Prelsborg

champagne og fyrværkeri, elge på motorcykler og kornfede fugle.

Der var is på søen og Bambi på glatis, is der knækkede og huller der blev gravet.

Derudover var der voldsomme beviser på stormens hærgen. Man bliver på en eller anden måde så lille, når man ser kæmpetræer revet op med rod og kastet rundt, som om de blot var tændstikker.

Alt i alt havde vi en herlig tur, og hvor er det dog udelt meget lettere at have to knægte med frem for én.

Har lige fyldt et par skåle med kattemad, så de små pelsede kræ har til hele week-end'en. Whiskas i den ene og Olivers i den anden og jeg kun konstatere, at Whiskas' reklameslogan lyver!!

Katte ville ikke vælge Whiskas - i hvert fald ikke, hvis der står kattemad fra Olivers ved siden af.

Og nu adjö - knægtene er klar og vi er næsten også klar.

Kom an elge.......

Den lille familie - manden, kvinden og barnet - sover sødeligt. Kvinden åbner det ene øje på klem og konstaterer, at det er blevet lyst udenfor. Hun lukker øjet og falder i søvn igen.

Alt ånder fred.

Et andet øjebliksbillede.

Den lille familie - manden, kvinden og barnet - sover sødeligt. Kvinden åbner det ene øje på klem og konstaterer, at det er blevet lyst udenfor. Kvinden sætter sig op i sengen med et ryk og spørger ud i lokalet:

"Sig mig engang, hvad er klokken egentlig??"

Manden vender sig og kaster et blik på uret.

"Den er otte"

Lyder svaret.

Barnet bliver brutalt flået ud af drømmeland og beordret i tøjet. De to halve med frikadelle og rødbede samt en gulerod bliver med lynets hast kastet i madkassen - en pære og en flaske vand følger efter ned i skoletasken. Døren går op og i igen.

Kvinden sidder fortumlet på en stol og stirrer ud i køkkenet. Hun rejser sig og går ind i soveværelset. Der lægger hun sit endnu trætte hovede på puden og falder i søvn igen.

Alt ånder fred.

Netop hjemkommet fra et større indkøbsraid til turen i morgen dukker et bundt persille op af indkøbsposerne...

Jeg havde knægten med i ISO, og da de er så smarte at sætte deres dankortterminal oppe ved siden af kassen, så kan man ikke både pakke poser og betale samtidig. Derudover er de jo kanonhurtige med det der biip-system, så alverdens varer fra alverdens kunder skvatter ind over "kassebåndsadkilleren", så jeg beberejder da ikke knægten noget. Han forsgøte jo virkelig bare at hjælpe mig ved at pakke varerne ned i poserne.

Jeg har dog lidt ondt af dem, der er kommet hjem uden - hvis nu det lige var til stegt flæsk og persillesovs, så er det dælme da ærgeligt at stå der uden persille. Den er altså her hos os, hvis det er......

hej! Thomas her. Jeg har mistet min gameboy og alle mine spil.

Har nogen set den - det er fire sorte tasker en af dem stor og de tre er små.

Jeg savner den meget!!

kan sagtens resultere i vindrueforstoppelse!

I hvert fald, når spillet går ud på, at man hver gang man vinder, skal tage en vindrue fra skålen - og man vel at mærke kun er to om at spille ;-)

Pu-ha - hvor har jeg vindruer helt op til halsen, men knægten spiser fortrøstningfuldt videre - gad vide hvor han gør af al den frugt?! Heldigvis kan jeg dog melde, at druerne er uden sten.

I dag har vi også snakket med bedsteste bedstevennens mor og lavet aftaler omkring afgangen til Sverige på fredag. Hun er da heldigvis helt enig i, at det er bedst at køre lige efter skoletid, så vi er deroppe omkring aftensmad - dog var der lige lidt bekymret snak om "I ringer vel, når I er kommet derop......" og den slags, men det er vel forståeligt nok, når det er første gang knægten drager af med "fremmede" mennesker til et andet land ;-)

Vi glæder os....FOR vildt lige nu.......

og reddede dermed - om ikke vores liv - vores week-end i Sverige.

I går kom det saliggørende opkald fra Feriehuskontoret om at strømmen atter er tilbage i husene i Sverige, så nu venter den storslåede natur bare på os og knægtene.

Så gjorde det ikke så frygtelig meget at blive vækket af telefonen....

er det lykkedes mig at styre udenom, når kollegerne har overtalt chefen til at tilstå os tekniske gadgets og vidundere, der skulle gøre vores arbejdsliv lettere at leve.

