Prelsborg

Intet mindre.

Vi er netop hjemvendt fra Snehvide og de 6 små dværge og det var simpelthen en oplevelse ;-)

Alle ungerne gik vildt op i det - der blev sunget af fuld hals, gået på stylter og spillet skuespil til den store guldmedalje.

For at forældrene i deres fremskredne alder også kunne være med, var de fleste sange skrevet på gammelkendte numre såsom "Wind of Change", "Another brick in the Wall", "Masser af succes", "The winner takes it all" og flere andre, og ungerne sang som om det var dem, der var vokset op med disse numre.

Der blev klappet og piftet og fotograferet - vi næsten græd af grin - specielt når de små poder rettede på hinanden med høje og meget indignerede røster ;-)

Vi håber helt klart, at de gentager succéen næste år!

Hvad er der lige med Københavnske (og sikkert også andre) buschauffører??

Er det virkelig strengt nødvendigt at demonstrere, at bussens bremser fungerer upåklageligt hvert 30. sekund??

Når man kører i København sådan midt på en hverdagseftermiddag, så er der ingen grund til at at kaste en mursten på speederen hvar gang der startes fra rødt lys - det næste røde lys venter ligesom 500 meter fremme!! - for derefter at flytte murstenen fra speeder til bremse, så gamle damer med stok og barnevogne flyver gennem bussen i en pærevælling.

Det er da godt, at bussen standser ved Rigshospitalet, så passagererne har mulighed for at stå af og få behandlet deres skader!

Hvis du er til indisk mad og har lyst til en totaloplevelse, så skulle du prøve restaurant Bindia.

Efter en lettere kaotisk, men ganske underholdende forårskoncert på knægtens skole, syntes vi, at vi fortjente at forkæle os selv lidt.

Vi har længe talt om, at vi skulle prøve den "nye" indiske restaurant ved Trianglen og i går blev så dagen, hvor vi lod handling følge ord.

Uden at bestille bord (og det bør man nok gøre) ankom vi til Bindia og blev placeret i den ene ende af et 6-personers bord - der var temmelig mange gæster i betragtning af, at det var en helt almindelig torsdag aften.

En kurv med papadums m. tilhørende stærk dressing blev afleveret sammen med menu-kortene. Den meget venlige engelsktalende tjener foreslog en Bindia-cocktail - den tog vi ;-) - samt at vi, fordi det var første gang, vi var der, prøvede en af deres menu'er.

Det var et udmærket forslag, for menu-kortet er fyldt med så mange lækre retter, at det næsten er umuligt at beslutte sig for en enkelt af dem. Vi valgte at prøve menu nr. 3 og fik uden problemer skiftet Bindia Coriander (frisk koriander er altså en fejltagelse!!) ud med en Tandoori Chicken Tikka og så startede festen ;-))

Først ankom 6 forskellige chutneys og pickles - den ene bedre end den anden - vores favorit var helt klart den med hvidløg! Den bed rigtig godt på tungen og meget hurtigt måtte Bindia-cocktailen følges op af en kold fadøl og husbonden kastede sig også ud i en Lassi. Nu er jeg ikke voldsomt begejstret for surmælksprodukter, men jeg kunne da godt mærke, at den hjalp lidt på den brændende fornemmelse i munden.

Næste ombæring indeholdt Bindia Potatoes - yummi - og den før omtalte Tandoori Chicken Tikka - også yummi. De 6 chutneys/pickles blev naturligvis stående på bordet under hele måltidet.

Og så........så kom jo den egentlige hovedret - King Prawn Khara Masala og Butter Chicken pænt fulgt af ris, Nanbrød og salat (?). Vi spiste og vi spiste og vi spiste - det smagte pragtfuldt og der var mere end rigeligt. Kyllingen var tilpas krydret - rejerne kaldte - i hvert fald for mit vedkommende - på endnu en fadøl ;-) Damn - de var stærke, men stærke på en måde, at du alligevel ikke kan lade være med at blive ved med at spise af dem. Den medfølgende Riata hjalp dog også lidt på flammerne ;-)

Vi sluttede af med kaffe tilføjet kanel og Kahlua - sød og en rigtig god afslutning på måltidet.

Tjenerne havde hele måltidet igennem været utroligt opmærksomme på, om vi mon manglede noget. Der blev flere gange - og ikke uden humor "do you want me to call the fire brigades?" ;-) - spurgt om alt var tilfredstillende. Det var det!!

Prikken over i'et kom da regningen blev serveret på en tallerken fyldt med Anisfrø - det var simpelthen gennemført! Sammen med regningen ankom også en bindia, som er navnet på den plet, de fleste indiske kvinder render rundt med i panden. Denne var af den selvklæbende slags og husbonden blev af tjeneren opfordret til at sætte den på mig, så alle kunne se, at jeg var hans slave ;-) Samme tjener vendte i øvrigt uopfordret tilbage til vores bord for at fortælle historien om bindiaen - den kan også læses på deres website.

Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse, der sluttede af med vores tjeners "take care - see you again" - you bet ya' - det er ikke sidste gang, vi har været der og spise.

I aften gælder det "Snehvide og de 6 små dværge" opført af 1.- klasserne på Sortedam Skole - vi glæder os som små børn ;-))

på begejstringen over at skulle hjem, ha' skoene af og lytte til nyindkøbt musik, når man på vej ned ad gaden ser en rustvogn køre op til en af gadens kirker :-(

Inden jeg nåede derhen havde de to bedemænd allerede hentet det lille rulleaggregat og var ved at sætte den hvide kiste op på. Jeg stoppede halvt om halvt - vidste ikke lige om jeg skulle gå forbi dem på fortovet eller blive stående i almindelig respekt.

Vores gade er ikke ligefrem bygget til kirker - ikke desto mindre har vi to af slagsen - den ene oven i købet med udgang lige ud på fortovet - og det var her kisten og de to bedemænd opholdt sig. Da de ikke så ud til at have særlig travlt med at få kisten ind i kirken, så jeg mig nødsaget til at kante mig forbi dem - det er jo begrænset hvor længe man kan stå der.

Alligevel føltes det lidt forkert.......

af alle de TV-reklamer ;-)

Bliver da i hvart fald nødt til at lægge vandreturen hjem (hvor jeg fuldstændig ignorerer den lede vabel på højre hæl!!) omkring den lokale pladepusher og indkøbe Runrigs "The Best" ;-)

UPDATE: Vablen er nu ikke længere en vabel, men "nogetandetderikkesergodtud" - Runrig sender sprøde toner ind i mine øregange ;-)

til næste uges fridage (også børnefri!).

Denne gang er valget indtil videre faldet på PC-spil. Vi har i går bestilt 6 (seks!) go'e gamle PC-spil, som vi så vil fornøje os med fredag og lørdag i næste uge, medmindre vejret bliver så utrolig flot, at vi simpelthen bliver nødt til at gå udenfor.

Så mangler vi bare forplejningen......har på fornemmelsen, at den ikke bliver hverken sund eller fedtfattig ;-)

at jeg var knap så høj.

Bare sådan 10 cm. lavere ville gøre underværker, når der skal købes sko og støvler. Der findes ikke ret mange superlækre fodfutteraler uden hæl, når man lige ser bort fra gummisko og den slags.

Skæbnen vil jo (og det ville jeg ha' forsvoret i mine yngre dage!!) at husbonden er sådan ca. 4 cm. lavere end jeg, og jeg ser ikke nogen grund til at gøre det endnu mere tydeligt ved at stolpre rundt i høje hæle, men det er sq lidt ærgeligt, når man ser alle de lækre sko og støvler, der render rundt i byen ;-)

Kan man blive forkortet?? Bare lidt......

hvor jeg under ingen omstændigheder nåede noget som helst af det, jeg egentlig havde sat mig for.

Jeg nåede f.eks. ikke

- at rydde knægtens værelse
- at nedkæmpe papirbunken
- at rydde op i køkkenskabene
- at skure køkkenet i bund
- at cykle lange ture

Til gengæld nåede jeg

- at sy ikke mindre end 2 kostumer til knægten
- at købe tøj med nevøen
- at have knægtens bedsteste bedste ven på overnatningsvisit
- at forsøge at møde Liselotte på Amokka

Det var måske ikke særligt produktivt, men ganske hyggeligt ;-) I denne uge burde jeg måske forsøge at nå noget af alt det andet ;-)

Fra min kvindelige medpatient i afdelingen har jeg modtaget følgende, som jeg lige synes, jeg vil dele med alle jer andre rigtige kvinder ;-))

