Prelsborg

af bare bryllupsfeber!

Datoen er jo som bekendt 14. maj og allerede nu er firmaet i gang med at afsætte personale til højre og venstre, der hele den udslagne dag ikke skal holde øje med andet end brylluppet!

Der fiskes og sleskes fra diverse forskellige afdelinger om at få afsat 1 hel m/k den pågældende dag - det betyder, at der skal være en ekstra på arbejde.

Trist er det jo så, at der ikke ud af os 10 ansatte er bare en enkelt, der ville synes, at det ville være det fedeste at glo på bryllupsreportage i 12 stive klokketimer - og derude et sted i landet sidder der med garanti de første 1000, der ville elske det ;-)

Trist - men jeg har fri den dag og det agter jeg at holde fast i!!!!

..eller hvem der nu lige har meninger af den lettere rabiate slags angående folk af ikke arisk herkomst...

Man, læses jeg, har lige haft en oplevelse, ganske vist ikke af de store, men en af den slags som alligevel sætter spor.

Scenen: IRMA , aften
De medvirkende er en ældre temmelig handicappet mand i kørestol, bagved ham i køen en kvinde af, det hedder vis anden etnisk herkomst (et bud er Somalia, Afrika ihvertfald), og bagved hende står så undertegnede....Flere folk i den anden kø.

Det er så hverken værre eller bedre end at denne ældre mand ikke har penge til at betale sine indkøb for, og med ganske vist meget venlig hjælp fra personalet forsøger at aflevere de ting som så ikke lige er nødvendige....Hvilket sikkert ikke er så morsomt for ham, da det at skulle købe ind ganske tydeligt er en større opgave....

Efter at have rodet lidt i poserne, og stadig mangle en enkelt ting som kan leveres tilbage, spørger den afrikanske kvinde(ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde hende) om ikke bare hun kan betale det resterende beløb...Ikke med et "SUK lad os nu komme videre", men for mig at se udelukkende hjælpsomt....

Og så kan man stå tilbage...dels flov over ikke selv at have tilbudt det, men samtidig med en lyst til dele den oplevelse med den desværre stadig større fok af åndeligt mindrebemidlede såkaldte danskere, som desværre ikke ser så meget længere end deres pæne, nydelige danske næse....og helst ikke ser næser af anden form end den der hører hjemme i *deres land*....

Min tålmodeighed, overbærendhed og mening om disse mennesker ret til ytringsfrihed...Hmmmm...det skal vel ikke kommenteres yderligere......

...og har smadret Linealis.....

Endnu en gang grinede vi os igennem Asterix & Obelix: Mission Kleopatra i går aftes. Den film er altså genial - den har dog den lille sideeffekt, at de næste 48 timer genlyder lejligheden af lillemandens stemme Jeg er Kriminalis og har smadret Linealis ;-))

Så nu prøver vi noget nyt - eller rettere noget gammelt ;-) Har lige bestilt Asterix & Obelix: I kamp mod Cæsar - men...schyyy...det er en overraskelse til drengene derhjemme, så det bliver mellem os, ikk'?? ;-))

og kan ikke helt blive enig med sig selv om, hvorvidt det virkelig var vækkeuret eller bare en lyd i en drøm.

Et enkelt blik ud af et halvåbent øje afslører, at det er meget mørkt og tåget udenfor, så klokken kan da ikke være så mange - det må være en lyd i en drøm!!

Men tør alligevel ikke lægge sig til at sove igen - det kunne jo være.....

Rejser sig op på den ene albue og vover et blik på det formastelige ur........ARRRGHHHHH....der er da vist en kollega, der gerne snart vil afløses.....og bruseren kalder.

Kollegatypen that is!

Typen, der i overdreven skræk for at blive stillet til ansvar for noget som helst, kører alt direkte efter bogen og diverse regler.

Typen, der ikke går af vejen for at klage over sine kolleger, hvis en enkelt skulle finde på at være uenig med ham.

Typen, der, hvis du går i diskussion med ham, straks kaster sig over tasterne for at skrive mail til en chefs chefs chef med en ordlyd á la "er det ikke også rigtigt at......" - (naturligvis uden kopi til den formastelige, der måtte være uenig!) for derefter stolt at fremvise svaret som et trofæ - hvis han vel at mærke får ret.....ellers hører du aldrig noget om det!

