Prelsborg

det nye år - 2005.

Chefen har da godt nok sponseret en flaske sprudelwasser, men det virker nu temmelig ekstravagant at dele en 250,- kroners champagne med sig selv, så heldigvis har en af kollegerne smidt et par (også ef chefen sponserede) juleøl i køleskabet til mig. I aftenens anledning vil jeg oven i købet hælde den op i et glas ;-))

GODT NYTÅR

...endnu engang.....

er jeg blevet vejet og (igen!) fundet for tung - af mig selv ;-)

Nytårsfortsætter duer jeg ikke til, så i stedet vil jeg lade det være et ønske til mig selv - af mig selv - at jeg næste år på samme tid ikke vejer det samme - så har jeg da vist ikke hverken sagt eller lovet for meget.

Et tilbagekig på 2004 skal der vel også være plads til. Der har været glæder - masser af dem - og der har også været sorger.

Af glæder kan i flæng nævnes en uges ferie i pragtfulde Sverige og efterfølgende en dejlig uge på Djursland med en enkelt lille afstikker til den hemmelige by udenfor Ålborg. Det er sjældent man (jeg) møder mennesker, hvor man med det samme er på bølgelængde og sjældent er det også at føle sig SÅ velkommne, som vi gjorde det her. Tusind tak for en rigtig dejlig eftermiddag, Liselotte & Co. ;-)

Min bror i England blev gift med "the love of his life" og vi fik lov til at være med på første række. Hvor var han dog nervøs - hvor var hun dog lykkelig - og sikke dog en herlig fest. De bedste ønsker til dem for deres fremtid sammen.

Dernæst fulgte jo så, hvad der skulle have været vore drømmeferie, men af forskellige årsager blot blev "en ganske almindelig" ferie til Thailand og Filippinerne. Det var en god oplevelse og vi mødte masser af dejlige mennesker, men det var bare ikke WAUW - desværre, men vi gør det om en anden gang - uden forstyrrende elementer ;-)

Af sorger var der en, der klart ramte meget hårdere end alle andre. Frederikke og Ulriks tab af Cirkeline. Fra at være så højt oppe af glæde over, at de langt om længe fik opfyldt deres dybe ønske om at få et barn til at lande i den dybeste kulkælder med opkaldet fra Frederikke, der fortalte at Cirkeline var sovet stille ind dagen før, har været den mest ufattelige emotionelle rutchetur. Mit hjerte græd - og græder stadig - for dem, og jeg håber inderligt at de nye forsøg snart bærer frugt.

Et 2004 på godt og ondt - der blev knyttet nye bånd og gamle bånd blev genoptaget - alt i alt priser jeg mig lykkelig for at have de bånd til så mange mennesker, der på den ene aller den anden måde betyder så utroligt meget for mig i min hverdag. Jeg priser mig lykkelig over, at have hele min familie i god behold, mens jeg sender en tanke til dem, der i øjeblikket gennemgår den værste sorg og frygt ved at have mistet eller savner en eller flere familiemedlemmer fra katastrofen i Asien.

Ha' et rigtig godt Nytår allesammen og pas godt på jer selv og jeres kære.

Hun er ung, hun er en kvinde og hun er godt nok vred. Vred på eks-kæresten, den nuværende og alle andre i det hele taget.

Jeg taler naturligvis om canadiske Avril Lavigne - den unge rock-komet, der skød til tops med bl.a. "Sk8erboi" for ikke så frygtelig længe siden.

Hun har begået endnu et album "Under my Skin", som er helt fantastisk effektivt, når det gælder om at speede op i forsøget på at få kondidyret (ja - sådan et har vi nemlig også fået her på embedet) til at brænde sammen.

Når ens eget humørbaromet ikke just står på mildt, så er der ikke noget som 10 svedige kilometer til tonerne af den vrede unge kvinde.

Pyh - jeg sveder.......

Tankerne har konstant kredset om den dumme sætning, jeg fik skrevet og som faldt i hvert fald en person for brystet.

Er ked af at blive mistænkt for at ville lave jokes og slå plat på katastrofen i Asien. Enhver, der kender mig bare lidt ville vide, at det kunne jeg aldrig drømme om - det er slet ikke min natur.

Det skrevne ord kan desværre meget ofte misforståes, fordi man ikke samtidig har tonefaldet og mimikken med og dette har da i hvert fald lært mig at forsøge at læse det, jeg skriver med andres øjne.

At køre op på siden af en lånebil fra et værksted og ud af øjenkrogen få øje på føreren - en ganske ung mand med sort strikhue godt trukket ned i panden - det giver altså en eller anden form for respekt.

I hvert fald holdt vi os pænt bag ham - langt bag ham ;-)

Man kan i dag i B.T. læse, at der senere på dagen vil ankomme 145 danske turister til det flodbølgeramte feriested Phuket i Thailand. Samtidig er der flere artikler, der fortæller om at der stadig er flere turister, man endnu ikke har kunnet komme i kontakt med efter katastrofen.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne gøre mig klog på, hvilke overvejelser disse 145 danskere har gjort sig med beslutningen om at tage afsted på trods af det skete, men umiddelbart forekommer det mig temmeligt usmageligt at tage på ferie i et katastroferamt område. Én ting er, at der stadig er mange savnede om hvis skæbne man intet aner (og her tænker jeg ikke kun på danskere), en anden ting er at de overlevende - lokale såvel som turister - lige har oplevet deres livs mareridt. Mange lokale har mistet familie, venner eller bekendte og vil nok ikke med åbne arme modtage en stak sol- og feriehungrende europæere.