Da de f.eks. talte begejstret om hjemmearbejdspladser (vi kan IKKE arbejde hjemmefra - det tillader vores job slet ikke) med tilhørende printer og alskens andre ting, var mit eneste spørgsmål: "Får vi så også et ekstra værelse til at lege hjemmekontor i?!" og så slap jeg heldigvis for et megamonstrum af en PC, der udelukkende kan bruges til at læse arbejdsmail på (og der har vi altså også andre muligheder!) og som af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan bruges til private programmer som f.eks. spil og den slags.

I går gik den dog ikke mere. Chefen kom marcherende ind med en papkasse, som han smed på mit bord.

"Du vil jo aldrig ha' noget, men denne gang slipper du ikke!!"

Så nu er jeg den halvlykkelige semiejer af sådan et dyr her - og den kan tage billeder og alt muligt. Hvad det så lige har med mit arbejde at gøre er stadig et udestående spørgsmål. Jeg har jo skrevet under på en tro-og-love erklæring om, at jeg udelukkende vil bruge det lille mirakel i arbejdsmæssige situationer, og jeg tror da ikke at de billeder, jeg har fyret af på f.eks. kattene falder ind under det område ;-)

Kommer glad og fro på arbejde - indtager de første 4 kopper kaffe og så melder trangen til et toiletbesøg sig jo ganske naturligt.

Tramper derud og klasker bagdelen i brættet - AAAAVVVVVV!!!

Springer op og glor forvirret på brættet - det er knækket! Det er ikke sådan umiddelbart synligt, men knækket er det og det har "bidt" mig helt deroppe, hvor benet næsten ikke kan kaldes ben mere ;-)

Har siden forsøgt at påberåbe mig arbejdsskade og deraf følgende hjemsendelse, men alle mine (mandlige!) kolleger kræver at se skaden, førend jeg får lov til at gå, så jeg tror bare, jeg bliver siddende og lider tiden ud.....

Fandt er par hengemte af de her og fulgte denne her fremgangsmåde.

Xenia hyler stadig og ambulancen forventes at være her om et øjeblik ;-)

Her var huset booket til 28.-31. januar, bedsteste bedste vennen var blevet lokket med og hele week-enden smukt arrangeret af de to håbefulde 8-årige.

Og så ringer de guddødemig og fortæller at "vores" område i Sverige stadig er uden strøm efter stormen i forrige uge, og at man ikke regner med at få det klaret indenfor de først par uger!!

ARRGGHH - panikken spreder sig ganske langsomt helt nede fra tæerne. I hovedet genlyder knægtens forventningsfulde stemme: "Så er der kun 13 dage til vi skal til Sverige...." mens han stejler rundt på gulvet i almindelig jubel. Jeg gruer allerede for at skulle skylle hans sandslotte i havet...

Med bævende stemme spørger jeg den flinke dame fra feriehuskontoret om der evt. er noget andet ledigt i den week-end?! Og hun remser op: Ærtebølle, Læsø, Skanderborg, Ebeltoft, Hammel, Drøsselbjerg, Tåsinge, Langeland, Marielyst og Ærø.

Allesammen steder der, hvis nu det var højsommer og 25 grader hver dag, ville være voldsomt tillokkende, men som sådan en almindelig dødssyg grå vinterweek-end måske virker knap så interessante.

Vores tanker kredser om Ebeltoft. Vi har været der før (om sommeren dog!) og der er dog en indendørs swimmingpool og mulighed for besøg på Kattegatcenteret og Fregatten Jylland, hvis de små poder skulle vise anlæg for at kede sig helt ihjel.

De andre steder kender vi ikke særligt meget til - er der evt. nogen derude, der kan hjælpe lidt her?! Der skulle gerne være indkøbsmuligheder indenfor en rimelig afstand, da jeg jo kender vores eminente evner til altid at glemme et eller andet. Og også gerne en eller anden slags seværdighed, hvis ikke lige der er den mest pragtfulde natur, der kan måle sig med den svenske.

OK - hun sagde godt nok også, hende den flinke dame fra feriehuskontoret, at de lige ville give de svenske el-selskaber chancen ugen ud - det kunne jo være! - så vi krydser alt, hvad krydses kan, selvom hun nu ikke lød særligt opmuntrende.

Krydser I lige med?? Please......