Nyttige husholdningstips for Damer og Rigtige Kvinder

Damer: Hvis du ved et uheld har kommet for meget salt i den mad, du er ved
at lave, kan du lægge en rå kartoffel i gryden.
Den vil opsuge det overflødige salt.
Rigtige Kvinder: Hvis du ved et uheld har oversaltet maden, er det sgu bare
ærgerligt. Rigtige Kvinders motto bør være:
"Nu har jeg lavet det, og så har du bare at æde det. Jeg er ligeglad med, om
det smager grimt".
>
Damer: En nem kur mod hovedpine er at skære en limefrugt over og gnide den
mod panden. Det klarer hovedpinen.
Rigtige Kvinder: Tag en limefrugt, bland den med tequila og chili og drik
det. Du har ganske vist stadig hovedpine, men du er ligeglad.
>
Damer: Ved at lægge en lille skumfidus i bunden af en vaffelis kan man
undgå, at isen drypper.
Rigtige Kvinder: Sug for pokker isen ud af bunden af vaflen. Du ligger
alligevel garanteret på sofaen med benene oppe og spiser den.
>
Damer: For at undgå at kartofler spirer, kan man lægge et æble ned i posen
til dem.
Rigtige Kvinder: Køb kartoffelmospulver og opbevar det i et køkkenskab i op
til et år.
>
Damer: Kager får en pæn, blank overflade, hvis de bliver penslet med
æggehvide inden bagningen.
Rigtige Kvinder: Der står ikke noget på Amos færdigkager om at de skal
pensles. Lad være med det.
>
Damer: Hvis du svært ved at åbne et glas marmelade el.lign., kan du prøve
med gummihandsker på. De giver et bedre greb.
Rigtige Kvinder: Bed din lækre, single nabo om at åbne det.
>
Damer: Lad være med at hælde overskydende rødvin ud. Det kan fryses i
isterningbakker og bruges senere i saucer.
Rigtige Kvinder: Hvad er overskydende rødvin?
>

fik jeg i går bevist, at jeg ved nada om hip-hop tøj.

Fætter Hood (han nægtede at tage hætten af - håret var for langt - 1cm.?!) gjorde kort proces i CF Retail - "det er ikke hip-hop tøj!!"

Så vi måtte vandre ad små skumle gader - nja så var det vel bare Lars Bjørnsstræde og besøge Drop Dead, og her fik han så lov til at slå sig løs! Jeg indkasserede mange roser fra personalet over min måde at håndtere "sønnens" tøjindkøb på - til sidst blev jeg dog nødt til at krybe til korset og indrømme, at det ikke var min ;-)) Jeg var bare med som dankort-indehaver.

Han endte op med et par bukser (med rigeligt stof til 3 par!), en polo-shirt (er det virkelig hip-hop??) og et bælte - jeg endte op med minus 1300 kr., men så har han også fået både julegave, fødselsdagsgave og nonfirmationsgave.

Derefter inhalerede han en halv McDonalds-restaurant og så var det "Bye-bye Fætter Hood - det har været hyggeligt". Og det var det faktisk - knægten har jo nået en alder, hvor han oven i købet kan tale!!

på Hovedbanen og venter på fætter Hood.

Knægten læner sig over imod mig og siger

"Mor - jeg har en lidt dårlig nyhed til dig......"

Nå ja - hvor slemt kan det lige være, tænker jeg og spørger, hvad det er.....

"Jeg skal ikke være Hr. Smørklat, men Hr. Sylte i stedet....."

Der går lige et kort øjeblik, før det i al sin gru går op for mig, hvad det egentlig er, han siger. Han skal IKKE være gul, han skal IKKE bruge den der tingest jeg i mit ansigts fodsved har syet til ham.....næææææh, han skal være brun, så nu kan vi godt gå i STOF2000 igen og finde noget nyt stof - og jeg har helt til på mandag!!

Sherry har kastet 5 spørgsmål efter mig, som jeg nu skal gøre mit bedste for at besvare på ærligste og mest fyldestgørende vis ;-)

1. Hvilken oplevelse har sat de dybeste spor i din personlighed, og på hvilken måde?

Helt klart Thomas' ankomst til denne verden. Den naturlige følelse af overvældende lykke var her blandet med vanvittig dårlig samvittighed og sort fortvivlelse. Dårlig samvittighed fordi jeg, hvis jeg bare havde stillet mere op for mig selv og mit ufødte barn, muligvis havde kunnet undgå al den dramatik der var omkring hans fødsel. Sort fortvivlelse fordi jeg mere eller mindre ubevidst havde udsat mig selv - og ikke mindst ham - for overhængende fare. Til dato kan jeg ind imellem stdig mærke et lille stik af den dårlige samvittighed, når jeg ser på ham - til trods for at vi begge kom igennem uden varige mén. Jeg synes, det er et mirakel, at han er her ;-)

2. Hvad vil du helst tænke om dit liv i det minut du dør? Og kan du tænke det allerede på nuværende tidspunkt?

Jeg vil allerhelst tænke og tro, at jeg har gjort mit allerbedste i alle livets henseender. At jeg kan forlade dette liv med god samvittighed overfor mine nærmeste og trygt overlade dem til deres videre skæbne. At jeg - i hvert fald for nogle - har gjort en forskel ved at være til. Jeg vil gerne være mæt af livet og føle, at jeg nåede de ting, jeg ville.
Kan jeg tænke det allerede nu? Nej - jeg er ikke færdig med mit liv endnu. Jeg har ting, jeg skal gøre og ting, jeg skal nå. Allerhelst vil jeg nå at se min søn vokse op og komme godt i gang med sit eget liv - han er mit livsværk mere end noget andet.

