Prelsborg

Kufferterne er pakket.
Broderen ankommer om lidt for at overtage bilen.
Kattene er udstyret med lgetøj og kattepassere.
Listerne er næsten helt overstregede - enkelte ting nåede vi ikke - men vi overlever.

Vi er simpelthen snart på vej, men vi finder da sikkert nok en enkelt netcafé et sted derude og så hører I fra os - helt sikkert!!

Ha' et fortsat godt efterår derude - vi er hjemme igen om ca. 17 dage ;-)

Liner alt det nyvaskede og tørre tøj op på sofabordet sammen med alle de andre ting.

Derefter vil jeg lade det forsvinde ned i kufferter og tasker og håbe på, at intet bliver glemt.

Det er altså næsten ikke til at fatte - det er i dag - i aften!!

At skrive på husbondens vegne??

Sikkert ikke, men jeg gør det nu alligevel!

Fredfyldt så han ud, da vi forlod kirkegården tidligere i dag. Som om noget nu endelig var afsluttet - som om nogen nu endelig var besøgt.

Der var fredeligt derude - der var så smukt med det lille nye træ og bamsen med roserne i sin favn.

Tårer var der ingen af denne gang - det føltes ikke sorgfuldt - bare fredeligt.

Måske skriver han selv om oplevelsen.....måske ikke......

Vaskemaskinen snurrer lystigt med endnu en omgang tøj, der skal være vasket og tørt inden onsdag.

Husbonden er kørt op på sit embede for at trykke på en knap, så serverne i Ungarn opfører sig pænt igen.

Når han kommer tilbage skal vi ud og gå en lang tur. En tur, der vil føre os via Nørrebrogade til Borups Alle, hvor nøglen til kattepasseren skal afleveres. Derefter vil vi gå videre ud mod Brønshøj.

I min hånd vil jeg knuge de tre roser, der skal erstatte eller supplere dem, hun fik i sidste uge.

Og det er i hvert fald løgn!!!

Der var masser af kærlighed i hjertet af byen!

Der var kærlighed fra publikum til Whitesnake - der var kærlighed fra Whitesnake til publikum - og mest af alt - der var kærlighed fra David Coverdale til David Coverdale.

David er nok en af de mest selvfede musikere, jeg længe har set, men DAMN - manden har jo altså også noget at have det i!!

Det var intet mindre end ganske fantastisk!!

Der blev spillet numre fra dengang, vi næsten ikke engang kunne gå og helt frem til de sidste, de har nørklet sammen.

Vi nød hvert eneste minut og sang med på alle de gode gamle numre, så vi næsten ikke har stemmer tilbage. Vi bøjede os i støvet for Davids vidunderlige vokal og for bandets utrolige veloplagthed.

Vi kommer igen - gør vi - hvis de altså kommer igen ;-)

når vi senere på aftenen indtager Vega.

Vi har en aftale med et par langhårede herrer fra England. De har lovet at komme forbi og spille et par eller 20 numre for os fra deres efterhånden mangeårige karriere.

Mine damer og herrer - Whitesnake

...efter et besøg i Legoland er jeg gået hen og blevet inspireret....

....at have set en model af Fredensborg slot f.eks giver mig lyst til at prøve selv...

...så derfor har jeg nu sat mig et mål:

...jeg tror ikke det er prøvet før , og alene derfor er projektet spændende...

Jeg vil bygge en model af en LegoKlods....

...i Lego


...i størrelsesforholdet 1:1


Jeg er igang med at lave tegninger allerede....

UPDATE: Her er hans første forsøg:



...sådan lettere updated af hans kone :-)

Når man har brug for hjælp, så kan man enten spørge pænt eller befale.

Forskellen på de to fremgangsmåder er helt enkelt, at i det førstnævnte tilfælde vil hjælpen sædvanligvis blive ydet med et smil, hvorimod det andet hverken udløser smil eller hjælp.

Sådan er det bare!!

"Pakkeposten??" tænkte jeg - "jeg har da vist ikke bestilt noget nogen steder??!!"

Den stakkels mand kommer slæbende op ad trappen med en kæmpe pakke. Afsenderen siger mig intet, så jeg checker lige først modtagernavn- og adresse. Den er god nok - pakken er til mig.