Typen, der forpester sine kollegers arbejdsliv ved aldrig at udvise konduite og evt. tage en selvstændig beslutning....

Jeg kender sådan en type - han er lige gået ud af døren!!

ringede i går aftes og spurgte, om han ikke ligekunne komme hen til os lørdag i stedet for mandag. Og selvfølgelig kunne han da det - der var bare det ene minus, at jeg skal arbejde denne week-end, så aftalen var først, at han skulle med på arbejde, men da han ankom i morges havde han ændret mening - det havde jeg da næsten ikke regnet med ;-))

Så nu sidder de derhjemme - lillemanden og husbonden - og spiller - det er jeg ret sikker på ;-)) I hvert fald havde de allerede kæmpet sig igennem et spil Warcraft III - The Frozen Throne - og var igang med at sætte GameCuben til, da jeg tog hjemmefra.

Tror, husbonden får en lang dag ;-)))

og dermed pustet nyt liv i håbet om at finde tegn på liv på andre planeter end vores egen.

Men hvorfor er vi mennesker så overbeviste om, at vores form for liv er den eneste eksisterende - den endegyldige?? Jeg ved da godt, at den form for liv vi kender behøver vand for at bestå, men hvem siger, at der ikke out there findes en helt anden - og for os ukendt - form for liv, der ikke er afhængig af vand og/eller ilt for at overleve??!!

Hvem har givet mennesket lov til at påstå sig altvidende??!!

2 glas æblejuice rigere og ½ liter blod fattigere.

Sygeplejersken i Blodbanken bad om en lige højre - og det fik hun. Hvorfor blev hun så muggen, da jeg vappede hende ned af stolen??

man jeg ind imellem diskuterer med husalfen.

Det var husalfedag i går og på grund af en dårlig samvittighed, jeg lige skulle have lettet hos Blodbanken, kom vi til at snakke om organdonation, død og begravelse. Om vi havde snakket om det - husbonden og jeg?

Og ja - det har vi faktisk. En af de sene nætter, hvor vi har snakket om sådan ca. alt mellem himmel og jord - liv og død.

Med hensyn til organdonation, så kan jeg jo lige så godt indrømme med det samme, at jeg ikke har fået udfyldt et donorkort. Jeg er i syv sind hvad dette spørgsmål angår og er mest stemt for at lade det være op til mine efterladte, selvom jeg på den anden side synes det er lidt krysteragtigt. Husbonden har det på samme måde, så indtil videre står vi altså dér.

Jeg vil dog sige, at finder videnskaben/lægerne en metode, hvorpå de kan udtage organer efter dødens indtræden - i min verden efter hjertet er holdt op med at slå! - så ville min tvivl ikke være så stor, men jeg kan ikke klare tanken om, at en af mine nærmestes hjerte skal ophøre med at slå på operationsbordet frem for i seng med min hånd i deres. Min intelligens ved godt, hvad hjernedød betyder, men mit hjerte vil ikke acceptere det. Hvis jeg selv kommer i en situation en dag, hvor jeg eller en af mine elskede desperat mangler et organ, så måske.......måske.......vil der blive rykket på min opfattelse - jeg håber aldrig den situation opstår.

Vi er dog enige om - husbonden og jeg - at vi skal brændes, når vi dør. Spørgsmålet om bisættelse/begravelse og gravsted vs. "græsplænen" udløste yderligere tvivl. Umiddelbart er "græsplænen" så langt at foretrække for ikke at skulle være til besvær med pasning af et gravsted, men jeg tror dog, at hvis det skete indenfor nær fremtid (og banker under bordet og hvad man ellers kan gøre), så ville jeg - hvis jeg var den efterladte - savne et sted at gå hen og snakke med min elskede og sørge i fred frem for at stå foran "græsplænen" med alle de andre.