3. Hvad er din mest pinlige oplevelse?

Pinligt - i betydningen flovt - var det, da jeg mistede besindelsen overfor min søster og hakkede på hende, for at have fået en bedre start i livet end jeg selv. Det har hun jo i bund og grund intet at gøre med - undskyldningen faldt prompte. Jeg har en god søster - hun har tilgivet mig.

Pinligt - bare pinligt - var det, da jeg sang for min husbond til vores bryllup! Jeg kunne ha' gravet mig ned!!

4. Hvis dit hus brændte og du kunne nå at få 2 ting med (alt levende var reddet), hvilke ville du vælge, og hvorfor?

Billeder - billeder - billeder. Et helt livs billeder kan ikke erstattes, og da vi endnu ikke har fundet ud af at opbevare negativerne et andet sted, så ville det helt klart være det første, jeg ville rage til mig.

Vores bryllupsvideo - og hvis den hører med til ovenstående, så mine smykker. Der findes flere arvestykker iblandt dem, som jeg ville blive meget ked af at miste.

5. Hvad er den største og bedste overraskelse, du har fået i dit liv?

Fyrværkeriet til vores bryllup! Husbonden havde - fuldstændigt uden mit vidende - arrangeret det smukkeste fyrværkeri. I starten synes jeg bare, at "det er da flot!", men pludselig gik det op for mig, at dette pragtfulde skue var ikke til vores gæster - det var ikke til Thomas og de andre børn - det var til MIG og kun MIG! Det var en kærlighedserklæring smidt op på himlen, så alle kunne se det, men det var stadig til MIG! Jeg havde holdt hele dagen uden at fælde en tåre - men lige dér måtte jeg overgive mig - jeg stortudede ;-)


Puha - seje spørgsmål Sherry ;-) Håber de her er besvaret tilfredsstillende ;-)

The interview meme
* If you want to participate, leave a comment saying "interview me."

* I will respond by asking you five questions-each person's will be different.

* You will update your journal or blog with the answers to the questions

* You will include this explanation and an offer to interview others in the same post

* When others comment asking to be interviewed, you will ask them five questions

at få lavet "de 100" - de står derude til venstre ;-)

"De 3 ting" har jeg gemt et eller andet sted i bloggen - finder dem lige en anden dag!

Så nu mangler jeg vel egentlig bare interview'et - anyone??

Det er jeg helt sikker på.

En dejlig dreng med alle 10 fingre og tæer og en masse hår på hovedet.

Nej nej - rolig nu - dette er ikke en nyhed i stil med 2 streger på "pissepinden", cigarer og champagne - vi skal såmænd bare til frisøren knægten og jeg ;-)

Og så får jeg en dreng med hjem i stedet for den pige, jeg sendte afsted til skole i morges ;-)

UPDATE: Det blev en dreng!!! En smuk korthåret dreng ;-)

er navnet på det teaterstykke, som knægtens klasse skal sætte op på skolen næste fredag.

Knægten har fået rollen som Hr. Smørklat - også kendt som Dværg4 - og skal altså være klædt i gult.

Vi har nu aflagt Stof2000 et besøg og er hjemvendt med 3 meter gul satin og en frygtelig masse elastikbånd.

Eneste problem er nu bare........jeg kan ikke sy!!!

Ind ad døren kom i går en kasse med tøj.

Svigerindens søster sælger tøj, og hun har været så sød at gøre mig opmærksom på udsalg for ikke så længe siden.

Husbonden blev derfor sendt op til broderens arbejdsplads for at afhente kassen og i går aftes kunne jeg så lige pakke 3 par bukser og en bluse ud - alt sammen til den latterlige sum af 325,- kr.

Perfekt måde at få nyt tøj på, når man som jeg hader at købe tøj i tøjbutikker ;-)

Torsdag er nu blevet berammet til tøjindkøb med nevøen, men det er en helt anden historie ;-)

Den "fortabte" søn er vendt hjem - den bornholmske unghane er blevet slagtet og indtaget - stuen genlyder nu af af knægt og husbond, der tæver hinanden i et eller andet GameCube-spil - det er ren hygge.

En lille strøtanke - affødt af en kommentar læst andetsteds:

Hvis man ikke har noget pænt at sige til andre, skulle man så ikke bare holde sin mund?!

Sønner på 8 år har tilsyneladende ingen respekt for mødre, der har været på nattevagt og dermed trænger til at lukke øjnene et par timer om dagen ;-)

Derfor sidder jeg nu her med nyopstået morgenstirren og en glad 8-årig på vej.