Flår papiret af og kan stadig ikke lige se, hvad det er. En stor firkantet kasse. Men så dér på bagsiden er der klæbet et A4-ark fast:

"Tillykke, du har vundet et komplet inlinersæt til børn fra Skatepro.dk"

Jamen tak Supervind.dk - jeg er sikker på at knægten vil gøre store øjne, når han ser det på mandag ;-)

er nu færdige - tror vi ;-)

De kan ses ude til venstre og jeg vil glæde mig ustyrligt til at strege punkt for punkt de næstkommende dage.

Hvis nogen derude skulle have vanvittigt gode forslag til, hvad vi måtte have glemt, så skal I da være så velkomne.

Forslag a la:

"Husk at rense tagrender"
"Husk at tømme latrinen"

er dog ikke videre brugbare, men ellers er der frit slag.

På vejen hjem fra arbejde her til aften havde jeg ikke mindre end 2 (to!) ganske anderledes oplevelser.

Den første fandt sted på hjørnet af Stengade og Nørrebrogade, hvor jeg måtte indse, at siden Sims 2 er kommet i handelen, så er Simsk blevet et offentligt anerkendt sprog. I hvert fald lød det sådan, da to temmeligt selskabeligt overrislede herrer fortalte hinanden.....tjah, hvad det gik ud på, ved jeg ikke - jeg må vist finde et aftenkursus i Simsk inden det bliver alt for udbredt. Vil jo ikke være den eneste i byen, der ikke taler sproget.

Den anden oplevelse kastede sig rallende på mig, da jeg holdt og ventede på grønt ved Skt. Hans Torv. På den anden side af gaden stod en mor og hendes knægt og ventede på samme grønne lys. Hun var iført....og hold nu fast....LUFFER!! Ikke elegante små handsker eller noget i den retning - næ næ - LUFFER - PELSLUFFER!! Jeg ved da godt, at vi er temmeligt langt henne i september måned, men LUFFER??!! Udover LUFFERNE var hun i øvrigt iført ganske almindeligt - passende til en småblæsende efterårsaften - tøj.

Det kombinerede ur/termometer ved Tagensvej viste i øvrigt, at vi stadig er på den rigtige side af 15 grader.

Vildt imponerende, hvad man kan opleve sådan en ganske almindelig tirsdag aften ;-)

Snart er det på tide at begynde at lave lister over alt det, der skal gøres og købes og ordnes inden vi skal østpå.

Jeg kan godt lide at lave lister - eller rettere, jeg kan godt lide at strege ud på listerne, når tingene er gjort. Det giver en eller anden personlig tilfredstillelse at se en lang to-do-liste, hvor alle punkterne er streget ud.

Eneste problem er så bare, at jeg som regel opdager langt senere, at der var adskillige punkter, jeg ikke havde fået skrevet på listerne.

Jeg er seriøst glad for mit arbejde og står op hver dag med et smi

Jeg tager mit arbejde seriøst og mener at hver dag er en udfor

Jeg arbejder seriøst og bliver også taget seriø

Det er søndag. Jeg er mødt. I får jeres On-side fodbold. Vær glade!!

Dejligt vejr - blæsende men ikke for koldt. Fri i rimelig ordentlig tid.

Jeg checker afstanden og ruten på Krak - det er en god spadseretur, og jeg har da vist også ligget en smule på den lade side hvad motion angår her de sidste par dage.

Og beslutningen bliver taget. I dag skal det være - i dag skal jeg besøge hende.

Går rask derud af - standser undervejs ved en blomsterhandel. Det mindste jeg kan gøre, når nu jeg kommer på uanmeldt visit er vel at have en lille gave med. Køber 3 langstilkede lyserøde roser og håber, at hun bliver glad for dem.

Der er langt - en del længere end jeg egentlig havde regnet med, men som sagt vejret er dejligt og jeg skal ikke nå noget til en bestemt tid.

Endelig er jeg fremme og titter indenfor, men jeg kan ikke finde hende. Hun leger gemmeleg med mig, og jeg må kalde på hende flere gange, før hun pludselig er dér lige foran mig.

Jeg knæler ned, så vi er i øjenhøjde og jeg får sagt mit "Hej lille ven".
Jeg får senere også sagt mit "Farvel - og pas nu godt på din mor og far".