Da talen faldt på lillemanden, var tvivlen om ikke væk, så dog stærkt reduceret. Ingen skal skære i mit barn og naturligvis skal han have et gravsted......det var vist moderen, der talte der ;-))

Ja, se det er hvad husalfen og jeg får tiden til at gå med, mens hun højglanspolerer hytten og jeg føler mig i vejen......næste gang hun kommer, sørger jeg for ikke at være hjemme ;-)

Min reserveekstramor (oh yes - sådan en har jeg også ;-) har i dag fået besked på, at hendes fratrædelsesansøgning er blevet accepteret og hun kan fratræde med udgangen af juni måned i år. Hun søgte også i sidste omgang fratrædelser/fyringer, men fik afslag, så der er stor jubel over hele linien nu ;-))

Hun trænger gevaldigt til at sætte tempoet ned og tænke lidt mere på sig selv. Indenfor de sidste par år har hun været igennem et par omfattende operationer, som nær havde taget livet af hende og da hun samtidig er....hmmm...lettere overvægtig (pænt sagt), så er det ikke lige noget, der borger for et godt helbred.

Det skulle der så blive tid og kræfter til at gøre noget ved snart - med ferie og det hele kan hun vel gå fra omkring 1. maj.

Se det var jo en positiv oplysning at få på sådan en råkold torsdag ;-))

Prøvede lige "Mother Teresa" - testen..........

er der nogen der vil bytte en Bill Clinton....?..;-)))

Nå...jeg undskylder mig med at jeg havde problemer med at forstå ål ze diffigul engrish wordz....

ved ikke lige hvad jeg skal mene om det..;-))

At sætte en kande kaffe over, når man tager den sidste kop????

Svært tilsyneladende - i hvert fald for mine to tilstedeværende kolleger! Efter en cykeltur i ca. 15 frostgrader (ja ja - overdrivelse fremmer...) kommer jeg ind ad døren rystende af kulde. Her sidder mine to kære kolleger (begge af hankøn - og jeg fristes til at sige naturligvis) og drikker lystigt løs af hver deres kaffekrus. Jeg stiler straks mod thermokanderne, men nej - ikke så meget som en dråbe varm kaffe er der tilbage! AHA - så må der jo være sat kaffe over i køkkenet......nææææhhh.....

Hvor svært kan det lige være at sætte ny kaffe over??? Ja, jeg spørger bare.......

det er vel ikke så dårligt??!!



Synes godt nok ikke altid jeg ser så gammel ud ;-)

Grabbet fra Anja, som igen har grabbet den fra Henrik

til forpremieren på Bjørne Brødre.

At møde i Palads lørdag d. 31. januar kl. 10.00!!! Klokken 10.00......ARRRGGHHH!!

Nå, vi glæder os nu alligevel - har set forfilm og den var hylende morsom, så der skulle være grundlag for et godt grin ;-)

P.S. Der er ikke observeret flere kattelorte, hvor de IKKE skal være.....der krydses!

Der skal vaskes tøj, skal der - igen!

Grabber rundt i tøjet og finder til min udelte væmmelse ud af, at en af kattene har skidt i vasketøjet! AAARGHHH...hvorfor nu det?? Nå, det skulle jo vaskes alligevel og det kunne jo være, at hun ikke kunne komme til, fordi husbonden tømte kattebakken, inden han gik. Jeg lader tvivlen komme hende til gode, men hun får dog et par skulende blikke med på vejen. Nu skal vi til at holde øje med hende - er ret sikker på, at det er hende - Xenia-katten!!

På grund af den efterhånden meget irriterende aftale, jeg har med aftenvagtkollegaen, står der også en tur i Netto på programmet, hvilket igen vil sige, at jeg må tage bussen på arbejde. Har simpelthen ikke nerve til at køre med en fyldt indkøbspose på styret af cyklen. Min fantasi flyder over med forfærdelige billeder af plasticpose i forhjul og mig liggende midt i krydset på Tagensvej - nope bussen it is - altså lige efter en tur på posthuset for at hente en pakke - hader at hente pakker!!!! Hader at blive sprunget over i køen af en eller anden mæfikke der mener, at hendes nr. 509 (som hører til i servicekassen) kommer før mit nr. 829 - der hører til i pakkeind- og udleveringen.......