Jeg kan konkludere, at i dag tog det ikke så lang tid at sove, som jeg havde regnet med ;-)

....glæder mig til at se ham.......

at meddele.......stille trommehvirvel......

TA DAAAAAAAAAAAAAAA

Vi har fået meldt os til I Forms Kvindeløb som gangere (sjovt, jeg troede det var en hest?!).

CRIAS CHICKS er (eller bliver i hvertfald) en realitet d. 9 maj på Frederiksberg.

Hvis vi er rigtig heldige, så løber går vi måske ind i Katrine - det kunne da lige være hyggeligt ;-))

fortalte mig, at husbonden var vendt hjem fra barnedåb ;-)

Naaah - så slemt var det nu ikke, og jeg var da heldigvis vågen, da han kom hjem. Synes ikke lige et "godmorgen"kys med hvidløgsånde er den allerbedste måde at starte dagen på ;-)

Gaverne havde vakt begejstring, så jeg kan vel godt se den stolte far i øjnene, når jeg indtager hans butik med nevøen på slæb i den kommende uge.

Påsken har i øvrigt grbet forstyrrende ind i mit arbejdsskema, så stor var min glæde, da jeg opdagede, at jeg rent faktisk kan holde fri hele næste uge og ikke - som jeg troede - skal have to afskyelige dagvagter torsdag og fredag.....HURRA!!!

denne nattevagt mod enden.

Hjem og pakke dåbsgaverne ind, sørge for at alt husbondens festtøj er ude af soveværelset og så SPROINGGG ind under dynerne ;-)

Udover (selvros on) den helt utroligt vanvittigt søde og elegante klokkestreng (selvros off) vil den små Frederikke modtage en juniordyne og hovedpude med 1 sæt sengetøj. Alt sammen knægtens aflagte - dyne og pude næsten ikke brugt - sengetøjet ikke engang pakket ud! Han overtog min voksendyne ret hurtigt efter husbondens indtog i vores liv - han medbragte nemlig en dobbeltdyne ;-)

Den sidste gave er et lille dannebrogsflag på sølvfod. Anbefalet af en af husbondens kolleger og guldsmeden sagde også, at det var meget brugt til barne"dyppelser". Jeg har aldrig hørt om det før, så jeg er meget spændt på, hvad forældrene siger til det - og ikke mindst høre reaktionen på klokkestrengen ;-))

Ha' en herlig søndag.....

Nevøen har fødselsdag i dag, og i den anledning måtte der sendes lykønsknings-SMS.

Det viklede sig ud ;-) Vi har en gammel aftale med denunge mand om, at han skal komme ind og vælge noget tøj i husbondens kammerats tøjbutik (ANNONCE: CF Retail). Faktisk ligger aftalen helt tilbage fra jul - det skulle have været en del af hans julegave, men nutidens unger er jo så forfløjne....tsk-tsk, så vi har ikke set ham siden.

Nuvel - skrev jo i en de mange SMS'er (damn - den unge er hurtig!!!) om han ikke snart lagde vejen forbi storstaden? Og så kommer det....det der spørgsmål, som ingen over 25 kan svare på: "Er det Hip Hop-tøj, han sælger??"

"....øøøøhhhh....bøøøhhh....er det det samme som Streetwear?"

Damn...hvor følte jeg mig dum og gammel - sådan ca. oldnordisk - da det overbærende svar kom tilbage - "Ja, søde faster - det er det samme - he he".

Vidste du måske det hva' hva' hva'??

Det er slet ikke for at genere nogen som helst, der bærer navnet Frederikke - og da slet ikke ikke hende her. Jeg synes faktisk, at Frederikke er et rigtigt pænt navn, men altså.........

Det er nok lige et af de længste pigenavne (lige undtaget dobbeltnavne ;-)) der findes......og det er altså vanvittigt svært at få plads til alle de bogstaver på en ganske lille klokkestreng!!

Husbonden skal til barnedåb hos sin ældste ven på søndag (i morgen er det vel?!) - desværre bliver han nødt til at gå alene - ind imellem er det dumt at have skiftende arbejdstider ;-) Nå, men i den anledning syntes jeg jo helt klart, at de stolte forældre - eller nærmere dåbsbarnet - skulle begaves med en fin, broderet klokkestreng (enten bliver de meget glade - eller også.........ARRGHHH!). I starten gik det helt fint, men så nåede jeg til navnet: Frederikke!! Det er langt - det kunne ikke være der!!

Der blev omrokeret - talt - omrokeret igen - talt igen - bandet - omrokeret - opgivet - talt igen - omrokeret.....og NU!! står det der dælme! Det er godt nok blevet en smule presset sammen, men det står der!