Ind imellem får jeg sagt en masse andet sludder om solen og blæsten og skyerne, der farer hen over himlen. Jeg giver hende roserne og fjerner tålmodigt de visne blade, som blæsten gang på gang hvirvler ind over hendes lille plads. Jeg beundrer hendes flotte bamse og kilder hende under den ene lille fod, mens jeg vander den lille hæk med en enkelt lille dråbe.

Da det er tid til at gå, rejser jeg mig - går lidt væk og vender mig så en sidste gang og hvisker "Vi ses". Så efterlader jeg hende der midt i hendes egen lille plet sol og ved at det er rigtigt. Vi ses!

Ude på Frederikssundsvej vender jeg næsen hjemad. Der er langt, men jeg har ikke travlt og vejret er jo dejligt.

forleden var en stor succes.

Som Anja skriver, så var der øl med de underligeste smagsvarianter - toiletrens, hengemt overfrakke og et eller andet ganske ubeskriveligt, men til gengæld forfærdeligt. Et par enkelte af de 8 øl, vi smagte gik gennem nåleøjet som værende endda særdeles velegnede til indtagelse.

Jeg kan da godt forstå, at Anja var misundelig på min fridag i går. Jeg synes egentlig også, at der var enkelt (stor) snert af hovedpine og dagen gik da også med at lave lige nøjagtig ingenting udover at læse lidt. Alt, hvad der dermed blev forsømt må så indhentes i næste uge, når den står på aftenvagt.

Tiden på arbejde skal jo gå med noget, så her er dagens spekulation, udtænkt i kantinen ved 12-tiden:

Som alle selvfølgelig ved, så er der flere huller i toppen på saltbøssen end på peberbøssen.
Men hvis nu....bare hvis...man nu bytter de 2 låg....kommer der så salt ud af peberbøssen og omvendt, eller va'....

Ja jeg ved det ikke.....

Har lige lagt røret på efter at have talt med søsteren.

Så jo godt, at hun havde ringet i går, mens vi var i biffen, og sendte derfor mail her til morgen - om det var noget vigtigt?

Og for hende var det! Hendes nye kæreste gjorde det forbi i går aftes - pr. telefon - hvor heltemodigt :-(

Nu er søsteren ikke ligefrem typen, der finder nye potentielle kærester hver og hveranden week-end og det er vist snart 6 år siden, hun havde en fast kæreste, så hun var ramt denne gang.

Og så meget mere ramt er hun i dag, hvor jeg hørte tårerne presse sig på i telefonen og bandede både hendes og mit job langt væk.

"...og jeg havde jo sagt til ham, at jeg ikke ville være en rebound og han havde jo også lovet, at det blev jeg ikke!!"

Blev hun det mon alligevel - jeg ved det ikke. Undskyldningen for at gøre det forbi var vist bare "at tidspunktet var forkert".

Hvornår er tidspunktet så rigtigt?? Eller var hun bare ikke den rigtige??

Så kunne han vel ha' sagt det!!

får man informationer, som man enten ikke ønskede eller ikke har noget som helst at bruge til - snarere tværtimod.

Lad os skrue tiden tilbage til i fredags. Vi - husbonden og jeg - er ved at pakke bilen til turen til Jylland. Jeg sidder inde i øsen og husbonden står med hovedet ned i bagagerummet. Henad fortovet kommer vores temmeligt sære under-under-under-underbo vandrende med en langstilket rød rose i hånden. Jeg håber og tror, at han ikke har observeret, at jeg sad inde i bilen, da han henvender sig til husbonden:

Ham: "Den er til min kone"
Husbonden: "Øh - den er da også flot - den bliver hun nok glad for"
Ham: "Ja, for i går tog jeg hende bagfra henover vaskemaskinen - så har hun sq fortjent en rose"
Husbonden: "Øh - det....øøøhhh.....nå!"

Samtalen - eller rettere beretningen om gårsdagens udskejelser - fortsætter en lille tid med flere meget intime detaljer fra under-under-under-under-underboens side og nogle flere "Nå"'er og "Jamen det...."'er fra husbondens side, mens jeg prøver at gøre mig så lille som muligt.