Startours har taget konsekvensen og aflyst deres afgang/ankomst til Phuket i dag, og det har jeg den dybeste respekt for, selvom vi ikke altid har været lige gode venner. MyTravel derimod mener at der er så meget styr på situationen dernede, at det er forsvarligt overfor både de rejsende og de lokale at hælde yderlige et flyfuld turister derned.

Jeg kan så bare håbe, at de nyankomne forstår at udvise den fornødne respekt for de mennesker, der lige har mistet alt.

Jeg er via en kommentar blevet gjort opmærksom på, at den sidste sætning i dette indlæg kunne virke meget stødende på bl.a. pårørende til savnede efter katastrofen. Det beklager jeg dybt - det var under ingen omstændigheder ment på den måde. Sætningen er naturligvis nu blevet slettet.

Med nyopstået moreftermiddagsstirren, bagdelen solidt plantet i sofaen og kaffe og cigaretter indenfor rækkevidde tog jeg min allermest honningsøde stemme på:

"Skat - elsker du mig sådan rigtig højt??"

Husbonden - der gik og pakkede juletræspynten ned i kasserne igen - svarede uforbeholdent:

"Ja da - hvad skal jeg hente til dig?"

"Ikke noget - men ville du bare gøre sådan alting for mig??"

Nu begyndte han så småt at trække en lille smule i land:

"Tjah - tjoh - det kommer vel an på......"

Og det er jo ikke særligt uforbeholdent, vel? Til sidst gav han sig dog med bævende stemmen og et skræmt blik i øjnene og så fik jeg lynhurtigt fyret det af:

"Jo - for ser du den dér bluse - du ved den højhalsede røde ting, jeg fik af Christina i julegave - den skal byttes og den er købt i Magasin og jeg har nattevagt i hele næste uge også, og så tror jeg altså ikke lige jeg kan nå ind og bytte den, og du kører jo alligevel forbi Magasin i Lyngby hver dag og jeg tror altså helt bestemt, at det skal være inden Nytår og........gider du??"

mens jeg blafrede lystigt med vipperne over de forsovede øjne.

Han sagde sågu ja!!

Jeg begynder da efterhånden at tro på, at han virkelig mente det, da han sagde JA dengang i 2001 ;-)

er vist det udtryk, der passer bedst til mig lige nu.

Sikke dog et møgvejr, ham der vejrguden disker op med her til morgen - jeg er våd til skindet!!

Må nok hellere forsøge at tørre lidt inden jeg kaster mig under dynen.

Min egen dejlige, pragtfulde, herlige lille unge ringede fra julefesten og fortalte begejstret om alle gaverne, som han og kusinerne har flået papiret af her til aften.

Og han havde fået mandelen.....

Og ville jeg ikke lige høre, hvilke spil kusinen havde fået??

Og hør lige det her musik, mor. Kan du kende det??

Åh - det var bare så dejligt at høre hans begejstrede stemme.

Min dejlige husbond har naturligvis også ringet - der har vist været noget nær modeopvisning i den Nordsjællandske med alt det nye tøj, tøserne deroppe har fået.

i stride strømme tillavet af den stakkels hidkaldte kok og nydeligt afhentet i kantinen af kollegaen.

Og der var gaver:

3 flasker vin fra chefen
1 flake fra chef-chefen
og et bloklys med tilhørende hi-tech lighter fra firmaet

Nu er problemet så bare, at jeg ikke kan have alt det med hjem på cyklen i morgen tidlig, så det bliver nok lige nødt til at overnatte herinde endnu engang.

I køleskabet står nu 3 stykker højt belagt smørrebrød og venter på, at jeg eventuelt bliver sulten senere på natten.

Det er faktisk slet ikke så dårligt endda ;-)

Husbonden er sendt nordpå.

Kattene sidder nydeligt side om side og gnasker deres julemad i sig.

Jeg har julebadet og næsten pakket alle de lækkerier, der var i min kalenderpakke i dag.

Jeg har checket med kollegerne, at der er mad til mig, når jeg kommer derind.

Kom bare an jul - jeg er da kold ;-)

laver vi lidt god mad til os to - husbonden og jeg.

Jeg har med ualmindelig ildhu sprættet en svinemørbrad op og fyldt den med feta og oliven - den ligger nu og hygger sig på panden - stegepanden altså! - iført KØDNÅLE!! Jeg er meget begejstret for mine nye kødnåle ;-)
Dertil får vi lidt ovnstegte kartofler og svampe/bønneblanding vendt i hvidløgssmør - det skal nok blive godt.

Svampene er netop hjemkommet iført en husbond med et åndedræt, der nærmede sig astma. En eller anden dag, så bliver hans hukommelse bedre, er jeg sikker på. Og så behøver grønthandleren heller ikke længere at stå og vente klokken død i lukketid på at han lige kommer spænende og skal hente "lige det sidste" han ikke huskede i hverken første eller anden omgang.