Hvrofor kunne de ikke bare døbe hende......Bo?? Bo Derek har overlevet det - så kan den lille Frederikke vel også.

er jo som skabt til SATC-dage på TV3 ;-)

Nu har jeg simpelthen mulighed for at få set alle de afsnit, jeg er gået glip af - og så oven i købet uden at skulle bekymre mig om at skulle tidligt op ;-)

Ind imellem er det herligt at have skiftende arbejdstider.....

helt derovre i England.

Så nu er jagten gået ind på billige flybilletter. Vi kan kun være der week-end'en over, og så kommer nærigheden pludselig over mig. Jeg vil squtte betale 1750,- pr. næse for at tilbringe 1½ døgn i UK - det var det billigste vi kunne få til Gatwick lufthavn. Så nu overvejer vi Stanstead med efterfølgende billeje.

Søsteren er jo heldigvis ansat i et rejsebureau, så hun er nu ved at undersøge billeje-priser med alle de rabatter, de nu kan få, men hvis hele den pukkelryggede fra Danmark skal med derover, så får vi efterhånden brug for at leje en bus ;-) Og hvem har lige kørekort til sådan en??

Og så er der jo lige indkvartering og alt det andet.......det må komme hen ad vejen - der er jo alligevel et stykke tid til d. 10 juli ;-)

Er der i øvrigt nogen, der har erfaringer med EasyJet?? Overbooking, forsinkelser, aflysninger og den slags??

UPDATE: Billetterne er nu booket og betalt via EasyJet, så må det briste eller bære! Hmmmm....måske vi også lige skulle ringe til broderen og sige "Ja tak" til invitationen ;-))

1. Grab the nearest book.
2. Open the book to page 23.
3. Find the fifth sentence.
4. Post the text of the sentence in your journal along with these instructions.

"Og så ... lod han pegepinden hvine gennem luften, men stoppede, lige inden den ramte."

Der læses "Ondskab" af Jan Guillou

Set en frygtelig masse steder......bla. her

er mit forhold til den kollega, jeg har tilbragt de sidste 3 dagvagter med.

På den ene side, så driver han mig til vanvid med sit ævleri

- fortæller historier som jeg har hørt de første 17. gange før
- griner selv højlydt af dem
- refererer hver enkelt telefonsamtale, han har ført i løbet af dagen
- kommenterer alt, hva der foregår omkring os på diverse monitorer (og der er MANGE!) - inklusive min PC-skærm!!
- ræber sig med jævne mellemrum
- er i det hele taget temmelig usoigneret og frygtelig irriterende.

På den anden side, så

- synes han, at jeg er frygtelig sød
- synes han, at jeg er frygtelig dygtig
- lægger han ikke skjul på, at han synes det er rart at have vagt sammen med mig
- fortæller det også glad og gerne til både kolleger og samarbejdspartnere
- komplimenterer han mig gerne for alt, hvad jeg gør eller siger

og så er det på en eller anden måde svært at opretholde det lettere ligegyldige og småirriterede ansigtsudtryk, som jeg gerne lægger ud med om morgenen - det dukker dog op til overfladen igen flere gange i løbet af sådan en dag.

Har igen i dag bedt chefen om at få indrettet gummicellen - det ville gøre livet herinde og samværet med den pågældende kollega nemmere, hvis jeg fra tid til anden kunne skrige højt og inderligt ;-)

2 timer endnu, så går der en rum tid, før jeg igen skal have vagt sammen med ham........jeg KAN godt....jeg KAN.....jeg SKAL.....overleve - og det skal han også ;-)

et voldeligt overfald med udprægede seksuelle undertoner, hvor skal man så henvende sig??

Nu skal det naturligvis lige tilføjes, at overfaldet fandt sted hjemme på vores egen sofa - offeret var Nova-katten og voldsm/k'en var Xenia-katten!

Xenia-katten er for Gud ved hvilken gang i løbetid *suk* og i går aftes forvekslede hun vist sig selv med en stor farlig hankat ;-) I hvert fald fangede hun Nova-katten i et uopmærksomt øjeblik, satte et grundigt bid ind i nakken på hende, krummede sig sammen og...........ja, så vidste hun jo ikke lige, hvad det næste trin var - hun mangler jo ligesom noget essentielt for at kunne gennemføre den planlagte parring ;-))

Nova-katten fandt sig pænt i det i et par minutter, men nåede desværre at snerre og slide sig løs inden vi fik øjeblikket foreviget ;-)

...i går - tøzerne altså ;-)

De havde haft en helt fin aften - lige bortset fra, at de to 18-årige var blevet skilt fra deres 17-årige veninde, når der skulle udskænkes alkohol. Så kunne de pænt stå på hver sin side af en afskærmning - de to med alkoholiske drikke og den sidste med en lys fadøl! Det er fair nok, når der inviteres til fest, hvor også 16- og 17-årige har adgang, men de var dog enige om, at det gider de ikke igen, så de kommer nok først tilbage om et par måneder, når den sidste også har rundet de 18 år ;-)

