Prelsborg

Kl. 04.19 knurrede dørtelefonen.

"Glem det!!!!"

tænkte vi og vendte os om på den anden side, men 10 sekunder efter

BZZZZTTTTTTTTT

Husbonden udsteg af sengen og svarede dørtelefonen i et noget negativt tonefald og få sekunder efter kunne jeg af ordvekslingen forstå, at det var under-under-under-underboen (for trofaste læsere: Ja, dem med rosen og en tur ind over vaskemaskinen!), der enormt gerne ville ind. Det er for så vidt OK, bortset lige fra:

1. at det ikke er første gang, der bliver ringet på klokken lort om morgenen og det uafhængigt af, om det er hverdag eller week-end.

2. at det rager mig ganske langsomt, om de er uvenner og stjæler hinandens nøgler.

3. at hun denne gang kom trampende hele vejen op på 4. for derefter at ringe på dørklokken og insistere på at sove hos os - sammen med sin i byen opsamlede nye tyr!!

Jeg er imponeret over husbondens tålmodighed! Tilbuddet om at tilkalde låsesmed til madammen blev gentaget flere gange - hos undertegenede havde hun fået valget mellem at hoppe i havet eller blive borteskorteret af det af mig tilkaldte politi.

Vores beboerformand(inde) er her til formiddag blevet informeret om under-under-under-underboernes noget utilstedelige opførsel og vil forsøge at tale med dem senere. Herfra ønskes hun af hjertet god fornøjelse - jeg tror bare ikke hun får meget held med det. Efter madammens tilstand i nat at dømme, så ligges der vist lig nede i stuen i dag.

Underligt, som alle mine kolleger i dag har valgt at stå 5+ meter fra mig.

Et lynhurtigt snif-check har afsløret, at jeg både huskede badet og deodoranten, inden jeg tog på arbejde, så jeg gætter på at det er mit slatne udseende og den lidet charmerende klud om halsen der gør, at de holder sig på behørig afstand.

Eneste problem er så bare, at forkølelse og den slags som regel sætter sig på ørerne hos mig, så al samtale i dag er foregået med en volumen, så jeg er helt sikker på, at resten af etagen også har hørt det ;-)

Yndlingskollegaen har lige været i Fakta og står nu i køkkenet og laver suppe til mig.

Husbonden er ved at gå ud af sit gode skind for at få lov til at nusse omkring mig, når jeg får fri - rødvinstoddy und alles.

Knægten ville være kommet spænende med sin dyne til mig, hvis jeg havde ligget derhjemme.

Det er ikke småting, man kan få ud af en løbende næse, smertende hals og dunkende hovede ;-)

I går, da jeg langt om længe fik taget mig sammen til at gennemgå en kasse med gamle papirer, faldt jeg over noget ganske interessant.

En stak nydeligt sammenhæftede A4-ark med en flot forside med påskriften "Nepal 1994".

"Sikkert noget rejseinformation, husbonden tilegnede sig før afrejsen til Nepal dengang"

tænkte jeg, men nej - indholdet viste sig at være ganske anderledes interessant!!

Det var nemlig husbondens rejsedagbog fra hans trekkingtur til Nepal for 10 år siden - altså flere år før vi overhovedet anede, at hinanden eksisterede.

Med kun en lillebitte smule dårlig samvittighed satte jeg mig til at læse - og glemte alt om resten af kassen med papirer.

Side for side dannede der sig et billede, at den storskrydende 26-årige knægt, som husbonden jo var dengang, der begav sig ud på eventyr i verden helt alene. Et billede af storcharmøren, der på ingen måde holdt sig tilbage for at give enhver forbipasserende pige et par ord med på vejen - og sikke ord!!

Med rystende fingre bladede jeg gennem siderne - lettere nervøs for om det nu virkelig skulle lykkes for ham at nedlægge et af disse kvindemennesker - og i så fald hvor grafisk han så ville beskrive begivenheden. Det viste sig dog ved endt læsning, at min helt private Don Juan vist nok havde det meste i munden (og i sin egen sovepose ;-)) og ikke på den tur havde så meget held med at få ført sine tanker ud i livet.

Tankerne er dog beskrevet! - oh yes - og derfor varer det nok lige et par år eller ti inden knægten får lov til at læse denne rejsebeskrivelse - for sproget - uuuuhhhhh - sproget, skat!!

....og dette er naturligvis skrevet med husbondens fulde accept - den er blevet spurgt ;-)

...at have en god husbond, der ved, hvordan man skal forkæles, når man er post ferie deprimeret ;-)

Når nu ingenting synes at være særligt morsomt og intet synes at gøre mig rigtigt glad - kan man så kalde det for en post ferie depression??

Er det måske bare fordi, at denne ferie ikke lige levede op til de forventninger, jeg eventuelt måtte have haft inden afrejsen, og jeg derfor føler mig lidt snydt?!

Eller er det bare fordi, hverdagen simpelthen er for kedelig på trods af det pragtfulde efterårsvejr? Og at jeg virkelig nu burde begynde at se mig seriøst om efter et andet job, hvor jeg bare som et minimum kunne føle, at jeg bliver respekteret for det arbejde, jeg udfører?!