Knægten er allerede hentet til juleferie af sin far, og jeg græder mine modige (men dog indvendige) tårer over endnu en jul uden ham - knægten ikke faderen ;-)

Kan kun glæde mig til næste år, hvor alle helligdage er fridage og det igen bliver muligt at holde en "rigtig" jul herhjemme på den rigtige dag.

bliver der ikke sendt nogle af i år.

De er indkøbt for længe siden, men da de ikke har skrevet sig selv er det nu blevet for sent til den slags.

Og dermed:

Rigtig god jul og godt nytår herfra ;-)

faldt over det lille hjem i lørdags.

Først og fremmest naturligvis over husbonden, der fejrede sin 37-års dag - og HURRA så er vi igen lige gamle - i hvert fald i 3 måneders tid.

Derefter var det knægtens tur til at blive begavet. Familien (jeg fik fat i min broder, svigerinde og niece til at udfylde pladsen for de frafaldne forældre) indfandt sig med poser og pakker, og papir og æsker fløjtede os om ørerne.

Der var Geomag, tøj og spil. Ved udpakningen af PS2-spillet udbrød knægten:

"Nå, men det må jeg tage med hjem til far - dér har jeg jo en PS2!"

Men 10 minutter senere - HURRA, så var han også i besiddelse af en PS2 her!!

Der faldt også lidt lækre salt- og peberkværne, salatsæt og tøj af til undertegnede, så det var alt i alt en ganske god høst for alle i huset.

Julen er nu så godt som overstået for mig - der gemmer sig ynkeligt få pakker i kalendergavekassen og juletræet er egentlig mest i vejen nu. Det får dog lov til at blive stående i hvert fald til knægten er sendt hjem til sit fædrende ophav på juleferie.

Husbonden sendes til broderen i Nordsjælland på fredag, mens jeg sætter kursen mod arbejdet - det skal da blive dejligt at komme ind og slappe lidt af ;-))

HURRA - HURRA - HURRA



...og så kom flaget også på - det er nu svært, når ens egen maskine ikke kan komme på nettet ;-))

Fik en af de der rigtigt, rigtigt smarte pop-ups :

"Hvis din maskine har kørt langsommere på det sidste, har du sikkert spy-ware - klik her for at teste!"

"No way!" tænkte jeg, for jeg har nemlig Ad-aware, så jeg kan bare selv finde de små svin! Ergo kørte jeg en Ad-aware på det nys hjemkomne dyr. Den fandt en masse snavs, som blev slettet. Noget af det var bare så beskidt, at den ikke lige umiddelbart kunne håndtere det, så jeg blev spurgt om det var OK, at den slettede det ved næste restart.

"YES!!"

sagde jeg og restartede maskinen. Den testede igen - fandt en masse skrammel, som blev slettet - og POOOF - så har jeg ingen DNS mere :-(

Jeg kan se både forside og bagside af routeren (det siger husbonden, som jeg fluks tilringede for assistance!!), men derudover så har maskine og program i fællesskab besluttet, at jeg simpelthen er for dum til at få lov til at gå på nettet!!

Så hvis nogen ser en vilfaren DNS rende rundt på Østerbro og omegn, så er det altså min, og jeg vil blive helt enormt begejstret for at få den tilbage hurtigst muligt.

Husbonden har naturligvis tilbudt at kigge sig omkring i firmaet for at se, om de eventuelt havde en ekstra DNS liggende, meeeen SÅ dum er jeg altså heller ikke - ved da godt, at det kun er min helt egen personlige DNS, der duer ;-))

"Jamen - ænderne....."

Hvad er der med dem?? Bare fordi jeg har to selvdøde fjerkræ liggende i ovnen, der stritter imod med vinger og ben, når jeg forsøger at få dem ud??

"Jamen - kattene...."

Kattene?? Hvad med dem?? De opfører sig ligeså tåbeligt, som de plejer!

"Jamen, når nu du går og der ligger to nystegte ænder på køkkenbordet - hvad så med kattene?? Hvor skal de være, mens du er væk??"

I ovnen - så er der jo plads dér!!

"...og gæsterne??"

Hvad for nogen gæstER?? Du hørte jo selv, da mit mødrende ophav ringede og meldte forfald for dem begge to. Lige nu kommer der kun én gæst - svigermor - hende kan jeg nok lige håndtere - tak!!

"...og juletræet??"

Årh hva'?! Den smule kvist kan vi vel hurtigt få transporteret hjem - hvor svært kan det lige være??!!

"...og posthuset??"

Det ligger der vel for dælen da stadig i morgen, hvis det endelig er!!

"...og knægten??"

Ja, han skal jo hentes på et tidspunkt, men jeg skal jo lige have flået de møgkræ ud af ovnen først, ikk'??

"...og kartoflerne??"

Ja - de skal pilles og de bliver de vel også - på et tidspunkt!!

"...og støvsugningen??"

Åh - min yndlingsaversion! Har taget livtag med det lille gule monster - i voldsom grad oven i købet, da den krævede ny pose. Det har den fået, så kan den ikke forlange så meget mere, vel??!!