I øvrigt gav dette lille show mig den første oplevelse af at ligge halvvågen indtil jeg hørte døren gå op. Selvom det ikke er mine egne unger, så ligger det åbenbart alligevel i underbevidstheden, at jeg lige skulle sikre mig, at de kom hjem uden problemer - derefter kunne jeg sove trygt ;-)

Det var nu heller ikke uden formaninger, de drog afsted søndag aften ;-) Bemærkninger/spørgsmål som:

"Jamen, hvad er nummeret til taxa herinde??"

og

"Nå ja, men det er vel mest drenge, der får tæsk?!" (Ja, og hvad tror du så, der kan ske med pigerne??)

der fik os til at indse, at tøzerne er fra landet og ja - vi bor i København.

De blev i hvert fald udstyret med kontanter til en taxi hjem og en ordentlig stak retningslinier og råd, inden de blev sluppet ud af døren.

Er det bare mig, der er en kende pylret, når jeg ikke synes det er nogen god idé, at lade 3 "uskyldige bondepiger" forsøge at finde hjem fra byen med bus hhv. gåben??

flyder med 17-18 årige tøser i soveposer, så kan det vel kun betyde én ting ;-)

Niecen er fyldt 18 år, og har slæbt veninderne med på diskotek i den store by.

Det skal blive spændende at høre, hvordan turen forløb, når de på et tidspunkt får øjne igen ;-)

Så er lørdagen så småt begyndt, og vi skal til at gøre os klar til påskens anden store familiefest.

Søsterens 30-års dag i onsdags gik over al forventning - 36 timers minus-søvn blev det til ;-)

Vi havde sørget for, at hun fik fri fra arbejde og fangede hende derhjemme, da hun var på vej ud af døren. Husbonden blev sendt afsted sammen med hendes logerende fra Filippinerne for at hente en kagemand, hun havde bestilt til kollegerne - selvsamme kagemand vendte senere tilbage i urørt stand - hmmmm.....

Efter morgenmad og indtagelse af......juleøl!! drog vi afsted for at spille et par timers bowling - ja Mikael - der var den igen - bowling!! Herefter forlod jeg selskabet under det påskud, at knægten var lidt småmuggen over, at jeg ikke skulle være hjemme om aftenen - vi skulle jo i byen - så jeg havde lovet at hente ham på fritten. Sandheden var jo naturligvis, at husbond og knægt ventede på mig udenfor bowlinghallen - der var lige noget, vi skulle ordne ;-)

Vi havde simpelthen lejet festlokalerne hjemme ved hende selv - så havde hun jo heller ikke så langt hjem - så vi havde et par travle timer mellem 16.00 og 18.00 med at få styr på mad og vin og gæsterne, der efterhånden begyndte at strømme til. Og strømme er lige præcis det rigtige ord!! Hvorfor i alverden siger folk dog, at der nok kommer mellem 5 og 10 personer, når der i virkeligheden dukker 14!! stk. op?? Det var lige før, der ikke var plads til fødselaren, da hun endelig ankom efter en tur rundt i Dragør og omegn med en nydelig lille sovemaske på ;-) Irriterende er det dog, at hun er alt, alt for stedkendt, så hun vidste nøjagtig hvor hun var :-((

Vi var vel rundt regnet 45-50 mennesker, da det var på sit højeste. Rigtig god stemning med rigtig grimme fødselsdagssange - og hvor hun dog hader det ;-) - taler fra hendes ældste veninde og moar - der manglede ikke noget - bortset lige fra hendes veninde (vores husalf og primus motor i hele planlægningen) - hun smuttede uset allerede ved 22-tiden - forklaring: Tjahhhh!

Søsteren blev enig med sig selv om ved 5-tiden, at nu var den dag gået og så gik at par af os andre i gang med at rydde op. Det føles en kende surrealistisk at rende rundt kl. død om morgenen og samle borde og stole sammen, rydde op og smide ud og så lige slutte af med en fadøl ved 7-tiden ;-) Lokalet skulle afleveres kl. 12.00 i rengjort stand, så hvorfor bekymre sig om at sove??

Husalfen vendte tilbage ved 10-tiden og klokken 12.00 sharp skinnede det hele og var klar til aflevering! En hurtig tur omkring søsterens lejlighed for at se, om hun stadig var i live (det var hun!) og så gik turen hjemover. Dog ikke uden at stop i bowlinghallen - knægten ville jo også spille.