Indtil videre dum arbejdsdag med en kollega, der bliver uvenner med TC og mig, der må tage skraldet. Dum mandag - rigtig dum mandag - der heldigvis er overstået om ca. 2 timer. Håber bare, at "natkollegaen" ikke lige skal bruge 20 min. på at fylde mine i forvejen trætte ører med mig fuldstændigt uvedkommende ting.......

Og i morgen er det tirsdag.....HURRA!!!!

vores samlede verdenskort. Det ville i grunden være smart, om man kunne få forskellige farver, således at husbondens f.eks. var blå, mine egne røde og de steder, vi begge havde været var f.eks. lilla?!



create your own visited country map

....og kan jo lige så godt indrømme med det samme *suk* - alle de oversøiske destinationer er husbondens.....helt alene.....

Huset er reserveret til os i en week-end midt i marts.

Glæder mig allerede ;-))

har jeg nu reserveret - eller rettere afsendt forespørgsel - på et af firmaets huse i Sverige i midten af marts.

Lillemanden vil forfærdeligt gerne derop igen - han mente faktisk, at det var lidt underligt at holde nytårsaften herhjemme. Vi plejer at holde den i Sverige i starten af Januar. Det er faktisk imponerende så meget fyrværkeri kan larme, når det fyres af i den fuldstændige stilhed, der hersker deroppe i skovene.

Håber nu bare at modtage en bekræftende mail fra feriehuskontoret i morgen ;-))

med angivelse af lande, de har besøgt. Det vil jeg også, men tror jeg venter, til jeg har husbonden ved min side, så vi kan lave et fælles ;-))

Så indtil videre er her verdenskortet med angivelse af de tre lande, jeg allerhelst vil besøge:



create your own visited country map

Tror faktisk, jeg så dette fænomen (altså med de besøgte lande) første gang hos den hellige ko

med ikke én, men hele to pakker til det lille hjem ;-)

Husbonden fik sin længe ønskede MagLite - en mega-lommelygte (ville nu gerne se den lomme, der er stor nok ;-)). De, der har læst om vores oplevelser i den store, mørke, svenske skov vil forstå, at denne MagLite er et nødvendigt stykke udstyr til vores næste tur til Sverige ;-))

Til mig var der jo lige den nye Dean Koontz. Eller nye og nye er vel så meget sagt, men den er ny i paperback-udgave i hvert fald. Og den ligger nu hjemme på bordet og græder - det er jeg helt sikker på!! Meningen var jo, at jeg - så snart den var flået ud af pakken - skulle kravle under dynen, kærtegne dens fine omslag, nyde synet af de jomfruelige sider og læse og læse og læse........ I stedet har jeg svigtet den på det groveste ved at tage på arbejde :-( Lover højt og helligt, at jeg vil læse i hvert fald 1½ side i morgen tidlig inden jeg falder i søvn ;-))

Hvor er det i øvrigt herligt, at pakkeposten kører ud om aftenen........

Hvor er det dog trist at være på nattevagt og så finde ud af, at flere af mine foretrukne blogs er hosted af B-one, som åbenbart har STORE problemer i øjeblikket.......*suk*

03.50 UPDATE: Så er der liv i dyret igen.....*klapper i de små buttede hænder*

Dronningen er tilbage ;-)) Xenia-katten indtog hjemmet igen på vanlig vis.

Hun var lige rundt og checke, at vi ikke havde flyttet de væsentligste ting i hendes fravær og indtog så yndlingspladsen i sofaen. Nova-katten derimod måtte simpelthen lige sikre sig, at det nu også var rigtigt, at Xenia-katten var tilbage. Ca. hver halve time var hun henne og kigge og snuse, for nu at være helt sikker.

Magtforholdet er genoprettet og roen har sænket sig over det lille hjem - Nova-katten har ikke sagt en lyd, siden veninden kom hjem.

Nu krydser vi bare fingre for, at Xenia-katten hurtigt viser tegn på spirende killinger ;-)

Snart - MEGET snart - lander Xenia-katten herhjemme igen efter et par kolde og ensomme dage på et loft sammen med den af opdrætteren udvalgte hankat.