"...og soveværelset??"

Ja ja - jeg ved da udmærket, at soveværelset har et gulv! At man så ikke kan se det i øjeblikket, kan da aldrig være mit problem. Udefrakommende har INTET at gøre i soveværelset - NÅ!!

"...og badeværelset??"

Husbonden skal vel også lave noget i morgen - han bliver da i hvert fald gammel nok til det!!

"...og ris a la mánden??"

Ikke mit problem. Kan ikke li' det - kan ikke lave det. Husbondens opgave!! Var der andet????

"Sikkert, men du lyder ikke lige, som om du er i humør til det lige nu......"

Har ført lange samtaler med min indre stemme i dag, men stresset?? Nej da - hvordan kunne du tro det ;-)

....og hvor gjorde jeg lige af de der Valium?? ;-))

og puttede sig den dejlige, lune ovn og lyttede til fruen, der puslede rundt og tørrede støv af, støvsugede og pakkede gaver ind, tænkte de ved sig selv:

"Livet er nu herligt - maven er fyldt og her ligger vi dejligt varmt og godt"

De var de udvalgte - og de vidste det. De havde længe ligget klemt og frysende i fruens tætpakkede fryser, men nu var tiden kommet til at blive "før-jule-and". De frydede sig og råbte op til flæskestegen, der kun lige havde set dagens lys og dermed stadig frøs forfærdeligt:

"Vi kom før dig - HA HA - vi ligger her allerede og bliver brune og sprøde, mens du har fået en ussel tallerken at ligge på!!"

Til dette svarede flæskestegen naturligvis ingenting. Den vidste dybt i sit svinehjerte, at dens tid nok skulle komme - hvorfor skulle fruen ellers hive den ud af frosthelvedet?!

Og den største fryd - den største glæde - var naturligvis, at de var sig meget bevidst om, at de i hver ende var lukket behørigt med et par kødnåle. Åh de blanke, spidse nåle der glimtede for hver gang de vendte sig. Næh - det var så sandelig noget helt andet end den grumme skæbne, der var overgået deres franske fætter tidligere på året.

Og de sendte mange venlige juletanker i hans retning - thi uden hans opofrelse havde også de været nødt til at lade sig lukke med træpinde - og det kan vel aldrig være en "før-jule-and" værdigt.....

pakkes ind med kærlig hånd - inklusive selvfølgelig fødselsdagsgaverne til ham, der bliver lige så gammel som sin kone i morgen ;-)

Alt går strygende - der er styr på det forskellige papir og bånd og mærker lige indtil......

Blikket falder på det dér spil, der er indkøbt til knægten til den der nye spilkonsol, der også er indkøbt (og mind mig lige om, at knægten nu er forment adgang til denne blog lige til i morgen aften!!). Og dér midt på æsken sidder et nydeligt lille lyserødt klistermærke med påskriften:

Denne æske er tom

ARRRGGHH - vil jo ikke sidde der i morgen eftermiddag/aften med en 8-årig, hvis skuffelse er så tyk, at den kan skæres i skiver og hvis øjne er ved at flyde over af tårer. Undersøger æsken nærmere og undres lidt over at klistermærket sidden under plomberingen eller hvad det der plastic nu hedder. Resterne af prismærket sidder der også - under plomberingen!

Ringer til husbonden - det var ham der stod for indkøbet. Han har bare fået spillet udleveret i en pose og har altså ikke set det famøse mærke. Jo - på den æske han hentede på hylden og afleverede på ekspedienten, men ellers ikke. Æsken blev båret med ud i baglokalet - vel for at hente spillet - og blev så udleveret i en pose.

Overvejer nu om de måske selv plomberer deres spil i baglokalet og ekspedienten så har glemt at fjerne mærket, men er ikke meget for at åbne æsken, hvis det så samtidig betyder at det ikke kan byttes - spil eller ej. Sådan et spil koster jo ligesom en mindre herregård.

Har ringet til butikken - de åbner først klokken 10.00 - har lagt besked og bedt om at blive ringet op. Så nu ligger det p....spil og glor på mig på bordet med dumt lyserødt klitermærke og plasticplombering,og jeg kan ikke få pakket papir og bånd væk, før jeg har sikret mig, at der virkelig er et spil i den rådne æske.....

Iiiiiiiihhhhh - så RING dog!!!

UPDATE: Æsken er IKKE tom. Fik lov at bryde plomberingen ganske lidt og checke. Den er nu pakket ind og så kan bordet endelig ryddes ;-)

Med så mange roser og pæne ord har knægten overhovedet ikke brug for gaver i år.

...sagde den stolte moder, der lige var kommet hjem fra skole/hjem-samtale ;-)

Knægten gik for år tilbage i en rigtig herlig skovbørnehave, hvor jeg havde et ganske godt forhold til pådagogerne. Vi har siden knægten holdt op udvekslet mangt et "Hej - og hvordan går det?" når vi har mødt hinanden i den lokale Irma og har altid joket en del om, at "knægten jo havde været så dejlig, så hvornår får vi hans lillebror eller - søster herop i stedet?". Med andre ord: KOM SÅ I GANG MED PRODUKTIONEN!!