Det var alt, hvad Xenia-katten kunne give os.

2 dages fred og ro uden hylen og kurren og smiden sig på gulvet, men nu er hun på den igen, og det begynder at gå os på nerverne!

Har bedt Fru Opdrætter om at tilsende os en ordentlig stak (katte)P-piller, så vi allesammen kan få lidt mere ro i sjælen. Det er vel kun ret og rimeligt at hun står for den udgift, når hun nu ikke kan præstere en brugbar hankat.

at være på IP-kursus - og nej hvor vi roder rundt i bits og bytes - med to mennesker, hvoraf den ene:

- læner sig tilbage med et "Det kan jeg ikke finde ud af, for jeg har ikke været på netværks-kursus på Frederiksberg Tekniske Skole!!"

og den anden:

- ved hvert multiple choice spørgsmål begynder svaret ved at læse spørgsmålet op for sig selv (og os andre!) for derefter at gætte sig vej gennem de opstillede muligheder.

Altså drenge!! Hvis I ikke gider at følge med i undervisningen, hvorfor i alverden møder I så op??

Jeg synes heller ikke, at dette kursus er særligt relevant for vores nuværende arbejdssituation, men af almindelig respekt for den stakkels underviser følger jeg da med alligevel og forsøger at stille bare nogenlunde intelligente spørgsmål.

Begynder oven i købet at overveje at tage den meget frygtede test på "Instituttet", som underviseren ynder at kalde sin daglige arbejdsplads. Ville da være lidt rart at kunne kalde sig Netværk II certificeret, selv om den godt nok lyder en kende led, den test - og det er ikke tilladt at medbringe hjælpemidler :-(

for at ændres!

Således også planerne for i mandags. Sofaen var der og de intetsigende serier i TV var der. Derudover var der feber og snot i hele hovedet, nyseanfald der truede med at sende lungerne på langfart og en hoste, der nu efterhånden lyder som en træt, gammel søløve.

Så tæppet blev skiftet ud med dynen og broderiet blev der kigget langt efter, men øjnene ville ikke koordinere en tråd med en nål og da slet ikke med et mønster.

Typisk er det - edderrådperkeme typisk!!

I dag er feberen lettet, så naturligvis har jeg da været frisk til en gennemgang af subnetmasker og binære tal - jeg er en haj til det dér - i hvert fald lige til om 3 dage, hvor jeg lykkeligt har glemt det hele!

"Øøøøhhh - var det ikke noget med nogle nuller og 1-taller?????"

- sove lige så længe som det passer mig
- vende mig om på den anden side og sove videre, hvis jeg vågner "for tidligt"
- sætte mig i sofaen med kaffen indenfor rækkevidde og et tæppe om benene
- glo på ligegyldige serier i TV, der ikke kræver den store hjerneaktivitet
- fremgrave et broderi og smide et par hundrede sting på
- glæde mig ustyrligt til knægten ankommer ved 17-tiden
- overveje om jeg gider at vaske et par maskiner tøj
- med 99% sikkerhed blive enig med mig selv om, at det gider jeg ikke

Med andre ord

- lave så lidt som overhovedet muligt, jeg synes efterhånden, jeg fortjener det!!

Endelig langt om længe er der faldet lidt ro over kaos herinde.

Ikke at vi har det helt store overblik over skadernes omfang og hjælpen fra de forskellige el-selskaber er næsten lig nul - de har heller ikke styr på det endnu.

Vi sender folk ud til højre og venstre og ind imellem kommer der da også HURRA-meldinger tilbage, men det er altså forsvindende lidt.

Jeg sidder bare og glæder mig helt vildt til denne vagt er overstået. Jeg har simpelthen været på arbejde lige siden julenat sidste år - 16 dage i rap - så jeg er ved at være en kende træt af disse omgivelser.

Skal have rigtig, hjemmelavet, varm mad i aften med et godt glas rødvin til - det kan vel forhåbentlig også tage den opstartende forkølelse/halsbetændelse, som naturligvis lige stikker hovedet frem nu, hvor jeg har udsigt til hele 2 fridage.

Fik husbonden til at trodse blæsten, som ikke er helt så slem mere i København.

Dog skulle jeg lige have en sidste hilsen fra vejrguderne, da jeg åbnede døren ud til trappen inde på arbejdet. Lige præcis i samme øjeblik lød der en brag og så dryssede det ellers ned med glasskår oppe fra 8. sal.

Jeg tog for en gansg skyld elevatoren ned - hele trappen var oversået med glassplinter.