Jeg håber og beder til, at hendes hjemkomst er det, der skal til for at Nova-katten holder op med at hyle så hjerteskærende ;-)

Samtidig håber jeg også, at der er "bid" i første hug, så hun ikke igen skal transporteres til parring. Xenia har ikke det mest stabile sind af vores to katte. Hun er vokset op på et børneværelse med to uregerlige knægte, der tydeligvis har jagtet hende og hun er til tider meget nervøs af sig, så jeg er meget spændt på, hvordan hun har taget denne her...hmmm....oplevelse ;-)

Glæder mig til at se hende igen - de er her om allerhøjest 1½ time.......

Skreg den første SMS-besked af mig klokken lidt i 2 i eftermiddags. Der havde jeg sovet i 4½-5 timer og følte mig ikke just udhvilet, men vi skulle jo vide, om Xenia-katten kunne hentes hjem i dag, så jeg slæbte mig ud af sengen og vaklede ud til mobilen i køkkenet. "DET BLIVER IKKE I DAG" stod der - kort, klart og ganske oplysende - "OK" svarede jeg og vaklede ind i seng igen. Svævede lige præcis på kanten af søvnen.......BIP! Oh damn....måske alligevel i dag?? Ud i køkkenet igen "MEN I KAN HENTE HENDE I MORGEN"

ARRRGHHHHHH.....kunne hun ikke ha' skrevet det i én og samme SMS???

Det var så den dags søvn.......

Jeg hader SMS'er........;-))

for at jeg ikke er hjemme, men på arbejde lige nu. Xenia-katten befinder sig i øjeblikket på et eller andet koldt loft sammen med en yderst interesseret hankat og Nova-katten fiser rundt derhjemme og hyler....og hyler......og hyler ;-)) Vi ved ikke lige, om hun er gået i sympati-løbetid eller om hun bare savner sin veninde, men ulideligt at høre på - det er det!!!

Jeg håber, at hun nu har stillet sig tilfreds med at få lov til at brede sig i min side af sengen ved siden af den tungtsovende husbond. Han trænger i hvert fald til sin nattesøvn efter et meganatteroderi i går. Ja ja - tør grinet af ansigtet - det havde intet med undertegnede at gøre!! Jeg sov de uskyldiges søvn, mens husbonden sad og rodede med en server, der absolut skulle køre i går.

Faktisk er jeg lidt harm over det!! God nok havde husbonden vagt for firmaet, men for mig at se, så er en hjemmevagts opgave at løse akut opståede problemer - ikke at redde røv på en kollega, der har lovet et stykke arbejde færdigt til fredag og derefter bare er smuttet fra det hele!!! Så altså server-roderi til ca. kl. 02.30 for derefter at springe ud af sengen kl. 06.30 for at svare vagttelefon - hvad dælen skete der lige med 11-timers reglen??!!

Træt så han ud, da han landede derhjemme ved 17-tiden.....og endnu trættere, da han kastede mig af foran porten hernede kl. ca. 23.00 - håber altså, at katten giver ham bare en smule ro i nat ;-))

katten bliver kørt til parring i morgen ;-))

Det lyder godt nok en kende underligt "at blive kørt til parring"! Tænk, hvis vi andre blev kørt til parring, når vi var skruk ;-))

Uuuuhh......hvor bliver jeg mon kørt hen?? ;-))

proklamerede lillemanden, at vi skal have til middag i dag - og det har heldigvis vist sig, at også kammeraten synes det er en rigtig, rigtig god idé ;-))

Bollerne er kogt - det er jo så dejlig nemt! OK...OK...bryder sammen og tilstår, at jeg snyder så vandet driver!!! Fars og mig er ikke så gode venner - nok mest fordi jeg hader at skulle smage det til med salt, peber m.m. Min mor har samme problem, så hun lod altid min ældste storebror tage en smagsprøve - det vender sig i mig bare ved tanken!! Jeg køber simpelthen en medisterpølse (Irma's den bedste - Maries Medister) og klemmer farsen ud af den i mundrette størrelser - direkte ned i gryden med det kogende vand. VOILA - og så har vi kødboller til boller i karry ;-)

Mærker allerede blikkene fra de overbeviste husmødre, der naturligvis laver deres kødboller selv!