I går til juletræsfesten blev jeg så passet op af en af knægtens kammeraters mødre - hun ville lige skynde sig at fortælle mig, at hun altså havde aflivet rygtet om, at jeg var død!

"DØD???"

Nu går kammeratens lillebror nemlig i samme børnehave og en af pædagogerne havde fundet det naturligt at spørge ham om, hvordan det gik med os - det er stykke tid siden, vi sidst er løbet på hinanden.

Lillebroderen havde været et stort spørgsmålstegn og pædagogen havde uddybet spørgsmålet:

"Jo du ved Thomas' mor - Pernille?!"

Hvortil lillebroderen havde svaret - med stor overbevisning:

"Nå Pernille - hun er død!"

Jeg kan lige forestille mig det lamslåede udtryk i pædagogens ansigt, hvorefter hun valgte ikke at følge sagen yderligere op, før det var afhentningstid og hun kunne spørge hans mor.

Det skal tilføjes at Hr. lillebror er 3 år gammel og bor i samme opgang som knægtens fader, så han har nok haft lidt svært ved at forstå:

1. Hvilken mor, der var tale om?
2. Hvordan knægtens fader skulle kunne producere 1 stk. barn helt alene

....og så valgte han vist bare den nemme vej ud af den samtale ;-)

har min kære PC fået i forjulegave.

Det siger de i hvert fald her.

Så nu venter jeg bare på, at dyret bliver pakket ud på Frederiksberg, så de kan ringe og fortælle mig, at nu kan den afhentes.

Det bliver jo næsten ligesom juleaften (nogle andre år end i år!) og husbonden kan så også se frem til at få sin PC "tilbage" igen.

UPDATE: De har ringet - patienten er vågnet af bedøvelsen og klar til afhentning. Så kan du godt komme hjem, husbond!!!

Ved ikke lige, hvad der skete, men de sidste 3 dage er forsvundet ud af kalenderen.

Lørdag var vi til 7-års fødselsdag hos broderskabet - lettere stressede, fordi husbonden senere på dagen havde en glöggaftale med bordtennisgutterne og fordi vi også lige havde lovet at stikke hovedet indenom hos forældrene for at aflevere de hjembragte tasker til papsøstrene. Derefter hjem, hvor husbonden tog afsted og knægten krævede varm aftensmad - som om vi ikke lige havde proppet os hele dagen. Husbonden kom slingrende hjem et stykke over midnat - det må have været en god glögg - og det var så den dag.

Søndag var den årlige småkagebagningsdag hos søsteren moder - det plejer at være hyggeligt, men lige denne gang kunne det egentlig have været ligemeget om vi bagte vores småkager hos hende eller herhjemme. Vi nåede sådan ca. lige ind ad døren, så stak søsteren og moderens nye kæreste af - de skulle hhv. kigge på lejligheder og købe julegaver. Søsteren var så lige hjemme og vende (og brokke sig over, at vi snart var færdige med kagerne) inden hun drog ud og kiggede på en anden lejlighed, som hun derefter købte. Søsterens moder var da vist kommet lidt halvsent hjem om natten, så hun var træt og have i øvrigt bagt sine småkager i forvejen, så der sad vi - den lille familie og bagte vore helt egne småkager ved hendes spisebord - det var lige som om lidt af den fælles oplevelse forsvandt, men nu har vi da småkager!!

Mandag var der indkaldt til juletræsfest på fritten - fra 16 til 20!! Det er en meget lang juletræsfest på en almindelig mandag og det endte da også med at alle ungerne løb rundt udenfor og legede, mens en stak desorienterede forældre sad og gloede indendørs og i smug kigge på uret hvert kvarter. Der blev dog vandret omkring juletræet og Lucia-optoget manglede da heller ikke - vi var hjemme 18.50 - tror på en eller anden måde de havde forregnet sig med tiden i år.

I aften står den så på forældrekonsultation på skolen - vi må jo vide om julen skal inddrages i år på grund af dårlig opførsel ;-)

Derudover har vi da vist ingen aftaler ud over den med køkkenet, badeværelset, vasketøjet osv. osv. før på lørdag, hvor bedsteforældrene kommer for at holde jul med knægten.

Jeg tager mig selv i at glæde mig til det hele er overstået - der er ikke meget julestemning at spore hos mig i år - måske fordi jeg ved at selve julen ikke bliver noget at råbe hurra for. Nattevagt fra og med juleaften til og med 2. nytårsdag!

Måske jeg bare skulle tage mig sammen og få rengjort hytten, så vi kan få pyntet rigtigt op, så måske kommer stemningen helt af sig selv??!! Jeg tvivler, men det er da forsøget værd!!

Det er nok de færreste, der i min alder og helt alene uden nogen som helst form for hjælp kan finde ud af at smadre en stor Herstal-loftslampe med hjørnet af en kuffert!!

Jeg er nu begejstret for mig selv og kan næsten ikke få luft under armene!!!

....er det her år ikke snart overstået??

Lød det, da jeg prøvede at snige mig forbi døren ind til stuen.

"Hvad er der?!"

spurgte jeg uskyldigt - indtil jeg så katten, der blev rakt frem mod mig med meget bestemt mine.

"Åh - "glemte" jeg katten!!"