Jo - vi keder os ikke derinde - og i morgen skal vi igang med at rydde op!!

er under ingen omstændigheder forenelige størrelser!!

Strømsvigt rundt omkring i landet gør at TV2-senderne falder ud med jævne mellemrum. Stormen i København gør at parabolerne bliver blæst ud af fokus og kanalerne dermed falder ud.

Vi springer rundt som kakerlakker og river rør af og forsøger at forklare folket, at vi altså ikke risikerer vores teknikeres liv og lemmer for at de kan se fjernsyn.

De fleste forstår det udmærket, men der findes jo desværre også mennesker, der kun har et liv via TV. Trist for dem!!

Mit største problem er nu, hvordan i alverden jeg kommer hjem, når jeg har fri ved 22-tiden. Cyklen er jo nok ikke ret meget bevendt i denne situation.

Af indestængt raseri!!

Der findes jo mennesker, som man af den ene eller den anden årsag bare ikke kan sammen med. Jeg er desværre så uheldig at have en af den slags som kollega. Heldigvis ikke nær kollega, men dog en kollega, jeg ind i mellem skal ringe til og bede om at køre det ene eller det andet sted hen for at fejlrette.

Nu er det jo ikke sådan at jeg på skrømt vælger en eller anden, som jeg mener ville have godt af at lave noget - næ nej vagterne er skam fordelt på forhånd og de ved hver især godt, hvornår de kan risikere at blive bedt om at køre ud.

Én ting er så, at vedkommende er usædvanligt svær at hive ud af fifaen og at han helst skal brokke og bøvle minimum 10 minutter før han endelig overgiver sig og kører - en helt anden ting er, at han er frygtelig nedladende og ikke går af vejen for at kalde os allesammen for "godt dumme", "idioter" m.v., for derefter at fastholde, at "det har han aldrig sagt"....

Men når han så som rosinen i pølseenden tillader sig at ringe ind til min kollega, som sidder lige ved siden af mig (og i øvrigt har hørt den første telefonsamtale!) og betegne mig som - og jeg citerer:

"En hysterisk kælling, der altid skaber problemer!"

så knækker filmen simpelthen for mig!

Det er ikke første gang, jeg har haft et sammenstød med bemeldte kollega og jeg er tilsyneladende heller ikke den eneste, der har været oppe og toppes med ham. Det får mig så til at undre mig lidt over, at hvis det er mig der altid skaber problemer, hvorfor har jeg så ikke også problemer med alle mine andre kolleger?? Og hvorfor er der flere, der har problemer med netop ham??

Jeg har nu bedt chefen om at fremskaffe en vagtliste for pågældende område, således at jeg med det samme kan se, hvem der har vagten. Skulle det så lige være ham, så kan jeg bede en anden om at ringe til ham - det vil helt sikkert spare os begge for en masse besvær og dårligt humør.

...men det jeg har allermest lyst til lige nu er at ringe ham op og skrige "SPADE" for derefter at klaske røret på.....men det gør jeg naturligvis ikke - det er kun hysteriske kællinger, der gør den slags ;-)

Normalt er det jo ikke noget problem at finde på en eller anden lille ting, når den årligt tilbagevendende begivenhed nærmer sig og den uundgåelige invitation kommer.

Men når svigermor sender fine invitationer ud, og det pludselig går op for én i al sin gru, at hun fylder rundt i år, så nytter det jo ikke at komme slæbende med et eller andet stykke skrammel eller en dusk blomster.

På forespørgsel om ønskeseddel får man naturligvis det sædvanlige svar:

"Jeg ønsker mig ikke noget - det skal I ikke tænke på. Jeg har jo alt, hvad jeg har brug for og bare I dukker op, så bliver jeg glad!"

Yeah right!! Som om vi vil stå der og påberåbe os, at vores blotte tilstedeværelse må være gave nok for hende.

Så nu mener vi jo helt klart, at vi har fundet på det ypperste. Min egen moder har fødselsdag sådan lige rundt om hjørnet for svigermor, så vi sender dem simpelthen herhen for at tilbringe aftenen sammen med ham her.

De to høns vil først blive trakteret med middag hos os, derefter kører husbonden dem til koncert og henter dem (muligvis!!) efterfølgende. Der vil naturligvis også blive tildelt dem enkelte kontanter, så de kan få sig en drink i pausen - én...kun én...vi kender dem!!