.....kryber hen i hjørnet og skammer mig.........

mellem hunkattes løbetid??

Har lige nu at kat spænende om benene iført høje klagelyde. Ved det mindste blik, kaster hun sig på gulvet og viser mave, hvilket er meget atypisk for hende. Når jeg sådan lige checker tilbage i bloggen her, kan jeg se, at det samme gjorde sig gældende 10. december, hvor vi fluks stoppede en P-pille i halsen på hende, men vi skal vel efterhånden til det.....

Et smut til Holbæk med den liggesyge høne og snart vil huset genlyde af trippen af små poter - eller rettere ga-da-gung ga-da-gung hen over gulvet, når de kære små jagter hinanden, sig selv eller hvad der nu måtte være nærmest ;-))

Men kan det virkelig være rigtigt, at der kun går en måned imellem?? Anyone??

Update: Oh yes - det kan sagtens være rigtigt - hun har bare ikke opdaget, at det ikke er forår endnu ;-))

B.T. skrev i går om en kiosk her på Østerbro, der har afluret PIN-koder og misbrugt kundernes Dankort.

Vi har godt nok længe undret os over, hvad der var sket, siden kiosken ovre på den anden side af gaden så pludseligt lukkede. Nu har vi forklaringen og sidder tilbage med en lettere snydt følelse :-(

Vi har, siden vi flyttede ind her, brugt den kiosk i tide og specielt utide til indkøb af småting, vi ikke lige huskede i Netto, 4 øl efter lukketid og de uundgåelige cigaretter.

Det var ikke sådan, at vi var på fornavn med nogen af dem, men vi kendte dem dog og hilste pænt på gaden, når vi mødtes der. Vi advarede dem, når Parkering København var ude med riven, så de kunne nå at flytte bilen i tide og var da i hvert fald så kendt, at jeg én gang er blevet nægtet at købe cigaretter der, fordi "din mand har allerede købt til dig!" ;-)) Alt i alt en hyggelig lille lokal kiosk....og nu det her?!

Hmmmm...vi mener jo ikke at have været udsat for fusk med vores Dankort, men igen.....jeg er da ikke sikker på, at jeg ville lægge mærke til, hvis der var blevet hævet 500,- kr. her og 500,- kr. der - det kunne jo være husbonden, der havde brug for kontanter. I hvert fald er kontoen ikke blevet lænset på noget tidspunkt, så vi har en teori om, at de faste kunder er gået fri (ikke at det er nogen undskyldning) og det kan vi så glæde os en lille bitte smule over....

Og som man siger "Den enes død - den andens brød" så lever kiosken lidt længere nede af gaden højt på, at hovedkonkurrenten er blevet lukket.

denne gang til lillemanden. Her behøver jeg dog ikke at spekulere på at finde en lænestol, for finder han ikke lige noget, der falder i hans smag indenfor 20 sek., så er han på vej ud af butikken igen ;-)) Det lykkedes dog at ekvipere ham lidt - 2 par bukser og en hættebluse.

Rent faktisk så er det lidt af nød (tids- og plads), at disse indkøb er gjort. På grund af vore hektiske program omkring jul og nytår er der ikke blevet vasket ret meget tøj. Problemet er, at når tøjet skal tørre, så bliver jeg nødt til at fylde halvdelen af stuen op med tørrestativer og så er det lidt svært at få plads til gæster også ;-))

Derfor gjorde det heller ikke så meget, da husalfen ringede i formiddags og aflyste det ellers planlagte besøg i dag - hun kan jo heller ikke komme til for alle de stativer! Frem kom stativerne igen og nu kan jeg så glæde mig over i hvert fald at kunne skimte vaksetøjskurven under bunken af tøj.

er jeg blevet, men det var nu sjovt ;-))

2 tøser, der i starten ikke er meget for at slå sig løs (vi havde ikke aftalt noget beløb), men som langsomt kommer i gang med at prøve først det ene og så det andet, mens jeg kigger mig søgende om efter en lænestol ;-)) Jeg begynder at forstå, hvorfor mænd helst ikke vil med deres koner/kærester ud og shoppe tøj ;-) Nå ja - nu skal jeg jo heller ikke holde mig for hellig - 2 par bukser blev der også til mig selv. Tror faktisk at butiksindehaveren (hmmm..nu har jeg kendt ham/handlet der i over 10 år, og jeg aner ikke, hvad han hedder!) fik lidt ondt af mig, så han gravede et par ting frem til mig også.