...og der havde jeg ellers prøvet at komme af med hende på en pæn måde, mens jeg lige var på toilettet - DAMN!! han har en god hukommelse den lille ;-))

at jeg har en kunstnerisk åre gemt (godt gemt!!) et eller andet sted.

I hvert fald er der både faldet pensler og maling af i årets pakkekalender. Snart kommer vel også både lærred og palet, og så kan jeg vist ikke længere undslå mig.

Problemet er bare, at jeg kan ikke hverken tegne eller male......

efter den ikke særligt vellykkede tur til Prag.

"...og den lortebackupserver virker stadig ikke...."

hørte jeg ham hvisle i telefonen i går.

Men nu er han hjemme - han har lige ringet og lokket med kold fadøl på Den Franske Café, så jeg er da vist den der er gået ;-)

Snurretoppene, Rutchebanen, Odinexpressen - ja, så burde alle i den østlige (måske lige minus Bornholm!) del af landet vel næsten vide, hvad jeg taler om her....

Vi har været i Tivoli her til aften ;-)

Husbonden er jo stadig bortsendt af firmaet til Prag, så vi havde sat kollegaen og hans datter stævne ved den gamle have kl 15.45. Godt nok havde knægten sin "årlige toilet-dag", så der blev besøgt toiletter både før, under og efter turen dertil, men vi nåede det i fin stil alligevel.

Egentlig havde jeg regnet med en hyggelig spadseretur rundt i haven med stop ved de forskellige boder for at kigge på alskens julepynt og kager, men kollegaen og hans datter ville det helt anderledes.

Ergo kom vi hjem for en times tid siden med indvoldende placeret ganske anderledes end de oprindeligt var tænkt, øjnene svidende af luft blæst ind i dem med ca. 250 km. i timen og et smil på læben, som det vil tage et par dage at tørre af.

Vi har haft en ganske herlig aften - og det må gentages - Tivoli-besøget altså, når nu husbonden på et tidspunkt lander herhjemme igen.

En gang i næste uge skal også han have lov at opleve suset fra Dæmonen, når den lige vender op og ned på alting ;-)

"Hvordan er de?"

spurgte jeg håbefuldt den unge arving, da han i går aftes havde fået en prøvedelle lige fra panden.

"Sådan lidt mormor-agtige"

lød svaret og jeg var stolt - min mor laver sgu gode frikadeller, gør hun nemlig!

...og så punkterede han ellers lige min bobbel med sin næste kommentar:

"Sådan lidt for salte i kanten, ligesom dem vi fik sidst vi var derude!"

Hvor er ens brødre (nej ikke ham med øllet - den anden!), når man har brug for dem?? Kunne da godt have brugt den ældste her i går til at smage på farsen inden den røg på panden. Jeg kan bare ikke smage på den selv - det vender sig simpelthen i mig ved tanken!!

Og hvor sidder kanten lige på en frikadelle? En mormorfrikadelle??!! ;-)

skrev han

"..og hils"

"Øl?"

skrev jeg tilbage

"..og i lige måde!"

"Ja - ok ikk'?"

bippede han retur til mig

"Øhm - jo jo - skal vi tage øl med??"

returnerede jeg lettere forvirret.

"Nej sgu - hvordan skriver din mobil øl?"

"Ø - L. Hvordan ellers??"

Så opgav han - broderen min - og ringede op i stedet og gav mig en længere historie fra de varme lande om mobiltelefoner og intelligente ordbøger.

Hvad ved jeg om det??!! Jeg får jo bare alle de "gamle" mobiltelefoner, som husbonden efterhånden "taber på gulvet" på sit embede - og de har sgutte nogen intelligente faciliteter, så min mobil skriver "øl" når jeg beder den om det og "ok" når jeg beder den om dét - så er det vel heller ikke sværere ;-)

i to par blå katteøjne ;-)

Et besøg i Netto på vej hjem fra fritten resulterede nemlig i et splinternyt kradsebræt med hule og det hele.

Da det nu var knægten, der insisterede på at kattene skulle have nyt legetøj, blev aftalen at han selv skulle slæbe det hjem - det er ikke helt let sådan et kradsebræt. Han slæbte og slæbte og slæbte - hele vejen hjem fra Netto og op ad trappen til fjerde sal. Derefter blev det pakket ud og samlet efter alle kunstens regler - kun hjulpet af en enkelt støttende hånd og et par kattepoter, der ikke kunne komme til at kradse hurtigt nok.

Det nye bræt er en lille smule højere end det gamle, og jeg kan nu konstatere, at Nova virkelig er tungere i rø... end Xenia. Hun hænger fortvivlet i forpoterne og baske med bagbenene for at komme op, men det lykkes da for hende.....som regel ;-))

Og det var nu en lettere stolt moder, der betragtede sin stålsatte søn, mens han samlede det uhåndterbare stykke kattelegetøj - han skal sgu nok blive til noget en dag - om ikke andet så kattekradsebrætsamler ;-)

og husbonden er sendt til Prag.

Dagen byder på tøjvask og julegaveindpakning - dog med en lille afstikker under dynen med en bog - søvnen havde en smule svært ved at indfinde sig i nat :-(

Knægten kommer hjem i eftermiddag - husbonden torsdag formiddag. Gad vide, hvad vi dog skal få tiden til at gå med, når han nu ikke er hjemme??!! Vi finder jo nok på et eller andet ;-)

for Zitech!!