I går mødte jeg så både herren og fruen fra der langt nede under os, da knægten og jeg var på vej hjem fra Irma. Og pludselig havde jeg ikke det helt store at sige til dem - overvejede dog kort at høre om "rosen stod endnu".

når Xenia-katten i løbet af natten afleverer små gaver i fodenden af sengen.

Og med tanke på, hvad andre ind imellem har fået leveret af en gavmild kat, så har jeg da vist ikke så meget at brokke mig over. Kattene her i huset er indekatte og det værste, der bliver leveret som gave er en godt gennemtygget hårelastik.

Problemet er bare, at inden denne hårelastik kan præsenteres som et værdigt bytte, så skal den slåes ihjel på alle leder og kanter og det skal helst ske.....oppe i sengen på kryds og tværs hen over dem, der nu måtte ligge der i forvejen.

Det er meget sødt - men det er FORKEEEEERT!!!

på sådan en meget tidlig tirsdag morgen

2 madpakker smurt
1 ny læsebog bundet ind
Blog-indlæg fra i går aftes læst
Billetter bestilt til aftenens Shrek 2-oplevelse

Udover naturligvis at have drukket kaffe, badet og mødt behørigt påklædt på embedet klokken lidt i 7.

Ind imellem bliver jeg sq helt imponeret over mig selv ;-)

Søsteren har været så venlig at vinde billetter til Cirkeline i Anemone Teatret.

Defor dukkede vi alle 3 op her i eftermiddag for at nyde en ganske udmærket forestilling.

Alle, der kender figuren Cirkeline ved, at der en minimum 2 mus og en lille pige med i historien - ikk'??

Her var der så kun 2 (to!) skuespillere, der opførte stykket - det var ganske imponerende, som de nåede at skifte kostumer - knægten og søsteren venindes datter morede sig pragtfuldt ;-)

At et par os synes, at det var anderledes specielt at se et stykke med lige den titel - det er så en anden historie. Mine tanker gik ofte andetsteds......

med et sengebord har resulteret i en temmelig øm pande og højre øje. Det er heldigvis ikke blevet blåt, men ømt - det er det.

Min eneste undskyldning er, at det hårdeste jeg kan knalde hovedet ind i herhjemme i egen seng er husbonden - og så er det jo spørgsmålet om, hvem der i den situation ville komme mest til skade ;-)

Ellers var det en herlig tur til det jydske ;-) Regnen stod ned i lårtykke stråler, mens vi var i Legoland, men sådan skal det være!! Vi har vist endnu aldrig været i Legoland uden at blive spulet af ham deroppe på øverste etage.

Vi skal over og fejre, at papbroderens hustru er blevet færdig som lærer. Der skal receptioneres på Hotel Svanen med efterfølgende overnatning.

Vi havde jo så håbet, at familien Weller ville gøre os selskab i morgen i Legoland, men nej..... Igen vil de ikke møde os - de har travlt med at holde fødselsdag, har de i hvert fald bildt os ind ;-)

Vi vender hjem igen i morgen aften - hav en god week-end indtil da ;-)

Vi er blevet stukket i den ene, den anden og den tredje arm, så nu kan kalenderen bare komme an med d. 29. september.

Vi er klar, er vi nemlig.

Vi skal bare liiige have pakket et par kufferter og vekslet nogle penge og fundet passene frem og fået købt et par forsikringer, men ellers er vi klar - vi er SÅ klar!!

Jeg har ellers i mange år været medlem af Gyldendals Bogklub, men har altså nu set mig nødsaget til at melde mig ud.

Der er nemlig nogen, der i den grad holder både mig og vores stakkels postbud beskæftiget ;-) Postbuddet er efterhånden slidt ned til brystbillede af at løbe op og ned ad trappen med bøger, og jeg er begyndt at overveje, hvor meget overvægt man må have med i flyet til Bangkok ;-)

Der er lige ankommet 3 romaner mere - herligt ;-)

..kan det vel kaldes, når indholdet af de 6 halve i madpakken er blevet hemmeligholdt...

Jeg skal ikke i nærmere detaljer beskrive hvad så var, lad mig nøjes med at sige at det der fik kollegerne til at sukke af misundelse så afgjort var de 2 gange choklade til "dessert"...