Måske er det også bare fordi jeg savner knægten forfærdeligt. Han dappede lynhurtigt hjem til sin fader samme dag, som vi landede i Kastrup. Ikke at der er noget som helst forkert i det - det var ganske almindelig afleveringsdag - men det var noget af en kold tyrker efter 17 intense dage sammen.

Hvorom alting er, så synes jeg ikke lige, der er noget at råbe HURRA for i øjeblikket.....

Den står og blopper ganske stille i hjørnet af køkkenet, så nu bliver vi nok snart nødt til at fedte lidt for en julebrygetiket ;-)

Det blev ikke lige til det helt store her i den forgangne week-end.

Fredag sov jeg alt for længe efter nattevagten og forrykkede dermed hele week-end'ens sovemønster.

Det eneste, jeg vist kan prale af af aktivitet er et besøg hos Cirkeline i går efterfulgt af udarbejdelsen af et kæmpefad lasagne.

Det er da vist ikke voldsomt aktivt for en hel week-end ;-)

For 10 år siden ville jeg...
1. Være 27 år gammel
2. Bo sammen med knægtens far
3. Ikke have nogen idé om, at mit liv - professionelt som privat - ville ændre sig drastisk de næstkommende år

For 5 år siden ville jeg...
1. Lige have fundet manden i mit liv
2. Bo på et værelse hos en veninde
3. Ikke ane, hvornår vi kunne få vores eget sted at bo.

For 3 år siden ville jeg...
1. Være temmeligt nygift
2. Lige have skiftet arbejdssted
3. Være meget glad for mit arbejde

For 1 år siden ville jeg...
1. Glæde mig meget over, hvor godt knægten klarer sig i 1. klasse
2. Stadig være nogenlunde begejstret for mit arbejde
3. Være i gang med at arrangere Halloween-party for knægten

Indtil videre har jeg i år...
1. Været på min første lange rejse til Thailand og Filippinerne
2. Tilbragt 17 dage i træk sammen med min søster for første gang i vores liv
3. Besøgt en mindeværdig mindre by i nærheden af Ålborg

I går...
1. "Glemte" jeg at sove efter nattevagt
2. Læste jeg i sengen det meste af dagen
3. Fik jeg endelig lavet vores ferie-blog

I dag...
1. Huskede jeg at sove efter nattevagt
2. Fik jeg sendt 2/5 dele af mine dårlige samvittighed til Grith
3. Har jeg fået vasket det sidste af kuffert-tøjet

I morgen...
1. Vil jeg nyde at nattevagterne er overstået for denne gang
2. Vil jeg sætte en buket orkidéer fra Bangkok på Cirkelines grav
3. Vil jeg nyde et glas rødvin med husbonden inden sengetid

Meget inspireret af Liselotte ;-)

Fulgte delvist Anjas forslag og har nu oprettet en særskilt blog til ferie-brægningen. Følg linket ude til venstre, så skulle du lande derovre - god fornøjelse ;-)

Sidder jo her med en bunke fortællinger, beretninger og billeder fra ferien og kan ikke helt blive enig med mig selv om, hvordan de skal "offentliggøres".

Kunne jo godt lave et enkelt indlæg med hele den forkromede historie, men hvem gider lige at læse et 500 km. langt indlæg om en ferie??

Kunne også godt lave en side for sig selv med beretning og billeder, men tænk hvis nu nogen havde lyst til at kommentere og så ikke kunne komme til det??!!

Kunne jo også lave en helt egen blog til feriefortællinger, men det er måske lige i overkanten??!!

Så hvordan ville du - hvis du altså overhovedet gider at høre om vores ferie - helst have det serveret?? Kom lige med et input, ikk'??

af den værste gang jet-lag, jeg nogensinde har oplevet (yeah right - som om jeg nogensinde før har fløjet så langt, at der kunne udvikles jet-lag ;-))

Det har bare været en voldsomt lang dag, hvor jeg skiftevis har følt det som jeg sejlede og fløj. Har prøvet at sove, men har ikke kunnet finde ro.

Det er ikke særligt foreneligt med en nattevagt, men så kan jeg måske sove i morgen.....bare måske.

der er knapt så fede ved at komme hjem fra ferie.

Vejret gider jeg slet ikke at nævne - det taler for sig selv!!

Næh - det ufedeste indtil videre var det der lillebitte stykke papir, der havde gemt sig i megabunkerne af alskens slags post.

På papiret stod med lettere løftet pegefinger:
I var ikke hjemme, da aflæseren var på besøg!!
Næh - gu var vi ej - vi slangede os på en strand eller snorklede ved Apo Reef!

Endvidere stod der:
Derfor bliver vi nødt til at komme igen mandag d. 18. oktober mellem klokken 08.00 og 10.00
SUK!!!

Han har lige været her, kæmpet sig vej igennem et veritabelt kaos af tøj, souvenirs, toldfrie varer og meget kælne katte.

Men så er det da heldigvis også overstået lige til næste år.

Køkkenet flyder med halvtudpakkede ting - katten er i kufferten og den første lille vask er allerede sat over.

Vi er trætte - mere følger ;-)