Oven i deres jublende glæde, som vi næsten allerede kan høre, så er der en ekstra gevinst. Min papfar får sig en friaften fra mit mødrende ophav, og det kan så passende være hans fødselsdagsgave i år ;-)

Hun vrider sig - hun vender sig - hun slanger sig rundt på gulvet og hun smider sig fladt med halen bøjet til siden, hvis vi så meget som nærmer os haleroden med en kærtegnende hånd.

Alle disse gymnastiske bevægelser ledsages af en kurren, der lyder som om vi har indfanget et par vilde duer og spærret dem inde i en papkasse.

Hun er SÅ klar!

Desværre var Fru Opdrætters svar på forespørgsel om aflevering af 1 stk. horny hunkat i dag, at "hendes blå han ikke var klar endnu".

Så Xenia-katten - eller Bamsekatten, som hun er blevet omdøbt til - må udleve sin frustration og rastløshed derhjemme sammen med os - og vi takker både hendes og vores skaber for, at hun kun kurrer og ikke skriger sin løbetid ud.

Da der endnu ikke er dukket bevis op på Netbank for at husbonden skullehave hævet de famøse penge Nytårsaften eller - nat, bliver jeg jo nok nødt til at konstatere, at det ikke er tilfældet.

Tilbage står så 3 mulige årsager til de 1000,- kroners pludselige opdukken i husbondens lomme:

1) Som husbonden selv skriver i en kommentar til part II, så har kammeraterne været SÅ desperate for at få ham til at blive til Nytårsfesten, at de har betalt ham for det.

2) Mekanikeren, som iførte den lille grønne en ny lydpotte d. 30. december, har fået ondt af husbonden og sneget sig til at give ham de 1000,- kr. tilbage, som reparationen kostede.

3) Det er simpelthen "gamle" penge, der er blevet hævet til en eller anden speciel lejlighed, ferie f.eks., og som så er blevet glemt og hengemt i husbondens jakkelomme. I så fald er det nok de mest berejste 1000,- kr. i vores families historie - de har højst sandsynligt været både i England, Thailand og Filippinerne.

Umiddelbart hælder jeg nok mest til den sidste mulighed, idet kammeraterne fra Nytårsaften hårdnakket nægter nogensinde at ville betale for at nyde husbondes åsyn, og hvem i alverden har nogensinde hørt om en mekaniker, der ligefrem betaler penge tilbage.

Dermed henlægges sagen som "næsten opklaret", men husk! Sandheden er derude!!

...og hvis I lige vil undskylde mig - jeg skal lige ind og checke hans andre jakker.....

..for nogen måske en helt almindelig morgenmad, men for undertegnede, der sjældent får morgenmad overhovedet, er dette et festmåltid af de sjældne.

Det var ikke desto mindre det menuen skulle vise sig at stå på i morges. Tilberedt med kærlig hånd af min dejlige kone.....og det selvom hun sagtens kunne have krøllet sig sammen under dynen og sovet videre da jeg stod op...Men nej....Ud af sin varme seng trådte hun, og kokkererede en morgenbuffet, som selv de største morgenmadskokke måtte være misundelige på ( Tjeps...jeg ved godt der ikke er noget der hedder morgenmadskokke)

...Så kan ens dag da ikke blive andet end god....;-)

..og så håber jeg at selvom "tak for morgenmaden skat" så kommer lidt sent på dagen tæller det vel stadig...nicht war?

Det er da utroligt som katte - ligesom børn i øvrigt - er i besiddelse af selektiv hørelse.

I dagene op til Nytår, hvor det bragede løs overalt, så man skulle tro, at Østerbro var blevet besat af fremmede magter, ikke så meget som viftede de med ørerne. Heller ikke, når ruderne klirrede i hele huset.

Sidder vi derimod 2 meter eller mindre fra dem og formaster os til at nyse eller hoste, så springer de op som om fanden var i hælene på dem.

På samme måde kan vi uden problemer rode med middagstallerkener, frokosttallerkener, kopper og krus uden de udviser den mindste interesse. Skulle vi derimod så meget som komme til at skubbe til en underkop, så er vi straks belejret af to hylende, pelsklædte sataner, der ikke helmer førend underkoppen er solidt placeret på gulvet med noget for katte spiseligt på

Derfor har vi nu udviklet en ny disciplin herhjemme. Den går i al sin enkelthed ud på at forsøge at samle en underkop op fra gulvet, vaske den af og stille den på plads i skabet uden at lave den mindste underkoplyd!