Selvfølgelig altsammen smurt og pakket med kærlig hånd af konen min.....

Tak for mad skat....;-)

oplyser himlen over Østerbro i alle regnbuens farver med et kæmpefyrværkeri, så kan man næsten glemme, hvor irriterende det er, at selvsamme stafet er skyld i, at det ikke er til at opdrive en parkeringsplads i miles omkreds.

ganske langsomt vokser frem under min fingre, så vil spændingen næsten ingen ende tage.

Når farve efter farve, sting efter sting efterhånden begynder at give mening, så udløser det en dyb personlig tilfredsstillelse.

Snart skal der gang i et nyt projekt. Et projekt, der er så uendelig meget vigtigere end det nuværende.

Det nuværende må vente - der er også tid nok.

Håber at kunne købe "de nye" farver allerede i morgen, så jeg kan komme i gang hurtigst muligt - det kan ikke blive færdigt hurtigt nok!

at blive voldsomt misforstået og udsætte mig selv for en hel masse modvind, så bliver jeg altså alligevel nødt til at komme af med det her.

På vej hjem fra arbejde i morges kørte jeg forbi et morgenværtshus. Udenfor stod 3 afrikanske (hmm...er det politisk korrekt??)ungersvende i meget løftet humør. De havde tydeligvis været i byen det meste af natten og syntes altså her klokken 08.00 søndag morgen, at livet var intet mindre end pragtfuldt - de var ganske underholdende at høre på og bragte smilet frem på mine læber. Sammen med dem var også en pige/kvinde - og nu kommer det så......

Hvorfor er det lige, at nogle af de danske (blege i hvert fald!) piger/kvinder, der hænger ud sammen med afrikanske mænd pludselig også tror, at de er "sorte" (ja - altså sorry - det er jo nok ikke politisk korrekt!)?

Hvorom alting er, så var denne pige/kvinde - hun var nok midt i 20'erne - hejret ud i hele "udstyret". Små fletninger over hele hovedet og en meget stram, meget kort, meget farvestrålende kjole.

Nu er det altså de færreste danske piger, der har hår til alle de små fletninger. I de fleste tilfælde kommer det til at ligne en nyplantet dansk bøgeskov henover kraniet med nogle små slatne tjavser, der krampagtigt forsøger at holde fast i de indflettede perler ned ad ryggen - eller nakken i det her tilfælde!

Det er også de færreste nuancer af bleg hud, der kan tåle at blive iklædt meget stærke pang-farver, der kan være så utroligt flotte mod en smuk mørkebrun hud, uden at komme til at ligne udskidt æblegrød. I det her tilfælde udskidt æblegrød med ekstra vinkemuskel.

Og som om det ikke var nok med den fysiske fremtræden, så var det åbenbart også denne pige meget magtpåliggende at kaste de rigtige håndtegn og anlægge noget, der vist nok skulle lyde som jamaicansk accent - det lød lidt ligesom en svensker, der taler rigtigt dårligt engelsk. I øvrigt så hendes mandlige selskab ikke ud til at stamme fra Jamaica eller noget andet sted i Caribien.

For mig virkede det utroligt påtaget og falsk.

"Se mig - jeg er sort med de sorte!"

Gu er du ej, tøzze - du er bleg dårlig efterligning uden selvkritik. Og for mig at se har du glemt dig selv i dine bestræbelser på at blive noget, du ikke er og ikke kan blive. Med fare for at skyde dine afrikanske venner noget i skoene, så kan jeg altså heller ikke tro, at deres respekt for dig bliver større af at du "klæder dig ud" - måske snarere tværtimod - men det er selvfølgelig bare, hvad jeg tror.

For nu ikke at blive misforstået helt vildt, så vil jeg da skynde mig at tilføje, at jeg på ingen måde har noget som helst i mod hverken den ene eller den anden farve mennekser - ej heller hvem de omgås. Og jeg forstår helt klart også fascinationen af andre kulturer, men derfra og så til.....

Med grønne plæner, legeplads og masser af borde m. tilhørende bænke.

Det er rigtigt lækkert om sommeren at kunne slæbe aftensmaden med ned i gården og indtage den der. Eller evt. købe en engangsgrill og smide forskellige stykker kød, grøntsager m.m. på.