Vel hjemme var der ikke ret meget andet i mine tanker end: DYNE.....DYNE.....DYNE. Og som tænkt så gjort.....ZzZzZzZz....jeg er sq ved at blive for gammel til den slags pjat ;-)

I dag er det så niecens 18-års fødselsdag, der skal fejres, men det er ikke mig, der har arrangeret - ergo er det ikke mig, der skal rydde op.......HA!

.....og åh ja....mine nye bedsteste bedste venner har sendt mig et brev, som jeg blev rigtig, rigtig glad for.....tror jeg vil sende dem et lille påskeæg som tak ;-)

HURRA.....HURRA....HURRA

I dag kulminerer måneders planlægning og forberedelser. Min lillesøster fylder 30 år, og vi har haft rigtig travlt - de fleste af os i hvert fald.

Crias helt egen personlige fødselsdagsside så dagens lys i går aftes, og tro mig - det er ikke nemt at få folk til at bidrage til sådan et projekt ;-) Det lykkedes dog for fleste under trusler om bål og brand!

Dagen er planlagt i næsten mindste detalje - og det bedste ved det hele er - hun aner ingenting!! Hun tror vi skal på tøzetur i aften med middag og så'n.....og hun bli'r så meget klogere ;-))

er bare bedre end andre ;-)

Som lige før, da knægten ringede og sagde: "Kan jeg ikke bare komme i dag i stedet for i morgen?"

Oh yes....og nu kan jeg bare ikke få fri hurtigt nok ;-)

....at møde på morgenvagt og så finde nattevagtskollegaen i dyb, dyb søvn på sofaen.

"Du er da tidligt på den..."

var hans første forfjamskede bemærkning.

Yeah right - som om han ville have været mere vågen 10 minutter senere ;-)))

Hvis du ikke omgående indretter en lydisoleret gummicelle, hvor jeg kan sparke, slå og skrige mine frustrationer over mine kolleger ud, så ser jeg mig desværre nødsaget til at sige op.

Svar udbedes snarest, da jeg har week-endvagt og ikke har i sinde at møde op lørdag morgen, med mindre mit ønske er blevet efterkommet.

På forhånd tak.

Venligst
din kvindelige medarbejder.

Forestil dig en lille gruppe, der bliver enige om at arrangere....hmmmm noget.

Gruppen mødes og opgaver bliver uddelegeret.

Som det så ofte går kommer der naturligvis flere og flere småopgaver til hen ad vejen - den ene halvdel af gruppen påtager sig disse opgaver.

Når datoen for arrangementet så nærmer sig med stormskridt, går det pludselig op for den ene - og aktive - del af gruppen, at den anden del - som i mellemtiden er sluppet med en enkelt opgave tilsammen - ikke har foretaget sig en bjælde endnu og ydermere er meget, meget svære at få i tale.

Jeg får fnidder!! Det er flere måneder siden planlægningen af...hmmmmm noget....gik i gang, og der er blevet knoklet fra flere forskellige menneskers side, for at alt skal klappe på dagen, men et par enkelte individer, der udelukkende har haft en enkelt opgave at udføre - dog en temmelig væsentlig opgave!! - er ikke kommet ud af starthullerne endnu. Dette kan bevirke, at arrangementet måske ikke kommer til at glide så smertefrit som beregnet.....

Ville du måske ikke også......AAARRRGGHHHHHHH!!!!!

Nej næppe endnu - der skal vist mere end én cykeltur til ;-)

Men efter kraftig inspiration og opfordring fra Katrine er jeg nu gået i gang med at samle et hold til I Forms Kvindeløgang d. 9. maj.

Indtil videre har jeg fået lokket min søster og en af hendes veninder, men vi kan sagtens være flere.....lokke lokke lokke

Vi skal gå 5 kilometer i et tempo efter eget valg (nå ja - Katrine har tænkt sig at løbe - derfor kan hun ikke være på vores hold ;-) - og det mener vi helt klart er muligt selv for os ;-)

blev vendepunktet i dag.

For....nå ja, det blev jo hverken i går eller i forgårs jeg fik taget mig sammen til turen ud ad Strandvejen på det lilla lyn, så i dag SKULLE det være - og det BLEV det!!

Nu blæser det bare en hel del mere i dag end jeg lige havde regnet med, så da jeg nåede Skovshoved havn vendte jeg om. Jeg plejer at køre en lille kilometer længere ud, men altså ikke i dag. Benene og det, der sidder allerøverst på benene syntes ikke det var sjovt mere - og jeg skulle jo også hjem igen.

Ifølge Krak giver det en pæn lille tur på 16,4 km og dertil skal så lægges de 6,6 km. frem og tilbage på arbejde - så kan jeg sågu da bedre forstå, at jeg er øm i r....

Note to self: Husk knæbind til højre knæ i morgen.....