1½ time og 1700,- kr. fattigere, men dog ovennævnte 2 par bukser og et par meget glade piger rigere. De er nu ved at blive eskorteret til stationen af husbonden - vil ikke sende dem ud i snevejret med de tunge poser.

Håber, at de havde en lige så god oplevelse som jeg ;-))

Så derfor øver jeg mig nu på ikke at blive misundelig senere i dag, hvor jeg skal tilbringe en pæn portion tid med at betragte mine 2 teenage-niecer flintre ind og ud af prøverum og forkaste det ene stykke tøj efter det andet.

Næ næ - misforstå mig nu ret - det er ikke fordi de skal have nyt tøj, at misundelsen evt. kan komme krybende - jeg HADER at købe tøj til mig selv! Det er heller ikke, fordi det er mine penge, der lander i kasseapparatet efter endt prøvning og endelig beslutning!

Nej - problemet er i al sin enkelthed, at min yndlingstøjforretning (den eneste ;-)) holder ophørsudsalg, fordi ejeren har solgt og nu vil hellige sig sine tagrender derhjemme. Han har gennem tiden reddet mangt en påklædning for mig til diverse brylupper, fødselsdage og lignende. Han er simpelthen typen, der kan se nøjagtig, hvad der vil klæde dig og han kender hvert et stykke tøj, der måtte befinde sig i butikken eller på lageret. Han er simpelthen GUD, når man som jeg ikke er den voldsomme tøjshopper. Han har iklædt mig ting, som jeg ellers aldrig ville drømme om så meget som at kigge på, men vi har en stiltiende aftale: han finder tøj frem - jeg kigger skeptisk, men prøver alligevel - jeg giver ham i 9 ud af 10 tilfælde ret og køber skidtet - jeg får rabat - sådan er det bare!!

Bare ikke mere - *hulk*. Man jeg har jo lagt mig ud siden de gyldne dage, hvor jeg kunne hoppe i hvad som helst, og moden i dag er så frygtelig lille i størrelsen (det tror jeg i hvert fald på!!), så det er svært for ham at finde noget, jeg overhovedet kan skrue mig ned i. Og nu LUKKER han - og jeg kan squtte nå at tabe....hmmm...nogen størrkilo inden det er for sent.

I stedet har jeg så inviteret de førnævnte niecer på power-shopping i dag, og de har jo den der størrelse helt rigtig, hvor alting sidder som det skal og det ingen skam er at vise mave.

Men jeg bliver ikke misundelig - det gør jeg ikke!! Tager hævn gør jeg - laver fed lasagne til dem og tvinger dem til at spise så meget, at de ikke kan passe deres nye tøj ;-))

fristes jeg til at sige! Og det på trods af, at jeg rent faktisk har haft fri siden 20. december ;-) Men i dag er første dag, hvor mand og barn er sendt til hhv. arbejde og skole, og jeg har stadig en hel uge tilbage af min friperiode.

Jul og Nytår er nu lykkeligt overstået og jeg synes i grunden, det har været hårdt. Sådan lige på grænsen til at nu er det ikke morsomt længere! Store familier giver naturligvis stakkevis af aftaler i julen og når man så også er velsignet med fødselsdage i samme periode, så begynder det at blive lidt for meget. Faktisk sluttede vi aftalerunden af så sent som i går hos husbondens broder - der var lige en 12-års fødselsdag, der skulle klares. Hyggeligt var det, men ufedt at skulle op og være i Nordsjælland kl. 10.30 til brunch, når en anden broder (min) lige skulle demonstrere sit brandnye spil (Cut and Run) aftenen før til ca. kl. 01.00.

Nu har freden sænket sig her - madpakkerne er smurt, kattene skilt ad og drengene sendt ud af døren - hele den udstrakte dag ligger foran mig...gad vide, hvad jeg finder på.......ZZZzzzzzzz