år og ikke 9. 3 drenge fylder hele vindueskarmen, hvor der ellers er plads til en mindre børnehave.
Igen forsøger jeg pædagogikken:
"Hvis I nu fyldte knap så meget, så ville der også være plads til pigerne. Var det ikke en god idé?!"
siger jeg med et opmuntrende smil og håber at appellere til deres bedre jeg. Dette jeg ser dog ud til at være glemt derhjemme i dagens anledning og efter en længere palaver griber jeg til min edsvorne ret som voksen DA-ME.
"Hvis ikke I rykker sammen NU, så I alle kan være der, så er der bare INGEN, der sidder i den vindueskarm. Forstået??"
Tålmodigheden var da spændt til sit yderste - der var kun en time tilbage af fødselsdagen og 20 unger var spredt for alle vide vinde, og så blev DA-MEN altså nødt til at vis sit sande - og ikke særligt pædagogiske - jeg.
onsdag, marts 02, 2005
Så er vi endelig hjemme
En begyndende tinitus er vel eneste mærkbare forskel fra i morges til nu - bortset fra naturligvis en altoverskyggende træthed.
Nu mangler kun at indfri den allersidste fødselsdagsgae til knægten herfra.
Han ønsker sig brændende, at jeg sover sammen med ham i hans nye seng (den kan slåes ud!) og det er da det mindste ønske at opfylde, så lige om lidt ligger i der side om side og snorker højlydt.
Det har æret en herlig dag ;-)
Nu mangler kun at indfri den allersidste fødselsdagsgae til knægten herfra.
Han ønsker sig brændende, at jeg sover sammen med ham i hans nye seng (den kan slåes ud!) og det er da det mindste ønske at opfylde, så lige om lidt ligger i der side om side og snorker højlydt.
Det har æret en herlig dag ;-)
I dag er det
Thomas' fødselsdag - HURRA HURRA HURRA
Han blev behørigt vækket med skønsang, katte og gaver.
Nu har vi hestehamrende travlt - der kommer 20 galende unger klokken 13.00 og regner med at nedsvælge alverdens lækkerier.
Senere i aften står den på besøg på hans yndlingsrestaurant og så kan vi vist også godt kalde det for en dag ;-)
Han blev behørigt vækket med skønsang, katte og gaver.
Nu har vi hestehamrende travlt - der kommer 20 galende unger klokken 13.00 og regner med at nedsvælge alverdens lækkerier.
Senere i aften står den på besøg på hans yndlingsrestaurant og så kan vi vist også godt kalde det for en dag ;-)
tirsdag, marts 01, 2005
For 9 år siden
vraltede jeg nogenlunde sorgløst rundt med noget, der minder om en basketball placeret sådan cirka lige midt på maven.
På den ene side overvældende lykkelig over at være sluppet ud over "hadedatoen" 29. februar med maven i behold og på den anden side en kende utålmodig, fordi kalenderen viste 2½ uger over termin.
Lidet anede jeg, at jeg de næste 48 timer skulle kastes igennem hele følelsesspektret lige fra altoverskyggende angst over smerte og sorg til uendelig lykke - mødet med mit livs største kærlighed.
Vi kom igennem det begge to - knægten slap med et lille snit i det ene øre, mens jeg gladeligt bærer mit lidt længere ar som en evig påmindelse om, hvor tæt på det var dengang.
I morgen kan vi fejre hans 9-års fødselsdag. Vi glæder os.
På den ene side overvældende lykkelig over at være sluppet ud over "hadedatoen" 29. februar med maven i behold og på den anden side en kende utålmodig, fordi kalenderen viste 2½ uger over termin.
Lidet anede jeg, at jeg de næste 48 timer skulle kastes igennem hele følelsesspektret lige fra altoverskyggende angst over smerte og sorg til uendelig lykke - mødet med mit livs største kærlighed.
Vi kom igennem det begge to - knægten slap med et lille snit i det ene øre, mens jeg gladeligt bærer mit lidt længere ar som en evig påmindelse om, hvor tæt på det var dengang.
I morgen kan vi fejre hans 9-års fødselsdag. Vi glæder os.