Jeg vidste det bare på en eller anden måde - det skal bare gå galt, når man forsøger at få repareret sin PC - indenfor garantiperioden naturligvis.

Vi drog glad afsted til Fields med PC'en under armen - vi havde jo lige checket, at Zitech også havde en butik derude - og da vi alligevel havde en liste så lang med julegaveønsker, så lå det jo lige for at aflevere dyret til reparation derude.

Det viste sig at være noget rigtigt, rigtig svært noget - ikke bare svært, men noget nær umuligt. Først var der en sød ekspedient (knægt!), der spurgte om ikke vi kunne tænke os at aflevere den i butikken på Frederiksberg, for så kunne de eventuelt lave den med det samme (yeah right!!) og ellers ville det nok tage op til en uge, før vi fik den igen. I øvrigt var han ikke særligt bekendt med reglerne for reklamationer, og kunne vi lige vente på hans kollega......

Kollegaen ankom og gloede lige så dumt på den stakkels fejlbehæftede PC og meddelte, at det havde han da aldrig prøvet før og kunne vi lige vente på hans kollega??!!

Vi var stadig ved godt mod, da "kollegaen" endelig blev færdig med sin ekspedition. Jeg hidkaldte ham med ordene "Vi har lige brug for dig her henne...." og fik svaret, at "det havde hans chef altså også!!", mens han pegede på en fremstrakt mobiltelefon. (Som om det rager mig!!!)

Han lod dog vores problem komme før chefens (og det er nok det eneste plus han får!) og kiggede på PC'en med et temmeligt uforstående blik i øjnene. Jeg forklarede endnu engang, hvorfor vi stod der med den døde PC og fik endnu engang at vide, at "det er meget nemmere at aflevere den på Frederiksberg, for her i Fields har vi ikke nogen teknikskranke!". Forklaringen gik nu på, at PC'en først skulle sende til Allerød - derefter til Frederiksberg - retur til Allerød og så igen retur til butikken i Fields - og det ville tage i hvert fald 3 uger før vi så den igen!! Og således blev 1 uge til 3 i løbet af 5 minutter.....

Enden på det hele blev, at vi tog PC'en under armen igen og marcherede ud af butikken i lettere ophidset tilstand (mig i hvert fald!!). Magen til non-kundeservicemindet idiot har jeg ikke været udsat for før....og det fik han vist også at vide, da jeg (meget modent!!) vendte siden til ham og sagde til husbonden, at "jeg da tydeligt kunne høre, at han ikke ville tage imod den".

Nu skal vi så bare fise til Frederiksberg en eller anden dag, hvor det lige præcis ikke passer ind i tidsplanen og aflevere PC'en der, men det kan sågu da ikke være rigtigt, at der kun er ét sted, man kan indlevere defekte varer....eller hva'??

ARRRGGHHH - synes jo ellers lige det gik så godt med de mennesker fra Zitech........

Her sad vi lige så stille og roligt og hyggede os lidt med at spille "Tegn & Gæt" på Kom og Vind, da husbonden udbryder:

"Du tror nok, at du har hørt det klammeste fra mig, men jeg har lige fået en idé...."

Jeg sidder et øjeblik og undrer mig over, hvad i alverden han mener med "det klammeste" indtil jeg pludselig kommer i tanker om følgende optrin:

Scenen er Coco Beach, swimmingpool'en. Vi ligger splat på vores solsenge og nyder varmen. Der er dagen før ankommet et større selskab fra Japan og et par af disse rejsende er også placeret enten i poolen eller på en solseng. Han (en meget-sidst-i fyrrerne-småfed-herre er i poolen) - hun - (en meget-yngre-model) sidder på solsengen og venter. Da han kommer op og smider sig på maven på solsengen, sætter hun sig ved siden af ham og begynder at bearbejde hans ryg. Små sideblik ud af øjenkrogen melder først, at hun "bare" masserer hans trætte ryg - flere sideblik melder at JA - hun masserer hans ryg - med neglene!! Hun sidder ganske enkelt i fuld offentlighed og trykker hudorme/bumser ud på hans ryg!! Diskret fortæller jeg husbonden det - han kigger derover, tænker lidt og meddeler ganske koldt: "Nå ja - de har vel glemt solcremen på værelset". Først sidder jeg lidt og tænker: "Nå ja!" indtil filmen begynder at køre i hovedet og det går op for mig, hvad han mener (skal I også lige have et par sekunder??!!). YIKES!!!!

Jeg havde fuldstændig svedt denne episode ud (eller fortrængt den!!) indtil husbonden her til aften fortalte om denne her nye idé, han havde fået. Hans firma holder julefrokost i dag, og da de i forvejen fremstiller poser til f.eks. colostomi-patienter, så mente han at det nu er tid til at udvide produktionen.

Specielt med tanke på julefrokoster skal der nu fremstilles transportable brækposer (vomostomi-poser??). Disse skal monteres på ryggen og have en slags rør indopereret i halsen, således at Don Kontorchef Juan til disse frokoster ikke behøver at afbryde sin charmeoffensiv, når han på et eller andet tidspunkt skal aflevere det sammensparede maveindhold.