Skulle hilse og sige, at det ikke er spor nemt.....

Det har nu ved nærmere granskning af diverse bankers sider vist sig, at husbonden ikke har kunnet hæve pengene, da han returnede efter nytårsparty. Dankortautomaterne lukker iflg. ovenstående sider nemlig kl. 02.00 og åbner først igen kl. 06.00.

En ny teori er nu, at han i almindelig irritation har forladt festen og hentet penge et eller andet sted, så han kunne betale en kammerat for en guitar, der påstås ødelagt, mens den var i vores besiddelse.

Vi venter stadig spændt på nye transaktioner på Netbank i morgen....øøøhhh...senere i dag ;-)

Spændingen stiger.....

Når man vågner d. 1. januar og finder 1000,- kr. i kontanter i sin jakke og ikke har den fjerneste erindring om, hvor de måtte stamme fra, så begynder man at undre sig.

Næsten samtlige tilstedeværende til den fest, husbonden frekventerede nytårsnat er blevet tilringet. Ingen mangler 1000,- kr. og ingen erindrer heller at husbonden på noget tidspunkt skulle have forladt partyet for at trampe de 2 kilometer til nærmeste Dankort-automat.

Kontoudtogene på Netbank studeres meget nøje, men endnu er der intet synligt bevis dukket op for, hvornår de formastelige penge skulle være hævet (dine penge er ankommet Fr. Møller - tak for det!).

Vi har forsøgt at tænke tilbage til, hvornår den omtalte jakke sidst har været i brug - det er jo ikke hver og hveranden dag, husbonden ifører sig den slags beklædningsgenstande. Den var med på ferie - ja, men brugte han den overhovedet?? Havde han den på i flyet på vej til Bangkok?? Vi tror det ikke. Havde han den jakke på til bryluppet i England?? Muligvis, men hvorfor i alverden skulle vi medbringe så mange danske penge til et bryllup langt pokker ude på landet i England??

Nå, vi giver lige Netbank i morgen med - det kunne jo være. Og jeg skal da gladeligt indrømme, at jeg er den første til at skrige af grin, hvis hævningen dukker op med et tidspunkt á la 01.01.2005 kl. 04.25, mens jeg for mit indre blik ser husbonden komme sejlende gennem Østerbros gader med den faste overbevisning om

"...at nu schkall jeg schateme i by'n!!"

indtil det på sørgeligeste vis går op for ham, at alt ligesom er lukket på det tidspunkt ;-)

Fortsættelse følger......

da så nogenlunde i går.

Dog blev der ingen udsalgskiggeri - vi sad det meste af dagen og spillede, kun afbrudt at mine træthedsfremkaldte latterudbrud over absolut ingenting.

Cirkeline fik vi dog besøgt med vores snart obligatoriske 3 roser, men det var koldt! Pivende, hujende koldt, så vi blev ikke længe.

På vejen hjemover tog vi mad med fra den lokale pizzapusher. Klokken ca. 19.00 sov jeg sødt på sofaen med hovedet i husbondens skød - jeg havde dog tygget af munden først - det betragter jeg som høfligt.

Synes nu stadig jeg føler mig en kende undersovet i dag, men det skal en frisk lille aftenvagt da sikket nok rette op på på - NOT!

er det slut med nattevagterne i denne omgang.

Sjovt som det dengang i starten af 2004, hvor vi planlagde helligdagsvagterne, ikke syntes som noget problem at skulle have 9 nattevagter i træk (heraf fem 12-timers af slagsen), men jeg synes da efterhånden, at jeg er en kende brugt.

Problemet bliver så nu at få vendt døgnet igen, så jeg kan være bare nogenlunde vågen, når jeg skal møde på aftenvagt mandag kl. 15.30.

Planen er indtil videre at køre søndagen igennem uden søvn indtil ved 20-tiden. Der er jo heldigvis udsalg, så mange butikker har åbent - også er der vist også en lille pige, som jeg ikke har kildet under foden længe, og hun er sikkert ligeglad hvor træt og hængeøret, jeg ser ud ;-)

Derudover kommer det vist bare til at gå ud over min stakkels, plagede husbond - jeg skal UNDERHOLDES!!!!

der har drukket min husbond fuld!!

Han har lige ringet og for at sige det mildt, så var han svær at forstå ;-)

...og jeg er helt sikker på, at det er nogen der har gjort det mod ham, for det kunne han da aldrig finde på selv ;-)