Det er også lækkert at kunne sætte sig en sommereftermiddag med en god bog og bare nyde solen og vinden.

Den er stor nok til at der kan holdes store familiekomsammen'er, og vi har da også benyttet os af dette i flere omgange - bl.a. "mellemspillet" ved vores bryllup - altså tiden mellem den kirkelige handling og selve festen.

Der er naturligvis andre end os, der har opdaget lyksalighederne ved vores gård. I dag er der for eksempel børnefødselsdag dernede med alt hvad dertil hører.

Det er ikke særligt lækkert, når man som jeg skal forsøge at sove om dagen. Jeg forudser en meget lang nattevagt *GAB*

Gu må der så, så derfor iklædte jeg mig cykeloutfit tidligere på dagen, og gjorde mig klar til turen Femvejen tur/retur.

Egentlig manglede vi lige et par ting herhjemme, men jeg gider jo ikke at cykle med pung og/eller taske og hvad gør man så?? Jo jo - man tager da sit Visa/Dankort og lægger det i cigaretpakken mellem cellofanet og pappet. Det trick har jeg da brugt så mange gange før.

Ud af døren - ned ad trappen og op på cyklen. I god fart ræser jeg forbi Fælledparken, over runddelen og når snart ud til de nydelige villaer og veltrimmede haver på Bernstorffsvej. Det kører jo for mig - tror jeg!!

Næsten henne ved vendepunktet - Femvejen - stopper jeg for rødt og laver den typiske klappe-på-lommer-bevægelse for lige at checke at nøgler m.m. ligger, hvor de skal. Det gør de IKKE!!! Jo - det vil sige, nøglerne ligger fint i højre lomme, lighteren ligger også nydeligt i venstre lomme, men cigaretterne......

"Nå pyt"
tænker jeg, for det er nogen, der siger, vi skal gøre lidt oftere
"Det er jo bare cigaretter - jeg kan købe nogle nye i Irma, når jeg kommer hjem."

Og så er det jo, at lynet pludselig slår ned. Det kan jeg jo ikke - for i den pakke cigaretter ligger mit Dankort!!!

7 kilometers powerwalking iført håndholdt cykel senere - man må jo ikke cykle den modsatte vej på cykelstierne, vel?? - er jeg ved at opgive håbet. Jeg er næsten hjemme - mangler vel kun de sidste 700 meter, da pludselig - lige dér midt på cykelstien langs Fælledparken ligger den jo. Den meget savnede cigaretpakke. HURRA!!!!!

Jeg kan egentlig godt forstå de adskillige forbipasserende, der rystede lidt på hovedet af min nikotinafhængighed, da de så mig stå der på cykelstien og kysse mine 20 grønne Look Light.

når aftenvagten melder sig syg, og ingen af de andre kolleger ligefrem melder sig frivilligt til at tage hans vagt.

Altså sidder jeg - stadig - her :-(

Mødte kl. 07.00 i morges og ved ikke, hvornår jeg slipper herfra. Har dog allerede bedt husbonden om at lægge vejen forbi med cykellygterne, hvis nu mørket skulle være faldet på, inden jeg bliver "løsladt".

Jeg skal gi' dig powerhouse dit lille, lede og ikke mindst tynde bæst!!!

...og tørrer 4 liter sved af panden ;-))

har jeg været de sidste 4-5 dage.

Blev overfaldet på det groveste af feber, hovedpine, stoppet næse og jegskalkommeefterdigskaljeg - det har været meget lidt sjovt :-(

Men nu er jeg tilbage på pinden igen til det samme kaos, der plejer at herske her på embedet.

Der møder 2 nye kolleger i løbet af dagen, og der er hverken borde, stole eller PC'er klar til dem - nu har ledelsen jo også kun vidst det i en måneds tid. Jeg ville helt personligt ikke føle mig særligt velkommen på en ny arbejdsplads, hvis tingene var så lidt forberedt, som de er her. Hvad de egentlig skal foretage sig i afdelingen er vist også et udeståande spørgsmål...hmmm....

Måske det virkelig er på tide, at jeg på det kraftigeste tager mit arbejdsliv op til revurdering??!!