Nu ved jeg så ikke lige, hvilket af disse to scenarier, der er det værste. Har dog heldigvis kun oplevet det ene - men jeg tror nu dog, at de havde solcreme med!!!

at detvar nødvendigt med den store ledvogtereksamen for at åbne en dåse tun!

Siden vores kolleger fra inde ved siden af er blevet til vores kolleger ovenpå, er dåseåbneren fra vores køkken forsvundet. Vi har jo kollegerne under mistanke for at have taget den med - det er nu også en rigtig god dåseåbner.

Ergo har kollegaen måttet ud og købe en ny en af slagsen og den voldte os ganske store problemer.

Efter næsten at have brækket både hænder og fingre, overvejede jeg at gå tilbage til kartoffelskrælleren, som jeg de sidste par måneder har anvendt i mangel af dåseåbner, men kollegaen fik til sidst overtaget og dåsen blev slået ihjel.

Aldrig har en dåse tun været så længe ventet og så meget nydt, men vi undrer os nu stadig over udformningen af den åbner. Den er sq da ikke særlig smart??!! Hvad skete der med de gode, gamle rustfri stål-nogen?? De kan da i det mindste bruges til det formål, der er lavet til.

på vej ud mod køkkenet kaster jeg lige et blik op på de utallige monitorer for lige at checke at alt er i orden.

"Hmmm....ham der har jeg sq da set før......"

Kameraet panorerer over til offeret for intervieweren.

"Og hende dér - hende kender jeg helt sikkert....hmmmm....DAMN!!"

Vælter alt og alle på min vej tilbage til vores overvågningsmonitor og skifter kanal. Når lige at se det sidste af interviewet med søsteren samt nogle optagelser af "Den Lyserøde Buddha" med familie, der indtager middag på dækket.

Havde da lige glemt, at det var i dag den næste udsendelse var programlagt :-(

....tror altså mere og mere på den der med at kameraet lægger 10 kilo til.......og fordobler mængden af grå hår!!

Det er da kun familie, der virkelig kan få prikket til det lille skyldcenter der hedder "Vi ses jo ikke alt for ofte i forvejen, vel?!"

Denne gang er det for en gangs skyld ikke moderen min, der fører sig frem, men svigerinden og så forsøger hun oven ikøbet at kaste skaylden på den ældste niece.

"Altså - jeg ved bare, at S. vil blive SÅ skuffet, hvis vi ikke ses omkring jul....."

Så nu har jeg da vist fået rodet mig ud i en større familiemiddag (hvis der altså er ledigt i fælleslokalet) - og den skal jeg så lige hjem og sælge til husbonden - det er nemlig samtidig hans fødselsdag, det går ud over....UPS!!

Møder op til de her tåbelige personalemøder, der alligevel altid ender ud i spild af tid og energi.

Der diskuteres procedurer og retningslinier - der råbes og skriges på forretningsgange - og når der så endelig bliver produceret bare en enkelt en af slagsen, så er der fandenrasgaleme ingen, der læser den den.

"Hvornår er den sendt??" (Jamen, naturligvis har jeg da noteret dato og klokkeslet i min kalender, fordi jeg vidste jo bare, at DU ville spørge!)
"Den har jeg i hvert fald ikke modtaget!" (Selvfølgelig har DU ikke det - din mail står naturligvis ikke i adresselisten for hele afdelingen. Sjovt nok får DU alt andet, der bliver rundspredt - bare ikke denne!!)
"Hvem har skrevet den??!!" (Ja, DU har tydeligvis ikke!! DU havde nok bare for travlt med at brokke dig over alle de ting, DU ikke modtager, som VI andre bruger tid og kræfter på at forfatte!)

Derefter bruger vi så lige en times tid på at gennemgå noget så interessant som Klimamåling. Det er jo voldsomt interessant at grave dybere i, hvorfor vi nu er gået frem eller tilbage på dette og hint spørgsmål. Jeg tror nu nok, jeg kender svaret! Folk er da så evindeligt ligeglade med den klimamåling og kan i øvrigt ikke huske, hvad de svarede sidste år, så de kaster bare en håndfuld krydser ud på papiret og afleverer skemaet uden at tænke yderligere over det. Hvor svært kan det lige være??!!

Bortset fra mig naturligvis - jeg nægter kategorisk at svare på Klimamålinger, så længe vi skal oplyse køn og alder. Jeg er ene høne i kurven her i afdelingen og synes ligesom at det anonyme går af mine svar, hvis jeg skal oplyse ovenstående ting. Det påståes dog, at disse oplysninger ikke bliver brugt til noget, men så forstår jeg ikke helt, at man kan aflevere delmålinger med overskriften:

Resultat på "Nærmeste Leder"/køn

Og i øvrigt - hvis oplysningerne alligevel ikke skal bruges til noget, hvorfor i alverden skal de så ha' dem??

Hmmmm....nå ligemeget - aftenvagten skal bare overståes nu - hjemme venter kæmpekassen med kalendergaver og husbonden forhåbentlig med et glas rødvin til sin trætte kone ;-)